Danmarks biodiversitet 2010

More documents

Recommendations

Info

54 DANMARKS BIODIVERSITET <strong>2010</strong> – STATUS, UDVIKLING OG TRUSLER DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET KAPITEL 5 MOSE OG ENG 55 KAPITEL 5 MOSE OG ENG Bettina Nygaard & Rasmus Ejrnæs Resen Bæk løber gennem Kongenshus Mindepark, godt beskyttet mod næringsudvask ning fra landbrug, og bryder hedens lilla med mostuernes gule, grønne og orange farver. Foto: Rasmus Ejrnæs. Moser og enge omfatter i denne rapport lysåbne naturtyper, som udvikles på fugtig eller våd bund. Fugtige klitlavninger eller strandenge regnes med til kystøkosystemet, mens skovbevoksede moser medregnes til skovøkosystemet. Vegetation på tør bund regnes til overdrev og hede. Mose og eng forekommer også i kyst-økosystemet, byerne eller agerlandet, men regnes i denne rapport kun med til disse, hvis der er tale om ganske små arealer, eller forekomsterne er knyttet til funktionerne i disse økosystemer. Som det for eksempel er tilfældet med våde grøfter og bræmmer i agerlandet eller branddamme, gadekær og drænvandsbassiner i byer og langs veje og jernbaner. Hvor forekommer mose og eng? Moser og enge fi nder vi i Danmark på arealer med høj vandstand som følge af opstigende grundvand, udsivende vand fra vandløb, afstrømmende vand fra højereliggende arealer og/eller tilbageholdt nedbør som i højmoserne. Naturtypernes forekomst forudsætter endvidere, at naturen er lysåben, hvilket ofte, men ikke altid, forudsætter tilbagevendende forstyrrelser i form af oversvømmelser, opstigende grundvand og/eller fjernelse af biomasse ved græsning eller høslæt. Desuden forudsættes, at vegetationen ikke er væsentligt påvirket af gødskning og/eller opdyrkning. Moser forekommer på våde arealer og omfatter højmoser, der udelukkende mættes med vand fra nedbøren, og lavmoser, der modtager vand fra både nedbør og grundvand. Ved lavere fugtighed eller kun tidvis vandmætning, således at der er fast bund i sommermånederne, opstår ferske enge, der alt efter graden af kulturpåvirkning kan inddeles i kultur- og naturenge. Naturengen kan være let drænet, men er i øvrigt uden anden landbrugspåvirkning end græsning eller høslæt, mens kulturengen er tydeligt påvirket af omlægning, dræning og gødskning. Vegetationen i enge og moser har en stor variation i artssammensætningen afhængig af pH, næringsstoftilgængelighed, fugtighed og udviklingstrin. Visse undertyper såsom tidvis våd eng og rigkær kan være artsrige med mange arter af planter og mosser, mens andre typer såsom fattigkær, hængesæk, våd hede og højmose naturligt er meget artsfattige, præget af nogle få konstante plantearter og tørvemosser (Nygaard m.fl . 2009). Der kan indgå træer og buske i vegetationen i form af åbne krat eller enkeltstående træer, mens større sammenhængende bevoksninger med træer, i form af pilekrat, birkemoser eller sumpskove regnes med til skovøkosystemet. Moser og enge fi ndes overalt i Danmark – i ådale, langs søbredder og vandløb, i lavninger og langs kysterne, hvor grundvandet siver frem i bunden af skrænterne. Moser og naturenge er gået stærkt tilbage som følge af dræning og opdyrkning, men de kan opstå igen på tidligere dyrkede marker eller græsmarker, hvis vandstanden hæves, græsningen genindføres, og dyr og planter får tid til at genindvandre.
Page 1 and 2:
DANMARKS BIODIVERSITET 2010 Status,
Page 3 and 4:
AU DANMARKS BIODIVERSITET 2010 Stat
Page 5: DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHU
Page 8 and 9: 6 DANMARKS BIODIVERSITET 2010 - STA
Page 10 and 11: 8 DANMARKS BIODIVERSITET 2010 - STA
Page 12 and 13: 10 Foto: Tine Nielsen. Foto: Henrie
Page 14 and 15: 12 Foto: Peder Størup. Foto: Niels
Page 16 and 17: 14 DANMARKS BIODIVERSITET 2010 - ST
Page 58 and 59: 56 Naturen i moser og enge DANMARKS
Page 64 and 65: 62 Samlet vurdering af udvikling og
Page 102 and 103: 100 Trusler mod biodiversiteten DAN
Page 104 and 105: 102 DANMARKS BIODIVERSITET 2010 - S
Page 106 and 107:
104 DANMARKS BIODIVERSITET 2010 - S
Page 108 and 109:
106 Status og historisk udvikling D
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
110 Samlet vurdering DANMARKS BIODI
Page 114 and 115:
112 Faktorer der påvirker den gene
Page 116 and 117:
114 Padder DANMARKS BIODIVERSITET 2
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
146 ARTSGRUPPE SKOV KYST GRÆS- LAN
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Faglige rapporter fra DMU På DMU
Page 156:
DANMARKS BIODIVERSITET 2010 Status,
show all

Danmarks biodiversitet 2010

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?