Optisk kommunikation i deep space - Steen Eiler Jørgensen

silicium.dk

Optisk kommunikation i deep space - Steen Eiler Jørgensen

70 Optik

Figur 8.4: Simpel Cassegrain-reflektor med konkavt primærspejl og konvekst

sekundærspejl (fra [32], s. 143)

(sekundærspejlet), som gør strålerne parallelle igen og sender dem ned mod primærspejlet

igen. I primærspejlet laves et lille hul, hvor de fokuserede, parallelle

lysstråler kan passere ud igennem.

Beamekspansion foregår ofte vha. linser, men til kommunikationsbrug i rummet

er reflektorversionen at foretrække. Dels fordi spejle er lettere end linser,

dels fordi langt de fleste rumsonder allerede er udstyret med et spejlteleskop til

optagelse af billeder. Dette gør sig også gældende for Bering, og det er derfor

nærliggende at anvende dette teleskop som beam expander

På figur 3.3 ses det, at det p.t. er planen at udstyre Bering med to konkave

spejle, dvs. såvel primær- som sekundærspejlet er konkavt. Denne type teleskop

kaldes gregoriansk, og minder mere om Kepler-refraktoren med to konvekse linser

end Cassegrain-teleskopet. Derfor er det relativt enkelt at modellere Berings

gregorianske teleskop som var det en keplersk refraktor.

Figur 8.5: Simpel gregoriansk reflektor, hvor såvel primærspejl som sekundærspejl

er konkave (fra [32], s. 143)

Anvendes et reflektorteleskop med sfæriske spejle som beam expander, er

det nyttigt at huske på, at brændvidden for et sfærisk spejl er givet ved ([35],

s. 9)

f = −R

[m] (8.4)

2

hvor R er spejlets krumningsradius, dvs. afstanden fra spejlet til brændpunktet.

Krumningsradius er pr. definition negativ for konkave spejle.

Berings teleskop har en relativt kort brændvidde (ca. 0,7 − 1,2 m), hvilket

betyder, at spejlene skal være asfæriske; i et gregoriansk teleskop kommer det til

at betyde et parabolsk primærspejl og et ellipsoidt sekundærspejl ([32], s. 144).

More magazines by this user
Similar magazines