Forsiden: Rumsonden Bering i færd med at transmittere data over et optisk link. Senderudstyret tænkes at bestå af en frekvensdoblet Nd:YAG-laser (λ=532 nm), ekspanderet i et 25 cm spejlteleskop (Grafik: Jan Rasmussen, Dansk Rumforskningsinstitut)
Forord <strong>Optisk</strong> <strong>kommunikation</strong> i rummet er et område, der er genstand for intens forskning i disse år, især i forbindelse med <strong>kommunikation</strong> mellem satellitter i kredsløb om Jorden, hvilket også har været demonstreret. Deep Space 1 -anvendelser forskes der meget i, og der er ingen tvivl om, at det nok skal blive en realitet en dag, da der er enorme fordele at høste. Dog er optisk <strong>kommunikation</strong> i <strong>deep</strong> <strong>space</strong> endnu ikke blevet demonstreret i praksis. <strong>Optisk</strong> <strong>kommunikation</strong> i rummet kan umiddelbart lyde som et nicheområde, men er i virkeligheden et enormt felt, der kombinerer atomfysik, faststoffysik og optik med <strong>kommunikation</strong>steori, kodningsalgoritmers matematik og digitalelektronik. Læg til dette radioteknik og astronomi, så står det efterhånden klart, at optisk <strong>kommunikation</strong> i <strong>deep</strong> <strong>space</strong> er et uhyre område. Jeg har derfor i dette speciale måttet vælge at gå lidt mindre i dybden med de enkelte emner, end jeg har haft lyst til, for at bevare overblikket. Jeg håber ikke desto mindre, at specialet fremstår sammenhængende, og at jeg har formået at dele sol og vind nogenlunde ligeligt. I dette speciale anvendes den foreslåede danske asteroide-mission, Bering, som praktisk eksempel. Baseret på det tekniske proposal for Bering udforskes egenskaberne for et optisk <strong>kommunikation</strong>ssystem som alternativ til det foreslåede 32 GHz-system. Flere steder har jeg valgt at inkludere webadresser på organisationer og projekter, samt så vidt muligt angive links til artikler i litteraturoversigten. Internettet er et flygtigt medie, og der er ingen garanti for, at disse links bliver ved med at virke. Ikke desto mindre har jeg valgt at medtage dem, da de fleste af dem trods alt må formodes at være anvendelige for læseren i den nærmeste fremtid. Det politiske klima i Danmark i dag er desværre ikke til de store armbevæglser, når det gælder rumforskning. Tidligere tider har set mere progressiv tænkning, hvilket Ørsted-satellitten er et kredsende eksempel på. Om Bering nogensinde bliver til noget, kan kun tiden vise. Rent bortset fra, at Bering i sig selv vil vække international opsigt, vil den samtidig bidrage til vores viden om nærjordsobjekter. Det er naturligvis mit håb, at muligheden for anvendelse af et optisk <strong>kommunikation</strong>ssystem på Bering vil blive udforsket yderligere. Der er 1 Begrebet <strong>deep</strong> <strong>space</strong> anvendes som regel om noget, der foregår uden for Jordens indflydelsessfære. En god tommelfingerregel er, at hvis en rumsonde går i kredsløb om Solen, er den i <strong>deep</strong> <strong>space</strong>. Vi har desværre ikke rigtig noget godt ord for dette på dansk. Ordet dybrum er blevet foreslået, men vil næppe opnå den store udbredelse. Jeg anvender derfor konsekvent udtrykket <strong>deep</strong> <strong>space</strong>. iii
Change language