Danmarks biodiversitet 2010

More documents

Recommendations

Info

14 DANMARKS BIODIVERSITET 2010 – STATUS, UDVIKLING OG TRUSLER DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Ved udgangen af 2010 kan vi konstatere, at målet om at standse tabet af biodiversitet ikke er nået. Det har ikke ført til, at målet er blevet opgivet, hverken i EU eller FN, men opfyldelsen af målet er indtil videre blevet udskudt 10 år, og det har fået en lidt anden form. Efter afholdelse af FN’s 10. biodiversitetskonference, COP10 i Nagoya Japan, er der således fremsat forslag om en række nye mål frem mod 2020. Selvom der denne gang er lagt op til et FN-mål, som er mere konkrete end tidligere – fx et mål om at 17 % af landarealet og 10 % af havet skal udlægges som beskyttet natur – så venter der et stort arbejde med at indføre målene i de enkelte lande, hvis de skal få den ønskede virkning. Dette mål er der da også taget højde for i FN-processen, hvor et af målene fra COP10 er, at der skal udvikles nationale biodiversitetshandlingsplaner. Denne rapport giver et overblik over udviklingen i den danske biodiversitet. Rapporten er samtidig et katalog over biodiversitetselementer, som kan bruges i arbejdet med at opstille mål og vælge virkemidler. Vi har i rapporten udvalgt 139 elementer af biodiversitet som tilsammen skal repræsentere biodiversiteten i alle danske økosystemer. Blandt de 139 artsgrupper, levesteder og processer, vi har vurderet, er 47 % i tilbagegang, 25 % stabile eller i fremgang og 28 % har ukendt udvikling. De elementer, som er i tilbagegang i år 2010, vil kunne bruges til at sætte konkrete mål for en fremtidig handlingsplan for biodiversitet i Danmark. Man vil også kunne bruge vores liste over biodiversitetselementer til at undersøge og evaluere de nuværende virkemidler i den danske naturindsats. Ved at sammenholde indsatsen med de resultater der fremgår af oversigterne, vil man kunne vurdere, hvilke af de ting man gør for biodiversiteten, der virker, og hvilke der ikke virker efter hensigten. Desuden kan listerne måske inspirere til nye virkemidler, til støtte for de arter eller levesteder, som i dag overses i forvaltningen. Denne rapport er det første danske forsøg på at evaluere udviklingen i biodiversiteten videnskabeligt. Der er nu mindre end 10 år til 2020, hvor det igen vil være relevant at vurdere udviklingen i den danske biodiversitet. Rapporten kan derfor ses som et led i en metodeudvikling, som forhåbentligt kan inspirere fremtidige evalueringer af udviklingen i biodiversiteten. Litteratur Raup, D. M. 1994. The role of extinction in evolution. Proceedings of the National Academy of Sciences 91: 6758-6763. Anon. 2010. IUCN Red List of Threatened Species. Summary Statistics for Globally Threatened Species. Table 1: Numbers of threatened species by major groups of organisms (1996– 2010). http://www.iucnredlist.org/documents/summarystatistics/2010_4RL_Stats_Table_1.pdf. Meltofte, H (red.) 2010. Danmarks Natur 2010 – om tabet af biologisk mangfoldighed. Det Grønne Kontaktudvalg.
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET INDLEDNING 15 INDLEDNING Biodiversitet, også kaldet biologisk mangfoldighed, er den offi cielle betegnelse for variationen af liv på jorden, fra de mindste gener og mikrober til de største komplekse økosystemer. Biodiversitet er et ekstremt omfattende begreb og dermed vanskeligt at måle, veje og sætte på formel. Når politikerne og forskerne alligevel fokuserer på biodiversitet, skyldes det, at biodiversiteten er truet af menneskets overudnyttelse af jordens ressourcer. De bedste videnskabelige skøn lyder på, at arter i dag uddør med en hastighed, der er mere end 100 gange så høj, som den ville have været i en situation uden mennesker (Dirzo & Raven 2003, Rockström m.fl . 2009). Vor tids biodiversitetskrise er blevet kaldt den sjette masseuddøen (i Jordens historie), og mens de fem tidligere perioder med masseuddøen var forårsaget af globale naturkatastrofer, igangsat af eksempelvis jordskælv, vulkaner og meteornedfald, så er årsagen denne gang en biologisk art: Mennesket. Biodiversitetskonventionen Bekymringen over det uigenkaldelige tab af biologisk mangfoldighed, og de langsigtede konsekvenser det kunne få for menneskeheden, førte til beslutningen om en international biodiversitetskonvention i FN-regi, som trådte i kraft i 1993. Ifølge konventionen, er biodiversitet: “variationen i levende organismer, hvilket omfatter terrestriske, marine og andre akvatiske økosystemer og de økologiske sammenhænge som de er en del af; begrebet omfatter diversiteten inden for arter, mellem arter og inden for økosystemer” (Anon 1992). 2010-målet EU’s stats- og regeringschefer vedtog i Gøteborg i 2001 at standse tabet af biodiversitet inden udgangen af 2010. I 2002 blev det mindre ambitiøse globale 2010-mål vedtaget under det 6. møde mellem underskriverne af biodiversitetskonventionen (COP6). Det globale mål består i at opnå et betydeligt fald i tabet af biodiversiteten, men altså ikke at standse tilbagegangen helt. På den måde er EU’s mål for 2010 mere præcist og mere ambitiøst. Selvom målet er præcist, er biodiversitet så altomfattende et begreb, at det alligevel ikke er så enkelt at vurdere om målet er nået. Målet er ikke nået På globalt plan er målet om at standse tabet af biodiversitet ikke nået. Næsten alle indikatorer peger entydigt på at biodiversiteten fortsat går tilbage i verden, og vel at mærke uden en tydelig reduktion i hastigheden (Butchart m.fl . 2010). Der eksisterer ingen samlet vurdering af status og udvikling af biodiversitet i Danmark. Det fremgår dog af Danmarks 4. landerapport til FN’s sekretariatet vedr. biodiversitetskonventionen, at 2010-målet om at standse tabet af biodiversitet ikke er nået (Anon 2010). Men selvom Danmark offi cielt har konkluderet, at målet ikke er nået, er der efter vores opfattelse endnu ikke gennemført en vurdering af målopfyldelsen baseret på fagligt stringente metoder. Miljøministeriet har valgt at basere evalueringen på indikatorarbejdet i EU’s Miljøagentur. Der er indtil videre indsamlet data for 15 indikatorer som spænder fra almindelige fugle over arealet af naturtyper og areal af økologisk jordbrug til husdyrenes
Page 1 and 2: DANMARKS BIODIVERSITET 2010 Status,
Page 3 and 4: AU DANMARKS BIODIVERSITET 2010 Stat
Page 5: DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHU
Page 8 and 9: 6 DANMARKS BIODIVERSITET 2010 - STA
Page 10 and 11: 8 DANMARKS BIODIVERSITET 2010 - STA
Page 12 and 13: 10 Foto: Tine Nielsen. Foto: Henrie
Page 14 and 15: 12 Foto: Peder Størup. Foto: Niels
Page 18 and 19: 16 DANMARKS BIODIVERSITET 2010 - ST
Page 58 and 59: 56 Naturen i moser og enge DANMARKS
Page 64 and 65: 62 Samlet vurdering af udvikling og
Page 66 and 67:
64 DANMARKS BIODIVERSITET 2010 - ST
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
70 Samlet vurdering af udvikling og
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
80 Samlet vurdering af udvikling og
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
100 Trusler mod biodiversiteten DAN
Page 104 and 105:
102 DANMARKS BIODIVERSITET 2010 - S
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
106 Status og historisk udvikling D
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
110 Samlet vurdering DANMARKS BIODI
Page 114 and 115:
112 Faktorer der påvirker den gene
Page 116 and 117:
114 Padder DANMARKS BIODIVERSITET 2
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
146 ARTSGRUPPE SKOV KYST GRÆS- LAN
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Faglige rapporter fra DMU På DMU
Page 156:
DANMARKS BIODIVERSITET 2010 Status,
show all

Danmarks biodiversitet 2010

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?