Danmarks biodiversitet 2010

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
AARHUS UNIVERSITET KAPITEL 9 AGERLAND
97
KAPITEL 9 AGERLAND
Beate Strandberg &
Paul Henning Krogh
Næringsfattig brakmark i
Linådalen med blomstrende
tjærenellike.
Foto Peder Størup.
Agerlandet, eller landbrugslandet, består af dyrkede marker, brakmarker, vedvarende
græsmarker og det, vi med en fællesbetegnelse kalder småbiotoper, og som dækker
udyrkede levesteder som hegn, markskel, diger, markveje, grøfter, gravhøje og lignende.
Agerlandet udgør ca. 62 % af Danmarks samlede landareal. Heraf er 96 % marker i omdrift
og 4 % småbiotoper.
Pløjemarker, græsmarker og brakmarker
Enårige afgrøder udgør i dag langt den største del af det dyrkede areal. Siden 2003 har
krav om en arealandel af permanent græs på 5-10 % sikret, at arealet har ligget stabilt på
7-8 % af det dyrkede areal. Disse “permanente” græsarealer må imidlertid ikke forveksles
med vedvarende græsarealer, hvor der ikke er sket omlægning gennem mindst fem år
eller med lysåbne naturtyper som overdrev og enge. Arealer med permanent græs må
gerne pløjes, blot de sås med græs igen, og græsarealerne omlægges i dag med jævne
intervaller og tilsås med højproduktive græsarter og kløver. Arealet med vedvarende
græs er derimod historisk lavt og har siden slutningen af 1990’erne udgjort omkring 0,2 %
af det dyrkede areal. De få tilbageværende vedvarende græsarealer og små overdrev er
alle påvirkede af driftsformen på nabomarkerne.
Ud over at producere fødevarer er markerne levested for en række plante- og dyrearter,
der er tilpasset livet i landbrugslandskabet. En række pladskrævende arter, blandt andet
fl ere arter af rovfugle, svaner og gæs, men også hare, rådyr og krondyr udnytter de store
åbne markområder som levested og til at søge føde. Markernes planter er overvejende
enårige ukrudtsarter, men fl ere af de for landbruget problematiske arter er fl erårige. En
del dyrearter opholder sig dele af året i markerne, men er afhængige af levesteder, som
ikke pløjes til overvintring eller redeplads.
Braklægning var en del af tidligere tiders landbrugsdrift, men opfattes i dag som overfl ødig.
Brakmarkerne har en positiv betydning for biodiversiteten i agerlandet, fordi områder
som ikke pløjes og dyrkes giver plads til arter af dyr og planter, som ikke klarer sig i dyrkede
marker.
Agerlandets småbiotoper
Småbiotoperne er små udyrkede arealer i agerlandet. De kan enten være linjeformede
som fx levende hegn, markskel, grøfter og diger eller fl ade- og punktformede som gravhøje,
krat, vandhuller, solitære træer og arealer omkring landbrugsbygninger. Småbiotoperne
er ofte så små, at de ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven, og mange småbiotoper
er forsvundet med intensiveringen af landbrugsdriften.
Småbiotoperne i det dyrkede land er vigtige for både dyr og planter. Mange dyr benytter
både marker og småbiotoper som levested, fx bygger humlebier rede i hegn og stendiger
og søger pollen og nektar både i fx kløvermarker og hos planter i hegn eller på stendiget.
Småbiotoperne bruges ofte af de lidt større dyr som tilholdssted og til fødesøgning,
når markerne er høstet, pløjet mv., ligesom invertebrater, padder, krybdyr og småpattedyr
overvintrer i småbiotoperne. Det gør dem særdeles betydningsfulde for mange dyr. Ende-