Danmarks biodiversitet 2010

More documents

Recommendations

Info

106 Status og historisk udvikling DANMARKS BIODIVERSITET 2010 – STATUS, UDVIKLING OG TRUSLER Der fi ndes ingen statistik over arealet og antallet af biologisk interessante urbane levesteder, idet der først i de senere år er kommet fokus på biodiversiteten disse steder. Antallet af vedvarende ruderater, eksempelvis havne- og baneterræner, er gået kraftigt tilbage pga. nedlæggelse af jernbanestrækninger, men til gengæld er der i forbindelse med de store anlægsarbejder på Storebælt og Øresund opstået nye arealer med ruderat-natur. Antallet af aktive råstofgrave afhænger af samfundets behov for råstoff er, som normalt er størst i forbindelse med større anlægsarbejder. I de senere år er der dog kun opstået ganske få biologisk interessante råstofgrave, fordi de fl este råstofgrave efter endt udnyttelse bliver planeret og får påfyldt muld (Lars Kristiansen, pers. medd.). Hovedparten af de værdifulde råstofgrave er derfor af ældre dato; her har gravene blot fået lov at ligge til fri udvikling efter graveophør. Byer, veje og parker indeholder typisk alléer eller fritstående løvtræer, hvor træerne, i modsætning til forstligt drevne skove, ofte får lov til at blive gamle og udvikle svækkelser i form af hulheder eller sårskader. De lysstillede træer har særlig stor værdi for varmekrævende insekter. Trusler mod biodiversiteten Den vigtigste trussel mod den urbane biodiversitet er ubetinget ødelæggelse af levestederne. Mange ruderater bliver sløjfet, efterhånden som der bliver behov for arealerne til anden anvendelse. Det er uheldigt i et biodiversitetsperspektiv, da fl ere arter i det urbane landskab er så sjældne, at de kun er registreret ganske få steder i Danmark. Eksempelvis fi ndes der fl ere insekter, hvis eneste danske levested er en ruderat ved Rødbyhavn. Hvis sådanne levesteder ikke opretholdes, vil arterne forsvinde fra Danmark. I mange råstofgrave bliver der efter endt udvinding påført næringsrig muld som en del af retableringen. Tilførsel af muld bevirker, at råstofgravenes betydning som levested bliver dramatisk forringet pga. næringsbelastning, tilførsel af frø fra kulturlandskabets plantearter og en hurtig etablering af et tæt plantedække af konkurrencestærke arter. Udsætning af fi sk og/eller ænder med efterfølgende fodring i råstofgravenes vandhuller medfører DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Markfi rben, et varmeelskende krybdyr som har været i stor tilbagegang. Foto: Morten D.D. Hansen.
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET KAPITEL 10 DET URBANE LANDSKAB 107 næringsbelastning og forringelse af vandkvaliteten, hvorved rentvandskrævende arter forsvinder (Hansen m.fl . 2010). Manglen på græssende dyr eller anden fysisk forstyrrelse, som kan fastholde ruderaternes forstyrrede og åbne, varme og vegetationsløse levesteder er blandt de væsentlige trusler. Kvælstofnedfald fra luften bidrager ydermere til at fremskynde tilgroningen. For de lysstillede gamle træers vedkommende består den største trussel i at træerne fældes i takt med, at samfundet opfatter dem som en trussel mod forbipasserende mennesker på grund af nedstyrtende grene eller stammer. Tilsvarende gælder, at mange gamle vejtræer er blevet fældet gennem de seneste 50 år af hensyn til trafi ksikkerheden. Valg af biodiversitetselementer Vi har valgt ynglefuglene lille præstekrave og toplærke, markfi rben, stor sandtæge og almindelig ulvefod som repræsentanter for arterne i det urbane landdskab (Tabel 10.1). For lille præstekrave og toplærke gælder, at det urbane landskab er arternes væsentligste levested i dag. Lille præstekrave er indikator for søer med naturlig hydrologi og større nøgne fl ader af sand og grus, steder, hvor der også kan forekomme truede smådyr. Toplærke har oplevet en kraftig tilbagegang og foretrækker ustabile levesteder såsom ruderater, råstofgrave o.lign. med menneskeskabte påvirkninger, jordfl ytning/påfyldning, opgravning, udpining eller overgræsning – steder, hvor der typisk forekommer mange enårige pionerplanter (Grell m.fl . 2002). Markfi rben er udvalgt, fordi en meget stor del af dens levesteder inde i landet fi ndes i råstofgrave, vejkanter og andre ruderater, i visse tilfælde endog midt i byerne (såsom Ebeltoft). Ud over varme og rigeligt med byttedyr stiller markfi rben krav om varme sydvendte skrænter, hvor den kan lægge sine æg. Blandt de hvirvelløse dyr har vi udvalgt stor sandtæge, som er en art, der stiller krav om sparsom vegetation vekslende med partier med blottet mineraljord. Hovedparten af artens kendte levesteder i Danmark er ruderater. Almindelig ulvefod er valgt, fordi en stor del af artens kendte levesteder er ruderater såsom vejkanter og gamle råstofgrave. Almindelig ulvefod koloniserer næsten nøgne sandfl ader, hvor den kan opretholde bestanden, indtil tilgroning eller tilplantning tager overhånd. Levestederne, som er valgt til at repræsentere biodiversiteten, er arealet af kunstige øer og jordvolde ved bygningskonstruktioner, vejskrænter, ruderater, råstofgrave, gamle mure og diger samt store solitære løvtræer. De kunstige øer, jordvolde og vejskrænter er valgt, fordi de i det omfang, de består af blottet mineraljord, repræsenterer levesteder for pionerplanter og varme- og lyskrævende dyr. Ruderater er valgt, fordi de indeholder et unikt dyreliv med især lys- og varmekrævende arter, og fordi mange sjældne og truede arter kun lever her. Grusgravene indeholder mange arter af planter, padder, krybdyr, insekter og svampe, der er truede, fordi deres naturlige levesteder udenfor byerne forsvinder, og som her kan fi nde et alternativt levested.
Page 1 and 2:
DANMARKS BIODIVERSITET 2010 Status,
Page 3 and 4:
AU DANMARKS BIODIVERSITET 2010 Stat
Page 5:
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHU
Page 8 and 9:
6 DANMARKS BIODIVERSITET 2010 - STA
Page 10 and 11:
8 DANMARKS BIODIVERSITET 2010 - STA
Page 12 and 13:
10 Foto: Tine Nielsen. Foto: Henrie
Page 14 and 15:
12 Foto: Peder Størup. Foto: Niels
Page 16 and 17:
14 DANMARKS BIODIVERSITET 2010 - ST
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59: 56 Naturen i moser og enge DANMARKS
Page 60 and 61: 58 DANMARKS BIODIVERSITET 2010 - ST
Page 64 and 65: 62 Samlet vurdering af udvikling og
Page 102 and 103: 100 Trusler mod biodiversiteten DAN
Page 104 and 105: 102 DANMARKS BIODIVERSITET 2010 - S
Page 112 and 113: 110 Samlet vurdering DANMARKS BIODI
Page 114 and 115: 112 Faktorer der påvirker den gene
Page 116 and 117: 114 Padder DANMARKS BIODIVERSITET 2
Page 148 and 149: 146 ARTSGRUPPE SKOV KYST GRÆS- LAN
Page 154 and 155: Faglige rapporter fra DMU På DMU
Page 156: DANMARKS BIODIVERSITET 2010 Status,
show all

Danmarks biodiversitet 2010

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?