VVM - N-tab fra rodzonen

en for delområder indenfor oplande, under hensyn til den jordtype/geologi. Desuden tænkes
udbygget med statiske analyser af det anvendte datagrundlag som er indeholdt i de to korttemaer.
Det vurderes at aktiviteterne i forslag 4 ikke lader sig gennemføre indenfor den meget snævre
tidsramme der er udstukket (medio september 2006). Det vil imidlertid være ønskeligt på sigt
at foretage en differentiering indenfor de enkelte oplande og dette kunne vel planlægges som
en 2. version af temakortene.
Konklusion for forslag 1-4
For hvert af de viste forslag øges ressourceforbruget for etableringen af det administrative
grundlag. Det vurderes at forslag 1-3 kan realiseres senest medio september 2006, hvis de
nødvendige ressourcer tilføres projektet.
6.2 Kvælstoffjernelse i ferskvand
I de ferske økosystemer sker kvælstoffjernelse hovedsagelig ved denitrifikation, hvor nitrat
forbruges i den mikrobielle omsætning, og i mindre grad ved akkumulering af organisk kvælstof.
I de forskelle dele af ferskvandssystemet: Vandløb, søer og fjorde er betingelserne for
denitrifikation styret af overordnede forhold som størrelsen af nitratbelastningen, vandets
strømning, temperatur samt andre økologiske forhold f.eks. iltkoncentration og tilgængeligheden
af organisk substrat for bakterierne.
6.2.1 Kvælstoffjernelse og kvælstofretention i vandløb
Landbruget er den væsentligste kilde til kvælstof i vandløb, hvor landbrugsbidraget udgør
omkring 80% af kvælstoftilførslen til vandløbene. I landbrugsdominerede oplande udgør den
gennemsnitlige afstrømningsvægtede nitratkoncentration omkring 5,4 mg nitrat-N L -1 i 2004
(Bøgestrand et al., 2005). Det opløste nitrat i vandet er hovedkilde til den nitratfjernelse, der
sker ved denitrifikation i vandløb. I vandløb uden grøde foregår denitrifikationen i eller på
vandløbsbunden. Gennem vinteren er temperaturen for lav til, at der foregår denitrifikation,
mens de maksimale rate findes om foråret, hvor mikroalgerne på vandløbsbunden giver en
vigtig substratkilde for bakterierne.
I vandløb med grøde giver planterne en større overflade, hvor denitrifikationen kan foregå på
mikrobielle belægninger. Aflejring af fint slam/sediment mellem planterne giver mulighed for
organisk omsætning, der forbruger ilt og derfor giver ophav til de iltfrie forhold, hvor denitrifikation
kan foregå. Når vandløb oprenses, fjernes de bakteriebelægninger, der giver mulighed
for denitrifikation og først når disse er genskabt, kan der igen fjernes kvælstof fra vandløbet.
Denitrifikation målt i forskellige danske vandløb udgør mellem 5 og 700 kg N ha -1 vandløbsbund
år -1 , mens gennemsnittet for de 10 målinger er ca. 225 kg N ha -1 vandløbsbund år -1
68