VVM - N-tab fra rodzonen

upubl. resultater). Eftervirkningen er relativt lav (Pedersen et al., 2006), tænkeligt som indirekte
følge heraf.
5.3.3 FASSET (Farm ASSEment Tool)
Planteoptag af N er ikke "låst", hermed kan der principielt opnås realistiske marginalresponser
på N-optag og udvaskning. Samtidig kan der dog være systematisk bias på f.eks. planteoptag.
Hertil kommer, at vårkorn tilsyneladende har et urealistisk højt marginaloptag af N i forhold
til N-niveau, jf. Tabel 13. Den samlede betydning af disse forhold bør undersøges.
Der er anvendt en meget enkel model for vandbevægelse, der må formodes at underestimere
perkolationen på lerjord og jord med højtliggende grundvand. Betydningen af dette for simulering
af mængen af udvasket N bør undersøges.
Vertikalfordelingen af organisk stof er ikke fuldt tilfredsstillende modelleret, idet jorden under
pløjelaget ved næsten enhver behandling vil falde i organisk stofindhold – hvilket er i
modstrid med empiri (f. eks. Heidmann et al., 2001).
5.4 Fordeling af tabspotentialet på enkeltposter
Direkte estimater for udvaskning
De tre modeller behandlet ovenstående giver estimater for udvaskningen direkte, i N-LES3 er
det eneste output, mens DAISY og FASSET er massebevarende modeller, der giver samtlige
tabsposter og lagerforskydninger i marken. FASSET vil ydermere være massebevarende på
bedriften, hvilket eliminerer muligheden for manglende balance mellem mark og besætning.
Herved vil eksempelvis et mindsket tab af ammoniak ved anvendelse af ny teknologi eller
mere N-effektiv fodringspraksis også slå igennem på udvaskningen og de øvrige markposter.
Fordeling af tabspotentialet
En anden løsning på bestemmelsen af tabsposter er at se det som et spørgsmål om fordeling af
tabspotentialet udtrykt ved bedriftsbalancen (ligning 1, afsnit 2.1), som ofte kan bestemmes
relativt sikkert, dog vil en stor andel af N-fikserende afgrøder gøre bestemmelsen mere usikker.
Bedriftsbalancen kan både udregnes for en typebedrift ved anvendelse af en form for
normtal (jf. punkt1 i afsnit 5.1) og en konkret bedrift (jf. punkt 2). Ud fra en VVM-tilgang er
den massebevarelse på bedriftsniveau, der ligger i at tage udgangspunkt i bedriftsbalancen,
også hensigstmæssig. Eksempelvis vil konkrete ændringer af gyllebehandling (seperation,
biogas, nedfældning etc.) eller metoder til reduktion af ammoniaktab fra stald og lager medføre
forskydninger af N-strømmene på hele bedriften inklusive marken (jf. afsnit 3.1.2.3). Det
"trade-off", der kan være mellem at begrænse ammoniakemissionen og N-udvaskningen, og
de videre konsekvenser af en forskydning, herunder for høstet N, bør et kommende værktøj
kunne redegøre for. Dette vil de partielle markmodeller ikke kunne i deres nuværende form,
51