VVM - N-tab fra rodzonen

14 Appendiks E
Sammenhænge mellem markoverskud og henholdsvis målt udvaskning og N-LES3 beregnet
udvaskning – data fra Landovervågningen
Gitte Blicher-Mathiesen & Ruth Grant
Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsøkologi
16. december 2005
Sammenhæng mellem markens N-overskud og målt N-udvaskning
I Landovervågningen er kvælstofudvaskningen blevet målt på 32 jordvandsstationer i perioden
1990-2003. Sammenhængen mellem markoverskud og målt udvaskning er vist i figur 1.
Hvert punkt er et gennemsnit af årlige data fra 1993 til 2003. I starten af perioden var der meget
stor N-udvaskning på nogle af stationerne, i det husdyrgødningen dengang ofte blev
ujævnt fordelt. Desuden er der nogle af markerne, der ligger meget tæt på ejendommen, hvorved
markerne blev anvendt som motionsfold med meget stor belægning og derfor stor husdyrgødningstildeling
til følge. Derfor er de første år 1990-1992 ikke medtaget i opgørelsen.
De usikkerheder der knytter sig til mark-overskuddet er især størrelsen af kvælstoffikseringen,
som er beregnet efter samme beregningsformler som i Grønt Regnskab. Desuden er udbragt
husdyrgødning ikke beregnet ud fra fodringen men baseret på normproduktionen. De høstede
mængder er oplyst af landmanden, hvor der især for grovfodermarkerne kan være stor afvigelse
i, hvad landmanden har oplyst, der høstes i forhold til den faktiske mængde, f.eks. den
mængde dyrene har afgræsset. For planteavlsbrugene og til dels svinebrugene svarer de oplyste
udbytter nogenlunde til de gennemsnitlige mængder, der er solgt for ejendommen (Grant
et al., 2005). Desuden er der usikkerhed knyttet til opgørelsen af N-udvaskning i forhold til,
hvordan variationen på den enkelte mark er dækket af de 10 sugeceller, der indgår i den samlede
prøvemængde samt til den beregnede perkolation ud af rodzonen, som er den vandmængde
nitratkoncentrationen ganges på.
Af figuren ses en nogenlunde pæn sammenhæng mellem N-markoverskud og målt udvaskning
(r 2 =0,61). Desuden ses, at udvaskningen ind i mellem er større end N-overskudet. Her
kan N-overskuddet evt. være for lille bl.a. fordi grovfoderudbytter kan være overestimeret
og/eller kan der være en nedgang i de organiske puljer, således at der alligevel bliver plads til
denitrifikation og ammoniakemission. Relationen er ikke massebevarende, idet der i markoverskuddet
indgår de andre tabsposter: Denitrifikation, ammoniakemission og ændringer i
jordens puljer, som der ikke er redegjort for i de viste sammenstillinger. Sammenhængen er
under ingen omstændigheder universel, da de fleste planteavlsbrug ligger på Øerne med forholdsvis
lavt nedbør og heraf lav perkolation, mens kvægbrugene ligger i Nord- eller Sønderjylland
med forholdsvis meget nedbør og heraf stor perkolation. Derfor er den viste trendlinie
107