Danmarks biodiversitet 2010

More documents

Recommendations

Info

30 DANMARKS BIODIVERSITET 2010 – STATUS, UDVIKLING OG TRUSLER Blandt skovens vigtige økologiske processer har vi valgt arealet med uforstyrret jordbund (jordbund uden jordbehandling eller gødskning) som indikator for den naturlige jordbundsdannelse. Arealet af henholdsvis urørte stormfald, udrænede skove og skovbrande samt bestanden af vilde græsædere er valgt som forskellige elementer af naturlige forstyrrelser i skovene. Endelig indgår arealet med skov i naturlig udvikling. Den naturlige udvikling er blandt andet vigtig for vedplanternes mulighed for at sprede sig og konkurrere naturligt og dermed også for den genetiske diversitet. Udviklingen af biodiversiteten Udviklingen af truede fuglearter i danske skove er overvejende positiv. Fire arter er i fremgang, mens to er i tilbagegang. For arter som havørn og hvinand er fremgangen resultatet af en målrettet beskyttelse og forvaltning i Danmark og landene omkring Danmark. Vi vurderer, at det går tilbage for pirol og vendehals, for vendehalsen gælder det i hele Europa. Der er ikke en klar årsag til tilbagegangen for pirol, men for vendehalsen er en mulig forklaring det mere intensive landbrug og dårligere fødemuligheder i åbne græsningslandskaber omkring skovene (Dansk Ornitologisk Forening 2010). Tilbagegangen for fuglene er altså ikke standset, men det er på den anden side ikke helt sikkert, at tilbagegangen for pirol og vendehals skyldes menneskeskabte påvirkninger af skovene. Udviklingen af truede og sårbare fl agermus er ukendt, fordi det er svært at kortlægge udbredelse og antal af de nataktive fl agermus. I de senere år er der kommet nye metoder baseret på anvendelse af lyddetektorer, men den nye viden kan være vanskelig at sammenligne med de gamle registreringer (Søgaard m.fl . 2005). For dagsommerfugle knyttet til skovenes krat, bryn og lysninger er udviklingen overvejende negativ. Selvom fl ere arter med tilsvarende levevis allerede er forsvundet fra Danmark, eksempelvis mnemosyne, terningsommerfugl, kirsebærtakvinge, slåensommerfugl og egesommerfugl, så vurderes syv ud af de tilbageværende 12 truede arter stadigvæk at være i generel tilbagegang, og eng-hvidvinge menes at være forsvundet. Den fortsatte tilbagegang for sommerfuglene er så meget mere kritisk, fordi deres levesteder i skovene er dårligt beskyttet i dansk lovgivning. Tilbagegangen blandt trælevende torbister, træbukke og smældere er lige så alvorlig som for sommerfuglene. Vi vurderer, at det stadig går tilbage for 12 ud af 27 arter. Som det er tilfældet for sommerfuglene, er billernes levested ikke eff ektivt beskyttet, selvom nogle af de vigtigste lokaliteter er udlagt som lystskov eller urørt skov. Udviklingen af de truede slørhatte, ridderhatte og pigsvampe viser, hvor store mangler der er i vores viden om biodiversiteten under jorden. Selvom disse svampeslægter danner synlige overjordiske frugtlegemer, kan der være år imellem, at de viser sig over jorden, og da kun for en ganske kort sæson. Mange af arterne er også vanskelige at bestemme, og antallet af dygtige svampekendere er lille. Tre arter vurderes at gå tilbage, mens der er stabil udvikling for 12 arter. Udviklingen for 52 arter er ukendt. Vores viden om udviklingen af de mindste dyr i jordbundsfaunaen er endnu mere sparsom. 23 arter af skovlevende springhaler er muligvis truede, men det er ikke muligt at vurdere udviklingen i deres udbredelse eller antal med sikkerhed. Vurderingen er, at det stadig går tilbage for almindelig lungelav (Søchting 2010). Der er dog fundet frugtlegemer på lungelav i nyere tid. Man formoder, at tilbagegangen for lungelav skyldes en kombination af luftforurening, skovdriftens indvirken på lys og luftfug- DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Skovlysning med stor gøgeurt på Møn. Foto: Rasmus Ejrnæs.
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET KAPITEL 2 SKOV 31 tighed samt hugsten af gamle træer. Der er dog også studier, som tyder på, at årsagen skal fi ndes i manglende formering og spredning, fordi bestandene er blevet for små og fragmenterede. Skovovervågning og skovstatistik har traditionelt haft fokus på produktionen af træ og dermed på udviklingen i træmassen fordelt på forskellige træarter og driftformer. Derfor er der ikke mange tilgængelige oplysninger om udviklingen i truede levesteder i skovene. Af de valgte naturelementer er det kun arealet med løvskov, som er vurderet på grundlag af data, og her er der rapporteret en klar fremgang på 28% i perioden 2000-2006. Fremgangen skyldes en stigende fokus på konvertering af nåleskov til løvskov, og at man foretrækker løvtræ ved plantning af ny skov (Nord-Larsen m.fl . 2008). En række væsentlige levesteder i skovene har haft så stor historisk tilbagegang, at vi skønner, at arealet i dag er stabilt eller i fremgang, selvom dette skøn er behæftet med usikkerhed. Det gælder eksempelvis mængden af dødt træ, antallet af ikke-kommercielle træer og buske, arealet med gamle løvtræer (bl.a. Nord-Larsen m.fl . 2008) og arealet med urørt skov. At tilbagegangen er standset betyder ikke, at arealet dermed er stort nok til at standse tabet af biodiversitet, og det siger heller ikke noget om størrelsen af en eventuel fremgang. Især naturskovsstrategien og FSC-certifi ceringen af off entlige skove har betydet, at der er kommet bedre beskyttelse og fl ere arealer med naturlig hydrologi, urørt skov og dødt ved i statsskovene (Anon 2001). Det er dog meget usikkert hvordan udviklingen har været i de private skove. At arealet med gamle træer formentlig er stabilt skyldes nok i høj grad relativt lave priser på løvtræ. Der er dermed risiko for, at der igen sker et tab af areal, hvis priserne stiger (Nord-Larsen 2008). Det har ikke været muligt at vurdere udviklingen af græsningsskove, skovlysninger samt vådområder i skovene. Det er endnu mere vanskeligt at vurdere tilstanden for processerne end for levestederne. Udviklingen af arealer med uforstyrret jordbund, urørte stormfald, fri udvikling over tid og brand vurderes at være ukendt. For nogle af processerne kan der være optegnelser i driftplanerne for skovdistrikterne, som kunne have været brugt til en vurdering, men det har ligget uden for rammerne af dette projekt. Vi skønner, at arealet med skov uden afvanding er i beskeden fremgang i statsskovene, men det er usikkert, om tendensen slår igennem for hele landet. Hvad angår de vilde dyrs græsning i skovene, vurderes der at være en fremgang, fordi udbredelsen og bestandene af krondyr og dådyr er stadigt stigende, og bestanden af rådyr er stabil (Noer m.fl . 2009). Antagelsen er, at stigende bestande af hjortevildt vil medføre øget græsning i skovene, men der fi ndes ikke opgørelser, som dokumenterer dette. Samlet vurdering Den samlede vurdering er, at biodiversiteten stadig går tilbage i skovene. Den negative udvikling ses først og fremmest for artsgrupperne, mens tilbagegangen af levesteder og processer generelt er skønnet til at være standset eller ukendt. Flere af de evaluerede levesteder og processer i skovene har haft en voldsom historisk tilbagegang og er i dag sjældne. Stabilitet eller fremgang er derfor opnået på en billig baggrund og siger derfor ikke meget om, hvor gode levesteder der er i de danske skove i dag. Der fi ndes dog også en enkel biologisk forklaring på dette tilsyneladende paradoks, at levestederne er i fremgang, men arter er i tilbagegang. Det er nemlig en forventelig situation hvis der har været stor historisk tilbagegang af levestederne, idet man så betaler af på en gæld for fortidens ødelæggelser af levesteder (Tilman m.fl . 1994). For mange arter er der stor forsinkelse mellem, at deres levesteder forsvinder, og de fi nder en ny ligevægt
Page 1 and 2: DANMARKS BIODIVERSITET 2010 Status,
Page 3 and 4: AU DANMARKS BIODIVERSITET 2010 Stat
Page 5: DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHU
Page 8 and 9: 6 DANMARKS BIODIVERSITET 2010 - STA
Page 10 and 11: 8 DANMARKS BIODIVERSITET 2010 - STA
Page 12 and 13: 10 Foto: Tine Nielsen. Foto: Henrie
Page 14 and 15: 12 Foto: Peder Størup. Foto: Niels
Page 16 and 17: 14 DANMARKS BIODIVERSITET 2010 - ST
Page 58 and 59: 56 Naturen i moser og enge DANMARKS
Page 64 and 65: 62 Samlet vurdering af udvikling og
Page 72 and 73: 70 Samlet vurdering af udvikling og
Page 82 and 83:
80 Samlet vurdering af udvikling og
Page 84 and 85:
82 DANMARKS BIODIVERSITET 2010 - ST
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
100 Trusler mod biodiversiteten DAN
Page 104 and 105:
102 DANMARKS BIODIVERSITET 2010 - S
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
106 Status og historisk udvikling D
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
110 Samlet vurdering DANMARKS BIODI
Page 114 and 115:
112 Faktorer der påvirker den gene
Page 116 and 117:
114 Padder DANMARKS BIODIVERSITET 2
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
146 ARTSGRUPPE SKOV KYST GRÆS- LAN
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Faglige rapporter fra DMU På DMU
Page 156:
DANMARKS BIODIVERSITET 2010 Status,
show all

Danmarks biodiversitet 2010

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?