Hedeplejebogen - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Mange af planteme er gengangere fra indlandsk!ittteme men som regel mangler Tyttteber, Hede-Mc!berris og HAret Visse. I Nordjy!land, hvor landhevningen har forskubbet kysten mod vest og bragt fortidens stenb!andede strandsand over grundvandsniveau udformes afbhesningsflademe som stcns!etter, der har en meget karaktcristisk flora af stenboende layer. Herudover findes de samme arter, som er tilknyttede den grA 7. Vegetationstypen og denes dynamik k!it. Grusede afbhesningsflader som dem mdc i !andct findes neppe i egent!igt klitternen. Successionen i kystk!ithedeme er meget !angsom Christensen, S.N. 1989. Dc meget hArde klimatiske betingelser betyder mAske, at der i dag findes klitheder i Danmark, som er stabile klimakssamfund - samfund, der ikke undergAr yderligere endringer. 65
8. Trusler mod heden Den wesent!igste trussel mod den ku!turskabte hede er p!antesamfundets egen dynamik i forbindelse mcd mang!ende kulturdrift. Som slutstadium vi! der a!tid optnede en ti!groning med tnewekst. øget afsetning af kwe!stof pA heden vii pA kortere eller hengere sigt øge successionshastigheden og mu!igvis føre til endrede succcssionsvcje. Blandt forurcningsøkologcr er betegnelsen "Critical load" blevet brugt for den stØrste tilførse! af et e!!er flere forurenende stoffer, som et økosystem kan k!are uden der pA kort e!ler lang sigt sker pAviselige skade!ige endringer - ifø!ge den tilgenge!ige viden Ni!sson & Grennfe!t 1988. For danske heder er "Critical load" for kwelstof antage!ig overskrcdct. Trus!eme mod heden belyses mermere nedcnfor. Tilgroning med trawakst Mange hedearealer er ved at gro ti! med tneer, og tilgroning mA betragtes som den alvorligste aktuclle trusse! mod heden Tabe! 8.1. PA de fleste heder er det iser Bjerg-Fyr, der domincrer opwekstcn, men pA mange heder er ogsA Bevreasp et problem. Lokalt kan opwekst af Kontorta-Fyr, Birk, Hvid- Gran, Eg, Røn og Skov-Fyr were af betydning Emsho!m 1985a, Ribe Amt 1986, Holmsgaard 1986. Fremweksten af tneer pA heden er afhengig af mange faktorer. Gencre!t synes etableringen af tneer - !igesom af Hede!yng - at ske ser!ig hurtigt pA nøgen jord c!!er pA b!ottet sand- eller grusbund. Ho!msgaard 1986, Ho!st 1987. Tnearteme er meget forske!!ige i deres muligheder for at sprede sig pA hedeme. Mange tnearter vii vanske!igt kunne etab!eres pA grund af jordbundsforholdene. Bøg ses derfor sjeldent. Dc tneer, som kan etablere sig er meget forske!!ige mht. deres strategi. Birk er en typisk pionerart, med stor produktion af !etspredte frø, mens f.eks. Eg har en !angt ringere spredningsevne. Tnecme har ogsA en meget forske!iig evne til at modstA gresning og brand. Med hensyn ti! tneindvandringen foreligger et meget stort datamateriale fra Mo!s Buttenschøn 1988a, 1988b, Buttenschøn & Buttenschøn 1978, 1985a, Coops 1988, Djurs!and Ho!st 1987, Hjerl Hede Nielsen, O.F. 1980, 1982, Nielsen, K.E. m. fi. 1987a,b og Nørho!m Hede Oppermann & Bomebusch 1930, Bomebusch 1938, 1952, Løfting & Scheurer 1963, Holmsgaard 1986, Hansen 1932. PA den sidstnevnte !okalitet er der pAvist forske!!e i de enkelte tnearters evne til at etablere sig pA heden. Det er ogsA pAvist, at indvandringen er afhengig af tilstedewere!se af frøspredende tnepopulationer mer heden. Opwekst skaber derfor serlige problemer !angs hehegn og p!antager, hvor frøkilder og Tabel 8.1 Tilgroning af hederne Emsholm 1985a, Ringkabing amt 1979, Ribe amt 1986, Jensen & Løjtnant 1984, HovedstadsrAdet 1987. 66 Helt tilgroet Brande Skovbjerg Ribe Arhus Hovedst. 112% I I 115%I Meget tilgroet 16% J 20% J 18% J - 7.5 -
Page 2 and 3:
HEDEPLEJEB0GEN de danske heders his
Page 4:
Forord Hedearealet findes i dagens
Page 7 and 8:
11 5 De vigtigste hedeplanters øko
Page 9 and 10:
iv 13 IndsatsomrAder for forskning
Page 11 and 12:
1. Indledning tnevekst. Hvis vi øn
Page 13 and 14:
2. Hede definition Den kiassiske he
Page 15 and 16:
2. Hede definition "The word ‘hea
Page 17 and 18:
2. Hede definition Afgransning mod
Page 19 and 20:
2. Hede definition Som det fremgAr
Page 21 and 22:
3. Hedens kulturhistorie Vegetation
Page 23 and 24: 3. Hedens kulturhistorie z Er 0 EL
Page 25 and 26: 3. Hedens kulturhistorie med fA end
Page 27 and 28: 3. Hedens kulturhistorie føige af
Page 29 and 30: 3. Hedens kulturhistorie Grsning He
Page 31 and 32: 3. Hedens kulturhistorie udeiukkend
Page 33 and 34: 3. Hedens kulturhistorie var omkrin
Page 35 and 36: 3. Hedens kulturhistorie betydelig
Page 37 and 38: 3. Hedens kulturhistorie Omkring Ar
Page 39 and 40: 3. Hedens kulturhistorie strerede n
Page 41 and 42: 4. JOrdbund 32 1111IIIIIfl Overveje
Page 43 and 44: 4. Jordbund Dc frigivne ioner kan e
Page 45 and 46: 4. Jordbund pA bakkeøeme er podsol
Page 47 and 48: 4. Jordbund diglycerider, syter og
Page 49 and 50: 4. Jordbund egenskab. Enzymeme fung
Page 51 and 52: 5. De vigtigste hedeplanters økolo
Page 53 and 54: 5. De vigtigste hedeplanters Økolo
Page 55 and 56: 6. Hedekiassifikation Heder har tra
Page 57 and 58: 6. Hedekiassifikation vitrcde under
Page 59 and 60: 7. Vegetationstyper og deres dynami
Page 73: 7. Vegetationstyper og deres dynami
Page 77 and 78: 8. Tnuslen mod heden medd., men de
Page 79 and 80: 8. Tnuslen mod heden stor dcl af de
Page 81 and 82: 8. Tnusler mod heden Kwe!stofti!fø
Page 83 and 84: 9. Planter og dyr Plañtc- og dyrel
Page 85 and 86: 9. Planten og dyn Planter Dynamikke
Page 87 and 88: 9. Planten og dyn 1cm jordbundsfakt
Page 89 and 90: 9. Planterog dyn Cypres-Ulvefod kol
Page 91 and 92: 9. Planter og dyr Tabel 9.5. Eksemp
Page 93 and 94: 9. Planter og dyr tunge. Flere af d
Page 95 and 96: 9. Planter og dyr Hare Harer tneffc
Page 97 and 98: 9. Planter og dyr dominemc i kyllin
Page 99 and 100: 9. Planter og dyr ekscmpcivis Rodmy
Page 101 and 102: 9. Planter og dyr Larve af Penseisp
Page 103 and 104: 9. Planter og dyr bestod faunaen is
Page 105 and 106: 9. Planter og dyr i EI1 3 4 _5 Fig.
Page 107 and 108: 10. Hedepleje betydem demfor, at ma
Page 109 and 110: 10. Hedepleje Vi vii afsluttc med a
Page 111 and 112: 10. Hedepleje - gode adgangsfomhold
Page 113 and 114: 10. Hedepleje ge enkeltarter, kan d
Page 115 and 116: 10. Hedepleje Vedligeholdelsespleje
Page 117 and 118: 10. Hedepleje Nyligt siAet hede. De
Page 119 and 120: 10. Hedepleje Vindbrud pA icon ensh
Page 121 and 122: 10. Hedepleje kommes, vi! dcr were
Page 123 and 124: 11. Plejemetoder 100 80 60 40 20 0
Page 125 and 126:
11. Plejemetoder Harvning en fomsog
Page 127 and 128:
11. Plejemetoder tilbagegang i urte
Page 129 and 130:
11. Plejemetoder hviiket indcbenem
Page 131 and 132:
11. Plejemetoder nen forsvandt helt
Page 133 and 134:
11. Plejemetoder Nyligtafbrndt hede
Page 135 and 136:
11. Plejemetoder stede!en af mering
Page 137 and 138:
11. Plejemetoder Klokkelyng-hede I
Page 139 and 140:
11. Plejemetoder gnesningsperioden.
Page 141 and 142:
11. Plejemetoder Galloway-kvg. Selv
Page 143 and 144:
11. Plejemetoder Andre ar+er/dr’2
Page 145 and 146:
11. Plejemetoder FArs trampeeffekt
Page 147 and 148:
11. Plejemetoder alenc med Hedelyng
Page 149 and 150:
12. Overvâgning FormAict med natur
Page 151 and 152:
12. Overvágning Guidblomnie. Birkm
Page 153 and 154:
12. Overvdgning Sateiiitbileae ener
Page 155 and 156:
12. Overvágning Fra overvagningen
Page 157 and 158:
13. Indsatsomrâder for forskning o
Page 159 and 160:
13. Indsatsomrdder effekt hedebonde
Page 161 and 162:
14. Vigtige hedelokaliteter mere en
Page 163 and 164:
14. Vigtige hedelokaliteter Ornitol
Page 165 and 166:
14. Vigtige hedelokaliteter ubcrør
Page 167 and 168:
14. Vigtige hedelokaliteter Indikat
Page 169 and 170:
14. Vigtige hedelokaliteter * drev.
Page 171 and 172:
14. Vigtige hede!o/c4!iteter Botani
Page 173 and 174:
14. Vigtige hedeiokaiiteter Botanis
Page 175 and 176:
14. Vigtige hedelokaliteter Mois Bj
Page 177 and 178:
14. Vigtige hedelokaliteter Ornitol
Page 179 and 180:
14. Vigtige hedeiokaliteter Littera
Page 181 and 182:
14. Vigtmge hedeiokaiiteter Sønder
Page 183 and 184:
14. Vigtige hedeiokaliteter Brogger
Page 185 and 186:
14. Vigtige hedelokaliteter Rødlis
Page 187 and 188:
15. Aktivitetskataiog A. Plejeproje
Page 189 and 190:
15. Aktivitetskataiog begge arter u
Page 191 and 192:
15. Aktivitetskatalog skovudvikling
Page 193 and 194:
15. Aktivitetskatalog tationsrespon
Page 195 and 196:
15. Aktivitetskataiog 13. Projektti
Page 197 and 198:
15. Aktivitetskatalog Dordrccht/Hol
Page 199 and 200:
15. Aktivitetskataiog * 22. Projekt
Page 201 and 202:
15. Aktivitetskataiog vendelige med
Page 203 and 204:
15. Aktivitetskataiog iing. Gnaverp
Page 205 and 206:
15. Aktivitetskatalog streres - dyr
Page 207 and 208:
15. Aktivitetskatalog 34. Projektti
Page 209 and 210:
15. Aktivitetskataiog sitet og lyng
Page 211 and 212:
15. Aktivitetskatalog Lokalitet: Hj
Page 213 and 214:
15. Aktivitetskatalog for opgivne m
Page 215 and 216:
15. Aktiviterskatalog eventuel sene
Page 217 and 218:
Page 219 and 220:
15. Aktivitetskatalog kan bruges i
Page 221 and 222:
15. Aktivitetskatalog heden ikke ha
Page 223 and 224:
15. Aktivitetskatalog gistrering. R
Page 225 and 226:
Page 227 and 228:
Page 229 and 230:
15. Aktivitetskatalog Lokalitet: To
Page 231 and 232:
Page 233 and 234:
11 Aktivi1.tckfflaIa øget til 160
Page 235 and 236:
15. Aktivitetskatalog Bjcrg-Fyr ryd
Page 237 and 238:
15. Aktivitetskatalog v.h.a. afbran
Page 239 and 240:
15. Aktivitetskatalog 103. Projektt
Page 241 and 242:
16. Litteratur Aaby, B. & Odgaard,
Page 243 and 244:
16. Litteratur Bruun, S. 1822-24. M
Page 245 and 246:
16. Litteratur Bjcrgc and the effec
Page 247 and 248:
16. Litteratur bcskyttelscsomrAdcr
Page 249 and 250:
16. Litteratur Hell, G. W. & Bruggi
Page 251 and 252:
16. Litteratur characteristics in t
Page 253 and 254:
16. Litteratur 79-95. Nielsen, K. E
Page 255 and 256:
16. Litteratur Rebsdorff, Aa. 1983.
Page 257:
16. Litteratur 4-9. Sønderjyllands
show all

Hedeplejebogen - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?