VVM - N-tab fra rodzonen

At supplere kvælstofbalancen i marken med en vandbalance, der hænger integreret sammen
med kvælstofbalancen, og dermed kan give et bud på nitratkoncentrationen i det
vand, der forlader rodzonen.
At beregne usikkerheden som skyldes usikkerheden på inputdata direkte ud fra det bedst
mulige kendskab til den lokale variation i inputdata. Dette bør gøres for at få resultater,
der repræsenterer den heterogenitet i jordbundsforhold og dermed vækstforhold, der kan
være selv på markniveau.
At undersøge effekter af ændrede klimaforhold. Dette kan have stor relevans ved fremtidssikring
af drikkevandsforsyningen.
At vurdere sæson-variationen i udvaskningen, og dermed bestemme hyppighed af udfald
over en hvis størrelse. Dette kan være relevant for overfladevandsrecipienter, der er følsomme
overfor høje kvælstoftilførsler i kortere perioder.
Ved administrativ anvendelse af DAISY-modellen vil datagrundlaget ofte være mangelfuldt,
og der bør derfor tages udgangspunkt i anbefalingerne i DAISY-ståbien. Det er vanskeligt at
foretage forenklinger i denne fremgangsmåde, da hver enkelt element i anbefalingerne netop
er nævnt, fordi det kan være vigtig for resultatet.
Det kan tværtimod være nødvendigt at stille flere krav til modelleringen, hvis modellen skal
bruges som supplement til den overordnede kvælstofbalance i marken til af fastsætte egentlige
vilkår for den fremtidige drift. Yderligere krav kunne være, at jordbundsforholdende bør undersøges,
så det sikres, at den fysiske beskrivelse af både over- og underjord er dækkende for
de faktiske forhold. Tilsvarende vil en kortlægning af dyrkningshistorien, hvis det er muligt,
eventuelt suppleret med målinger af jordens indhold af organisk stof samt C/N-forholdet i dette,
kunne medvirke til at give et bedre bud på jordens mineraliseringsevne. Endvidere bør der
i nogle situationer anvendes lokale nedbørsdata og ikke grid-nedbør.
Derudover bør modellen altid kalibreres til målt udbytteniveau, hvilket også fremgår af DAI-
SY-ståbien. Jo mere kvælstof planten optager, jo mindre bliver der tilbage til udvaskning. Der
er også behov for en yderligere test af modellen i forhold til græs- og kløverafgrøder, marker
med høj tilførsel af husdyrgødning samt N-respons ved stigende N-tilførsel.
I Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) vil der mange steder være opstillet detaljerede
dynamiske grundvandsmodeller. I disse områder kan vandbalancen beregnet med
DAISY afstemmes med den vandbalance og grundvandsdannelse, der er opnået med grundvandsmodellerne.
DAISY-modellering kræver erfaring og agronomisk viden
Flere undersøgelser viser, at resultater fra dynamiske modeller ofte kan falde forskelligt ud
afhængig af brugeren. Selv om DAISYstandard er indbygget i en bruger-flade (DAISY-GIS),
der sikrer, at flere parametre bliver valgt ensartet, er der stadig behov for en vis ekspertise i at
anvende modellen samt en agronomisk viden for at kunne vurdere, om modellen opfører sig
132