VVM - N-tab fra rodzonen
VVM - N-tab fra rodzonen
VVM - N-tab fra rodzonen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
(Tabel 17). Det totale bundareal i de danske vandløb er vurderet til ca. 8.000 ha. De højeste<br />
rater måles, hvor substratet er mudder og hvor der er grøde i vandløbet, gennemsnittet for disse<br />
målinger er 350 kg N ha -1 vandløbsbund år -1 , men for vandløb med sand og uden grøde er<br />
den gennemsnitlige rate ca. 45 kg N ha -1 vandløbsbund år -1 . For de målte vandløb, Rabis bæk<br />
og Gelbæk er bredden af vandløbet 2 m, for Dalby bæk 2.5 m, mens Gryde Å og Suså er henholdsvis<br />
4 og 8 m.<br />
Tabel 17. Kvælstoffjernelse i danske vandløb (Efter Christensen et al. 1991 suppleret).<br />
Lokalitet Bundtype Denitrifikation<br />
kg N ha -1 år -1<br />
Metode Reference<br />
Rabis bæk Sand 100 C2H2-inhib. Christensen & Sørensen (1988)<br />
Rabis bæk Sand m. grøde 250 C2H2-inhib. Christensen & Sørensen (1988)<br />
Rabis bæk Sten 5 C2H2-inhib. Christensen & Sørensen (1988)<br />
Gelbæk Sten 20 C2H2-inhib. Sørensen et al. (1988)<br />
Gelbæk Mudder 250 C2H2-inhib. Christensen & Sørensen (1988)<br />
Gelbæk Mudder 700 C2H2-inhib. Christensen et al. (1990)<br />
Gelbæk Sand/mudder 193 Pind et al. (1997)<br />
Dalby bæk Sand 50 C2H2-inhib. Nielsen & Christensen (upubl.)<br />
Gryde å Sand m. grøde *185 NO3 - optag Jeppesen et al. (1987)<br />
Suså Mudder m. grøde *498 NO3 - optag Jeppesen et al. (1987)<br />
*værdier målt <strong>fra</strong> 1. maj-1.sept. hvor raten alene dækker de 4 måneder<br />
De danske målinger ligger på samme niveau som 26 målinger i forskellige vandløb med nogenlunde<br />
samme brede <strong>fra</strong> andre lande, fortrinsvis USA, Sverige, Norge og et par referencer<br />
<strong>fra</strong> Spanien (Kronvang et al., 2004). Den gennemsnitlige N-fjernelse for alle målinger inklusiv<br />
de danske er på 840 kg N ha -1 år -1 , mens medianen er noget lavere, 250 kg N ha -1 år -1 , idet<br />
der er to høje målinger <strong>fra</strong> USA (Kronvang et al., 2004).<br />
Undersøgelserne tyder på, at i sandjordsoplande er vandføringen og vandtemperaturen mere<br />
s<strong>tab</strong>il end i lerjordsoplande. Det betyder, at i sandjordsoplande overvintrer en relativ stor del<br />
af grødebiomassen, hvori der er akkumuleret organisk stof der giver mulighed for denitrifikation,<br />
mens i lerjordsoplande "spules" vandløbene rene for organisk stof hvert efterår ved de<br />
stor afstrømningshændelser.<br />
For fire danske undersøgelse af kvælstoffjernelse i vandløb er fjernelsen opgjort i forhold til<br />
kvælstoftilførsel (Tabel 18). Den procentvise fjernelse er størst om sommeren, 10-30%, idet<br />
N-transporten er forholdsvis lav på dette tidspunkt af året. N-fjernelsen på årsbasis er derimod<br />
forholdsvis lav og udgør mindre 2% af det tilførte kvælstof.<br />
69