VVM - N-tab fra rodzonen

Der er i alt gennemført 20 valideringer og de viser følgende:
at N-LES3 modellen er i stand til at prædiktere de udeladte data rimeligt godt. Prædiktionsspredningen
er i gennemsnit 12-15% større end ved prædiktion af alle data med modellen
baseret på hele det empiriske datamateriale. Man vil forvente en stigning på 5-10%
alene på grund af modelopsætning med færre observationer. Prædiktionen er dårligst når
man prædikterer data fra en tidsperiode med en model opsat på data fra en anden tidsperiode.
Ved valideringer baseret på tilfældigt udvalgte datasæt stiger prædiktionsspredningen
kun med 3-6%.
Desuden viser valideringerne, at modellens parametre generelt er stabile. Det er kun parameteren,
som angiver teknologieffekten, der giver ustabile estimater. De mest varierende estimater
fås, når man anvender forskellige tidsperioder til opsætningen af modellen og ved evalueringen.
Sammenfatning
N-LES3 modellens forklaringsgrad konkluderes til at være mindre for enkeltmarker end
for sædskifter, hvilket betyder at anvendelse af modellen bør ske på sædskifte niveau.
N-responsen i modellen er overvejende baseret på data omkring normgødskning, hvilket
medfører, at modellen er svagt funderet ved specielt meget høje N gødningsniveauer i
forhold til afgrødens N norm.
Der er flest data fra planteavlssædskifter og kvægbrugssædskifter. Data fra svinebrug udgør
kun ca. 10% af det samlede datasæt, hvilket gør modellen mindre underbygget for
svinebrug, specielt ved høje dyretætheder.
Modellen bygger på data, hvor dyretætheden i gennemsnit ligger på omkring 0.7 DE ha -1 .
Herved er den gennemsnitlige N tilførsel fra husdyrgødning i datagrundlaget for N-LES3
lavere end de tilførsler, der må formodes for bedrifter, der p.g.a. udvidelse af antallet af
husdyr skal underkastes en VVM-sagsbehandling. Således vil estimater med modellen i
VVM-sagsbehandling ske ude i grænsefladen af modellens kalibreringsfelt.
Der findes relativt få observationer for afgrøderne vinterraps, vårraps, majs, kartofler med
henholdsvis 11, 13, 16 og 20 observationer. I en statistisk analyse med ca. 1200 observationer
er grundlaget for disse afgrøder, og deres virkning som forfrugt /afgrøde på udvaskningen,
således svagere beskrevet end eksempelvis vårbyg og vinterhvede.
Betydningen af humus på udvaskningen følger ikke andre modellers beskrivelse. Der anbefales,
at N-LES3 bruges med standard humusprocenter taget fra kalibreringsgrundlaget.
Styrken af N-LES3 er, at den er baseret på 1200 observationer, hvilket er et solidt datagrundlag,
der rummer en betydelig variabilitet. Standardafvigelsen, målt som spredningen
på differencen mellem observation og prædiktion, er beregnet til 35 kg N
ha -1 . En væsentlig del af denne usikkerhed skyldes, at der er stor variation på målingerne.
Sluttelig skal det nævnes, at N-LES3 vil blive rekalibreret. I den forbindelse vil man søge
at tage højde for de usikkerheder, der er fundet i den nuværende version.
101