Danmarks biodiversitet 2010

46
DANMARKS BIODIVERSITET 2010 – STATUS, UDVIKLING OG TRUSLER
Græsland og hede fi ndes overalt i Danmark, med græsland som den dominerende part
på morænejordene mod nord og øst, og hede som dominerende type på sandjordene
vest for israndslinien. Begge naturtyper er trængt tilbage af landbruget, til steder som det
ikke har været lønsomt at opdyrke. Græsland fi ndes i dag fortrinsvis på stejle skrænter ved
kysterne og i ådalene samt i kuperede istidslandskaber. Hederne fi ndes især på smeltevandssletternes
og indlandsklitternes grovsandede jord. Opgivne marker kan udvikle sig
til hede og græsland, hvis jorden ikke er for næringsrig, hvis græsningen genindføres, og
hvis der er nærliggende naturområder, hvorfra planter, dyr og svampe kan kolonisere de
opgivne marker.
Naturen i græsland og hede
Hede og græsland forudsætter tilbagevendende forstyrrelser, da de ellers vil gro til med
buske og træer. Græsning er den vigtigste naturlige proces, som holder træerne væk, men
brande samt vindens og havets slid på naturen har også haft betydning gennem tiden. På
ekstremt tørre skrænter eller meget kalkrig eller grovsandet jord vil træer og buske have
svært ved at vinde indpas, og her skal der derfor ikke megen forstyrrelse til for at holde vegetationen
lysåben. Hede og græsland er vigtige naturtyper for lys- og varmekrævende
arter. Naturtyperne er særligt vigtige for hvirvelløse dyr og planter, og er næst efter skovene
de naturtyper, som tilsammen huser fl est truede arter. Vigtige artsgrupper er karplanter,
mosser, laver, dagsommerfugle, bladbiller, snudebiller, edderkopper, torbister, løbebiller,
svirrefl uer, cikader, tæger, vilde bier, vokshatte og rødblade. Afgørende for fl ertallet af
disse artsgrupper er, at levestederne er næringsfattige, varme og lysåbne. Ved gødskning
eller ophørt græsning fortættes vegetationen, således at temperatur og lysmætning ved
jordoverfl aden aftager. Herved forringes levestederne for de fl este artsgrupper.
Selvom græsningen de fl este steder udføres af køer, får og heste, er græsningen en naturlig
proces, som har fundet sted i millioner af år, før landbruget blev opfundet, og mange
arter har i evolutionens løb tilpasset sig til de levesteder, som skabes af de græssende
dyr. Mange års græsning fremmer udviklingen af spredte krat-øer af tornede buske som
slåen, tjørn, ene og roser, som giver særlige forhold for insekter og svampe. Og der er
fl ere hundrede arter af svampe og insekter knyttet til dyrenes gødning i form af kokasser
og hestepærer samt gødning fra rådyr, krondyr, hare og får. Græsning fremmer også
udviklingen af bredkronede solitære træer, som udvikler hulheder, når de bliver gamle.
Sådanne solbeskinnede veterantræer kan på trods af deres tilsyneladende aff ældighed
blive meget gamle, og de kan i meget lang tid være enestående levesteder for varmekrævende
insektarter knyttet til dødt ved.
I et internationalt perspektiv
På en større geografi sk skala er danske forekomster af hede og græsland ikke enestående,
hverken i udstrækning eller artsrigdom (Ejrnæs & Bruun 2000). En del arter har dog
deres nordligste og vestligste europæiske forekomster i Danmark (Ejrnæs m.fl . 2007), og
i det lys er de danske forekomster af økosystemet væsentlige for at sikre udbredelsen af
disse. Heder og græsland er truede naturtyper i det meste af Europa, og derfor er der
fl ere typer, som er omfattet af Habitatdirektivets bilag 1. I Danmark gælder det artsrigt surt
overdrev, kalkoverdrev, tørt kalksandsoverdrev, tør hede samt tre typer af tørre indlandsklitter.
Græsland og hede er vigtigt levested for hedepletvinge, fruesko og enkelt månerude
på habitatdirektivets bilag 2, mark-fi rben, birkemus og sortplettet blåfugl på bilag 4 samt
markpiber, hedelærke, rødrygget tornskade og høgesanger på Fuglebeskyttelsesdirektivets
bilag 1.
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
AARHUS UNIVERSITET
Entoloma ianthinum, som kun
er fundet et sted i Danmark,
er en af mange arter af rødblade,
som ligesom vokshattene
kun fi ndes på gammelt
ugødsket græsland, hvor de
vokser mellem mosser og
lave urter.
Foto: Rasmus Ejrnæs.