Beretning om veterinærvæsenet i Norge for året 1891.

34
regelen tillige, som følge af en lang transport, havde et væmmeligt udseende
og ofte var begyndt at forrådne. Under denne rubrik har jeg
fremdeles opført alt det såkaldte «kontra-kjød», d. v. s. kjød af kreaturer,
der er dræbte for beskadigelser, de har pådraget sig ved at styrte udfor.
En del af dette kjød har været af selvdøde kreaturer, en del så,' forslået,
at det kun ved at skjæres op i småstykker har kunnet befries for de
blodinfiltrerede og vattersotige partier, og eieren derfor har foretrukket at
få påstemplet forbudt salg. Men i de fleste tilfælde er der foretaget
delvis konfiskation af de beskadigede dele, mens resten er tilladt solgt
enten uden eller med 2den kl. stempel.
Tuberkulose har kun i de færreste tilfælde været generel, hyppigst
har den optrådt som knætuberkulose på et eller begge bagben.
Efterat de syge partier er bortskårne, er kjødet derfor tilladt solgt. Kun
i 3 tilfælde har en generel tuberkulose medførtiiele kadaverets konfiskation.
U in odne kalve har forvoldt kontrollen de største vanskeligheder,
fordi kjødets konfiskation her ofte må bero paa et skjøn. Det er en
gammel skik i landdistrikterne at slagte kalvene straks efter fødselen, og
det vilde være vanskeligt og under yore forhold måske heller ikke forsvai
ligt at forlange, at de til byen indførte kalve skulde have en vis
alder, for at ansees tjenlige til menneskeføde. Men en del slet ernærede
kalve har man måttet påstemple forbudt salg eller 2den kl., og de kalve,
soin matte formodes at være ufødte eller kastede, blev konfiskerede.
Iblandt det som f ordærv et opførte kjød findes en del kalve, som
havde henligget for længe, før indvoldene udtoges. Gjæringen i tarmindholdet
havde herved bredt sig til den omliggende muskulatur, der var
blevet grønlig misfarvet og ildelugtende. I sådanne tilfælde, hvor der
kun er tale om en gammel skik eller rettere uskik, der let og uden
ulemper for nogen kan forandres, er det berettiget at optræde med
strenghed for at få den fjernet, og efter den erfaring, vi i den forløbne
sommer har høstet, vil det blive nødvendigt at påbyde, at kalvene skal
føres til byen med indvoldene udtagne, således at kun lunger, hjerte og
nyrer bliver tilbage i kalven. Sidsnævnte dele bør nemlig, af hensyn
kontrollen, ikke fjernes.
Miltb r an d forekommer jo hyppigere her end pa de fleste andre
steder i landet, at domme efter de konstaterede tilfælde. Når dyrene er
slagtet i tide, giver undersøgelsen af kj6det i de fleste tilfælde ingen
mistanke om, at der foreligger et miltbrandtilfaelde. I det høieste viser
det ved den dårlige behandling, at der har fundet en nødslagtning sted ;
men selv dette er ikke altid tilfældet. Der er her konstateret miltbrand
ved forevisning af kjød, som ved besigtningen absolut intet mistænkeligt
viste, og som var smukt slagtet. Det var først udskjæringen af en
lymfekjertel, som vakte mistanke og foranledigede en nærmere undersøgelse,
hvorved påvistes miltbrandbaeiller, og ved senere foretagne
kultur- og indpodningsforsog blev in iltbranddiagnosen bragt udenfor enhver