Danmarks biodiversitet 2010

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
AARHUS UNIVERSITET KAPITEL 2 SKOV
25
kystklima alle bidrager til at skabe meget specielle vækstbetingelser. Specielle danske
kystnære løvskove fi nder man eksempelvis i Østjylland på Trelde Næs ved Fredericia,
Vosnæs og Ruggård på Djursland og ved Møns Klint. Det er derfor vurderingen, at arealet
med tempereret løvskov på erosionsprægede og/eller vældprægede kystskrænter er
væsentligt i et internationalt perspektiv.
Selvom danske skove ikke er enestående i et internaionalt perspektiv, fi ndes der 10 danske
skovtyper, som er beskyttet af EU’s habitatdirektiv, fordi de vurderes at være truede i
vores del af Europa generelt. Der er også en række arter, som er beskyttet af habitatdirektivet,
og som har skovene som vigtigt levested. Det gælder fx hasselmus, skovmår, mange
arter af fl agermus, billerne eghjort, eremit, violsmælder, sommerfuglene hero-randøje og
mnemosyne, planterne fruesko og arter af ulvefod, mosserne grøn buxbaumia, hvidmos
og rogers furehætte. Arterne er typisk enten knyttet til gamle hule træer og dødt ved eller
til lysninger i skovene og skove med lys nok til udvikling af en artsrig underskov af lave
buske og urter. Flere af arterne antages dog at være forsvundet fra Danmark. På EU’s
fuglebeskyttelsesdirektiv fi nder man arter som sort stork, hvinand (som yngler i hule træer),
mosehornugle, sortspætte, hvepsevåge, rød glente, havørn og kongeørn.
Status og historisk udvikling
Bevaringsstatus for de 10 danske skovtyper som er omfattet af habitatdirektivet blev generelt
vurderet som gunstig i 2007 (Søgaard m.fl . 2008). Den positive vurdering afspejler
dog, at mængden af gamle træer og dødt ved ikke tæller afgørende med ved vurderingen
af bevaringsstatus, og den er derfor blevet kritiseret af eksperter for ikke at give et
retvisende billede af biodiversitetens tilstand (Bruun m.fl . 2009).
De danske skove skiftede afgørende karakter med indførelsen af fredsskovsforordningen
i 1805. Ordet fredsskov leder i dag tankerne hen på naturfredning, men formålet var at
sikre en langsigtet og stabil produktion af gavntræ. Forordningen satte et skarpt skel mellem
skove og åbent land (skovgærdet) og medvirkede til, at produktionen af tømmer blev
fremtidssikret ved at afskaff e bøndernes overudnyttelse af skovene til græsning og indsamling
af brænde. På den anden side medførte forordningen, at megen skov gik tabt,
især de brede overgange mellem lysåben natur og skov. Det skete både i forbindelse
med fordelingen af de daværende skove til private ejere og ved fredsskovenes afgrænsning
og senere som følge af den eff ektive skovdrift i skovene (Fritzbøger 1994). Blandt
andet kom skovenes biodiversitet til at lide under afvanding, borthugning af de insektbestøvede
buske i underskoven, tilplantningen af tørre bakker og våde lysninger, ophørt
græsning i skovene og hugsten af træer i en alder af blot 80-100 år, altså i træernes
ungdom (Wesenberg-Lund 1939). Fredsskovsforordningen har dog også haft positiv betydning
for biodiversiteten, fordi den har medvirket til at sikre mange værdifulde løvskove
mod konvertering til agerjord i perioder med høj indtjening i landbruget. Konsekvenserne
af fredsskovsforordningen er derfor et godt eksempel på forskellen mellem et nyttigt økosystem
og et mangfoldigt økosystem. Skovarealet og produktionen af gavntræ er steget
dramatisk i Danmark, men samtidig er biodiversiteten gået tilbage.
I dag er der kun få rigtigt store gamle træer i danske skove, endnu færre syge og svækkede
træer, og mængden af dødt ved er blot 4,7 m3 per ha mod et naturligt niveau, der er
20-30 gange højere (Nord-Larsen m.fl . 2008). Dertil kommer, at det døde ved, som ligger i
danske skove, overvejende består af ret små stykker af frisk træ i tidlige nedbrydningsstadier.
Det tyder tilsammen på, at det meste af det døde ved fjernes, fx til brænde, i stedet
for at indgå i skovens naturlige nedbrydningsprocesser (Nord-Larsen m.fl . 2008). Skovenes