Danmarks biodiversitet 2010

138
DANMARKS BIODIVERSITET 2010 – STATUS, UDVIKLING OG TRUSLER
af sjældne plantearter mod udtørring og dyrkning. Den verbale beskrivelse af naturtilstanden
blev ledsaget af billeder af klokkelyng, rådyr og vandfugle. Det er interessant, at de
adspurgte har en markant betalingsvilje for at beskytte biodiversiteten, uanset hvor de bor
i landet. Omvendt er det kun lokale beboere, som vil betale for at forbedre de rekreative
muligheder i området i form af bedre adgang til mosen. Miljøstyrelsen har anvendt resultaterne
til en samfundsøkonomisk beregning af nettogevinsterne ved at forbedre biodiversiteten
og beskytte fortidsminderne i området (Miljøstyrelsen 2005). Det vil ifølge miljøstyrelsens
beregninger koste mellem 50 og 118 mio. kr. i alt at gennemføre beskyttelsen.
Uanset hvor store dele af mosen der beskyttes, konkluderer Miljøstyrelsen, at indsatsen vil
give en samlet samfundsmæssig gevinst.
Vandrammedirektivet stiller krav om, at danske vandløb og søer skal opfylde krav til god
økologisk tilstand. Det betyder blandt andet, at der skal være gode levevilkår for dyr og
planter, som naturligt lever i vandløb og søer. En stor del af de danske vandløb og søer vil
ikke opfylde disse krav i 2015 uden yderligere tiltag. Et eksempel er, at mere end 90 % af
vandløbene i Odense Fjords opland ikke opfylder miljømålene med de i dag besluttede
tiltag, og for 15 af 17 søer i Odense Fjords opland er der risiko for, at miljømålene ikke
opfyldes i 2015. Vandkvaliteten er blevet målt af hhv. Odense og Roskilde Miljøcentre. I
en undersøgelse af befolkningens betalingsvilje for forbedringer af vandkvaliteten blev
de adspurgte præsenteret for forskellige niveauer for vandkvaliteten i form af billeder og
tekst, der viser hvordan vandet ser ud, og hvilke arter der kan leve i vandet (Hasler m.fl .
2010). Vandkvaliteten er beskrevet på billederne i forhold til de kombinationer af arter,
som er karakteristiske for vandløb i god økologisk tilstand. Arterne på billederne (jf. Hasler
m.fl . 2010) er således ikke navngivne, men der er billeder af fi sk og vandplanter, der karakteriserer
hhv. meget god, god, moderat og dårlig vandkvalitet i henhold til Vandrammedirektivet.
Undersøgelsen omfatter altså både goder og tjenester, som vi mennesker
bruger (badevand, fi skemuligheder), men også goder og tjenester, som er det vi kalder
eksistensværdier. Dette er eksempelvist visheden om at naturen har gode vilkår, uden at
vi nødvendigvis har muligheden for at opleve dette selv. Undersøgelsen viser, at befolkningen
især bruger vandløb og søer til gåture langs bredden for at opleve naturen, og
at de fl este sætter størst pris på forbedringer af vandkvaliteten, hvor de selv bor. Både
dem der bruger områderne en gang i mellem, og dem der bruger områderne sjældent
eller aldrig, har en større interesse for områdernes vandkvalitet, jo nærmere de bor. Aktive
brugere har en betydelig betalingsvilje for forbedringer, selv når de bor langt væk fra området.
Vandkvalitetsforbedringer har altså størst betydning for dem, der bor i nærheden af
vandområder, de selv bruger til rekreative formål.
Kyst, fjorde og hav
På grund af den lange kystlinie og den danske strandbeskyttelseslov har kysterne stor rekreativ
værdi, og danskerne lægger i gennemsnit ca. 40 % af alle naturbesøg ved kysterne.
Den rekreative værdi af kysterne er ikke beregnet, men befolkningens betalingsvilje
for at opnå god økologisk tilstand i Odense Fjord, Roskilde fjord og Isefjorden er undersøgt
af Källstrøm m.fl . (2010). Odense Fjord er generelt i en dårlig tilstand, og i undersøgelsen
er det beregnet, hvad befolkningen vil betale for at forbedre vandkvaliteten i fjorden
fra en dårlig tilstand til en god tilstand. Roskilde Fjord og Isefjorden er generelt i en moderat
tilstand, og her er befolkningens betalingsvilje for at forbedre tilstanden til en god
kvalitet undersøgt. I begge tilfælde er opfyldelsen af målsætningen i vandrammedirektivet
undersøgt. Vandkvaliteten er blevet målt af hhv. Odense og Roskilde Miljøcentre, og
der er anvendt tilsvarende spørgemateriale som for søerne i Odense Fjords opland samt
Odense Å. I alle tre fjorde fandt man, at befolkningen er villig til at betale for de målsatte
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
AARHUS UNIVERSITET