VVM - N-tab fra rodzonen

Betydningen af ændret drift vil kunne kontrolleres ved sammenligning af bedriftens faktiske
kvælstofbalance i før og efter-situationer, forudsat det overvejende er de samme arealer, der
indgår i de to situationer. Det kunne endvidere være ønskeligt om den aktuelle bedriftsbalance
kan inddrages i vurdering af niveauet for tabspotentialet. Dette forudsætter imidlertid vejledning
om, hvorledes den aktuelle mineralisering af jordens organiske kvælstof skal vurderes.
En ændret drift vil ikke nødvendigvis påvirke bedriftens samlede kvælstofbalance, men kan
give en ændret fordeling mellem de fire tabsposter, herunder specielt fordelingen mellem udvaskning
og ændring i jordpuljen. Fordelingen afhænger dog af, hvilken tidshorisont der betragtes.
De gennemførte beregninger refererer umiddelbart til en ret kort tidshorisont. Den foreslåede
metode anviser hvordan en længere tidshorisont kan inddrages, og konsekvenserne af
forskellige valgmuligheder præsenteres. Arbejdsgruppen finder et behov for, at Skov- og Naturstyrelsen
i vejledningen til kommunerne afklarer, hvilken tidshorisont det er tanken, at beregningerne
skal dække, og ligeledes afklarer, om der forudsættes en vis generel teknologiudvikling
i perioden.
Reduktionsfaktorer for nitratreduktion mellem rodzone og recipient
Ved VVM-sagsbehandlingen skal det vurderes, hvor omfattende nitratreduktionen mellem
rodzonen og recipienten vil være. I det omfang der er fokus på grundvandets nitratbelastning,
anbefales det, at der udarbejdes kortmateriale, der angiver forventet denitrifikation mellem
rodzone og grundvand. Når fokus er på nitratbelastningen af overfladevand, anbefales det ligeledes,
at der udarbejdes kortmateriale, der angiver forventet nitratreduktion mellem rodzonen
og vandløb. Der gives alternative forslag til metode for fremstilling af disse kortmaterialer.
For kvantificering af nitratreduktionen i vandløb og søer gives der anbefaling til beregningsmetoder.
Forbehold og alternativer
Omsætning og tab af kvælstof i og fra landbrugsjorden er særdeles kompleks og påvirkes af
en lang række faktorer som jordbundstype, husdyrhold, klima, sædskifte og gødningsforbrug.
Faktorerne varierer i tid og rum både på markniveau, bedriftsniveau og på regionalt niveau.
Derfor er det ressourcemæssig uoverkommeligt at måle udvaskningen i alle de forskellige
kombinationer, der forekommer. Opgørelser af nitratudvaskning baseres derfor på modelberegninger
med anvendelse af modeller, der er kalibreret med danske målinger af kvælstofudvaskning
både fra forsøg og fra almindelig landbrugspraksis. Der eksisterer både dynamiske
og forholdsvis komplicerede modeller samt mere simple empiriske modeller. Arbejdsgruppen
er enig om, at uanset hvilken model der anvendes, vil der være store usikkerheder på udvaskningsestimaterne.
Et medlem af arbejdsgruppen mener ikke, at beregning af udvaskningen med N-LES3 bør indgå
i VVM-sagsbehandlingen, men at udvaskningen bør beregnes som en differens. Synspunktet
begrundes med, at N-LES3 er for generel og refererer til en kort tidshorisont og derfor har
begrænset værdi. For beregning af alle fire poster taler imidlertid, at alle de foreslåede model-
8