Danmarks biodiversitet 2010

64
DANMARKS BIODIVERSITET 2010 – STATUS, UDVIKLING OG TRUSLER
De fl este af nutidens større søer opstod, da isen trak sig tilbage for omkring 17.000 år siden
og efterlod et kuperet morænelandskab med mange lavninger, hvori søerne kunne
dannes via nedbør og/eller grundvand. Der blev også dannet mange mindre søer og
vandhuller, som sidenhen er forsvundet ved naturlig tilgroning. Der er dog gennem tiden
opstået ny søer og vandhuller, fx i kraft af vandløbenes naturlige dynamik, hvor åslyngninger
er blevet afsnøret. Nye søer og vandhuller er også opstået, hvor vinden har fl yttet
sand på afblæsningsfl ader. Større søer er opstået i forbindelse med landhævningen i de
nordøstlige dele af landet, hvor fjordarme blev afskåret fra havet og omdannet til ferske
søer. Et eksempel er Arresø, som efter først at have været en dyb ferskvandssø efter istiden,
og sidenhen en brakvandsfjord, genopstod som Danmarks største ferskvandssø for
2.000-3.000 år siden (Klein 1989). Naturlige oversvømmelser i ådalene og store mængder
nedbør har desuden til stadighed skabt et stort antal temporære søer og vandhuller.
En meget stor del af nutidens mange mindre søer og vandhuller er dog kunstige, skabt via
indvinding af mergel, ler, tørv, grus og sand, eller som mølledamme ved opstemning af
vandløb. Kun omkring 1/3 af de danske småsøer og vandhuller skønnes at være dannet
af naturlige processer (Søndergaard m.fl . 2002). Mange af de større søer er i øvrigt kulturpåvirkede
via kunstigt ændret eller reguleret vandstand.
Danske søer kan inddeles i hovedtyper på baggrund af forskelle i kalkholdighed, vanddybde,
humusindhold og saltholdighed (Mathiesen 1969, Søndergaard m.fl . 2003). Alle
søer har en række fælles træk, men ofte knytter der sig en speciel fl ora og fauna til de
forskellige søtyper. Dette gælder for vandplanterne, hvis forekomst pga. forskelle i tolerance
over for surhedsgrad (pH) og behov for bikarbonat som kulstofkilde varierer med
søernes kalkholdighed (Iversen 1929, Vestergaard & Sand-Jensen 2000). Størsteparten
af de danske søer er kalkrige, mens omkring 10 % er kalkfattige (Søndergaard m.fl . 2003).
Grundskudsplanter som lobelie, strandbo og brasenføde er karaktérarter for de kalkfattige
søer, som især fi ndes på sandede jorder i Midt- og Vestjylland. De fl este danske søer er
lavvandede, og kun ca. 1/3 har en middelvanddybde over 3 m. Kun enkelte søer er dybe
nok til at udvikle en stabil temperaturlagdeling om sommeren. Visse plante- og dyrearter
er tilpasset livet i de dybe søer med permanent koldt bundvand og relativt lave iltkoncentrationer
om sommeren. Men enkelte arter kræver også iltrigt bundvand. Dybe søer fi ndes
i de fl este egne af landet, hvor Furesøen topper med en maksimumsdybde på 38 m.
I skov- og hedeområder fi ndes brunvandede søer med højt indhold af humusstoff er, men
størsteparten af de mindre søer er relativt brunvandede på grund af en relativt stor kontakt
til det omgivende land. Fx er både permanente og temporære vandhuller og pytter
i skovene brun- og ofte også ret survandede. Langs alle kystområder fi ndes saltvandspåvirkede
søer (brakvandssøer), men søtypen er især hyppig langs Jyllands vestkyst og den
vestlige del af Limfjordsområdet. I brakvandssøerne vil der i forskellig grad kunne trives
organismer fra både det ferske og marine miljø (Jeppesen m.fl . 2002).
Selvom søer er ret velafgrænsede økosystemer, der ligger som “øer” i landskabet, er deres
biodiversitet i høj grad afhængig og påvirket af det omgivende opland. Er oplandet stort,
er der typisk også en stor vandtilførsel og udskiftning af søens vandmasse. Fra oplandet
tilføres de næringsstoff er, som har betydning for søernes biologiske struktur, funktion og
artsrigdom. Påvirkes de naturlige processer i oplandet fx gennem landbrugsdrift, får det
afgørende indfl ydelse på tilførslen af næringsstoff er som kvælstof og fosfor. Nogle søer
har et meget lille opland og er typisk født af grundvand. Her er indfl ydelsen fra oplandet
mindre. Det er blandt disse, at vi fi nder søer med naturligt lavt indhold af næringsstoff er.
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
AARHUS UNIVERSITET