84 DANMARKS BIODIVERSITET <strong>2010</strong> – STATUS, UDVIKLING OG TRUSLER DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET KAPITEL 8 HAVET 85 KAPITEL 8 HAVET Alf B. Josefson & Steff en Lundsteen Ederfugle, en af de fuglearter på havet, som Danmark har et særligt ansvar for. Foto: Thomas Kjær Christensen. Havet omfatter vandområder med en saltholdighed over 1 g pr liter (promille). Det er dermed afgrænset fra søer og vandløb, og det er naturligt afgrænset fra landjordens økosystemer ved strandlinjen. Havets udbredelse rækker stort set rundt om hele det danske landområde og omfatter fjorde og dele af havområderne Østersøen, Bælthavet, Øresund, Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. Havets udbredelse og variation En af de vigtige ting, der bestemmer fordelingen af arter i havet, er vandets indhold af salt. Det har stor betydning for <strong>biodiversitet</strong>en, fordi det er forskelligt, hvordan de enkelte arter tåler en lav saltholdighed. Indholdet af salt varierer meget i de danske havområder, hvor rent ferskvand strømmer ud fra land og blandes med havets saltvand. Vand med lav saltholdighed kaldes også brakvand. Vandet i fjordene og i Østersøen har et saltindhold på 5-10 promille, mens saltindholdet i de dybere dele af Skagerrak og Nordsøen kan nærme sig indholdet i oceanerne, dvs. op til 35 promille. De fl este danske fjorde er på trods af den relativt lave saltholdighed domineret af arter, der lever i saltvand (marine arter), fordi tilstrømningen af ferskvand er lille i forhold til tilførsel af saltvand fra de havområder, de ligger ud til. Havbundens sammensætning er også vigtig for fordelingen af arter i havet. Havbunden i det enkelte område er især bestemt af de lokale strøm- og sedimentationsforhold, og det medfører forskellige leveforhold for bunddyr og bundplantesamfund. Hovedparten af havbunden i Danmark er dækket af såkaldt blødbund, dvs. at den består af mudder eller sand. Spredt i området fi ndes også hårdere bund dækket med grus og ralbund, stenrev og enkelte steder såkaldte boblerev (sandstensformationer dannet af udsivende metangas fra havbunden). I det centrale Kattegat er dybdeforholdene meget variable med dybe bassiner. Ren klippebund er meget sjælden i danske farvande undtagen omkring Bornholm. På grund af forskelle i saltholdighed ned gennem vandsøjlen og forskelle i geomorfologi, er der, især i Kattegat, dannet områder eller regioner med forskellige biologiske samfund (dvs. karakteristiske grupper af arter). Et stort område er Jyllandssoklen øst for Jylland, som har en række bundtyper, der indeholder mange arter af bunddyr. Det er også her, man fi nder nogle af boblerevene med en stor artsrigdom af både planter og dyr. Samfundene i den frie vandmasse, de såkaldte pelagiske samfund, er ikke lige så forskellige som dem på havbunden. Dog er der en skarp grænse på højde med Skagen, den såkaldte Kattegat-Skagerrak front, med forskellige samfund i Nordsøens og Kattegats vandmasser (Lindley & Williams 1994). I internationalt perspektiv De fl este af verdens havområder er åbne systemer, der er forbundet af havstrømme. Mange af bundens arter formerer sig med pelagiske larvestadier, der kan spredes over store områder af havstrømmene. De bundlevende arter fra Nordsøen til Bælthavet og Øresund er derfor forbundet til arterne langs kontinenterne i den nord-østlige del af atlanterhavet, mens den danske del af Østersøen også har tæt kontakt med andre dele af Østersøen.