Hedeplejebogen - Naturstyrelsen

meget i temnennet, isem sAhenge ungeme ikke
seiv kan flyve. Kuidet kunne scivfoigchig
ogsA sprcdc sig, men det yule give en hoj
dodeiighcd for dc smA kyiiingcm.
Det betydem, at passende fodcsogningsiokalitctcr
mA findcs mange fomskeilige stedcm
i demcs tcrritomium. Dc mA have ct stort og
forskclligamtet territomium. Hogens succes cm
stOmst, hvis dem kun em komt hen tii meden, hvis
dem gode udkigsposter, hvorfma amealet kan
ovemskucs og hvis dem em hehegn diem . hgnende
tii skjul under dens snigende jagt.
Andre krav til biotopen
Udovem disse faktomem knevem urfuglen adgang
til at kunne pikke smAsten ciler grus tii sin
krAsc, samt Abent sand cilem los jomd til stOvbadning.
Urfugien em ogsA afhengig af, at dem
i nerhcden findes fisk vand.
Andre fugle pA heden
OgsA andre af hedens kamaktcmfugle ham ndret
fomckomst i dette Amhundmedc.
Hjejlen yngler i meget Abne ommAdem med
lay lyng. Den kan leve bAde hvom dem cm tOrt
og i de fugtigc hOjmosem. Den lever isem af
inscktcm og bier. Hvom den fOr var aimindeiig,
em den nu stemkt udmyddeisestruct i Danmamk.
I 1960’eme var der kun 15-20 par tilbagc, i
1983 kun et cnkcit par, men i 1987 5 pam
Falk & Bmoggcm-Jcnsen 1990.
Tranen yndem ogsA de ufomstymmcdc Abne
viddem med lay vegetation. Tmanen ham vmct
udryddct, men nu 1989 cm dem igen en bestand
pA 4-5 pam Falk & Broggem-Jensen
1990.
Tinksmeden lever i moser og ved socm i
hede- og klittcmnen. I l96Ocme var dem
100-150 par tiibage, idag Ca. 50-60.
Sandternen cm ogsA gAet mcgct tilbage
1989: 13 parXFaik & Bmoggcm-Jenscn 1990.
Amten ham en disjunkt udbmcdeise, hvor den
danske bestand em hcht isolemet. Arten ynglem
pA smAøcm, hvom fimbenede movdyr ikkc kan
9. Planter og dyr
fomfoigc den. Yngieiokaiitctcn em altid i udkantcn
af hettcmAgckoionicm. Idag primemt
hangs kystcn, tidiigemc ogsA pA indiandsiokahitetem.
Sandtemcn udnyttem kun heden til fourageming,
idet den jagem mus, fimben og frøer
pA hedem og i enge. Amtcn em en traekfugl, dem
ovemvintmer i Afrika syd for Sahara Mlicm
1975. Au-tens tilbagcgang hengem snameme
sammen med fomhoid under tnek og pA yngielokaiitctcmc
end mcd hedens tilstand.
Sortstrubet Bynkefugi ham sin ostgrnse
i Danmark. Kan visse Am yngie i Sondcrjylland.
Krikanden ynglem isem ved hcdcsøcme
men findes ogsA i andre soem og em ikke
umiddelbart truet.
Stor Regnspove em fømst indvandmet til de
danskc hedeommAdem omkring Am 1900. Amsagen
ham sandsynligvis wemet ncdgang i jagttmykkct.
Eftem en kmaftig stigning og et eftemfølgendc
faid cm bestanden stabiiisemct pA Ca.
250-350 pam Dybbro 1978. Den store regnspove
cm tilknyttet de fugtige hedeommAdem.
Den lever isem af insektcm og bem.
Ikkc alie fuglenc pA heden em sjeidcnhedem.
Dem findes ogsA Engpibem, Gulspumv,
Dobbeitbekkasin, Sanghemke, TAmnfalk og
fleme andre.
Ud over disse fugle em dem en nekkc
fuglcamtcm, som i dag findes pA heden, men
som snarcme kunne megnes for en slags indikatomem
pA, at heden em ved at gmo til.
Det dmejcm sig f.eks. om Natravncn, der
ynder lyngkhedte lysninger med spmedte tneem
i plantagem, samt om Hedeherke og Stom
Tomskadc, dem findes, hvom dem cm lyng og
krat.
OgsA Hcdchogcn hømem til denne gmuppc.
Dct em en sen indvandmem til heden. Den lever
overvejende af smAgnavcrc, smAfugle, eg og
fimbcn og yndem at placeme sin mede i lavt
Bjerg-Fym-kmat. En ovemgang i 50cmnc og
60eme var den tmuct af miljogiftc, bi. a. i
vintcmkvamtcmeme syd for Sahara.
Udovcm de sidstmevntc artem kan dem
indvandme andre, nAm heden grom ydemhigeme til,
89