VVM - N-tab fra rodzonen
VVM - N-tab fra rodzonen
VVM - N-tab fra rodzonen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
meget høje gødningsniveauer i forhold til afgrødens normgødskning. Dog har modellen i verifikation<br />
(Larsen & Kristensen, rapportudkast) ved brug af data <strong>fra</strong> gødningsforsøgene med 0,<br />
0.5, 1 og 1,5 N af gødningsnormer udført ved Agervig og Sdr. Stenderup vist gode prædiktioner<br />
for modellen.<br />
Modelusikkerhed<br />
Som det fremgår af dynamiske modeller (DAISY, FASSET) er udvaskningen af kvælstof en<br />
kompliceret proces, som afhænger både af nogle fysiske forhold såsom klimaforhold (temperatur,<br />
globalstråling, nedbør), jordtype beskrevet ved dels jordens tekstur og humusindhold i<br />
de forskellige jordlag (horisonter), og dels jordens hydrauliske egenskaber og jordens dræningsforhold.<br />
Derudover har landbrugspraksis betydning, herunder jordbearbejdning (pløjning,<br />
stubharvning, m.fl.), N-gødskningspraksis (husdyr- og handels-gødnings tilført i foråret<br />
og efteråret samt N afsat på marken), dyrkningshistorien beskrevet ved både sædskifte og efterafgrøde<br />
samt det generelle N-gødskningsniveau i sædskiftet.<br />
En række af ovenstående variable indgår i datagrundlaget til udvikling af N-LES3 modellen.<br />
Ved at basere modellen på årlige opgjorte værdier, hvor modellerne DAISY og FASSET anvender<br />
daglige værdier, er der en række processer og interaktioner mellem processer, der ikke<br />
beskrives i N-LES3 modellen. Det betyder, at modellen kun estimerer en gennemsnitlig respons<br />
på henholdsvis klima, jordtyper og landbrugspraksis. For visse processer såsom temperaturens<br />
betydning for kvælstofmineralisering, C/N forholdet i det omsatte humus og nedbørens<br />
betydning for afgrødevæksten er disse ikke medtaget i modellen.<br />
For at kunne vurdere modellens virkemåde og paramenternes robusthed er der udarbejdet en<br />
usikkerhedsanalyse og en følsomhedsanalyse, samt en modelverifikation (Larsen & Kristensen,<br />
rapportudkast). Der er heri gennemført en usikkerhedsberegning, hvor modellens parametre<br />
er estimeret på forskellige delmængder af det samlede datasæt, og der kan drages følgende<br />
sammenfatning af disse usikkerhedsberegninger:<br />
usikkerheden på enkeltprædiktioner for 16 udvalgte scenarier ligger mellem 14 og 129 kg<br />
N ha -1 , svarende til 49-59% af den prædikterede udvaskning.<br />
usikkerheden på prædiktion af gennemsnit af flere marker og/eller år er mindre og vil for<br />
de 16 udvalgte scenarier ved f.eks. 8 marker over 5 år ligge mellem 4 og 41 kg N ha -1 ,<br />
svarende til 15-27% af den prædikterede udvaskning.<br />
usikkerheden på forskellen mellem to estimater i samme mark og år varierer mellem 3 og<br />
47 kg ha -1 for de 16 udvalgte scenarier.<br />
Larsen & Kristensens rapportudkast indeholder ligeledes en gennemgang af en matematisk/statistisk<br />
metode til validering af N-LES3 modellen. Det empiriske datamateriale som anvendes<br />
til estimering af N-LES3 modellen giver anledning til at gennemføre et stort antal valideringer<br />
ved at opdele det empiriske datamateriale.<br />
100