VVM - N-tab fra rodzonen

der, når det drejer sig om VVM-sager, er det vigtigt at sikre sig, at modellen er verificeret på
marker med høje tilførsler af husdyrgødning og organisk stof.
Parameteriseringen af nogle af afgrødemodulerne kan således stadig forbedres. Dette gælder
f.eks. græs- og kløvergræsmodulet, da det har vist sig vanskeligt at simulere N-fikseringens
størrelse i blandingsafgrøden kløvergræs. Det er desuden svært at simulere afgræsningsmarker
med DAISY. Der er et arbejde i gang med at validere modellen på jordvands- og VAPstationer,
der vil kunne styrke vores viden om modellen og anvendelse i praksis. Stationerne
er placeret rundt om i Danmark og repræsenterer forskellige jordtyper og vejrforhold.
Ved anvendelse af modellen til beregninger i administrativ sammenhæng, f.eks. ved VVMvurderinger,
er det vigtigt at justere den beregnede plantevækst og kvælstofoptagelse på enkelte
afgrøder efter det udbytteniveau, der er opnået på den konkrete bedrift. Dette er beskrevet
nærmere i DAISY-ståbien.
Jorddata
Tilsvarende har det stor betydning for modellens prædiktionsevne at jordens fysiske egenskaber
beskrevet i overensstemmelse med de aktuelle forhold på bedriften. Ofte vil der som udgangspunkt
kun være kendskab til overjordens jordklassifikation (JB nr.), hvilket ikke er tilstrækkeligt
til at sikre en dækkende beskrivelse af jordens egenskaber i hele rodzonen.
Flere amter har derfor fået udarbejdet en egentlig rodzonedatabase, der ud fra tilgængelige
jorddata fra hhv. teksturdatabasen og profildatabasen hos DJF samt jordklassifikationen og
jordartskortet hos GEUS, giver et mere detaljeret bud på de jordfysiske egenskaber i både
over- og underjorden samt en geografisk regionalisering (Conterra 2005a,b). Anvendelse af et
sådant datagrundlag kan i tilfælde, hvor punktdatagrundlaget bag rodzonedatabasen er dækkende
for området, være tilstrækkeligt til at sikre en fornuftig jordfysisk jordbeskrivelse. I andre
tilfælde kan det være nødvendigt at supplere med egentlige målinger i marken. F.eks. teksturanalyser
eller EM38-data + teksturanalyser.
Undersøgelser af DAISY-modellens evne til at beregne nitratkoncentrationer i drænvand ved
mangelfuldt datagrundlag har vist, at træfsikkerheden øges væsentligt, når udbytteniveauerne
kalibreres til faktiske forhold, og der anvende jorddata, der beskriver hele rodzonen og ikke
kun overjorden (Styczen et al, 2004).
Klimadata
Nedbøren udgør et af hovedelementerne i beregning af vandbalancen og får derved en direkte
såvel som indirekte indflydelse på en række fysiske og biologiske processer i jord-plantatmosfære
systemet, herunder kvælstofudvaskningen. Nedbøren udviser stor variabilitet i såvel
tid og rum, og simuleringsresultater kan være meget følsomme overfor variation i nedbøren.
For at opnå troværdige og repræsentative simuleringsresultater er det derfor nødvendigt
at anvende lokal nedbør målt over en længere periode. Baseret på resultatet af baggrundsana-
130