VVM - N-tab fra rodzonen

og i værste fald vil deres ukritiske anvendelse føre til del-optimering af en VVM-ansøgning,
eksempelvis med fokus alene på udvaskningen.
Fordelingen af tabspotentialet, udtrykt ved bedriftsbalancen, på de enkelte tabsposter kan ske
på flere forskellige måder, herunder:
5.4.1 Differensberegning
FARM-N værktøjet (http://www.farm-n.dk/FarmNTool) beregner i sin nuværende udformning
udvaskningen som differens (residual) når de øvrige poster er udregnet. FARM-N jordenes
initialisering afhænger af bedrifts- og jordtype. Disse initaliseringer er beregnet statistisk
ud fra KVADRATNET-data (Heidmann et al., 2001). Teoretisk er denne metode til beregning
af udvaskning vel mindre elegant end dynamisk simulering, men fuldt operationel. Metoden
giver ved opskalering til landsplan (www.lcafood.dk) en gennemsnitlig N-udvaskning fra
landbruget i 2002 der er identisk med resultatet for VMPII slutevalueringen (Kristensen et al.,
2005), og der bemærkes, at der er tale om uafhængige fremgangsmåder for beregningerne. En
test mod målte udvaskningsdata bør dog udføres, før man kan udtale sig om prædiktionsevnen
i forhold til konkrete sædskifter og bedrifter.
5.4.2 Fast fordeling
Et simpelt alternativ til modeller for de enkelte tabsposter er en fast fordeling af tabspotentialet
på enkeltposter. Dette vil dog medføre, at eksempelvis virkningen af efterafgrøder ikke kan
repræsenteres på acceptabel vis, da markbalancen her typisk ikke vil blive ændret i samme
grad som udvaskningen. Andre konkrete eksempler på problemer er de tilfælde, hvor balancen
er tæt på 0 eller i enkelte tilfælde decideret negativ. Dette vil ofte være udtryk for, at jordpuljen
af N falder kraftigt, men det giver ingen mening at prædikere ingen eller negativ udvaskning
i sådanne tilfælde. Omvendt vil typiske kvægbedrifter have en ret stor opbygning af
jordpuljen (Heidmann et al., 2001), og her vil en fast, gennemsnitlig fordeling give et skævt
billede af fordelingen af overskydende N mellem jordpulje og udvaskning, hvor udvaskningen
bliver for høj, og jordpuljeændringen for lav. I denne sammmenhæng skal det bemærkes, at
selv ved uændret drift vil det tage over 100 år før en ny balance indstiller sig i jorden, se f.eks.
Jenkinson & Rayner (1977).
Betragtes data fra LOOP (Appendiks E), hvor der indgår mange kvægbedrifter, ses det, at udvaskningen
for disse i gennemsnit er mindre end markoverskuddet. Denne forskel er mindre
udpræget for svinebrug og planteavlere. En plausibel forklaring er, at jordpuljeopbygningen
er højere for kvægbrug end for de andre bedriftstyper der indgår, hvilket stemmer godt
overens med jordpuljeudviklingerne for forskellige bedriftstyper i Heidmann et al. (2001).
Det skal samtidig bemærkes, at udvaskningsestimaterne fra N-LES3 i modsætning til markbalancen
har både et rimeligt gennemsnit og en god forklaringsgrad (r 2 = 0.75) for disse punkter
(Appendiks E). Punkterne indgår som en del af kalibreringen af N-LES3, men som angivet i
52