54 DANMARKS BIODIVERSITET <strong>2010</strong> – STATUS, UDVIKLING OG TRUSLER DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET KAPITEL 5 MOSE OG ENG 55 KAPITEL 5 MOSE OG ENG Bettina Nygaard & Rasmus Ejrnæs Resen Bæk løber gennem Kongenshus Mindepark, godt beskyttet mod næringsudvask ning fra landbrug, og bryder hedens lilla med mostuernes gule, grønne og orange farver. Foto: Rasmus Ejrnæs. Moser og enge omfatter i denne rapport lysåbne naturtyper, som udvikles på fugtig eller våd bund. Fugtige klitlavninger eller strandenge regnes med til kystøkosystemet, mens skovbevoksede moser medregnes til skovøkosystemet. Vegetation på tør bund regnes til overdrev og hede. Mose og eng forekommer også i kyst-økosystemet, byerne eller agerlandet, men regnes i denne rapport kun med til disse, hvis der er tale om ganske små arealer, eller forekomsterne er knyttet til funktionerne i disse økosystemer. Som det for eksempel er tilfældet med våde grøfter og bræmmer i agerlandet eller branddamme, gadekær og drænvandsbassiner i byer og langs veje og jernbaner. Hvor forekommer mose og eng? Moser og enge fi nder vi i Danmark på arealer med høj vandstand som følge af opstigende grundvand, udsivende vand fra vandløb, afstrømmende vand fra højereliggende arealer og/eller tilbageholdt nedbør som i højmoserne. Naturtypernes forekomst forudsætter endvidere, at naturen er lysåben, hvilket ofte, men ikke altid, forudsætter tilbagevendende forstyrrelser i form af oversvømmelser, opstigende grundvand og/eller fjernelse af biomasse ved græsning eller høslæt. Desuden forudsættes, at vegetationen ikke er væsentligt påvirket af gødskning og/eller opdyrkning. Moser forekommer på våde arealer og omfatter højmoser, der udelukkende mættes med vand fra nedbøren, og lavmoser, der modtager vand fra både nedbør og grundvand. Ved lavere fugtighed eller kun tidvis vandmætning, således at der er fast bund i sommermånederne, opstår ferske enge, der alt efter graden af kulturpåvirkning kan inddeles i kultur- og naturenge. Naturengen kan være let drænet, men er i øvrigt uden anden landbrugspåvirkning end græsning eller høslæt, mens kulturengen er tydeligt påvirket af omlægning, dræning og gødskning. Vegetationen i enge og moser har en stor variation i artssammensætningen afhængig af pH, næringsstoftilgængelighed, fugtighed og udviklingstrin. Visse undertyper såsom tidvis våd eng og rigkær kan være artsrige med mange arter af planter og mosser, mens andre typer såsom fattigkær, hængesæk, våd hede og højmose naturligt er meget artsfattige, præget af nogle få konstante plantearter og tørvemosser (Nygaard m.fl . 2009). Der kan indgå træer og buske i vegetationen i form af åbne krat eller enkeltstående træer, mens større sammenhængende bevoksninger med træer, i form af pilekrat, birkemoser eller sumpskove regnes med til skovøkosystemet. Moser og enge fi ndes overalt i Danmark – i ådale, langs søbredder og vandløb, i lavninger og langs kysterne, hvor grundvandet siver frem i bunden af skrænterne. Moser og naturenge er gået stærkt tilbage som følge af dræning og opdyrkning, men de kan opstå igen på tidligere dyrkede marker eller græsmarker, hvis vandstanden hæves, græsningen genindføres, og dyr og planter får tid til at genindvandre.