VVM - N-tab fra rodzonen

sponser eller absolutte værdier for N-udvaskning. Et værktøj til VVM-sagsbehandling af
landbrugsbedrifter, der skal være operationelt primo 2007, bør følgelig basere sig på en relativt
simpel tilgang. Dermed vil værktøjet også blive gennemskueligt for brugerne, hvilket aldrig
bliver tilfældet ved de komplekse modeller. Det foreslås derfor at videreudvikle en pragmatisk
model ud fra FARM-N konceptet, der skal inkorporere og sammenkoble et sæt af partielle
modeller for alle tabsposterne samt jordpuljeændringerne. Konkret foreslås det at sammenkoble
modellerne SIMDEN for denitrifikation, C-TOOL for jordpuljeændringer samt den
kommende version af N-LES for udvaskning, som skitseret tidligere i dette afsnit. Denne
sammenkobling bør respektere massebevarelsen, således at N-overskuddet på bedriftsniveau
(tabspotentialet) kan indgå. Det bør samtidig sikres, at dette værktøj er i stand til at give marginalresponser,
der på realistisk og robust vis fordeler konsekvenser af ændringer på posterne
høst, udvaskning, jordpuljeændring, ammoniakemission og denitrifikation, jf. eksemplerne i
Tabel 9. Afhængig af den konkrete driftsændring vil enhver af disse poster kunne være vigtige
i forhold til ændringer i udvaskningen. Den simple tilgang vil gøre det relativt enkelt at
sikre, at man på én gang kan påtrykke modellen ønsket udbytteniveau samt en respons på Nniveau
der er i overensstemmelse med forsøgsdata, herunder Landsforsøgene. Hvis man overforenkler
modellen, eller i for høj grad "skriver" nuværende lovgivning og bekendtgørelser
"ind i" modellen, og måske også ignorerer marginalresponser på eksempelvis N-udbytter, får
man et værktøj der i værste fald skal modificeres for hver ny lovændring. Desuden vil anvendelsen
blive indsnævret til relativt få problemstillinger, i stedet for at være fremtidssikret i
forhold til anvendelse både i relation til Områder med Særlige Drikkevandsinteresse og NitratFølsomme
Områder, hvor der ønskes at belyse konsekvenserne af mere omfattende driftsændringer.
Det er derfor vigtigt at konstruere et agronomisk tilfredsstillende redskab, der så til
gengæld ville kunne anvendes til en bredere vifte af problemstillinger end VVMsagsbehandling
i deres nuværende form.
Uagtet ovenstående pragmatiske tilgang til et robust værktøj, der kan gøres operationelt indenfor
en snæver tidsramme, kan forslaget ikke betegnes som en løsning baseret på den samlede
viden om enkelt-processerne. Denne viden er i højere grad inkorporeret i de komplekse,
dynamiske modeller. Derfor har disse formentlig potentialer til at blive andre tilgange overlegne
i fremtiden, hvilket dog kræver et både åbent og kritisk blik for deres svage sider, så videreudviklingen
kan rettes mod disse svagheder. Da de dynamiske modeller i stigende grad
også fungerer som forståelsesgrundlag og hyppigt vil være det bedst opnåelige referencegrundlag
for mange typer af marginalændringer, er videreudvikling af modellerne også påkrævet
for at sikre, at man fremover har den bedst opnåelige faglige basis for beregning af Nemissioner
fra jordbruget. Det er således tænkeligt, at det i fremtiden vil være hensigtsmæssigt
at erstatte det ovenfor skitserede, pragmatiske modelkoncept med dynamisk modellering.
En videreførelse af arbejdet med sammenligning af modeller, der blev indledt med workshoppen
i 2004 (Knudsen & Østergaard, 2005a,b), forekommer påkrævet. Workshoppen afslørede
store forskelle i modellernes estimater for udvaskning. Arbejdet med afklaringen af årsagerne
til disse forskelle bør fortsættes i de respektive forskningsmiljøer.
57