Hedeplejebogen - Naturstyrelsen

BOcher 1941a. SAvel etableringen af Hedelyng
som Bølget Bunke forsinkes, mens
lavskorpen koloniseres af begerlaver. Resultatet
er, at heden kommer til at bestA af Hedelyng
afvekslende med felter domineret af
bcgerlaver.
PA tynd mor kan en betragtelig del af
Begerlavflademe vcre intakte indtil Hedelyngen
begynder at komme i den senile fase.
NAr det sker, spirer nye Hedelyng-planter
frem pA Bgerlavflademe og starter en ny
cyklus. OgsA grene fra den aldrende Hedelyng
rodfiestes hyppigt pA dette substrat.
Udvikling af en brandskorpe kan pA den
mAde vre med til at skabe en mere stabil
hedevegetation, samtidig med at heden under
hele forløbet har et varieret mikroklima. Den
pludselige fremspiring af Hedelyng knyttet til
lyngens senile fase, antyder at Hedelyng i
kraftig vekst er med til at forhindre nyspiring
pA &egerlav-flademe.
Langtidssuccession
Böcher & Jørgensen 1972 rapporterer om
følgende langtidssuccessioner pA forskellige
vegetationstyper efter afbnending.
Hede1yng-Me1barris-hede
Afbnendingsforsøget pA Kronheden gay
ophav til en brandskorpe. To Ar efter afbrendingen
havde kun GrAris og Sand-Star haft
mulighed for at danne større skud, men der
var mange kimplanter af Hedelyng og i
mindre grad af Hede-Melberris. Desuden var
omrAdet pneget af et Skivelav Lecidea/Tra -
peliopsis-stadium. Der kom lidt JomfruhAr
Polytrichum, Rød Homtand Ceratodon
purpureus og rensdyrlav efter fire Ar. Efter
17 Ar dominerede Hedelyng. Sammenlignet
med udgangspositionen bavde Hedelyngen
opnAet sin dominerende position pA bekostning
af Hede-Melbarris og Revling. Afbnending
var det indgreb, der gik hArdest ud
11. Plejemetoder
over sAvel Revling, som Hede-MelNerris og
Rensdyrlav.
Rev1ing-Tyttebar-hede
PA Alheden var der Aret efter afbnendingen
en kraftig fremvaekst af kimplanter af Hedelyng
og Revling. Sand-Star havde overlevet
branden og skød atter op, Bølget Bunke,
BlAtop, Tue-Kogleaks og Børste-Siv skød fra
tette tuer, der havde overlevet branden. Efter
fire Ar sAs et stadium med Skivelav LecideaiTrapeliopsis
og Brungrøn Begerlav Cia -
donia chlorophaea, og efter 17 Ar var rensdyrlaveme
i kraftig wekst. Hedelyng og
Tyttebaer havde da forbedret deres status,
mens det var gAet tilbage for Bølget Bunke
og Sand-Star. Efter 28 Ar dominerede Hedelyng.
Der var en del Revling, men mindre
end før indgrebet, ligesom ogsA andelen af
Bø!get Bunke var faldet. Bevreasp havde haft
en opblomstring efter branden, men til slut
var den igen reduceret til sit oprindelige
niveau. Blandt rensdyrlaveme var Hede-
Rensdyrlav den eneste, der klarede sig godt.
Urterig hede med HAret Visse
Før indgrebet pA Randbøl Hede var heden
domineret af Revling, Hedelyng og HAret
Visse. Et karakteristisk indslag var en lang
nekke urter. Efter afbnendingen var der
allerede det første Ar en veldig fremspiring af
sAvel Hedelyng som Visse-arter og en lang
nekke urter. Morskjoldet ckekkedes først af
skorpelaver, som senere afløstes af baegerlaver.
Efter 8 Ar var omrAdet dekket af en 30
cm høj Hedelyng med temmelig store Rensdyrlavpletter.
Mellem lyngen fandtes i Abne
pletter rester af de tidlige kolonisatorarter.
Efter 30 Ar var Revling ikke genindvandret.
HAret Visse fandtes med en thekning sOm før
indgrebet. Den største effekt af indgrebet var,
at af de 11 urtearter, der var med til at
karakterisere omrAdet før afbnendingen,
havde kun tre arter overlevet.
127