Optisk kommunikation i deep space - Steen Eiler Jørgensen

Forord
Optisk kommunikation i rummet er et område, der er genstand for intens forskning
i disse år, især i forbindelse med kommunikation mellem satellitter i kredsløb
om Jorden, hvilket også har været demonstreret. Deep Space 1 -anvendelser
forskes der meget i, og der er ingen tvivl om, at det nok skal blive en realitet
en dag, da der er enorme fordele at høste. Dog er optisk kommunikation i deep
space endnu ikke blevet demonstreret i praksis.
Optisk kommunikation i rummet kan umiddelbart lyde som et nicheområde,
men er i virkeligheden et enormt felt, der kombinerer atomfysik, faststoffysik og
optik med kommunikationsteori, kodningsalgoritmers matematik og digitalelektronik.
Læg til dette radioteknik og astronomi, så står det efterhånden klart, at
optisk kommunikation i deep space er et uhyre område. Jeg har derfor i dette
speciale måttet vælge at gå lidt mindre i dybden med de enkelte emner, end
jeg har haft lyst til, for at bevare overblikket. Jeg håber ikke desto mindre, at
specialet fremstår sammenhængende, og at jeg har formået at dele sol og vind
nogenlunde ligeligt.
I dette speciale anvendes den foreslåede danske asteroide-mission, Bering,
som praktisk eksempel. Baseret på det tekniske proposal for Bering udforskes
egenskaberne for et optisk kommunikationssystem som alternativ til det foreslåede
32 GHz-system.
Flere steder har jeg valgt at inkludere webadresser på organisationer og
projekter, samt så vidt muligt angive links til artikler i litteraturoversigten.
Internettet er et flygtigt medie, og der er ingen garanti for, at disse links bliver
ved med at virke. Ikke desto mindre har jeg valgt at medtage dem, da de fleste
af dem trods alt må formodes at være anvendelige for læseren i den nærmeste
fremtid.
Det politiske klima i Danmark i dag er desværre ikke til de store armbevæglser,
når det gælder rumforskning. Tidligere tider har set mere progressiv
tænkning, hvilket Ørsted-satellitten er et kredsende eksempel på. Om Bering
nogensinde bliver til noget, kan kun tiden vise. Rent bortset fra, at Bering i sig
selv vil vække international opsigt, vil den samtidig bidrage til vores viden om
nærjordsobjekter. Det er naturligvis mit håb, at muligheden for anvendelse af
et optisk kommunikationssystem på Bering vil blive udforsket yderligere. Der er
1 Begrebet deep space anvendes som regel om noget, der foregår uden for Jordens indflydelsessfære.
En god tommelfingerregel er, at hvis en rumsonde går i kredsløb om Solen, er den i
deep space. Vi har desværre ikke rigtig noget godt ord for dette på dansk. Ordet dybrum er
blevet foreslået, men vil næppe opnå den store udbredelse. Jeg anvender derfor konsekvent
udtrykket deep space.
iii