VVM - N-tab fra rodzonen

Tabel 5. Procentdelen af ekstra opbygget N i jordpuljen der går til merudvaskning, når en produktion
der i 50 år har været uden dyr, sammenlignes med en produktion, hvor der de forudgående 50 år har
været 1.4 DE svin ha -1 . Værdierne er i % af jordpuljens meropbygning på omkring 800 kg N ha -1 .
Klima/jordtype
kombination
Andel (%) af
efterafgrøde
Udvaskning i %
0-25 år 0-50 år 0-100 år 0-150 år
Jyndevad/JB3 10 17.6 29.3 42.8 49.1
20 12.4 15.6 25.1 23.6
40 -2.9 -13.1 -33.1 -59.1
Jyndevad/JB6 10 14.2 23.8 34.3 39.2
20 7.1 4.1 18.9 6.6
40 -9.6 -27.5 -47.2 -85.1
Roskilde/JB3 10 17.8 30.3 45.5 52.7
20 25.0 16.2 41.6 39.3
40 12.6 -5.9 -20.5 -40.4
Roskilde/JB6 10 11.4 20.1 30.1 34.7
20 12.7 0.3 27.6 12.7
40 -3.5 -28.2 -39.0 -76.5
Anvendelsen af ekstra efterafgrøder (Tabel 5 og 6) vil bevirke en øgning af markens Neffektivitet.
En tilsvarende effekt kan også opnås ved andre tiltag. I fremtiden må der formodes
fortsat at ske en forbedring i markbrugets N-effektivitet gennem optimering af sædskiftet,
forbedrede sorter, optimeret jordbearbejdning og brug af nye metoder til vurdering af gødningsbehov.
Forbedringen kan ske dels ved reguleringsmæssige tiltag, dels synes den at foregå
alene i forbindelse med den generelle teknologiske udvikling (Kristensen et al., 2003). De
danske markers N-effektivitet, forstået som N høstet divideret med N tilført, er således steget
betydeligt gennem de senere årtier (Kyllingsbæk, 1999). Betragtes udviklingen gennem de
sidste 30 år og på de kendte potentielle muligheder, må det formodes, at udvaskningsandelen
af mineraliseret N fortsat vil reduceres i de kommende årtier, dog formentlig med en udfladende
tendens. Tabel 5 og 6 illustrerer, at en sådan eventuel udvikling i markeffektivitet vil
have markant indflydelse på fremskrivninger af merudvaskning fra ekstra N i jordpuljen.
121