HISTORIE - Syntetisk tale

34
DrøMMeN oM Det GoDe Liv / uDvANDriNGeN tiL AMeriKA i 1800-tALLet
*
KiLDe 17 / d
Et sod-house – hus bygget af tørv –
afløste jordhulen. Sidste skridt var
et rigtigt hus bygget af træ. Familien
her står lige for at flytte ud af tørvehuset
og ind i træhuset, som kan ses
på bakken i baggrunden.
frA tørveHus tiL træHus
Efter nogen tid i et dug-out kunne
man bygge et regulært hus, hvor
mure og tag var af tørv – tørvehus.
Disse huse havde kun et rum på
typisk omkring 5 x 7 meter. Med
tørvehusene havde man tag over
hovedet, men heller ikke mere.
Uanset hvor fattige kår nybyggerne
på prærien kom fra, så havde de dog
boet i rigtige huse i hjemlandet. At
flytte ind i et tørvehus – eller endnu
værre: en jordhule – betragtede man
absolut som noget midlertidigt.
Dug-outs og tørvehuse var vanskelige
at holde rene. Det hjalp med
et bræddegulv, men indtil der blev
råd til en sådan luksus, vandede
konerne jordgulvet jævnligt for at
holde støvet væk og gøre gulvet så
hårdt som muligt. I kraftigt regnvejr
gav taget nogle gange efter og
faldt ned i huset. Slanger og mus
havde let ved at finde sig til rette i
de tykke tørvemure. Ufarlige, men
ulækre horder af flade, gule orme
væltede i perioder ud af væggene.
Nybyggeren Peter Ebbesen fortæller:
»Tørvemurenes styggeste særpræg
var de iltre jordlopper, hvis
stik bragte både svie og kløe. Og de
væmmelige ledorme, der bugtede
sig op og ned langs væggene – fy!«