Danmarks biodiversitet 2010

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
AARHUS UNIVERSITET KAPITEL 4 GRÆSLAND OG HEDE
47
Status og historisk udvikling
Baseret på den vejledende registrering af de lysåbne naturtyper efter naturbeskyttelseslovens
§3 kombineret med den detaljerede feltkortlægning af Habitatdirektivets naturtyper i
habitatområderne blev det i 2007 estimeret, at tørre heder, indlandsklitter og græsland er
udbredt i hele Danmark og i dag dækker et areal på godt 400 kvadratkilometer svarende
til ca. 1 % af Danmarks landareal (Søgaard m.fl . 2008). Heri er ikke medregnet klitheder,
grå klitter og grønne klitter på fl yvesand. Bevaringsstatus efter habitatdirektivets bestemmelser
blev i 2007 vurderet stærkt ugunstig for alle syv habitattyper i Danmark, og hovedårsagerne
var ophørt græsning og næringsforurening (Søgaard m.fl . 2008).
Arealet af hede og græsland har været i stærk tilbagegang gennem de seneste 200 år.
Tilbagegangen er vanskelig at sætte tal på, fordi der ikke fi ndes nogen pålidelig arealstatistik
(Levin & Normander 2008), men et konservativt skøn vil være en tilbagegang på
mindst 90 %. I de første 150 år skete tilbagegangen hovedsageligt som følge af opdyrkning
og tilplantning med nåleskov (Ejrnæs m.fl . 2007). De seneste 50 år har stigningen i
landbrugets anvendelse af gødning og foderstoff er medført, at græsland og heder enten
er blevet omlagt og gødsket, eller at græsningen er ophørt, fordi den ikke længere var
lønsom (Ejrnæs m.fl . 2007). Samtidig har intensiveringen af landbrugsdriften på de dyrkede
marker medført at opgivne marker ikke længere udvikler sig spontant til hede og
græsland når landbrugsdriften opgives (Ejrnæs m.fl . 2003, Ejrnæs m.fl . 2008). Brakmarker
er i dag så næringsrige, at de i stedet udvikler sig til højstaudesamfund domineret af nogle
få konkurrencestærke planter. Dertil kommer at arter fra græsland og hede, som tidligere
voksede i hegn, skel, diger, gravhøje og vejkanter, hvorfra de kunne sprede sig ind på
braklagte marker, i dag er næsten forsvundet fra agerlandet (Ejrnæs m.fl . 2007).
Trusler mod biodiversiteten
De to største aktuelle trusler mod biodiversiteten i græsland og hede er næringsforurening
og ophørt græsning (Ejrnæs m.fl . 2006). Dernæst kommer arealtab ved opdyrkning og urbanisering.
Endelig er der en fremtidig trussel fra klimaændringerne. Tilsammen medfører
forringelser og ødelæggelse af levesteder, at fragmenteringen øges. Det truer sjældne
arter, idet risikoen for lokal uddøen fra en lokalitet stiger, og mulighederne for genindvandring
falder. Fragmenteringen rammer især kortlivede arter med store bestandssvingninger
og beskeden spredningsevne – eksempelvis sommerfugle, padder og krybdyr, men
også kortlivede planter med kortlivede frø, fx arter af ensianslægten.
Næringsforurening stammer dels fra direkte gødskning, ofte i forbindelse med opdyrkning,
eller fra indirekte kilder som drænvand eller atmosfærisk deposition efter fordampning eller
udvaskning fra marker, staldanlæg og forbrænding af fossile brændstoff er. Selvom
truslen fra direkte gødskning af græsland og heder er stærkt formindsket, fordi det ikke er
tilladt efter naturbeskyttelsesloven, betyder den historiske gødskning, at mange lokaliteter
i dag er helt eller delvist ødelagt, fordi næringsstoff erne stadigvæk fi ndes i jorden. Tidligere
tiders brug af fosforholdig gødning på græsland og heder øger også risikoen for, at
kvælstofdeposition fra atmosfæren giver øget plantevækst og tab af arter. Atmosfærisk
deposition af kvælstof er i dag modelleret til gennemsnitligt 14 kg/ha, størst i det sydlige
Jylland (19 kg/ha) og mindst i Nordsjælland og på øer uden landbrug (6 kg/ha). Depositionen
stiger med overfl adens ruhed. Depositionen til fx skov i Midtjylland på ca. 25 kg N/
ha, mens deposition til græs ligger på ca. 14 kg N/ha, hvilket svarer til den gennemsnitlige
deposition (Ellermann m.fl ., 2010). Derfor kan tilgroning med buske efter græsningsophør
være med til at øge depositionen til græsland og hede. Endvidere kan værdierne være
højere lokalt ved nærhed til store husdyrbrug. Depositionen er faldet jævnt med 30-35 %