VVM - N-tab fra rodzonen

Eksemplerne illustrerer de ofte ret forskellige niveauer og responser mellem modellerne der
fremkom. I nogen tilfælde var der endda tale om forskelligt fortegn for responserne. Selv om
der ikke var tale om sammenligning med målte værdier, kan nogle af resultaterne med rimelig
sikkerhed karakteriseres som mindre realistiske.
De tre modeller ville således give ophav til temmelig forskellige vurderinger og vægtninger i
en VVM-sagsbehandling. Ved en ren fortrængning af husdyrgødning ville DAISY give det
højeste estimat for stigningen i udvaskning, men N-LES3 og FASSET ville give et lidt mindre
estimat. Ved projekttilpasning med mindsket gødskningsniveau ville DAISY prædikere et
meget større fald i udvaskningen end N-LES3, mens FASSET ville prædikere det klart mindste
fald
Ligeledes ville DAISY prædikere en stor reduktion af udvaskningen på en lerjord ved en øget
mængde efterafgrøder i forhold til N-LES3 og FASSET. I det hele taget ville en bedrift på lerjord
i DAISY have en estimeret udvaskning, der var noget mindre end for de to andre modeller,
og denne forskel vil blive yderligere forstærket, hvis bedriften ligger i et nedbørsfattigt
område.
Modellerne ville også give anledning til ret forskellige optimale projekttilpasninger i forhold
til afgrødesammensætningen. Ved en vurdering med DAISY ville majs øjensynligt være gunstig
i forhold til udvaskningen, mens valget snarere ville falde på græs, hvis N-LES3 var den
anvendte model.
Samlet kan man for de to danske dynamiske modeller DAISY og FASSET, der begge er af international
standard, ikke sige, at der på workshoppen var tale om færre "urealistiske" responser
end det var tilfældet for N-LES3 versionerne. Vender man sig mod sammenligninger der, i
modsætning til workshoppen, baserer sig på sammenligning med målte data, er der publiceret
meget lidt som samtidig inddrager flere af de nævnte modeller. Windolf (2005) fandt for data
fra to marker i det fynske landovervågningsopland ved Lillebæk den bedste overenstemmelse
med målingerne ved brug af N-LES3 frem for DAISY, hvilket Dahl-Madsen & Styczen
(2005) dog opponerer mod.
Hvorfor falder sammenligningerne ikke nødvendigvis ud til de dynamiske modellers fordel?
Principielt burde de dynamiske modeller være andre metoder til estimering overlegne, især
når det gælder marginalændringer, dels fordi det komplekse samspil af faktorer, der sammen
danner marginalændringerne, oftest er detaljeret beskrevet, og dels fordi der i modsætning til
N-LES3 er tale om massebevarende modeller. Spørgsmålet kan naturligvis ikke afklares udtømmende
her, men der kan peges på en række mulige faktorer.
Det lod for eksempel til, at begge simuleringsmodeller ikke havde en helt realistisk respons på
marginaloptaget af N i afgrøden. Betragtes marginaloptaget i vårbyg ved gødskningsniveauer
højere end normgødskning, var der for FASSET’s vedkommende tale om værdier der var hø-
48