VVM - N-tab fra rodzonen

6 Denitrifikation under rodzonen
I de forrige afsnit er beskrevet forskellige metoder til beregning af mængden af kvælstof der
tabes fra dyrkningssystemet ved nitratudvaskning. Under rodzonen sker der i varierende omfang
denitrifikation, hvorved der sker en reduktion i den mængde nitrat som recipienterne belastes
med. Reduktionskapaciteten i undergrunden er beskrevet af GEUS i afsnit 6.1, mens reduktionskapaciteten
i fersk overfladevand i afsnit 6.2 er beskrevet af DMU.
Arbejdsgruppen finder det meget vigtigt, at de reduktionsfaktorer, der skal anvendes i den
fremtidige VVM-sagsbehandling, bliver fastsat på et validt grundlag, herunder med en belysning
af sammenhængen mellem nitratudvaskningen fra rodzonen i recipientens opland og nitratkoncentrationen
i slutrecipienten. På grund af betydelige usikkerhedsmomenter, jf. afsnit
7.2, forudser arbejdsgruppen, at emnet vil give anledning til stor diskussion, og med henblik
på at fremme åbenheden er det vigtigt, at grundlaget for de foreslåede reduktionsfaktorer beskrives
og lægges frem inden arbejdet går i gang.
6.1 Denitrifikation i undergrunden
6.1.1 Processen – udbredelse og omfang
Det nedsivende vand under såvel dyrkede som ikke dyrkede arealer indeholder normalt nitrat
(NO3 - ) og udgangskoncentrationen vil være bestemt af klimatiske forhold og arealanvendelsen.
For de dyrkede arealer vil bl.a. afgrødevalg og dyrkningpraksis ligeledes influere på koncentrationen
af nitrat.
Undersøgelser af kvartære aflejringer i Danmark viser en sammenhæng mellem udbredelsen
af geokemiske zoner og forekomsten af nitratholdigt vand. Således optræder nitratholdigt
vand i de oxiderede jordlag karakteriseret ved gule, gulbrune, brune og gråbrune farvenuancer
mens grå, brungrå og sorte lag normalt ikke indeholder nitrat.
Der foreligger for indeværende ikke nogen samlet landsdækkende kortlægning af udbredelsen
af den oxiderede zone. Oplysninger fra eksisterende borebeskrivelser viser imidlertid store
geografiske forskelle i tykkelsen af denne zone og variationen er ofte knyttet til de geologiske
forhold. I de unge kvartære aflejringer er den oxiderede zone ofte ringe udviklet og kun få
meter dyb mens den i bakkeøerne, der består af materiale fra næstsidste istid, kan være mere
end 50 meter dyb. Ligeledes er den oxiderede zone ofte dybere i sandområder end i lerområder.
Reduktionen af nitrat i jordvandet på dets vej mod det dybere grundvand vil afhænge af jordlagenes
kemiske og mineralogiske egenskaber. Nitrat reduceres således under iltfrie forhold
hvor det er thermodynamisk ustabilt og hvor såvel mikrobielle som kemiske processer kan
være involverede. Den mikrobielle omdannelse af nitrat sker under dannelse af frit kvæstof
59