Beretning om veterinærvæsenet i Norge for året 1891.

27
K vægavlen er lidet udviklet; kun i kystegnene, hvor der er Kvægavlen.
forholdsvis lettere adgang til afsætning af melk, er der nogen fremgang
at spore. Fodringen er ogsaa her bedre, medens den i indlandsbygderne
er tarvelig. Fjøsene er i regelen små og mørke, og hudpleien står meget
tilbage. Melken opbevares endnu i flere bygder i folkenes sove- og
beboelsesrum.
Til Kristianssand indføres endnu kvæg fra Danmark, især til slagtning;
flere af disse dyr er ved den af slagterne privat foretagne dyrlægekontrol
fundet tuberkulose. Desuden ankommer en hel del kjød i sække
fra Fredrikshavn til videresendelse til preservingsfabrikerne i Mandal og
Stavanger.
Fra Kristiansand udførtes til Leith 35 heste.
Stavanger amt'
Sundhedstilstanden skildres i det hele som overordentlig god.
Af de hos kvæget opstillede 33 tilfælde af miltbrand (i 26 besæt- Miltbrand.
ninger) helbrededes 2; af 2 hunde, der angrebes efter at have ædt miltbrandkjød
kom den ene sig; 1 mand smittedes, men overstod sygdommen.
I 21 tilfælde var der udelukkende anvendt hjemmeavlet foder til dyrene,
og i 12 af disse tilfælde havde miltbrand forhen optrådt på garden eller
nabogården. I 13 tilfælde var anvendt fremmed affaldsmel, og i 8 af
disse havde miltbrand vist sig på stedet før.
På en af gårdene på «Kaisestykket» i Hetland har der 3 år i træk
optrådt miltbrand ; sygdommen er regelmæssig udbrudt nogle få dage
efterat dyrene er slupne ud på et bestemt stykke havnegang, medens
intet tilfælde viste sig i denne besætning under staldfodringstiden, hvorunder
der gaves rigelig affaldsmel.
On dartet k a tarr halfeber optrådte med 38 tilfælder i 35 besæt- Ondartet katarrhalfinger
; 13 dyr helbrededes. pa 4 af stederne vides sygdommen før at feber.
have forekommet. Hos fåret opgives 1 tilfælde og hos geden 33;
8 bukke, 1 ged og 18 kid døde, før dyrlæge tilkaldtes. Sygdommen
forplantede sig til nabobesætningerne, symptomerne hos geden var edenbetændelse,
næseflod, ødem i gulken og «betændelse af de indre organer».
Dyrlæge Jessen anfører, at sygdommen hos får og geder ialmindelighed
er mere ondartet end hos kvæget ; man kan træffe kjør og småfæ angrebet
samtidig i samme besætning.
Bråsot angives at være enzootisk på Tysdal i Birkrem og Bjerga Bråsot.
på Stjernerø; sygdommen synes imidlertid i det hele at være sjeldnere
end for; der antages dog at were angrebet mindst 10-15 gange flere
dyr end de af dyrlægen iagttagne.