Optisk kommunikation i deep space - Steen Eiler Jørgensen
Optisk kommunikation i deep space - Steen Eiler Jørgensen
Optisk kommunikation i deep space - Steen Eiler Jørgensen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
10.5 Et skuffende resultat 81<br />
på Berings primærspejl på de specificerede 0,25 m, skal modtagerantennens diameter<br />
øges til over 1 m for at opnå samme forbedring af SNR. Dette er muligvis<br />
den mest frugtbare parameter at ændre på, hvis linket skal kunne lade sig gøre.<br />
Ændring af antallet af signalslots pr. ramme, M, medfører ingen ændring af<br />
linkbudgettet.<br />
Ændring af bitraten heller ikke har nogen indflydelse på linkbudgettet. Dette<br />
er en konsekvens af, at den fastholdte laserrepetitionsrate afgør, hvor meget<br />
energi, den enkelte puls indeholder. Halveres repetitionsraten til 25 kHz, stiger<br />
SNR til −9,5 dB. Sænkes repetitionsraten til 750 Hz, kommer BER op over 10 −6 ,<br />
men med et alvorligt fald i den maksimale bitrate til 5 kbit/s. Hvad der ikke er<br />
taget højde for her, er at laseren ikke bare sparer mere og mere energi sammen,<br />
jo mere dødtiden forlænges. Der nås efterhånden et mætningspunkt, således<br />
at ovenstående resultater må antages at være urealistiske. Den gennemsnitlige<br />
effekt i pulserne er nu oppe på over 38 kW.<br />
Kunne man anvende en APD med en kvanteeffektivitet på 100%, ville dette<br />
kun øge SNR til −14,6 dB.<br />
Mørkestrøm i APDen er sat til det laveste, der i dag er muligt (jf. [1], s. 151).<br />
Det er mørkestrømmen, der er den direkte kilde til det dårlige link, da denne er<br />
ca. 170 gange kraftigere end fotostrømmen. Det er imidlertid nok mere frugtbart<br />
at forsøge at øge fotostrømmen, end at forsøge at nedbringe mørkestrømmen<br />
yderligere.<br />
I øvrigt bør det bemærkes, at der ikke er taget hensyn til atmosfæriske tab,<br />
tab som følge af interplanetarisk støv, og støj pga. baggrundsstråling.<br />
Konklusionen må være, at det i tabel 10.1 specificerede optiske <strong>kommunikation</strong>ssystem<br />
er utilstrækkeligt til at sikre et effektivt link.<br />
10.5.1 Optimering af linket<br />
Det er altså ikke muligt at modtage signalerne fra Bering på Jorden, hvis man<br />
anvender en optisk <strong>kommunikation</strong>sterminal på Jorden, der er identisk med<br />
Berings. Men givet den optiske terminal på Bering må det være muligt, vha. et<br />
større astronomisk teleskop, at forbedre linkbudgettet.<br />
På ESOs La Silla-observatorium på grænsen til Atacama-ørkenen i Chile<br />
findes et dansk, astronomisk teleskop med en spejldiameter på 1,54 m. Ændres<br />
diameteren af modtagerteleskopet til 1,54 m, bliver SNR for afstanden 4,5 AU<br />
15,9 dB, hvilket svarer til en bitfejlrate på 8,6 · 10 −4 .<br />
De 4,5 AU er absolut “worst case” – afstanden mellem Jorden og Bering bliver<br />
kun 4,5 AU, når der opstår konjunktion mellem Jorden og Bering samtidig med,<br />
at Bering er i aphelion. Og dette først, når Bering har nået sin endelige bane i<br />
asteroidebæltet. Hele den første del af missionen (markeret med rødt på figur<br />
3.1) kommer Bering ikke længere fra Jorden end 1,72 AU. I missionens sidste<br />
fase vil afstanden det meste af tiden også være mindre end 3,5 AU.<br />
Det viser sig, at bitfejlraten kommer ned under 10 −6 i afstanden 3,566 AU.<br />
På figur 10.2 er vist den direkte afstand mellem Jorden og en rumsonde<br />
i cirkulært kredsløb om Solen i afstanden r = 2,85 AU. Berings kredsløb i<br />
missionens sidste fase har aphelion ved 3,5 AU og perihelion ved 2,2 AU –<br />
gennemsnittet af dette er 2,85 AU. Da dette cirkulære kredsløb har samme