VVM - N-tab fra rodzonen

More documents

Recommendations

Info

4 Virkemidler til begrænsning af nitratudvaskning fra rodzonen En forudsætning for, at et virkemiddel kan inddrages i VVM-sagsbehandlingen er, at virkemidlet har en dokumenteret effekt, er kontrollerbart, hvilet forudsætter, at virkemidlet er veldefineret, samt, at kontrollen kan gennemføres med rimelig ressourceindsats. I såvel svine- som kvægproduktionen præsterer den bedste ¼ af bedrifterne en fodereffektivitet, der er 10% højere end gennemsnittet, mens den dårligste ¼ ligger 10% lavere (Poulsen et al., 2003). Dette vil slå igennem som en variation i næringsstofbalancen mellem bedrifterne, men forskellene vil formentlig ikke være større end den usikkerhed, der er knyttet til mængden kvælstof, som stilles til rådighed ved mineralisering af jordens organiske puljer, jf. Appendiks G. Det er derfor vanskeligt at inddrage den generelle forskel på effektivitet. Imidlertid findes der en række konkrete metoder til forbedring af foderudnyttelsen og dermed reducere mængden af næringsstoffer i den producerede gødning. Disse konkrete metoder vil kunne inddrages i VVM-sagsbehandlingen. Generelt vil konkrete forbedringer af foderudnyttelsen slå igennem i næringsstofbalancen, som kan anvendes til kontrolformål i situationer, hvor det giver mening at sammenligne en balance før og efter udvidelsen af husdyrproduktionen, jf. afsnit 3.3.2. Derudover eksisterer der for de enkelte metoder også visse specifikke kontrolmetoder. Poulsen et al. (2003) nævner følgende konkrete muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen: Anvendelse af flere foderblandinger således, at fodringen i højere grad varierer med dyrenes behov (fasefodring). Metoden kan både være aktuel i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Installation af fodrings- og foderopbevaringssystemet indrettet til flere foderblandinger kan sandsynliggøre brug af flere foderblandinger. Endvidere kan en reduktion af svinefoderets proteinindhold, samtidig med en forøgelse af den biologiske værdi ved tilsætning af frie aminosyrer, bidrage til en reduktion af husdyrgødningens indhold af kvælstof. Det kan kontrolleres om der sker indkøb af aminosyrer. I kvægproduktionen kan husdyrgødningens indhold af kvælstof reduceres ved optimering af foderets proteinindhold, indholdet af forgærbare kulhydrater og nedbrydeligheden af proteinet i forhold til hinanden. Det er umiddelbart svært at pege på en specifik kontrolmetode, men det er meget sandsynligt, at oplysning om mælkens ureaindhold vil kunne operationaliseres som kontrolmetode. Virkemidlerne i stalden sigter således mod en reduktion af næringsstofindholdet i husdyrgødningen. I marken sigter virkemidlerne på en reduktion af nitratudvaskningen gennem dyrk- 40
ningsmæssige tiltag. Virkemidlerne i marken omtalt i Appendiks M kan opdeles i følgende generelle grupper. Status for en mark kan under visse omstændigheder kontrolleres fysisk, men her er det væsentligt for kontrolmuligheden, at en given status har en vis tidsmæssig udstrækning. Det kan f.eks. være hvorvidt marken er etableret med efterafgrøder eller henligger upløjet gennem vinteren. Ligeledes kan sædskiftet kontrolleres. Virkemidler, der vedrører forbrugte mængder relaterer sig til vareudveksling, specielt indkøb af handelsgødning og salg af husdyrgødning, herunder gylleseparering. Begge dele vil afspejle sig i bedriftens næringsstofbalance og kan dokumenteres ved regnskabsbilag. Handlinger kan ikke med rimelig ressourceindsats kontrolleres direkte. Den til bedriften hørende maskinpark vil kunne sandsynliggøre anvendelse af visse virkemidler. Disse forhold i virkemidlernes kontrollerbarhed bør sammen med deres forventede effekt afvejes med henblik på udarbejdelse af en nettoliste over virkemidler, der kan indgå i VVMsagsbehandlingen. 41
Page 1: DJF rapport Beregning af nitratudva
Page 5 and 6: Forord Med kommunalreformen gennemf
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse Forord 3 Supple
Page 9 and 10: Sammendrag I forbindelse med kommun
Page 11 and 12: ler er meget generelle, og at man v
Page 13 and 14: Summary Danish farmers, who wish to
Page 15 and 16: 1 Indledning Amterne foretager vurd
Page 17 and 18: værktøjer til beregning af nitrat
Page 19 and 20: Sagsbehandling og den beregnede bel
Page 21 and 22: Bedriftsbalancen relaterer sig prim
Page 23 and 24: Endvidere vil det kvælstof, der fr
Page 25 and 26: foretaget en vægtet opskalering af
Page 27 and 28: 3 Forslag til metode til beregning
Page 29 and 30: Korrektion for tidshorisont og rest
Page 31 and 32: Generelt er de foreliggende metoder
Page 33 and 34: 3.1.2.3 Bedre teknologi for håndte
Page 35 and 36: ensstemmelse med tabspotentialet ve
Page 37 and 38: 3.2.6 Sammenligning af bedriftsbala
Page 39 and 40: ling. Sådanne sammenligninger vil
Page 41: og kvælstofbalance i marken bør s
Page 45 and 46: driftsændringer, som oftest vil sk
Page 47 and 48: Tabel 10. Modeller og aktører ved
Page 49 and 50: Tabel 13. Sammenligning af beregnet
Page 51 and 52: jere (upubl. data fra workshoppen)
Page 53 and 54: upubl. resultater). Eftervirkningen
Page 55 and 56: Larsen & Kristensen (rapportudkast)
Page 57 and 58: sikkert svar på spørgsmålet. Jor
Page 59 and 60: sponser eller absolutte værdier fo
Page 61 and 62: 6 Denitrifikation under rodzonen I
Page 63 and 64: nitrat i den nederste del af den um
Page 65 and 66: Vestjylland (Gravesen et al., 1990)
Page 67 and 68: Tabel 16. Klassifikation af jordart
Page 69 and 70: Dette forslag rummer de samme forde
Page 71 and 72: (Tabel 17). Det totale bundareal i
Page 73 and 74: Kvælstoftilbageholdelse (%) 100 80
Page 75 and 76: 7 Betragtninger om usikkerhed ved d
Page 77 and 78: opland, må det forventes, at usikk
Page 79 and 80: Andersen, J.M. (Red.) (2005) Restau
Page 81 and 82: Høgh-Jensen, H., Loges, R., Jørge
Page 83 and 84: Dansk kvæg, rapport nr. 112. http:
Page 85 and 86: 9 Appendikssamling Appendikssamling
Page 87 and 88: Udarbejde forslag til oversigtlig v
Page 89 and 90: samt af nedbørsmængder det pågæ
Page 91 and 92: Sammenligningen mellem DAISY og SIM
Page 93 and 94:
en udnyttelse af den organiske gød
Page 95 and 96:
12 Appendiks C Modellering af jordp
Page 97 and 98:
Petersen, B.M. (2003) C-TOOL versio
Page 99 and 100:
Olesen & Heidmann (1990), hvor der
Page 101 and 102:
Gennemgangen af hele datasættet vi
Page 103 and 104:
Der er i alt gennemført 20 valider
Page 105 and 106:
Tabel 4. Svinebrug (134 observation
Page 107 and 108:
Tabel 8. Oversigt over versioner af
Page 109 and 110:
14 Appendiks E Sammenhænge mellem
Page 111 and 112:
Sammenhæng mellem målt N-udvaskni
Page 113 and 114:
Svinebrug Der er indsamlet nøgleta
Page 115 and 116:
Kvægbrug Der er indsamlet nøgleta
Page 117 and 118:
16 Appendiks G N frigjort ved miner
Page 119 and 120:
større værdier (sum af kvælstofo
Page 121 and 122:
Derefter er det set på udnyttelsen
Page 123 and 124:
Tabel 5. Procentdelen af ekstra opb
Page 125 and 126:
18 Appendiks I AMTSMODELLEN Mette T
Page 127 and 128:
Metoden der ligger til grund for AM
Page 129 and 130:
Modellen er procesbaseret, hvilket
Page 131 and 132:
Jordens organiske pulje Indholdet a
Page 133 and 134:
lysen anbefales det i DAISY ståbie
Page 135 and 136:
ealistisk i forhold til praktisk la
Page 137 and 138:
Knudsen. L. & Østergaard, H.S. (20
Page 139 and 140:
20 Appendiks K FASSET Bjørn Molt P
Page 141 and 142:
Hansen, E.M. & Djurhuus, J. (1997b)
Page 143 and 144:
Tabel 1. Oversigt over datakrav for
Page 145 and 146:
Tiltag Beskrivelse og virkemåde Ef
Page 147:
Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monr
show all

VVM - N-tab fra rodzonen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?