Danmarks biodiversitet 2010

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
AARHUS UNIVERSITET KAPITEL 8 HAVET
89
Yderligere trusler mod biodiversiteten er forskellige miljøgifte som for eksempel tributyltin
(TBT). TBT var i mange år det mest udbredte middel i bundmaling til skibe og blev frigivet
i store mængder især langs sejlruter og i havne, men har været helt forbudt siden 2008.
TBT virker især negativt på forplantningsevnen hos snegle. Skibstrafi k øger også risikoen
for olieudslip, der kan true dyrelivet, særligt fugle og pattedyr.
De arter, der naturligt hører hjemme i de danske havområder, er også i stigende grad truet
af arter, der kommer hertil fra andre områder. Nogle af de nytilkomne arter kan opnå stor
dominans i danske havområder og optræde som såkaldte invasive arter. Ved en opgørelse
i 2005 (Jensen & Knudsen 2005) blev ni arter af tang betegnet som invasive i danske
farvande. Brunalgen butblæret sargassotang blev første gang registreret i Danmark i 1984
og var allerede i 1990’erne den mest almindelige art i Limfjorden (Thomsen m.fl . 2005).
Rødalgen brunlig gracilaria blev først registreret i 2003 i Horsens Fjord. I 2006 var den
almindelig i hele fjorden med dækninger fl ere steder over 30 % og 50 %. Disse to alger
synes således at opbygge masseforekomster, der i større eller mindre grad forrykker det
oprindelige dyre- og planteliv.
Der er især to invasive arter af bunddyr, der har bredt sig meget. Amerikansk knivmusling,
der først blev fundet i Danmark i 1981, er nu en af de almindelige muslinger i Limfjorden
og nordlige Kattegat. Havbørsteorme af slægten Marenzelleria blev opdaget første gang
som en tæt bestand i Ringkøbing Fjord i 1990 og siden også i Nisssum Fjord, Odense fjord
og Isefjord. Arter af Marenzelleria er nu også dominerende mange steder i Østersøen.
Der foreligger dog endnu ikke bevis for, at arterne påvirker biodiversiteten negativt (Jensen
& Knudsen 2005). For de frie vandmasser har der især været problemer med den
invasive ribbegople der populært bliver kaldt dræbergoplen, og som blev registreret for
første gang i danske farvande i 2005. I 2007 var den udbredt i alle indre danske farvande,
enkelte steder i tætte forekomster (Tendal m.fl . 2007). Den spiser især små fritsvømmende
dyr (dyreplankton) i konkurrence med fi sk og har tidligere gjort stor skade på fi skeriet i fx
Sortehavet.
Truslerne, specielt mod havfugle, er bl.a. olieforurening og forurening med plastik o.l., der
kan ende i maverne på de fugle, der søger føde i overfl aden. Andre trusler kan være forstyrrelser
fra bl.a. sejlads i vinterperioden på steder hvor fuglene søger føde. Det er især
et problem i fældeperioden (sortand, ederfugl, hvinand, toppet skallesluger og gråstrubet
lappedykker). En yderligere trussel er tab af levesteder som følge af større menneskelige
konstruktioner, dvs. broer, vindmøller, kunstige øer og landindvindinger.
Valg af biodiversitetselementer
Til at repræsentere artskomponenten af biodiversitet har vi valgt hvirvelløse dyr større end
1 mm (makro-invertebrater) på hårdbund og blødbund, fordi de udgør en stor del af biodiversiteten
og har en vigtig rolle i omsætningen af organisk stof, blandt andet som føde
for fi sk. Tang (makroalger) og blomsterplanter (fx ålegræs) er også vigtige elementer af
biodiversitet i de mere lavvandede dele af havet, hvor de står for en stor del af den primære
produktion af organisk stof fra fotosyntese og danner vigtige levesteder for dyr. For
eksempel er algebæltet vuggestue for dele af torskebestanden. Fisk spiller en central rolle
i det marine systems fødekæder. De bundlevende fi sk som for eksempel torsk, rødspætte
og kuller æder de bundlevende hvirvelløse dyr og påvirker derved konkurrencen og dynamikken
i bundens samfund af dyr. Fiskene er også sårbare over for overfi skning. Snegle
er følsomme over for miljøgifte. Hvaler har været i stor historisk tilbagegang som følge af
jagt, og de er ydermere følsomme over for forstyrrelser, ødelæggelse af fødegrundlaget