VVM - N-tab fra rodzonen
VVM - N-tab fra rodzonen
VVM - N-tab fra rodzonen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
sikkert svar på spørgsmålet. Jordens frugtbarhed kan være meget forskellig, og Ndepositionen<br />
varierer både regionalt og helt lokalt. Variationerne i jordens frugtbarhed må<br />
dog formodes normalt at være mest betydende (Appendiks G).<br />
Problemstillingen kompliceres yderligere af, at forskellige bedriftstyper vil have forskellige<br />
feed-back mekanismer i forhold til proteinkoncentrationen i høstede afgrøder. Ved en ren<br />
planteavl, hvor alle afgrøder sælges, vil der ikke være noget feed-back. Hos svineavlerne er<br />
det skønsmæssigt 50-80% (Tybirk, pers. komm.) der måler protein i egen høst til opfodring,<br />
hvilket giver et kraftigt feed-back. For svineavlere, der ikke foretage måling af protein i egen<br />
høst, vil der være tale om feed-back i form af ændret N-udskillelse <strong>fra</strong> dyrene. Ved kvægbrug<br />
vil der ligeledes som oftest være feed-back gennem fodringen via analyser for proteinindholdet<br />
i grovfoderet. Kvægbrug har en stor intern N-omsætning, i forhold til salg af N-holdige<br />
produkter. Svinebrug har et større salg af N-holdige produkter i forhold til den samlede omsætning<br />
af N, og på plantebrugene findes typisk det allerstørste salg af N-holdige produkter i<br />
forhold til omsætningen. Det forholder lige omvendt med N-<strong>tab</strong> til omgivelserne set i forhold<br />
til den samlede N-omsætning.<br />
Relationen mellem bedriftsbalancen (kvælstofoverskud) og fordelingen på <strong>tab</strong>sposter vil kunne<br />
bestemmes sikrest på planteavlsbrug, lidt mere usikkert på svinebrug og mest usikkert på<br />
kvægbrug. Dette skyldes især øget usikkerhed ved stigende betydning af stald- og lager<strong>tab</strong>,<br />
stigende grad af fikserende afgrøder og stigende afgræsning.<br />
Den samlede, kvantitative betydning af ovenstående i forhold til, hvor megen information om<br />
udvaskningen, der vindes ved at gå <strong>fra</strong> normtal til bedst mulige oplysninger for forskellige<br />
bedriftstyper, kan ikke angives særlig eksakt for indeværende. Det er indlysende, at der vindes<br />
information om bedriftens samlede overskud, men om der samtidig vindes information om<br />
udvaskningen, og i givet fald hvor meget, er således et åbent spørgsmål. Den dominerende<br />
"sorte kasse" er også i denne sammenhæng bedriftens samlede jordpuljeændring. Selv om der<br />
anvendes de ressourcer som et stort antal gentagne jordprøver ned til roddybde kræver, vil<br />
ændringer i jordpuljeændringer i en periode på mindre end 10 år ikke kunne bestemmes pga.<br />
udtagnings- og måleusikkerhed.<br />
Det må antages, at den ovenfor beskrevne paradoksale sammenhæng mest influerer overgangen<br />
<strong>fra</strong> punkt 1 (jf. afsnit 5.1) til punkt 2 estimater når man vil have et absolut tal for udvaskningen<br />
(underopdeling "i") , mens prædiktionerne af ændringerne i udvaskningen (underopdeling<br />
"ii") ikke i helt samme grad er influeret af paradokset. Men igen vil graden af feed-back<br />
indenfor bedriften i princippet kunne influere væsentligt også på prædiktioner rettet mod underopdeling<br />
"ii".<br />
Et par eksempler kan tjene til at konkretisere ovenstående betragtninger:<br />
En planteavler uden husdyr sælger alle afgrøder. Hvis bedriften eksempelvis ligger på jorde<br />
med en mineralisering på 40 kg N ha -1 år -1 (Appendiks G) over gennemsnittet, vil tør-<br />
55
Change language