VVM - N-tab fra rodzonen

Gennemgangen af hele datasættet viser, at der er flest data fra kvægbrug og planteavlsbrug,
og færre for svinebrug og økologiske brug. Da N-LES3 modellen er udviklet på alle data må
det formodes, at estimaterne for udvaskningen er sikrest på de brugstyper, der udgør den største
andel af data. På planteavlsbrug og svinebrug dyrkes oftest de samme sædskifter. Således
er estimaterne for sædskifte effekten på udvaskningen fra disse brugstyper baseret på samme
type observationer, som herved styrker grundlaget for svinebrug ved specielt lave dyretætheder.
Generelt er N gødningsniveauet i datagrundlaget for N-LES3, specielt mht. husdyrgødningstilførsel,
baseret på lavere tilførsler end der må formodes for bedrifter, der pga. udvidelse af antallet
af husdyr skal underkastes en VVM-sagsbehandling. Således vil estimater med modellen
ske ude i grænsefladen af modellens kalibreringsfelt, hvor man må formode modellen er
svagere end inde omkring gennemsnitsværdierne for N gødskning.
Som modellen er opstillet, forekommer der overraskende sammenhænge som umiddelbart står
i modsætningsforhold til andre modellers systembeskrivelse. I N-LES3 betyder et øget indhold
af humus i jorden en mindre udvaskning. Andre modeller såsom FASSET og DAISY beregner
en større udvaskning ved et større humusindhold, der skyldes, at mineraliseringen af N
øges når humusindholdet stiger. Humusindholdet har betydning for jordens vandholdende evne
og dermed også N udbytteniveauet, hvilket kan være et argument for at denne sammenhæng
er valid. Men jordens vandholdende evne er primært en effekt af tekstur (lerindholdet).
Således kan det diskuteres om humus effekten i modellen er korrekt beskrevet. Derfor anbefales
det, at modellen benyttes med standard humus taget fra kalibreringsgrundlaget.
Da modellen, ved et givet generelt og historisk gødskningsniveau for sædskiftet, estimerer
første års effekten af afgrøde samt af forfrugten på udvaskningen, er det overraskende, hvor
lille den resulterende udvaskning fra græsmarker er. I tidligere version af modellen (N-LES1)
forekom en betydelig udvaskning første og andet år efter ompløjning af en kløver græsmark.
Denne effekt har det ikke været muligt at estimere statistisk ud fra datagrundlaget. Effekten
forklares formodentlig nu med forfrugtsværdien og med N gødningsniveau.
I datagrundlaget er der for afgrøderne: vinterraps, vårraps, majs, kartofler henholdsvis 11, 13,
16 og 20 observationer. I en statistisk analyse med ca. 1200 observationer er grundlaget for
disse afgrøder og deres virkning som forfrugt på udvaskningen således relativt svagt funderet.
Til sammenligning forekommer ca. 135 observationer for vinterhvede og ca. 200 observationer
for vårbyg uden efterafgrøde, hvor parametrene for afgrødeeffekten på udvaskningen er
bedre funderet.
I modeldatagrundlaget forekommer de fleste observationer med en N gødskning omkring afgrødens
norm N gødskningsniveau og færre ved lave og især høje N-niveauer. Herved er modellen’s
N respons på udvaskning generelt svagt funderet mht. data for N respons ved specielt
99