VVM - N-tab fra rodzonen

(f.eks. op til 15 år), mellemlang tidshorisont (f.eks. op til 50 år) eller en meget lang tidshorisont
(f.eks. op til 200 år). Beregningen af en udvaskning et antal år ude i fremtiden vil desuden
være afhængig af, hvilken generel udvikling i produktionsmetoderne (sorter, plantesundhed,
afgrødeetablering, præcisionsjordbrug, etc.) der forudsættes. En ensartet fremgangsmåde
for udvaskningsberegninger i den kommunale VVM-sagsbehandling forudsætter, at der fra
centralt hold tages stilling til tidshorisonten og eventuelt forventet teknologitrend.
7.2 Usikkerhed ved beregning af denitrifikation efter udvaskning fra rodzonen
Denitrifikationsprocesserne er kvantitativt afhængige af faktorer, der er svære at kortlægge
detaljeret inden for et vandløbsopland. For den del af afstrømningen, der strømmer via grundvand
til vandløb er der tale om to denitrifikationsfaktorer, RF4 og RF5 i Figur 1. Den første
denitrifikationsfaktor (RF4) for afstrømningen til grundvand er, på baggrund af forskellen
mellem nitratkoncentrationen i rodzonen og målte nitratkoncentrationer i grundvandet, skønnet
til at variere mellem 10 og 90%. Denitrifikationsfaktoren RF5 for afstrømningen fra
grundvand til vandløb vil ligeledes variere. Endvidere er strømningsvejene afgørende for
hvilke denitrifikationszoner, der vil bidrage til den samlede denitrifikation. Da det endnu ikke
er afklaret, hvor meget denitrifikationen fra rodzone til vandløb vil kunne differentieres indenfor
et opland, må usikkerheden på den beregnede transport af kvælstof fra bestemte arealer til
vandløbene derfor forventes at være stor.
Overslagstallene for denitrifikation i vandløb og søer er også behæftet med stor usikkerhed.
Omfanget af denitrifikationen i vandløb er imidlertid relativt beskeden, hvorved usikkerheden
tilsvarende vægter mindre. Derimod kan omfanget af denitrifikationen i søer være væsentlig
større, og derfor behæftet med større usikkerhed, men kendes vandets opholdtid i søen, er der
mulighed for at bruge en rimeligt sikker model.
7.3 Usikkerhed ved beregning af kvælstofflowet fra mark til recipient
Kvælstofflowet fra mark til recipient (Figur 1) giver recipienten en belastning, der kan beregnes
som udvaskning fra landbrugsarealet minus denitrifikation i recipienter nedstrøms. Ved
VVM-sagsbehandlingen er betydningen af usikkerhedsmomenter i afsnit 7.1 og 7.2 afhængig
af, hvor stor en andel ansøgerens belastningsbidrag udgør i forhold den samlede belastning til
den recipient, der skal beskyttes. Dette kan illustreres med to situationer: 1) Beskyttelsesinteressen
er recipient for et stor areal, f.eks. oplandet til fjorde, og 2) Beskyttelsesinteressen er
recipient for et lille areal, f.eks. vandindvindingsområde.
Beskyttelsen af en recipient med afstrømning fra et stort areal
Når beskyttelsen af en recipient inddrager et stort opland, kommer kvælstofudvaskningen fra
et stort antal bedrifter, der, afhængig af vandets strømningsveje gennem forskellige denitrifikationszoner,
vil bidrage forskelligt til kvælsstoftransporten frem mod recipienten. Så længe
det ikke muligt at differentiere denitrifikationen fra rodzone til vandløb detaljeret indenfor et
74