Danmarks biodiversitet 2010

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
AARHUS UNIVERSITET KAPITEL 1 KONCEPT OG METODE
19
KAPITEL 1 KONCEPT OG METODE
Vi har i denne rapport fulgt forslaget fra FN’s biodiversitetssekretariat om, at medlemslandene
med fordel kan rapportere udviklingen af biodiversiteten fordelt på de væsentligste
typer af økosystemer eller landskabstyper (Anon 2010): Skov, græsland/hede, mose/eng,
kyst, sø, vandløb, hav, agerland og by. Disse økosystemer, som forekommer næsten alle
steder i verden, fi ndes også i Danmark, og de er tilsammen dækkende for Danmarks territorium
til vands og til lands.
Der fi ndes ingen internationalt anerkendt og vedtaget metode til fortolkning og evaluering
af 2010-målet om at standse tabet af biodiversitet. I denne rapport har vi taget det
udgangspunkt, at målet først er nået, når der ikke længere kan påvises væsentlig tilbagegang
af biodiversitet som følge af menneskeskabte påvirkninger af naturen. Denne
fortolkning tager højde for, at der naturligt forekommer processer, som kan lede til tab
af biodiversitet – arter uddør naturligt, og visse levesteder går frem og andre tilbage som
følge af naturlig dynamik og udvikling. Fortolkningen tager også højde for, at man altid
vil kunne fi nde enkelte arter, som ikke trives som følge af menneskeskabte påvirkninger,
fordi vi lever i et tæt befolket land. Derfor skal der være tale om væsentlige tab – eksempelvis
tilbagegang for en gruppe af arter, en type af levested eller en vigtig økologisk
proces. Eftersom biodiversitet afhænger af den geografi ske skala, som man undersøger,
vil to vigtige væsentlighedskriterier være, at de udvalgte elementer skal være hjemmehørende,
og at de skal være betydningsfulde for biodiversiteten på stor geografi sk skala.
Hjemmehørende betyder, at elementet skal være naturligt forekommende i Danmark, og
det er et nødvendigt kriterium, eftersom vi ellers skulle inddrage zoologiske og botaniske
haver som steder, der huser en særlig stor biodiversitet. Kriteriet om naturligt hjemmehørende
kan dog vanskeligt anvendes i agerlandet og byerne hvor levestederne er meget
konstruerede og kultiverede.
Der vil altid være en risiko for subjektivitet i udvælgelsen af elementer, og derfor har vi i
rapporten fremlagt grundlaget for vores analyse, så det er tydeligt, hvad vi har udvalgt
som væsentligt og repræsentativt for de forskellige økosystemer og hvorfor. Ved at lave
en sådan udvælgelse foretager man samtidigt et fravalg af information. Det er dog helt
nødvendigt, fordi begrebet biodiversitet er så omfattende.
Koncept for evalueringen
Vi baserer vurderingen af udviklingen i biodiversiteten i hvert af de ni økosystemer på
10-20 udvalgte naturelementer fordelt på arter, levesteder og processer. Tilsammen skal
disse elementer repræsentere den sårbare del af biodiversiteten i det pågældende økosystem.
Hvis ikke elementerne er repræsentative, hvilket vil sige, at de tilsammen repræsenterer
den følsomme del af økosystemets biodiversitet, vil analysen ikke nå til en korrekt
konklusion. Risikoen ligger her i, at væsentlige organismegruppers udvikling ikke undersøges,
fordi de er blevet overset under udvælgelsen af arter, levesteder og processer.
Vi fokuserer undersøgelsen på sårbare elementer af biodiversitet, fordi det er overfl ødigt
at undersøge udviklingen af almindelige arter, som trives i det menneskeskabte kulturlandskab.
Det giver eksempelvis ikke megen mening at vurdere udviklingen af kornmarkernes
bladlus eller kulturgræsmarkernes planter: Hvid-kløver, rajgræs, rød-svingel, eng-