48 DANMARKS BIODIVERSITET <strong>2010</strong> – STATUS, UDVIKLING OG TRUSLER DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET KAPITEL 4 GRÆSLAND OG HEDE 49 Nikkende kobjælde er en af de mange sårbare planter som vokser på hede og i græsland. Foto: Rasmus Ejrnæs. fra 1990 til 2008, men deposition er stadigvæk høj sammenlignet med den naturlige baggrundsdeposition. Internationale studier tyder på, at kvælstofdepositionen truer mangfoldigheden i græsland (Dupré m.fl . <strong>2010</strong>) og kan være medvirkende til, at dækningen af dværgbuske er aftaget på tørre heder, hvor bølget bunke og blåtop i stedet har taget over (Bobbink m.fl . <strong>2010</strong>). Desuden fi ndes fl ertallet af de bedste tilbageværende levesteder for græslandets planter og dyr på stejle skrænter ved kysterne og i ådalene. Meget ofte ligger der en dyrket mark lige oven for skrænten, og man kan ofte se, hvordan næringsstoffer, som er spredt fra dyrkningen eller udvasket til skrænten, fører til en kraftig vækst og tab af <strong>biodiversitet</strong> i skrænternes slugter, og hvor naturområdet grænser op til den dyrkede mark (Ejrnæs m.fl . 2009). Når de vedvarende forstyrrelser i form af græsning, brand eller tørveskrælning ophører, medfører det en langsom tilgroning. Først bliver urter og dværgbuske højere og tættere, og med tiden indvandrer vedplanter, som udskygger de lys- og varmekrævende arter. Ved tilgroning kan græsland og hede vokse ud af beskyttelsen efter naturbeskyttelsesloven, dog først når den oprindelige vegetation ikke længere kan erkendes tydeligt. Selvom opdyrkning ikke er tilladt på arealer, som er beskyttet efter §3 i naturbeskyttelsesloven, fi nder der alligevel overtrædelser sted, som fører til tab af areal af græsland og hede. Desuden medfører urbanisering også arealtab; det gælder især sommerhusbyggeri i kystzonen. Arealtabet skønnes at være særligt alvorligt for områder, som falder under lovens størrelseskrav på 2500 m 2. Valg af <strong>biodiversitet</strong>selementer Vi har udvalgt højere planter, rensdyrlaver, dagsommerfugle, torbister, løbebiller, springhaler og vokshatte til at repræsentere arterne (Tabel 4.1). Planterne er udvalgt, fordi hede, og især græsland, er vigtige levesteder for lyskrævende plantearter, som der fi ndes mange af i Danmark. Vi har valgt at analysere udviklingen i antallet af plantearter med høj indikatorværdi for en god naturtilstand, svarende til 6 eller 7 i naturtilstandsindekset for habitatdirektivets naturtyper (Fredshavn & Ejrnæs 2009). Disse arter er typisk meget følsomme over for næringsstofbelastning og tilgroning, og de fi ndes næsten kun i områder med en høj <strong>biodiversitet</strong>. Rensdyrlaver er udvalgt, fordi de tørre heder og indlandsklitter er blandt de vigtigste levesteder, og fordi laverne, som kun trives ved et meget sparsomt vegetationsdække, er ekstremt følsomme over for næringsforurening (Søchting <strong>2010</strong>). Dagsommerfugle er valgt, fordi det er en af de artsgrupper, som har oplevet den mest markante tilbagegang, og fordi græsland og hede hører til blandt de vigtigste levesteder for artsgruppen. Ligesom planter og laver, er sommerfuglene sårbare over for næringsforurening og tilgroning. Dertil kommer, at de i kraft af deres kortlivethed og følsomhed over for variationer i vejret stiller krav om store levesteder eller sammenhængende netværk af levesteder. Planter som hundeviol eller djævelsbid kan overleve i 100 år på 100 m 2 af en lille bakketop, men det kan hedepletvinge og markperlemorssommerfugl, hvis larver lever på djævelsbid og hundeviol ikke. Torbisterne hører som sommerfuglene til blandt de hårdest ramte artsgrupper. Mange torbister lægger æg og udvikles i gødningen fra de græssende dyr. Dermed bliver de repræsentanter for dyr og svampe, som lever af at omsætte gødning, og som trues, når de græssende dyr fl yttes på stald (Wind & Pihl <strong>2010</strong>). Løbebillerne er repræsentanter for en artsrig fauna, som er afhængig af meget varme levesteder med blottet jord (Wind & Pihl <strong>2010</strong>). De rammes hårdt, når græsning og andre forstyrrelser ophører samt af den fragmentering, som har fundet sted. Denne fauna tæller, ud over løbebillerne, mange andre hvirvelløse dyr, eksempelvis edderkopper og myrer, men også krybdyr som markfi rben og hugorm. Springhalerne er valgt til at repræsentere