Danmarks biodiversitet 2010

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
AARHUS UNIVERSITET KAPITEL 11 GENETISK DIVERSITET
121
tionstryk på bestanden, dvs. at genetisk variation vurderet ud fra heterozygositet ikke er
udtømmende. Disse eksempler viser at miljøfremmede stoff er mindsker den genetiske diversitet
ved at udvælge særlige genetiske sammensætninger og fjerne andre, der under
andre miljøpåvirkninger ville forøge overlevelsesmulighederne for bestanden.
Drivkræfter i udviklingen af genetisk diversitet
Genetisk diversitet påvirkes ikke kun af bestandsstørrelse, men også gennem udveksling
af gener, mutation og naturlig udvælgelse. Hvis der kommer individer med en anderledes
genetisk sammensætning fra andre bestande til en given bestand, kan det enten medføre
en øget eller en mindsket genetisk diversitet. Udbygningen af infrastrukturen (veje og
byer) samt strukturændringerne i agerlandet (stigende markstørrelser) medvirker begge
til at opsplitte sårbare bestande i de udyrkede naturområder og dermed nedbringe bestandsstørrelsen.
Samtidig kan udviklingen gå i modsat retning for nogle arter, som kan
spredes uhyre eff ektivt med maskiner og byggejord. For at modvirke fragmenteringen af
de større dyrs bestande og levesteder sørger man i dag for at bygge faunapassager i form
af tunneller og broer for dyrelivet i forbindelse med større vejbyggerier.
Mutationer vil øge den genetiske diversitet, men det er generelt en meget langsom proces.
Kemiske substanser i miljøet kan føre til en øget mutationsrate, men det er nok stadig
en langsom proces, og samtidig medfører miljøfremmede stoff er ofte en streng udvælgelse
af gener og nedgang i den genetiske diversitet. Da processerne ofte er modsatrettede
eller i værste fald påvirker i samme negative retning, kan det føre til et fald i den genetiske
diversitet. De faktorer, der er væsentlige for ændringen i den genetiske diversitet, er de
samme, som påvirker individets muligheder for overlevelse og formering, da gener bæres
af individer. Drivkræfterne kan være en række miljøbestemte faktorer som sult, tørst,
begrænset plads, manglende mulighed for formering osv. Genetisk diversitet afhænger
derfor af det omgivende miljø og den historiske udvikling, en bestand har været igennem.
I forhold til 2010- målet om at standse tabet af biodiversitet er det overordnede indtryk fra
eksemplerne ovenfor, at den genetiske diversitet er faldende for hovedparten af organismerne.
Nogle steder er tilbagegangen ikke statistisk målbar, men diversiteten er stadig
lavere end i de historiske referencer. Der er ikke altid en entydig sammenhæng mellem
ødelæggelse af levesteder og fald i genetisk diversitet, sammenhængen afhænger også
af arten. Samtidig har man kun undersøgt et lille antal af de truede arter, og den målte
genetiske diversitet er baseret på et meget lille udsnit af arternes samlede arvemasse,
da generne for langt den største del af arterne ikke er kortlagt. Metoderne til at analysere
gener er i rivende udvikling, og snart vil det være muligt at estimere genetisk diversitet
på baggrund af en organismes samlede arvemasse. Herved vil man kunne identifi cere
de gener, der er relevante for tilpasning til forskellige miljøforhold. Det vil give et tydligere
billede af hvilken form for genetisk diversitet, der er af betydning for en arts evne til tilpasning
og dermed overlevelse, og det vil i højere grad blive muligt at følge udviklingen i den
genetiske diversitet hos relevante arter.