Danmarks biodiversitet 2010

108
DANMARKS BIODIVERSITET 2010 – STATUS, UDVIKLING OG TRUSLER
Gamle mure og diger huser mange specielle plantearter. Afhængig af materialer, beskygningsgrad
og orienteringsgrad mod verdenshjørnerne udgør disse gode biotoper for
både fugtighedskrævende arter samt arter tilknyttet de varmeste og tørreste miljøer herhjemme.
Det drejer sig om laver, mosser, bregner, padder, krybdyr, pattedyr, karplanter,
svampe og invertebrater, hvoraf nogle kun fi ndes her, eksempelvis bregnen murrude.
Store solitære løvtræer, eksempelvis langs veje og i parker, er valgt, fordi de er et levested
for stærkt truede biller og epifytiske laver.
Det eneste proces-element, der er fundet vigtigt, er fri succession, som er betydningsfuldt
for plante- og dyrelivet. Fri succession kan føre til at ruderaternes blottede mineraljord
forsvinder, men er alligevel langt at foretrække for den hurtigere tilplantning og tilsåning.
Med tiden kan fri succession føre til dannelsen af artsrige kratskove og sumpskove på den
næringsfattige og kalkrige mineraljord.
Udviklingen af biodiversiteten
Der er stadig tilbagegang at spore for ynglefuglene. Mens lille præstekrave, der især yngler
i grusgrave, har oplevet en fremgang, er toplærken gået kraftigt tilbage, og bestanden
er nu kun på enkelte par. Toplærken er især truet af mangel på sparsomt bevoksede
arealer med sand og grus i tilknytning til de havne- eller jernbaneterræner, hvor den forekommer,
og hvor der endvidere skal være store vegetationsløse arealer (Grell m.fl . 2002,
Wind & Pihl 2010).
Markfi rben går stadig tilbage pga. tilgroning af levestederne, som primært forhindrer en
succesfuld udklækning af æggene (Søgaard m.fl . 2008).
For stor sandtæge er bestandsudviklingen negativ på grund af bebyggelse, beplantning,
tilgroning og fragmentering af levestederne (Tolsgaard 2009).
Almindelig ulvefod er generelt i tilbagegang, bl.a. pga. gødskning og jordbundsbearbejdning,
men arten kan kolonisere nye vejskrænter, plantager og inddæmmede områder
(Petersen 2010).
Udviklingen af arealet af kunstige øer, jordvolde, vejskrænter o.lign. bestående af mineraljord
med naturlig succession er ukendt. Det er kendt, at områder som eksempelvis Peberholm
ved Øresundsforbindelsen er overladt til fri succession, men omvendt er det uvist,
i hvor stort omfang bygningsanlæg, vejskrænter og lignende store jordarbejder tilplantes
eller dækkes af muldjord.
Ligeledes kender vi ikke udviklingen i antallet af ruderater med vedvarende forstyrrelser,
dvs. hvor der er en fortsat slidpåvirkning, som holder plantevæksten nede og blotlægger
sand og mineraljord til gavn for sjældne planter og dyr.
Antallet af åbne grusgrave med fri udvikling vurderes i tilbagegang, fordi de fl este råstofgrave
efter endt udvinding bliver påført næringsrig muld som en del af retableringen. Når
de gamle grusgrave samtidig gror til lige så langsomt, ender de åbne grusgrave med at
være i tilbagegang. Gamle mure og diger samt store solitære træer er alle vigtige levesteder
for sjældne og truede arter, men der fi ndes ingen data eller viden der kan belyse
udviklingen. Endelig kender vi ikke udviklingen i det samlede areal med fri succession.
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
AARHUS UNIVERSITET