HISTORIE - Syntetisk tale
HISTORIE - Syntetisk tale
HISTORIE - Syntetisk tale
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>HISTORIE</strong><br />
8<br />
Ole Steen Hansen,<br />
Karsten Kjer Michaelsen,<br />
Jens Aage Poulsen<br />
& Palle Roslyng-Jensen<br />
GYLDENDAL<br />
ê
Historie<br />
8<br />
ole steen Hansen,<br />
Karsten Kjer Michaelsen,<br />
Jens Aage Poulsen<br />
& Palle roslyng-Jensen<br />
GYLDeNDAL<br />
ê
Historie 8<br />
1. udgave, 1. oplag 2009<br />
© by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S Copenhagen<br />
Forlagsredaktion: Marianne Harboe<br />
Ekstern faglig redaktion: Jens Aage Poulsen<br />
Grafisk tilrettelæggelse: Sofie Meedom<br />
Figurer: Sofie Meedom<br />
Kort: Martin Bassett<br />
Teksten er sat med New Century Schoolbook og The Sans<br />
Bogen er trykt hos Narayana Press<br />
Printed in Denmark 2009<br />
ISBN 978-87-02-07161-0<br />
Tilhørende hjemmeside:<br />
www.historie.gyldendal.dk<br />
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner,<br />
der har indgået af<strong>tale</strong> med COPY-DAN og kun inden for de<br />
i af<strong>tale</strong>n nævnte rammer.<br />
www.gyldendal-uddannelse.dk
iNDHoLD<br />
6 Til eleverne<br />
8 DrøMMeN oM Det GoDe Liv<br />
/ uDvANDriNGeN tiL AMeriKA<br />
i 1800-tALLet<br />
10 Tom Lauritsen, Dannebrog, Nebraska, USA<br />
12 Tidstavle<br />
13 Baggrund<br />
18 Delemne 1: Hjemme skidt, ude bedre<br />
23 Delemne 2: Den lange rejse<br />
27 Delemne 3: Fra udvandrer til indvandrer<br />
32 Delemne 4: Nybygger og pionér<br />
37 Delemne 5: Prærien skal blot kildes<br />
med ploven!<br />
42 Hvad der videre skete<br />
46 Videre arbejde<br />
48 At arbejde med historie<br />
50 AfviGerNe<br />
52 Sagen Adolf Dyrkop<br />
54 Tidstavle<br />
55 Baggrund<br />
58 Delemne 1: Slægtens ansvar<br />
65 Delemne 2: Du skal være nyttig – ellers …<br />
73 Delemne 3: Afvigerne kan forbedres<br />
79 Delemne 4: Da afvigerne blev farlige<br />
86 Hvad der videre skete<br />
88 Videre arbejde<br />
90 At arbejde med historie<br />
92 Krise oG KAos<br />
/ DANMArK i 1930’erNe<br />
94 Ballade i gaden<br />
96 Tidstavle<br />
97 Baggrund<br />
101 Delemne 1: Ude på landet<br />
105 Delemne 2: Livet i byen<br />
112 Delemne 3: Kanslergadeforliget<br />
118 Delemne 4: Demokratiet i krise<br />
126 Delemne 5: Tyskland – den stærke nabo<br />
129 Hvad der videre skete<br />
132 Videre arbejde<br />
134 At arbejde med historie<br />
136 DANMArK besAt<br />
138 »Nu sidder De nok kønt i det!«<br />
140 Tidstavle<br />
141 Baggrund<br />
143 Delemne 1: Samarbejde<br />
151 Delemne 2: Forsyningerne<br />
156 Delemne 3: Luftkrigen<br />
163 Delemne 4: Folkemord<br />
169 Delemne 5: Slaget om Danmark<br />
175 Delemne 6: Fordrevet fra hjemmet<br />
181 Hvad der videre skete<br />
184 Videre arbejde<br />
186 At arbejde med historie<br />
188 DeN KoLDe KriG<br />
190 Spioner og atombomber<br />
192 Tidstavle<br />
193 Baggrund<br />
199 Delemne 1: Jerntæppet<br />
208 Delemne 2: Konflikter mellem supermagterne<br />
215 Delemne 3: Danmark under Den kolde Krig<br />
223 Delemne 4: Murens fald og Sovjetunionens<br />
sammenbrud<br />
232 Hvad der videre skete<br />
234 Videre arbejde<br />
236 At arbejde med historie<br />
238 Register<br />
240 Bogens illustrationer
6<br />
tiL eLeverNe<br />
For bedre at forstå den tid, vi lever<br />
i, må vi undersøge, hvad der skete<br />
før, som har betydet, at nutiden er<br />
blevet, som den er. Det er ikke så<br />
ligetil. Begivenheder, der foregik<br />
for år siden – ja, blot for en time<br />
siden – er jo væk.<br />
De fleste begivenheder har<br />
efterladt sig spor, så man kan få<br />
en idé om, hvad der er foregået.<br />
Arkæologerne, der i begyndelsen<br />
af 1950’erne i en midtjysk mose<br />
gravede liget af en mand fra<br />
jernalderen frem, kunne finde ud<br />
af, hvordan han var død. Og efter<br />
nærmere undersøgelser også, hvad<br />
han havde spist. Eller et mere<br />
nutidigt eksempel. Fx hvis du i et<br />
frikvarter kigger ind i et naboklasseværelse,<br />
kan du måske af måden<br />
bordene og stolene står på, se, at<br />
eleverne har arbejdet i grupper.<br />
Ud fra materialerne, der ligger på<br />
bordene, kan du også sige noget<br />
om, hvad grupperne arbejder med.<br />
Og kigger du grundigt på deres<br />
notater, er du måske også i stand<br />
til at vurdere, om de arbejder<br />
seriøst eller ikke. Man kan sige, at<br />
du bruger sporene – genstandene<br />
i klasseværelset – som kilder til at<br />
fortælle historien om, med hvad og<br />
hvordan naboklassen arbejder.<br />
Spor fra fortiden er der masser<br />
af. Fx tekster, billeder, film,<br />
lydoptagelser, klædedragter, min-<br />
desmærker, bygninger, veje – og<br />
landskabet som sådan. Disse spor<br />
bruges som kilder til de beskrivelser<br />
og fortællinger, du fx kan læse<br />
i historiebøger, historiske romaner<br />
og se i historiske spillefilm.<br />
I arbejdet med denne grundbog<br />
er du selv med til skabe historie.<br />
Ud over hvad forfatterne har skrevet,<br />
indeholder bogens delemner<br />
en række kilder i form af tekster,<br />
kurver, malerier, fotos osv. Disse<br />
kilder skal du prøve at tolke ved at<br />
besvare nogle spørgsmål. På den<br />
måde skaber du viden og er selv<br />
med til at udforme en historie om<br />
fortiden.<br />
Men det er ikke nok at have<br />
viden om fortiden. Den må også<br />
anvendes. Derfor er der også<br />
spørgsmål, der lægger op til, at<br />
du bruger din indsigt til at tænke<br />
over forhold i din samtid og måske<br />
overveje noget om fremtiden.<br />
Grundbogen til 8. klasse indeholder<br />
fem emner/temaer:<br />
DrøMMeN oM Det GoDe<br />
Liv – uDvANDriNGeN tiL<br />
AMeriKA i 1800-tALLet<br />
I 1800-tallet og et stykke op i<br />
1900-tallet udvandrede mere end<br />
300.000 danskere til USA. Emnet<br />
fortæller om forhold i Danmark,
der fik dem til at rejse – og om hvad<br />
der i USA virkede tiltrækkende. Du<br />
kan også læse om, hvordan indvandrerne<br />
klarede sig i USA.<br />
AfviGerNe<br />
Alle samfund har haft love og regler<br />
for, hvad der var normalt, og hvad<br />
der var unormalt og afvigende.<br />
Temaet handler om, hvem man på<br />
udvalgte tider fra middelalderen<br />
til nutiden har anset for at være<br />
afvigere, fx kriminelle, sindssyge<br />
og åndssvage, og hvordan man har<br />
behandlet dem.<br />
Krise oG KAos<br />
– DANMArK i 1930’erNe<br />
Emnet fortæller om den verdensomspændende<br />
økonomisk krise,<br />
der startede i USA i slutningen<br />
af 1920’erne og som bredte sig til<br />
Europa. I flere europæiske lande<br />
mistede man tilliden til demokratiet<br />
som styreform og fik et diktatur.<br />
Men hvordan overvandt Danmark<br />
den økonomiske og demokratiske<br />
krise?<br />
DANMArK besAt<br />
Emnet handler om sammenhænge<br />
mellem udviklingen under 2.<br />
verdenskrig (1939-45) og den tyske<br />
besættelse af Danmark. Du kan<br />
bl.a. læse om, hvorfor og hvordan<br />
Danmark samarbejdede med<br />
besættelsesmagten, om modstandskampen<br />
og om nazisternes forsøg<br />
på at udrydde Europas jøder.<br />
DeN KoLDe KriG<br />
Næppe var 2. verdenskrig slut,<br />
før modsætningerne mellem to<br />
af sejrherrerne, supermagterne<br />
USA og Sovjetunionen, førte til en<br />
besynderlig og langvarig konflikt.<br />
De to supermagter kom aldrig i<br />
direkte krig, men striden med dem<br />
påvirkede udviklingen i hele verden,<br />
indtil Den kolde Krig endelig<br />
sluttede helt med Sovjetunionens<br />
opløsning i 1991.<br />
viDere ArbeJDe / At ArbeJDe MeD Historie<br />
Efter hvert emne/tema er et eller to forslag til, hvordan I individuelt eller i grupper kan<br />
arbejde videre. Der er også eksempler på, hvordan man kan arbejde med historie. Til<br />
systemet hører også en hjemmeside, www.historie.gyldendal.dk. Den indeholder en<br />
elevdel med forskellige interaktive opgaver og en lærerdel, hvor der bl.a. er kopisider.<br />
7
DrøMMeN oM<br />
Det GoDe Liv<br />
/ uDvANDriNGeN tiL<br />
ê<br />
AMeriKA i 1800-tALLet<br />
Karsten Kjer Michaelsen
10<br />
DrøMMeN oM Det GoDe Liv / uDvANDriNGeN tiL AMeriKA i 1800-tALLet<br />
toM LAuritseN,<br />
DANNebroG,<br />
NebrAsKA, usA<br />
d I dag fortæller en stor informationstavle<br />
opstillet midt i byen<br />
Dannebrog, at det var her, de fl este<br />
danskere slog sig ned i Nebraska i<br />
slutningen af 1800-tallet.<br />
Mange tusinde kilometer fra Danmark – inde midt i usA – kan man finde navne<br />
som Petersen, Hansen, Jensen og Nielsen på postkasserne. Gode danske<br />
navne, som vi jo kender så godt. er det så danskere, der bor dér på den tidligere<br />
prærie i Midtvesten? Nej, overhovedet ikke. Det er fuldblods amerikanere.<br />
De hører til de 1.430.897 borgere i usA, der i år 2000 oplyste, at de var af<br />
dansk afstamning. én af dem er tom Lauritsen fra Nebraska.<br />
Tom Lauritsen er landmand –<br />
ganske som sin far og farfar.<br />
Hans Lauritsen, Toms oldefar, der<br />
udvandrede fra Danmark til Nebraska<br />
i 1872, var også landmand.<br />
Det var han langt fra den eneste,<br />
som gjorde. I tiden fra 1820 til<br />
1900 udvandrede omkring 225.000<br />
danskere til USA. Langt de fl este<br />
af disse – ca. 170.000 – ankom til<br />
det nye land i perioden 1871-1900<br />
og dermed altså i samme periode<br />
som Tom Lauritsens oldefar.<br />
Hans Lauritsen drømte sikkert<br />
om at få sin egen gård i Amerika –<br />
en familiegård, der kunne gå i arv<br />
fra generation til generation. At<br />
udvandre var en stor beslutning,<br />
og der har utvivlsomt været lige<br />
så mange grunde til at udvandre,<br />
som der var udvandrere. Nogle<br />
overordnede årsager kan man dog<br />
godt pege på. I 1800-tallet voksede<br />
befolkningstallet markant i<br />
Danmark. Men der var ikke brug<br />
for så mange mennesker i landbruget,<br />
der dengang var det vigtigste<br />
erhverv. For dem, der blev til<br />
overs, var der to muligheder. Enten<br />
kunne de fl ytte til en by og håbe på<br />
at få arbejde der, eller også kunne<br />
de udvandre.
d Tom Lauritsen, Dannebrog, Nebraska, USA – en af knap 1,5 millioner amerikanere, der stammer fra Danmark.<br />
Nogle udvandrede til Sydamerika<br />
og Australien, men de fl este<br />
rejste til USA. Her lå den kæmpemæssige<br />
prærie inde midt i landet<br />
– også kaldet »den store amerikanske<br />
ørken« – og ventede på at blive<br />
pløjet og opdyrket. Og det ønskede<br />
regeringen i USA. Den indførte en<br />
lov, der gjorde det muligt for folk<br />
at overtage et stykke præriejord<br />
stort set gratis. På den måde blev<br />
det meste af prærien opdyrket og<br />
befolket i løbet af ca. 30 år.<br />
Når et menneske eller en hel<br />
familie udvandrede, gjorde de det<br />
ofte af nød, men mange var også<br />
drevet af drømmen om at eje deres<br />
egen gård. I Danmark var der<br />
tradition for, at den ældste søn<br />
overtog gården efter faderen. Men<br />
ved at udvandre fi k også søn nummer<br />
to, tre, fi re osv. mulighed for at<br />
blive gårdejer. Oven i købet næsten<br />
gratis. Hvis man altså gad eller<br />
turde rejse nogle tusinde kilometer<br />
væk fra Danmark.<br />
John Lauritsens oldefar tog<br />
chancen og udvandrede til Nebraska.<br />
Det stykke prærie, som Hans<br />
Lauritsen pløjede op med oksetrukne<br />
plove, pløjer hans oldebarn<br />
med sin traktor i dag. Og Toms<br />
søn – Hans’ tipoldebarn – er klar<br />
til at tage over. Lauritsen-familien<br />
er således et eksempel på, at en<br />
drøm fra Danmark gik i opfyldelse<br />
og lever i bedste velgående på den<br />
tidligere amerikanske prærie.<br />
11
12<br />
DrøMMeN oM Det GoDe Liv / uDvANDriNGeN tiL AMeriKA i 1800-tALLet<br />
tiDstAvLe<br />
..................................................................................................................................................<br />
1801 929.001 indbyggere i Danmark<br />
..................................................................................................................................................<br />
1847 Mormonerne etablerer koloni i Salt Lake City i Utah<br />
..................................................................................................................................................<br />
1850 1.414.648 indbyggere i Danmark<br />
..................................................................................................................................................<br />
1861-65 Den amerikanske Borgerkrig<br />
..................................................................................................................................................<br />
1862 The Homestead Act. Amerikansk lov, der giver mulighed for at få gratis jord<br />
i Midtvesten<br />
..................................................................................................................................................<br />
1869 Direkte togforbindelse tværs over USA fra kyst til kyst<br />
..................................................................................................................................................<br />
1880 Thingvalla bliver første danske rederi med direkte dampskibsforbindelse<br />
fra København til New York<br />
..................................................................................................................................................<br />
1892 Ellis Island afl øser Castle Garden som den primære modtagestation for<br />
indvandrere til USA<br />
..................................................................................................................................................<br />
1900 2.449.540 indbyggere i Danmark<br />
..................................................................................................................................................<br />
1900 375.000 personer af dansk oprindelse bor i USA<br />
..................................................................................................................................................<br />
1914-18 1. verdenskrig<br />
..................................................................................................................................................<br />
1939-45 2. verdenskrig<br />
..................................................................................................................................................<br />
2000 1,5 millioner amerikanere oplyser til US Census, at de har danske rødder<br />
..................................................................................................................................................<br />
2008 Ca. 500 danskere emigrerer årligt til USA<br />
..................................................................................................................................................
AGGruND<br />
eN NY verDeNsMAGt<br />
bLiver tiL<br />
I dag er verden lille. De steder, vi<br />
ikke selv har været, kan »besøges«<br />
på computeren. Nogle få museklik<br />
kan fremtrylle billeder af, hvordan<br />
der ser ud over stort set hele<br />
kloden. Og med et program som<br />
Google Earth kan man fl yve fra<br />
Jylland til Iowa på et par sekunder.<br />
Det kunne man ikke i »gamle<br />
dage«. Så når mennesker for 100<br />
år eller mere siden besluttede sig<br />
for at udvandre, var det en stor<br />
beslutning med rigtig mange ubekendte<br />
faktorer. Af samme grund<br />
var det stort set aldrig eventyrlyst,<br />
der fi k folk til at bosætte sig<br />
andre steder på kloden end der,<br />
hvor de var født.<br />
I Nordamerika er indianerne de<br />
oprindelige beboere, men i løbet af<br />
1500-tallet fi k de fl ere og fl ere nye<br />
»landsmænd«, der indvandrede til<br />
det store kontinent fra Europa.<br />
De første var spaniere og franskmænd.<br />
Senere etablerede bl.a. hollændere<br />
og englændere kolonier i<br />
Amerika. Til at udføre det hårde<br />
arbejde i de nye kolonier fi k man<br />
den idé at hente slaver i Afrika.<br />
På denne blev måde blev de sorte<br />
b En italiensk indvandrerfamilie<br />
ankommer til Ellis Island i 1905. Hvis<br />
man ikke var sund og rask, fi k man<br />
ikke lov til at komme ind i USA.<br />
13
14<br />
DrøMMeN oM Det GoDe Liv / uDvANDriNGeN tiL AMeriKA i 1800-tALLet<br />
– afro-americans – en del af den<br />
tidlige »amerikanske« befolkning.<br />
Englændere var der fl est af. De<br />
sørgede for, at det var engelsk kultur<br />
og lov, der rådede i kolonierne.<br />
Det var ikke alle i den nye verden<br />
lige tilfredse med. I 1776 dannede<br />
de med en fælles identitet deres<br />
eget land – De forenede Stater –<br />
der i 1789 løsrev sig fra Englands<br />
overherredømme. USA er således<br />
et land, der ikke blot er grundlagt<br />
af indvandrere, men hvis fortsatte<br />
vækst og udvikling frem til i dag<br />
i høj grad har været baseret på<br />
indvandring.<br />
S t i l l e -<br />
h a v e t<br />
S I B I R I E N<br />
N O R D A M E R I K A<br />
G R Ø N L A N D<br />
d De første indvandrere kom<br />
formodentlig fra Sibirien.<br />
A t l a n t e r -<br />
h a v e t<br />
S Y D A M E R I K A<br />
d Europæisk civilisation – her repræsenteret ved jernbanen – og den oprindelige<br />
befolkning, indianerne, var to uforenelige verdener, der mødtes på den amerikanske<br />
prærie i 1800-tallet. Fotoet fra 1886 viser arresterede apache-indianere foran et tog.<br />
KoLoNiseriNGeN Af<br />
NorDAMeriKA<br />
Koloniseringen af Amerika kan<br />
groft inddeles i fem faser:<br />
1. fase indtil 1500-tallet:<br />
Amerika var beboet af den oprindelige<br />
befolkning, indianerne. De<br />
var også indvandret, men hvornår<br />
og hvorfra er man ikke enige om.<br />
Ifølge en almindeligt accepteret<br />
teori var de første, der indvandrede<br />
til det nordamerikanske kontinent,<br />
inuitter, der kom fra Sibirien for<br />
15.000-20.000 år siden.<br />
2. fase, ca. 1500-1776, kolonitiden:<br />
Efter Columbus’ opdagelse af Amerika<br />
i 1492 indvandrede spanierne.<br />
De slog sig hovedsageligt ned i de<br />
sydlige kystegne. I 1500-1600-tallet<br />
grundlagde englændere og<br />
hollændere kolonier langs Atlanterhavskysten<br />
fra Miami og nordpå<br />
til Canada. Det var 13 af disse<br />
britiske kolonier, der i 1776 løsrev<br />
sig fra moderlandet og blev til de<br />
13 første stater i USA.<br />
Grundene til at udvandre og<br />
etablere kolonier i Nordamerika<br />
var dels styret af statslige initiativer<br />
– så moderlandet kunne<br />
skaffe værdier såsom handelsvarer,<br />
råstoffer og skatter til sig selv, og<br />
dels styret af grupper af personer,<br />
der af bl.a. religiøse og politiske<br />
grunde var under pres i hjemlandet.<br />
Franskmændene havde ikke<br />
det store held med at oprette kolonier<br />
i det nuværende USA, men<br />
fi k det i Canada. Herfra spredte<br />
franskmændene sig til områderne<br />
omkring de store søer. Og de satte<br />
sig på et stort område, Louisiana,<br />
inde midt i Nordamerika. Dette
d Et særligt kapitel i den amerikanske indvandringshistorie fandt også sted i denne periode – fra begyndelsen af 1600-tallet og godt<br />
200 år frem. Det var slavehandelen, som også Danmark tog aktiv del i. Som det fremgår af billedet, blev slaverne stuvet i lasten, som<br />
var der <strong>tale</strong> om dyr eller »dødt« varegods. Det viser, hvilken holdning man på den tid havde til folk fra Afrika.<br />
område købte den amerikanske<br />
præsident Jefferson af Frankrigs<br />
enehersker Napoleon i 1803.<br />
3. fase, 1776- ca. 1870:<br />
I løbet af 1800-tallet skete der en<br />
markant udbygning af skibstrafi kken<br />
mellem Europa og USA. Det<br />
vigtigste formål var at øge handelen<br />
mellem de to verdensdele. Men<br />
skibsforbindelsen medførte også<br />
en langsomt stigende udvandring<br />
fra Europa til USA. Den foregik<br />
især fra omkring 1840 til starten<br />
på Den amerikanske Borgerkrig<br />
(1861-1865). Fra borgerkrigens<br />
slutning og frem 1870 gik det<br />
igen stærkt. Indvandrerne kom<br />
fra Nord- og Vesteuropa. De bo-<br />
d Mormoner er en særlig kristen trosretning. På fotoet fra 1879 krydser en gruppe<br />
med deres ejendele på trækvogne en fl od på vej gennem »den store amerikanske ørken«<br />
til staten Utah.<br />
15
16<br />
DrøMMeN oM Det GoDe Liv / uDvANDriNGeN tiL AMeriKA i 1800-tALLet<br />
satte sig som landmænd eller tog<br />
arbejde i byerne. Etableringen af<br />
et mormonsk samfund i Utah fi k<br />
også i nogen grad effekt på udvandringen<br />
fra bl.a. Danmark. Efter<br />
afslutningen på borgerkrigen og<br />
med Homestead-loven fra 1862<br />
begyndte bosættelsen på prærien<br />
at tage fart.<br />
4. fase, 1870-1920, masseindvandringen:<br />
I løbet af 30 år blev prærien – takket<br />
være især millioner af europæiske<br />
indvandrere – forvandlet fra et<br />
enormt område dækket af græs til<br />
civilisation med opdyrkede marker,<br />
veje, broer, jernbaner og byer.<br />
USA's befolkningstal blev i løbet<br />
af perioden fordoblet fra 38 til 76<br />
millioner, hvoraf godt 10 millioner<br />
var indvandrere. I 1870 var 30.000<br />
af indvandrerne født i Danmark.<br />
I 1920 var antallet af danskfødte<br />
indvandrere 190.000.<br />
5. fase, 1920 til i dag:<br />
1. Verdenskrig (1914-18) lagde en<br />
dæmper på udvandringen, men<br />
efter krigen steg den lidt igen<br />
frem til slutningen af 1920’erne. I<br />
resten af 1900-tallet var den årlige<br />
danske udvandring til USA på godt<br />
1.000 personer eller færre. Til sammenligning<br />
var der i 1882 – det år<br />
hvor fl est danskere gjorde USA til<br />
deres nye hjemland – 11.618, som<br />
udvandrede. I dag udvandrer ca.<br />
500 danskere til USA om året.<br />
iNDvANDriNG tiL usA 1820-2000<br />
De to grafer viser indvandringen til USA i perioden 1820-2000. Det fremgår tydeligt, at<br />
USA stadig er et indvandringsland. Mens indvandrerne frem til kriseårene i 1930’erne<br />
kom fra Europa, er de fl este i dag fra Sydamerika og Asien.<br />
Indvandring fordelt på verdensdele<br />
8.000.000 ..................................................................................................................................................<br />
7.000.000 ..................................................................................................................................................<br />
6.000.000 ..................................................................................................................................................<br />
5.000.000 ..................................................................................................................................................<br />
4.000.000 ..................................................................................................................................................<br />
3.000.000 ..................................................................................................................................................<br />
2.000.000 ..................................................................................................................................................<br />
1.000.000 ..................................................................................................................................................<br />
0 ..................................................................................................................................................<br />
1820<br />
1830<br />
Indvandring samlet<br />
1820<br />
1830<br />
1840<br />
1840<br />
1850<br />
1850<br />
1860<br />
euroPA sAMLet<br />
oceANiA<br />
1860<br />
1870<br />
1870<br />
1880<br />
1880<br />
AMeriKA<br />
AsieN<br />
1890<br />
1890<br />
1900<br />
1900<br />
(Kilde: Grøngaard Jeppesen: Danske i USA 1850-2000, 2005)<br />
tHe HoMesteAD Act<br />
Grundlaget for at opdyrke prærien blev skabt med den såkaldte Homestead Act (home<br />
= hjem, stead = sted, act = lov) fra 1862. Ifølge den kunne amerikanske statsborgere få<br />
op til 160 acres – ca. 65.000 m2 jord – imod at begynde at opdyrke den, bygge et hus og<br />
bo fast på stedet. Endeligt ejerskab og skøde på jorden fi k man, når mindst to personer<br />
efter fem år kunne bevidne, at betingelserne var opfyldt. Loven gjaldt kun for amerikanske<br />
statsborgere, så senest ved udstedelse af det endelige skøde måtte indvandreren<br />
blive amerikaner. Loven sikrede således også, at indvandrerne, der jo kom fra mange<br />
lande, hurtigt blev amerikanere.<br />
1910<br />
1910<br />
1920<br />
1920<br />
1930<br />
1930<br />
1940<br />
1940<br />
1950<br />
1950<br />
AfriKA<br />
1.800.000 ..................................................................................................................................................<br />
1.600.000 ..................................................................................................................................................<br />
1.400.000 ..................................................................................................................................................<br />
1.200.000 ..................................................................................................................................................<br />
1.000.000 ..................................................................................................................................................<br />
800.000 ..................................................................................................................................................<br />
600.000 ..................................................................................................................................................<br />
400.000 ..................................................................................................................................................<br />
200.000 ..................................................................................................................................................<br />
0 ..................................................................................................................................................<br />
1960<br />
1960<br />
1970<br />
1970<br />
1980<br />
1980<br />
1990<br />
1990<br />
2000<br />
2000
d Familien Petersen.<br />
fAMiLieN PeterseN<br />
En af de mange tusind familier,<br />
der udvandrede til Amerika, var<br />
Petersen-familien fra Mølvang syd<br />
for Thisted i Thy. På mange måder<br />
kan familien betegnes som en typisk<br />
udvandrerfamilie. Faren Jens<br />
var husmand, og moren Dorothea<br />
passede hus og hjem. De havde<br />
seks børn – tre piger og tre drenge.<br />
Småkårsfolk kalder man dem med<br />
en gammeldags betegnelse.<br />
Vi kender også baggrunden for,<br />
at familien valgte at satse på en ny<br />
tilværelse i USA. Da Jens Petersen<br />
senere blev spurgt, hvorfor familien<br />
udvandrede, svarede han: »(det)<br />
er for vores børns skyld, at vi har<br />
besluttet os for at rejse til Amerika,<br />
ikke for vores egen«. Den ældste af<br />
drengene, Peter, besluttede sig for i<br />
en høj alder at skrive sine erindringer.<br />
De fortæller om barndommen<br />
i Danmark, udvandringen til Amerika<br />
i 1872, bosættelsen i Nebraska<br />
og slutter med, at Peter bliver gift<br />
og får sit første barn i 1895. Peter<br />
døde som 93-årig på et plejehjem i<br />
Blair i Nebraska uden at gense sit<br />
fødeland.<br />
Flere udvandrere har skrevet<br />
deres erindringer. Til forskel fra<br />
de fl este er Peter Petersens velskrevne<br />
og detaljerede. De første<br />
generationer af udvandrerne var<br />
klar over, at de var pionerer, der<br />
med bosættelsen på den amerikanske<br />
prærie var med til at skrive<br />
et vigtigt kapitel i USA's historie.<br />
Peters beretning er dog typisk ved,<br />
at den slutter, da han blev gift og<br />
17<br />
fi k sit første barn. Det gør stort set<br />
alle nybyggererindringer – uanset<br />
hvor lange eller korte, de er.<br />
Formålet med erindringerne var<br />
for eftertiden at sikre, at en egen<br />
bedrift og familiehistorien ikke gik<br />
i glemmebogen. I det følgende vil vi<br />
af og til vende tilbage til familien<br />
Petersen og høre om, hvordan de<br />
oplevede udvandringen og de første<br />
årtier i Nebraska, USA.
18<br />
DrøMMeN oM Det GoDe Liv / uDvANDriNGeN tiL AMeriKA i 1800-tALLet<br />
DeLeMNe 1<br />
HJeMMe sKiDt, uDe beDre<br />
*<br />
KiLDe 1 / d<br />
Plakater og annoncer som denne, der reklamerede for billig jord<br />
i Midtvesten, var med til at trække bl.a. danskere til Amerika.<br />
Når man skal forklare, hvorfor<br />
så mange valgte at udvandre,<br />
beskrives det ofte som push/<br />
pull-effekten. Push er engelsk og<br />
betyder at skubbe. Med det menes<br />
forhold i hjemlandet, der fik folk<br />
til at rejse. Det kunne være dårlige<br />
boligforhold, arbejdsløshed, ringe<br />
udsigt til at få sin egen gård – eller<br />
simpelthen en kombination af<br />
det hele. Det var almindeligt, at<br />
forældre udbetalte arv på forskud,<br />
så en eller flere af de af deres børn,<br />
der ikke var plads til derhjemme,<br />
kunne udvandre og skabe et nyt liv<br />
i det fremmede.<br />
I 1800-tallet var op mod 75 % af<br />
de, der valgte at udvandre til Amerika,<br />
fra landet. Der var <strong>tale</strong> om<br />
husmænd, landarbejdere og tyende<br />
– altså tjenestefolk. I samme periode<br />
voksede byerne. Her var der<br />
nok arbejde at få, men det var som<br />
arbejdere og under betingelser, der<br />
hverken bolig- eller lønmæssigt var<br />
særlig attraktive. Muligheden for<br />
at få sin egen gård eller blot husmandssted<br />
var ringe – grænsende<br />
til ikke eksisterende – både på landet<br />
og i byerne. Forenklet sagt så<br />
valgte mange folk fra samfundets<br />
laveste klasser et liv i de danske<br />
byer fra og tilværelsen på landet i<br />
Amerika til, når de udvandrede.<br />
Pull kan oversættes med at<br />
trække, dvs. de gode forhold og<br />
muligheder, man troede, der var<br />
i fx USA. Det kunne være andre
familiemedlemmer eller venner, der<br />
skrev hjem og fortalte om, hvor godt<br />
det gik, og hvordan der var i det<br />
nye hjemland. Udsigten til næsten<br />
gratis landsbrugsjord af bedste kvalitet<br />
og så meget, at det svarede til<br />
en meget stor dansk gård, trak også<br />
helt naturligt i en husmand med<br />
fem børn og kun meget lidt land<br />
hjemme i Danmark. Mange mente<br />
også, at deres børn ville få en bedre<br />
fremtid i USA, der blev anset som<br />
mulighedernes land.<br />
*<br />
KiLDe 2 / c<br />
Et romantisk billede af livet som<br />
nybygger fra omkring 1860.<br />
*<br />
KiLDe 3 / fAMiLieN PeterseNs store besLutNiNG<br />
»I det tidlige forår 1872 forlod to af fars fætre Danmark for at udvandre til<br />
Chicago, hvor de forventede at finde rigeligt med arbejde. Det var Anders<br />
Poulsen, en ung, ugift mand, der havde boet sammen med sin far et par km<br />
fra os. Den anden var Niels Enevoldsen, som var gift. De var begge dygtige<br />
tømrere, og tidspunktet var det rigtige, kun få måneder efter den store brand<br />
i Chicago i oktober 1871.<br />
Niels Enevoldsen rejste alene og efterlod sin kone og tre børn, Enevold på 6,<br />
Christine på 4 og Christen på 2. Fru Enevoldsen fødte endnu en datter få måneder<br />
efter hans afrejse. Hun blev boende på en lille gård godt en km fra os. Jeg<br />
er ikke sikker på, om de ejede stedet, da Enevoldsen rejste, men hun var født<br />
der i sin tid. Da hun udvandrede til Nebraska året efter, var hun 31 år og havde<br />
aldrig boet andre steder. Her boede hun resten af sit liv på det homestead, som<br />
hendes mand havde taget i 1872 – 31 år i Danmark og 62 år i Nebraska.<br />
Efter at fars fætre var rejst til Amerika, talte far og mor meget om at slutte<br />
sig til dem i Chicago. Til sidst besluttede de sig for at sælge gården og udvandre.<br />
Jeg kan huske, at én af naboerne en dag sagde til far: »Hvad vil I dog til<br />
Amerika for? I har jo et godt hjem her«. Far svarede: »Ja, vi har et godt hjem –<br />
så godt som nogen – men vi har også fire børn. Når engang gælden er betalt, og<br />
resten delt i 4, vil der ikke være meget til hver. Det er for vores børns skyld, at<br />
vi har besluttet os for at rejse til Amerika, ikke for vores egen.«<br />
(Kilde: Peter S. Petersens erindringer)<br />
19
20<br />
DrøMMeN oM Det GoDe Liv / uDvANDriNGeN tiL AMeriKA i 1800-tALLet<br />
tiLtruKKet Af Det NYe<br />
Selv om man skulle be<strong>tale</strong> et<br />
mindre beløb for jorden, så gik det<br />
også nok. De amerikanske jernbaneselskaber<br />
fik jord af staten som<br />
betaling for at anlægge de baner,<br />
der var livsvigtige for at få folk til<br />
at flytte til og opdyrke prærien.<br />
Uden jernbaner kunne nybyggerne<br />
nemlig ikke komme af med deres<br />
produkter. Denne jord blev så solgt<br />
til nybyggerne, så jernbaneselskaberne<br />
fik penge i kassen, så de<br />
kunne lægge de tusindvis af kilometer<br />
togskinner, som blev lagt i de år.<br />
Der blev lagt 10-20.000 km nye spor<br />
om året i 1860'erne.<br />
Det var ikke ualmindeligt, at<br />
selskaberne trykte brochurer til uddeling<br />
i Europa. Heri kunne mulige,<br />
kommende udvandrere læse om,<br />
hvilke fantastiske muligheder, der<br />
ventede på dem på den amerikanske<br />
*<br />
KiLDe 4 / fAMiLieN PeterseN – fArveL tiL tHY<br />
»Omkring midten af juni var vi klar til at drage af sted til Amerika.<br />
Far købte billetter til Chicago, Illinois for hele familien,<br />
hvilket slugte en god del af vores penge. Vi boede omkring 12<br />
miles (ca. 20 km) fra den nærmeste jernbane, så far fik sin fætter,<br />
Hans Enevoldsen – en bror til Niels – til at køre os til stationen<br />
med sit hestespand. Mor var nu næsten 38 år gammel, og hun<br />
havde aldrig set et tog eller sågar en jernbane, hvilket vi børn<br />
selvfølgelig heller ikke havde. Far havde rejst med tog til København<br />
et par gange som ung, da han var soldat.<br />
Da vi alle sad på vognen og var klar til afgang, steg far af igen<br />
og vandrede rundt om huset to eller tre gange og sagde så til<br />
Enevoldsen: »Hans, jeg ved ikke, hvad jeg gør!«. Så steg han på<br />
vognen igen, satte sig ned og hverken rørte sig eller sagde noget i<br />
lang tid. Havde han dengang vidst, hvad han snart skulle komme<br />
til at gå igennem i Amerika, er jeg sikker på, at han aldrig havde<br />
forladt Danmark. Far havde sikkert en fornemmelse af, at et<br />
eller andet slemt var i vente, men har nok slået det hen som rejsefeber<br />
og nervøsitet over at skulle forlade det, der havde været<br />
han hjem i 43 år.«<br />
(Kilde: Peter S. Petersens erindringer)<br />
d Jernbaneselskaberne og ejerne af skibene, der transporterede folk til Amerika,<br />
havde brug for passagerer. Derfor ansatte de agenter, der skulle få så mange som muligt<br />
til at rejse til Amerika. Mange midler blev taget i brug for at lokke folk til at rejse.<br />
Her ses en satirisk tegning af en agent, der lokker folk med jord, kvæg og penge.<br />
prærie. Ud over brochurer fra de<br />
amerikanske jernbaneselskaber blev<br />
der, bl.a. med annoncer og artikler<br />
fra udvandrere, talt for det fantastiske<br />
i mulighedernes land på den<br />
anden side af Atlanterhavet i aviser<br />
og blade. Og der udkom bøger, der<br />
beskrev det gode liv som udvandrer.<br />
For rederierne, der fragtede<br />
de håbefulde over Atlanten, og for<br />
jernbaneselskaberne, der solgte jord,<br />
handlede det selvfølgelig om at tjene<br />
penge.<br />
Den vigtigste pull-årsag var breve<br />
fra de udvandrede, hvor de opfordrede<br />
familie og venner i Danmark til<br />
at komme til Amerika og slå sig ned<br />
i nærheden. Og danskerne klumpede<br />
sig sammen i kolonier ganske<br />
som alle de andre udvandrere.
*<br />
KiLDe 5 / d<br />
Dette maleri af Edvard Petersen fra 1890 gengiver en typisk situation for<br />
udvandrerne, nemlig afskeden med det gamle land, venner og familie.<br />
*<br />
KiLDe 6 / e<br />
uDvANDriNG frA DANMArK tiL usA 1820-2000<br />
12.000 ................................................................................................................................................<br />
10.000 ................................................................................................................................................<br />
8.000 ................................................................................................................................................<br />
6.000 ................................................................................................................................................<br />
4.000 ................................................................................................................................................<br />
2.000 ................................................................................................................................................<br />
0 ................................................................................................................................................<br />
1820<br />
1830<br />
1840<br />
1850<br />
1860<br />
1870<br />
1880<br />
1890<br />
1900<br />
1910<br />
(Kilde: Grøngaard Jeppesen: Danske i USA 1850-2000, 2005)<br />
1920<br />
1930<br />
1940<br />
1950<br />
1960<br />
1970<br />
1980<br />
1990<br />
2000<br />
21
*drømmen 22<br />
om det gode liv / udvandringen til amerika i 1800-tallet<br />
SpørgSmål til kilderne<br />
kilde 1 + 2<br />
*<br />
Viser<br />
*<br />
Hvilke<br />
*<br />
På<br />
*<br />
Hvad<br />
kilderne push- eller pull-effekten? På hvilken måde?<br />
grupper henvendte annoncen (kilde 1) sig først og fremmest til?<br />
hvilken måde giver kilde 2 et romantisk billede af nybyggerlivet?<br />
ville være anderledes, hvis man skulle lave annoncer og billeder<br />
i dag, der skulle øge udvandringen fra Danmark?<br />
kilde 3<br />
*<br />
Hvilke<br />
*<br />
Hvilke<br />
push- og pull-påvirkninger fremgår af kilden?<br />
tror du, har været vigtigst? Begrund.<br />
kilde 4<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Hvordan<br />
fortæller kilden om almindelige menneskers viden om<br />
omverdenen i slutningen af 1800-tallet?<br />
og hvorfor er denne viden anderledes i dag?<br />
kilde 5<br />
*<br />
Ifølge<br />
*<br />
Hvad<br />
billedteksten er det en typisk situation for udvandrerne.<br />
På hvilken måde? Er du enig?<br />
kan du forestille dig, at personerne tænker og siger?<br />
kilde 6<br />
* Brug<br />
din viden om historie og begreberne push og pull til at forklare<br />
udviklingen.
DeLeMNe 2<br />
DeN LANGe reJse<br />
Når beslutningen om at udvandre<br />
var taget, blev næste skridt at beslutte<br />
rejsens mål, og hvordan man<br />
kom dertil. Forude ventede det<br />
ukendte, og for mange begyndte<br />
det allerede få kilometer fra det<br />
hjem, der nu blev forladt. Det var<br />
langt fra usædvanligt, at en udvan-<br />
drer hverken havde været uden for<br />
sit kirkesogn, set eller kørt med et<br />
tog og da slet ikke sejlet med skib.<br />
For det meste valgte folk en<br />
destination, hvor man i forvejen<br />
kendte nogen, der havde slået sig<br />
ned som nybyggere. Det kunne<br />
være familiemedlemmer og/eller<br />
d Rejsen over Atlanterhavet var<br />
langsommelig og ikke helt ufarlig.<br />
Det gjaldt især i de tidligste udvandringsår,<br />
hvor rejsen som på billedet<br />
fra 1871 foregik med sejlskib. Senere<br />
blev dampere taget i brug, hvilket<br />
forkortede tiden på havet og gjorde<br />
sejlturen mere sikker og behagelig.<br />
23<br />
bekendte fra det sogn, hvorfra<br />
man udvandrede. Faktisk var der<br />
enkelte områder, der næsten lå øde<br />
hen efter stor udvandring til Amerika,<br />
mens et nabosogn stort set<br />
ikke blev berørt af udvandringen.<br />
Der er således ikke nogen tvivl<br />
om, at det betød utrolig meget,
24<br />
DrøMMeN oM Det GoDe Liv / uDvANDriNGeN tiL AMeriKA i 1800-tALLet<br />
hvad man vidste om endemålet før<br />
udvandringen blev en realitet.<br />
De allertidligste udvandrere<br />
krydsede Atlanterhavet på sejlskibe,<br />
der ikke var specielt indrettede<br />
til persontransport. Der var på den<br />
tid <strong>tale</strong> om en langsommelig, umagelig<br />
og ind imellem også farlig<br />
rejse. Efterhånden blev sejlskibene<br />
afløst af dampskibe, der i højere<br />
grad var beregnet på at fragte udvandrere<br />
fra Europa til Amerika.<br />
Sejltiden blev væsentlig kortere,<br />
mere forudsigelig, behageligere og<br />
– ikke uvæsentligt – mere sikker.<br />
Fra slutningen af 1860’erne blev<br />
direkte sejlads mulig fra København<br />
til New York, men det var<br />
et marked med konkurrence, så<br />
mange valgte at udgå fra andre<br />
havne, især Hamburg. Man kunne<br />
komme ind i USA og Canada via<br />
andre havne end New York, men<br />
det var der kun få, der gjorde.<br />
iKKe KuN usA<br />
USA fylder meget i udvandringshistorien,<br />
hvilket der ikke er noget<br />
mærkeligt i. De andre lande, som<br />
danskere udvandrede til – primært<br />
Canada, Sydamerika og Australien – i<br />
1800-tallet udgjorde knap 10 %.<br />
*<br />
KiLDe 7 / fAMiLieN PeterseN – AfreJse frA euroPA<br />
d Fotoet af Kvæsthusbroen i<br />
København er fra 1888. Her lagde<br />
skibene fra provinsen, Norge<br />
og Sverige til. Og herfra var der<br />
ikke langt til udvandrerskibene.<br />
Helt til venstre i billedet ses<br />
Thingvalla, der sejlede til USA.<br />
»Vi rejste med tog til Hamburg, hvor vi boede på et hotel, som blev ejet og drevet af en dansker.<br />
Efter at vi havde været i Hamburg i to-tre dage, fik vi besked på at gøre os klar til rejsen over oceanet. Vi<br />
skulle forinden til en grundig undersøgelse hos en doktor. Bl.a. for at bevise, at vi allerede var vaccineret.<br />
Far havde orden i papirerne, og vi blev alle meldt klar til rejsen.<br />
Da vi startede på vores sejltur, gik vi først ombord på et lille fartøj, der skulle bringe os ud til det store<br />
transatlantiske skib. Vi blev ladet om fra det lille til det store skib som en flok kvæg. Jeg syntes, vi bevægede<br />
os for langsomt og forsøgte at kravle under et af sidetovene, men blev jaget tilbage.<br />
Det skib, vi skulle sejle med, hed vistnok »Westphalia«, et kombineret damp- og sejlskib tilhørende The<br />
German-American Line. Så vidt jeg husker, gik skibet ned et par år senere, dog sådan at alle – eller næsten<br />
alle – blev reddet.<br />
På andendagen stoppede vi i Le Havre i Frankrig en dags tid for at tage kul ombord. Når skibet først<br />
tog kul ombord i Le Havre, var det formentlig fordi, det store skib ikke kunne sejle helt ind til Hamburg,<br />
hvilket det kunne i den franske havn. Nogle få dage efter vi forlod Le Havre, måske var det dagen efter,<br />
passerede vi England så tæt på, at vi kunne se kysten tydeligt.<br />
(Kilde: Peter S. Petersens erindringer)
*<br />
KiLDe 8 / d<br />
Udvandrerskibene var typisk<br />
delt op i tre klasser – selvfølgelig<br />
med 1. klasse som den<br />
fineste. De fleste udvandrere<br />
måtte tage turen på laveste<br />
klasse. Det kunne være en<br />
lidelsesfyldt færd med sult,<br />
tørst og søsyge – noget, der<br />
blot skulle overstås.<br />
*<br />
KiLDe 9 / c<br />
Fra 1885 til 1892 blev indvandrernes<br />
helbred, baggrund og<br />
bagage undersøgt i et gammelt<br />
fort, Castle Garden, ved<br />
New York. En kvinde sidder<br />
og venter med sine børn og<br />
deres bagage. Billedet er fra<br />
1884.<br />
25
*drømmen 26<br />
om det gode liv / udvandringen til amerika i 1800-tallet<br />
SpørgSmål til kilderne<br />
kilde 7 + 8<br />
*<br />
Hvorfor<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Sammenlign<br />
*<br />
Prøv<br />
hører man mon ikke så meget om besværlighederne på<br />
rejsen i kilde 7?<br />
viser kilde 8 om rejsen?<br />
kildernes fremstilling af rejsen.<br />
at forestille dig, hvilke besværligheder der kan have været på rejsen.<br />
Tænk fx på rejsetid, stormvejr, manglende muligheder for at vaske sig,<br />
sygdom, lugt, overfyldte skibe osv.<br />
kilde 9<br />
*<br />
Hvilken<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Sammenlign<br />
stemning udtrykker billedet?<br />
tror du, at de nærmeste personer tænker og siger?<br />
og forklar stemningen med den, der kommer til udtryk<br />
i kilde 5 (side 21).
d Inspektion af indvandrere på Ellis Island i 1920. 12 millioner indvandrere passerede igennem modtagestationen Ellis Island,<br />
der i dag er museum for indvandringen til USA. På fotoet undersøges de nyankomne.<br />
DeLeMNe 3<br />
frA uDvANDrer tiL iNDvANDrer<br />
Langt de fleste udvandrere ankom<br />
til New York – hvor de fik ny status<br />
som indvandrere. Den amerikanske<br />
– engelske – betegnelse for de nye<br />
borgere var immigrants. Ved ankomsten<br />
til det nye hjemland blev hver<br />
enkelt person registreret, der blev<br />
også foretaget en helbredsundersø-<br />
gelse. Langt de fleste slap gennem<br />
nåleøjet. Men nogle få procent<br />
havde så dårligt helbred, at de blev<br />
sendt retur til Europa. Kontrollen<br />
af indvandrerne fandt sted i en<br />
modtagestation i New Yorks havn.<br />
Blev indvandrerne accepteret af<br />
myndighederne på modtagestatio-<br />
nen, åbnede døren sig bogstavelig<br />
talt til den nye tilværelse. Og<br />
allerede dér meldte den barske<br />
virkelighed sig for mange.<br />
De færreste ønskede at blive<br />
i New York. Ud over at finde ud<br />
af hvordan de kom videre, skulle<br />
de også finde mad og drikke samt<br />
27
28<br />
DrøMMeN oM Det GoDe Liv / uDvANDriNGeN tiL AMeriKA i 1800-tALLet<br />
måske overnatning. De mange trætte<br />
og sultne indvandrere var et sandt<br />
eldorado for plattenslagere. Snyd,<br />
bedrag og ågerpriser – almindeligvis<br />
foretaget koldt og kynisk af tidligere<br />
landsmænd – hørte til manges<br />
oplevelser ved det første møde med<br />
det nye fædreland. Men videre kom<br />
de jo, indvandrerne. Måske lidt<br />
fattigere end rimeligt var, men til<br />
gengæld advaret om, at der forude på<br />
prærien kunne vente nye problemer<br />
– og ikke nødvendigvis kun et »land,<br />
der flød med mælk og honning«, som<br />
de havde fået fortalt derhjemme.<br />
*<br />
KiLDe 10 / fAMiLieN PeterseN<br />
– ANKoMsteN tiL usA<br />
»Jeg kan ikke huske, hvor lang tid det tog at krydse oceanet,<br />
men der gik knap en måned fra vi forlod Danmark, til vi ankom<br />
til Chicago.<br />
Vi ankom til Castle Garden omkring midten af juli 1872. Så<br />
vidt jeg husker, var det en stor, lav træbygning med kun nogle<br />
få simple træbænke og borde, men vi blev kun tilbageholdt der<br />
den tid, det tog at undersøge vores bagage og så checke ud til den<br />
videre rejse til Chicago.<br />
Da vi havde passeret igennem Castle Garden, blev vi af nogle<br />
ansatte ved jernbanen eskorteret til en emigrantvogn. De sagde,<br />
vi skulle blive i vognen, indtil vi ankom til Chicago. Jeg husker<br />
ingenting fra turen, så formentlig sov jeg det meste af vejen.<br />
Men vi kom sikkert til Chicago, hvor vi blev modtaget af Hr.<br />
Lansing, en dansk hotelejer. Han kaldte sig selv for »den rejsendes<br />
ven«, men far sagde, at selv om han behandlede os rimeligt,<br />
så tog han sig godt betalt for det. Vi boede på hans hotel i 1½ dag,<br />
og regningen lød på $18. Da far betalte, bemærkede han, at han<br />
syntes, at vi var berettiget til lidt rabat, fordi Anton, der var baby<br />
og i øvrigt syg, kun havde drukket et par små glas mælk. Dertil<br />
kom, at far havde været væk fra hotellet under ét eller to måltider.<br />
Men Hr. Lansing slog fast, at hans pris var $2 per dag uden<br />
mulighed for rabat, uanset hvor god en grund måtte være.«<br />
(Kilde: Peter S. Petersens erindringer)<br />
tårerNes ø<br />
Indvandrerne til USA skulle gennem en modtagestation,<br />
før de fik lov til at komme ind i landet.<br />
Var de for svage eller syge, kunne de risikere at<br />
blive sendt retur til Europa med samme skib, som<br />
de lige var ankommet med. Frem til 1892 modtog<br />
Castle Garden (se side 25) i New York 8 millioner<br />
indvandrere.<br />
Ellis Island – en lille ø beliggende tæt på<br />
Frihedsgudinden i New Yorks havn – afløste i 1892<br />
Castle Garden, og frem til 1954 passerede 12 millioner<br />
indvandrere her, før rejsen gik videre mod<br />
deres drømmes mål. For nogle – de ca. 2 % der blev<br />
»dømt ude«, og syge og ulykkelige måtte rejse retur<br />
– blev Ellis Island også endestationen. For dem<br />
levede Ellis Island op til sine mere uofficielle navne<br />
som »Island of Tears« – »Tårernes ø«.<br />
PrærieN før NYbYGGerNe<br />
Nybyggerne betragtede prærien<br />
som en stor, gold græsørken med<br />
ufattelig mange tønder land, der<br />
blot lå og ventede på ploven og en<br />
forvandling til frugtbar landbrugsjord.<br />
Men før nybyggerne kom,<br />
havde prærien igennem århundreder<br />
været et propfyldt spisekammer<br />
for indianerne. Her gik de på jagt<br />
og nedlagde bl.a. de bisonokser, som<br />
var så vigtige for deres eksistens.<br />
To så vidt forskellige opfattelser af<br />
et landområde kunne selvfølgelig<br />
ikke eksistere side om side.<br />
Da præsident Jefferson i 1803<br />
købte Louisiana – den centrale del<br />
af USA, hvoraf prærien udgjorde en<br />
væsentlig del – for 15 millioner dollars<br />
af Napoleon, erhvervede han<br />
sig samtidig retten til at disponere
over området. Det første, præsidenten<br />
gjorde, var at udsende opdagelsesrejsende,<br />
som skulle finde ud af,<br />
hvad det i det hele taget var, man<br />
havde købt. Svaret på det, mente<br />
mange, var: en ørken. Den store<br />
amerikanske ørken var der mange,<br />
der kaldte prærien. Denne ørken<br />
skulle krydses, hvis man ville fra de<br />
beboede østlige stater til den ligeledes<br />
beboede vestkyst uden at sejle<br />
den farlige vej syd om Sydamerika.<br />
Og det var der mange, der ville,<br />
da rygtet om store guldfund i Californien<br />
udløste en sand guldfeber i<br />
1848. I løbet af de følgende knap 10<br />
år drog ca. 300.000 mennesker til<br />
Californien. Guldgraverne ankom<br />
enten ad søvejen med skib eller efter<br />
at have krydset prærien »sejlende«<br />
i prærieskonnert, som datidens<br />
overdækkede vogne blev kaldt.<br />
*<br />
KiLDe 11 / b<br />
*<br />
KiLDe 12 / GoDe råD<br />
I 1872 malede en amerikansk kunstner dette<br />
symbolske maleri, American Progress (amerikansk<br />
fremgang). Det var en hyldest til de hvide, der<br />
erobrede prærien og skabte fremgang.<br />
L O U I S I A N A<br />
P U R C H A S E<br />
29<br />
d I 1803 købte den amerikanske præsident, Thomas<br />
Jefferson, Louisiana af Frankrig. Området – ofte kaldet<br />
The Louisiana Purchase – svarede nogenlunde til den<br />
amerikanske prærie, og købet rummede to store udfordringer.<br />
Før det første at finde ud af, hvad det bestod af. For<br />
det andet at få det befolket, så USA kunne blive forbundet<br />
fra øst til vest, fra verdenshav til verdenshav.<br />
Nybyggerne var ikke de første til at skaffe sig til dagen og vejen<br />
på prærien. Det havde indianerne gjort igennem århundreder.<br />
I sin bog, Praktisk rådgiver for udvandrere til Amerika fra 1868,<br />
gav forhenværende fredsdommer i Omaha, Nebraska Chr. B.<br />
Nielsen følgende gode råd for den, der måtte have planer om at<br />
slå sig ned på den amerikanske prærie:<br />
»Enhver som overtager land, bør ubetinget først forvisse sig om,<br />
at der ingen fare er for fjendtlige indianere på det sted, hvor han<br />
vil berede sit fremtidshjem. For hvad kan det nytte en mand, om<br />
han erholder nok så smukt land eller værdifuld ejendom på en<br />
plads, hvor han kan risikere at leve den dag, da han ville give<br />
alt, hvad han ejer for at være vel derfra med sin familie. – På<br />
den anden side bør ingen ugrundet frygt afholde en mand fra<br />
at tage land i nærheden af de fredelige indianere, hvor ingen<br />
fare er at befrygte. Det vil være en samvittighedssag for enhver<br />
retskaffen mand at give sande og upartiske råd i denne retning,<br />
når han adspørges.«
30<br />
DrøMMeN oM Det GoDe Liv / uDvANDriNGeN tiL AMeriKA i 1800-tALLet<br />
*<br />
KiLDe 13 / c<br />
Christen Dalsgaards maleri fra 1856<br />
Mormoner på besøg hos en tømrer på<br />
landet viser mormonske missionærer, der<br />
<strong>tale</strong>r ihærdigt for deres tro hos en jysk<br />
tømrer. Én missionær står op og prædiker.<br />
I baggrunden ses missionærens kollega<br />
samt tømreren, der følger med i et eksemplar<br />
af teksten. Til højre sidder en ældre<br />
mand og en pige i deres fineste tøj og lytter.<br />
Pigen er tilsyneladende blind.<br />
d I 1869 var en jernbane tværs over<br />
USA færdig. To hold arbejdede sig<br />
fra øst og vest imod hinanden. Da de<br />
mødtes, blev det markeret ved at fastgøre<br />
den sidste skinne med et gyldent<br />
søm – Golden Spike. For USA var<br />
begivenheden og de muligheder, den<br />
åbnede for, en af de vigtigste i landets<br />
historie.<br />
MorMoNer<br />
En del af de tidligste danskere,<br />
der udvandrede til Amerika,<br />
måtte også foretage en farefuld<br />
rejse tværs over prærien. Det var<br />
mormoner, der hjemme i Danmark<br />
havde ladet sig omvende til denne<br />
særlige trosretning inden for kristendommen.<br />
I Utah, der ligger vest for prærien,<br />
havde mormonerne etableret<br />
et fristed med Salt Lake City som<br />
hovedby. Sektens missionærer<br />
lovede gratis rejse til Utah. Det fik<br />
en del danskere til at drage af sted.<br />
Nogle af dem mistede dog troen undervejs<br />
– måske var dette planlagt<br />
før afrejsen. De slog sig ned i de<br />
allerede befolkede egne i det østlige<br />
USA. De fleste mormoner var dog<br />
så stærke i troen, at de rejste helt<br />
frem til målet. I alt krydsede ca.<br />
70.000 mormoner prærien i perioden<br />
fra koloniens etablering i 1847<br />
og et par årtier frem.<br />
Mormonerne rejste via en fast<br />
rute, The Mormon Trail, der i nogen<br />
grad var sammenfaldende med<br />
The Oregon Trail, der var blevet<br />
etableret allerede 1820’erne. En<br />
anden rejserute var The California<br />
Trail, der ledte de rejsende<br />
frem til områderne, hvor bl.a. de<br />
store guldfund blev gjort. Trail<br />
betyder et spor, og meget mere<br />
end en sti var der heller ikke <strong>tale</strong><br />
om. Rejsemåden var til fods, på<br />
hest eller oksetrukket vogn. Nogle<br />
af mormonerne havde en simpel<br />
trækvogn, som de transporterede<br />
deres ejendele på. At rejse alene<br />
var utænkeligt, så man sørgede for<br />
at slå sig sammen. Vind og vejr,<br />
sygdom og indianeroverfald gjorde<br />
rejsen tværs over prærien til en<br />
næsten umenneskelig prøvelse. Da<br />
jernbanen tværs over USA endelig<br />
blev gjort færdig i 1869, var der<br />
<strong>tale</strong> om en af de største begivenheder<br />
i landets historie.
*<br />
SpørgSmål til kilderne<br />
kilde 10<br />
*<br />
Hvordan<br />
*<br />
Der<br />
passer kildens beskrivelse af opholdet i Castle Garden med<br />
det indtryk, man får af stedet i kilde 9?<br />
er næsten 1.200 km fra New York til Chicago, og toget kørte<br />
næppe mere end 30-40 km i timen. Men kilden fortæller ikke noget om<br />
rejsen – ud over, at de ikke måtte forlade toget. Hvilke besværligheder<br />
har der været på den del af rejsen? Hvad har familien mon lagt mærke<br />
til i landskabet?<br />
kilde 11<br />
*<br />
Analyser<br />
*<br />
Hvilken<br />
*<br />
Giv<br />
*<br />
Giv<br />
kilde 11’s symboler.<br />
holdning har kunstneren til indianerne og de hvide?<br />
andre eksempler på, hvordan europæerne behandlede folk og lande<br />
uden for Europa i sidste del af 1800-tallet.<br />
eksempler på, hvad der ville være anderledes, hvis man i dag ville<br />
lave et symbolsk billede af opdyrkningen af prærien.<br />
kilde 12<br />
*<br />
Hvilken<br />
*<br />
Hvorfor<br />
holdning har kilden til indianerne?<br />
mener du, at denne holdning er anderledes end den, der<br />
kommer til udtryk i kilde 11?<br />
kilde 13<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Hvorfor<br />
*<br />
Hvad<br />
tror du, at missionærerne fortæller tømreren?<br />
mon den ældre mand og den blinde pige tænker?<br />
holder kvinderne sig i baggrunden? (Én står uden for vinduet,<br />
en pige står ved døren, og moren er i køkkenet)<br />
kunne få tømreren til at rejse til Amerika? Giv eksempler på<br />
push- og pull-effekter (se side 18).<br />
31
32<br />
DrøMMeN oM Det GoDe Liv / uDvANDriNGeN tiL AMeriKA i 1800-tALLet<br />
DeLeMNe 4<br />
NYbYGGer oG PioNér<br />
Nogle danske udvandrere slog sig<br />
ned i amerikanske byer – først og<br />
fremmest New York og Chicago.<br />
For de fleste var endemålet dog<br />
den prærie, der lå og ventede. Ved<br />
ankomsten til det sted på prærien,<br />
hvor man havde besluttet sig for at<br />
slå sig ned, skiftede udvandreren<br />
og immigranten nok engang status<br />
– nu til nybygger eller pionér. Nu<br />
skulle de begynde helt forfra. Finde<br />
jord, bygge hus, pløje et stykke<br />
prærie for allerførste gang, så og<br />
forhåbentlig høste den allerførste<br />
afgrøde senere på året.<br />
Før nybyggernes ankomst var<br />
hele prærien blevet opmålt og inddelt<br />
i firkanter – såkaldte sektioner.<br />
Når den plet prærie, hvorpå<br />
det fortsatte liv skulle leves, var<br />
fundet, begyndte det hårde arbejde.<br />
Det allerførste, man gjorde,<br />
var at bygge en bolig. I de østlige,<br />
skovrige stater havde nybyggerne<br />
haft rigeligt med træ til at bygge<br />
huse af. Faktisk alt for meget, for<br />
før de overhovedet kunne komme<br />
i gang med at dyrke jorden, måtte<br />
de investere utallige timers hårdt<br />
arbejde i at fælde skov.<br />
På prærien kunne man sætte<br />
*<br />
KiLDe 14 / fAMiLieN PeterseN – Go west<br />
»Far og Niels Enevoldsen fortalte S.M. Pedersen, danskeren der<br />
boede i huset ved siden af vores, at de var trætte af Chicago og<br />
gerne ville rejse væk. De vidste dog ikke, hvor de skulle rejse hen.<br />
S.M. Pedersen sagde, at han sandelig godt kunne forstå dem.<br />
Hvis de var vant til at arbejde ved landbruget, så havde han en<br />
forslag. Selv havde han været ude vestpå i staten Nebraska et<br />
par måneder tidligere for at tage et homestead. I overensstemmelse<br />
med loven skulle han derud igen for at bo fast på stedet,<br />
inden der var gået 6 måneder, så midt i september ville han rejse<br />
derud igen. Pedersen gav udtryk for, at han anså området for at<br />
være et af de mest velegnede til landbrug, han havde set. Der<br />
var oven i købet stadig jord at få ganske gratis […] – (blot skulle<br />
man) be<strong>tale</strong> et registreringsgebyr […].<br />
Far havde kun få penge og Niels Enevoldsen ingen, men far<br />
tilbød at be<strong>tale</strong> hans billet, registreringsgebyret på et homestead<br />
samt hans underhold i en tid. Derfor besluttede de sig begge for<br />
at rejse med Pedersen-familien til Dannebrog, Nebraska. En af<br />
vores venner sagde senere, at Enevoldsen kom til Dannebrog<br />
med 25 cents på lommen og det tøj han gik og stod i, men samtidig<br />
medbragte han den rette pionerånd og beslutningen om at<br />
skabe et godt hjem for sig selv og sin familie, hvilket lykkedes<br />
for ham.<br />
Lige før vi rejste, forhørte far sig i en forretning, om det var<br />
bedst at tage vores komfur med os eller sælge det. Han svarede:<br />
»Hvis I rejser østpå, skal I sælge. Tager I vestpå, skal I beholde<br />
det!« Derfor beholdt vi vores komfur og tog det med til Nebraska.«<br />
(Kilde: Peter S. Petersens erindringer)<br />
*<br />
KiLDe 15 / c<br />
En dug-out – jordhule – var for mange det<br />
første hjem på prærien. Familien er fotograferet<br />
i deres fineste tøj, og de har sørget for, at<br />
der kom nogle græskar fra årets høst med på<br />
billedet. Græskarrene var symboler på frugtbarhed,<br />
så derfor ses de ofte på nybyggerbilleder.<br />
På bakken oven for huset ses et læs tørv<br />
klar til brug til reparation af taget.
ploven i jorden uden at blive<br />
forstyrret af et eneste træ eller en<br />
eneste sten. Til gengæld havde de<br />
ikke træ at bygge huse af. Men<br />
græstørv var der rigeligt af – hver<br />
nybygger havde op til 115 tdr.<br />
(tønder) land af det. Og græstørv –<br />
eller »Nebraska-marmor« som det<br />
ironisk blev kaldt – var egentlig et<br />
rimeligt byggemateriale.<br />
To typer huse blev bygget i de<br />
tidlige pionerdage: dug-out (jordhule)<br />
og sod-house (tørvehus). For<br />
de fleste blev en dug out den første<br />
bolig på prærien. I virkeligheden<br />
var de ikke meget andet end en<br />
hule gravet ind i en skrænt. Hulens<br />
åbne side blev lukket af med<br />
en mur bygget af »græstørvsmursten«.<br />
Ved at bygge en dug-out<br />
med et vindue, en dør og et komfur<br />
kunne man etablere sig med tag<br />
over hovedet på prærien for $3.<br />
*<br />
KiLDe 16 / fAMiLieN PeterseN<br />
– Det første HJeM<br />
»Far og Niels Enevoldsen besluttede sig for at bygge en dugout<br />
nøjagtig på grænsen imellem de to homesteads. Grunden<br />
hertil var, at de begge på den måde kunne bo på deres jord,<br />
som loven jo krævede.<br />
Stedet, de besluttede sig for, var lige det rigtige for et hus<br />
af den type, som de valgte at bygge. Den nordlige, østlige, til<br />
dels den sydlige og hele den vestlige side blev dannet af den<br />
lerskrænt, som de gravede huset ind i. Selve huset på omkring<br />
16 gange 40 fod (ca. 65-70 m 2 ) bestod af to lige store rum samt<br />
en stald og lade. I sydvæggen monterede de et lille vindue, og<br />
døren blev placeret i vestvæggen. Døre, borde, bænke og vinduesrammer<br />
lavede Enevoldsen af friskfældede balsampopler,<br />
et arbejde som han slap godt fra.<br />
Ved østvæggen i stuen lod de en fire-fem fod bred »hylde«<br />
af jorden stå. Den blev belagt med hø, og herpå indrettede vi<br />
vores senge. Et bræt sørgede for, at det hele ikke faldt ned på<br />
gulvet, men det lykkedes at lave to gode senge.«<br />
(Kilde: Peter S. Petersens erindringer)<br />
33
34<br />
DrøMMeN oM Det GoDe Liv / uDvANDriNGeN tiL AMeriKA i 1800-tALLet<br />
*<br />
KiLDe 17 / d<br />
Et sod-house – hus bygget af tørv –<br />
afløste jordhulen. Sidste skridt var<br />
et rigtigt hus bygget af træ. Familien<br />
her står lige for at flytte ud af tørvehuset<br />
og ind i træhuset, som kan ses<br />
på bakken i baggrunden.<br />
frA tørveHus tiL træHus<br />
Efter nogen tid i et dug-out kunne<br />
man bygge et regulært hus, hvor<br />
mure og tag var af tørv – tørvehus.<br />
Disse huse havde kun et rum på<br />
typisk omkring 5 x 7 meter. Med<br />
tørvehusene havde man tag over<br />
hovedet, men heller ikke mere.<br />
Uanset hvor fattige kår nybyggerne<br />
på prærien kom fra, så havde de dog<br />
boet i rigtige huse i hjemlandet. At<br />
flytte ind i et tørvehus – eller endnu<br />
værre: en jordhule – betragtede man<br />
absolut som noget midlertidigt.<br />
Dug-outs og tørvehuse var vanskelige<br />
at holde rene. Det hjalp med<br />
et bræddegulv, men indtil der blev<br />
råd til en sådan luksus, vandede<br />
konerne jordgulvet jævnligt for at<br />
holde støvet væk og gøre gulvet så<br />
hårdt som muligt. I kraftigt regnvejr<br />
gav taget nogle gange efter og<br />
faldt ned i huset. Slanger og mus<br />
havde let ved at finde sig til rette i<br />
de tykke tørvemure. Ufarlige, men<br />
ulækre horder af flade, gule orme<br />
væltede i perioder ud af væggene.<br />
Nybyggeren Peter Ebbesen fortæller:<br />
»Tørvemurenes styggeste særpræg<br />
var de iltre jordlopper, hvis<br />
stik bragte både svie og kløe. Og de<br />
væmmelige ledorme, der bugtede<br />
sig op og ned langs væggene – fy!«
Til tørvehusenes fordel talte –<br />
ud over prisen – at de var kølige<br />
om sommeren og lune om vinteren.<br />
Gode egenskaber i Nebraskas<br />
ekstreme vejrskift. Den robuste<br />
konstruktion med tykke vægge bevirkede,<br />
at de stod solidt i selv de<br />
værste storme. Og så brændte de<br />
ikke, når en præriebrand hærgede.<br />
Netop de egenskaber kom mange<br />
til at savne, når nybyggerne –<br />
typisk efter at have boet 8-10 år på<br />
prærien – fik råd til et rigtigt, men<br />
uisoleret træhus. De var pibende<br />
kolde at bo i om vinteren, ulideligt<br />
e En familie foran deres bjælkehus. Fotoet er fra 1875.<br />
varme at opholde sig i om sommeren.<br />
Og var uheldet ude, brændte<br />
de ned på minutter.<br />
Især kvinderne, der gik meget<br />
alene hjemme ved huset, følte sig<br />
meget ensomme på prærien. Nogle<br />
af dem blev ganske enkelt skøre<br />
af det – cabin crazy (hytte skøre),<br />
kaldte man det. For at afhjælpe<br />
problemet lidt, havde mange et<br />
eller flere bure med kanariefugle.<br />
Fuglenes kvidren brød præriens<br />
monotone lydkulisse bestående<br />
af vindens susen – kun af og til<br />
afbrudt af larmende stilhed.<br />
35
*drømmen 36<br />
om det gode liv / udvandringen til amerika i 1800-tallet<br />
SpørgSmål til kilderne<br />
kilde 14<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Det<br />
*<br />
Er<br />
var betingelserne for at få et stykke jord?<br />
fremgår af kilden, at Enevoldsen havde »den rette pionerånd«.<br />
Hvad menes der med det?<br />
det egenskaber, der er brug for i samfundet i dag? Begrund.<br />
kilde 15 + 16<br />
*<br />
Det<br />
*<br />
Hvorfor<br />
fremgår ikke af kilde 16, at det har været et problem for familien,<br />
at bo i en dug-out. Hvorfor nævnes ulemperne mon ikke?<br />
blev man ikke boende i en dug-out?<br />
kilde 17<br />
* Hvilke<br />
fordele og ulemper var der i at bo i et sod-house (tørvehus)<br />
sammenlignet med en dug-out og et træhus?
d Majsmark i Kansas efter græshoppeangreb. Fotoet er fra 1939.<br />
DeLeMNe 5<br />
PrærieN sKAL bLot KiLDes<br />
MeD PLoveN!<br />
Opbruddet med hjemlandet. Den<br />
lange rejse. Genvordighederne med<br />
at sikre sig et stykke jord, bygge<br />
hus og »brække« (pløje) prærien for<br />
første gang kunne tage pippet fra<br />
hvem som helst. Ikke så få gav da<br />
også op og søgte andre steder hen<br />
i det amerikanske samfund – eller<br />
rejste hjem igen. Men de fleste<br />
blev, også selvom de i løbet af de<br />
første par årtier måtte stå mange<br />
prøvelser igennem og sande, at en<br />
mønsterfarm på ingen måde blev<br />
skabt på seks år. Det tog snarere<br />
37<br />
en generation – altså 30 år.<br />
Jernbaneselskaberne omskrev<br />
prærien til en jord så frugtbar, at:<br />
»… du kun behøver at kilde den<br />
med ploven for at få den til at grine<br />
fra sig en høst, der vil glæde dit<br />
hjerte«. Som antydet, så blev de,
38<br />
DrøMMeN oM Det GoDe Liv / uDvANDriNGeN tiL AMeriKA i 1800-tALLet<br />
der troede på det, hurtigt klogere.<br />
Jorden var nok billig, eller næsten<br />
gratis, men de menneskelige<br />
omkostninger var tilsvarende høje.<br />
Det virkede, som om nybyggerne<br />
skulle igennem en række bibelske<br />
prøvelser for at bevise, at de<br />
fortjente et liv i al fremtid på den<br />
frugtbare prærie. Og man havde<br />
kun sig selv at stole på. Kun de<br />
færreste kunne håbe på en arv fra<br />
en rig onkel – i Danmark!<br />
Den første alvorlige prøvelse,<br />
som danskerne i Dannebrog-området<br />
i Nebraska måtte igennem,<br />
ankom uden varsel påskesøndag<br />
i april 1873. Ugen forinden havde<br />
det været forårsagtigt vejr, og<br />
*<br />
KiLDe 18 / PrærieNs ProbLeMer<br />
Nybyggeren Peter Ebbesen fortæller:<br />
græsset var begyndt at skyde frem.<br />
En kold regnstorm satte ind om<br />
morgenen. Et døgn senere slog<br />
regnen over i sne, og stormen gik<br />
over i en orkan, der rasede i 60<br />
timer. Snestormen – hvis lige ingen<br />
tilnærmelsesvis havde oplevet<br />
hjemme i Danmark – kostede seks<br />
mennesker livet. Mange mistede<br />
deres kvæg, der frøs ihjel eller blev<br />
vanvittige af sult, tørst og kulde.<br />
I 1874 kom den næste plage lige<br />
så uventet som den fa<strong>tale</strong> forårsstorm<br />
året forinden. Afgrøderne<br />
stod flot på markerne. Og for alle<br />
nybyggerfamilier stod den afgørende<br />
høst for døren, men så kom<br />
græshopperne!<br />
»Den 17. juli om eftermiddagen fremkom tynde røglignende skyer<br />
på den sydvestlige horisont. Præriebrand kunne det ikke være,<br />
for græsset var jo helt grønsaftigt – men hvad er det dog!<br />
Uvisheden veg hurtigt, da […] tykke sværme af insekter,<br />
dødtrætte og blinde faldt på jorden som hagl. Så det var græshopper,<br />
Egyptens oldtidsplage. Men dem har vi aldrig hørt om her<br />
i landet. Og som de grådige dæmoner kunne de æde! På to dage<br />
blev markens sæd helt fortæret, de bløde majsstilke endog ned til<br />
selve roden. Hverken rub eller stub blev levnet. […]<br />
Pionerernes medbragte midler var brugt. Så nu truede hungersnøden.<br />
Skønt ingen døde af sult, skal jeg love for, at den<br />
følgende strenge vinter var præget af smalhans i jordhytterne. Og<br />
nybyggerne blev trænet i nøjsomhed som aldrig før. Sandt at sige<br />
følte de fleste i fortvivlelsens øjeblik sig fristet til at flygte. Men<br />
hvorhen? Der var intet tænkeligt tilflugtssted. Så man blev […].<br />
Og det var godt, for belønningen kom ad åre. I 1875 gentog<br />
(græs)hopperne røvertogterne flere gange. Men de levnede dog<br />
lige nok afgrøde til at holde krop og sjæl samlet. Og i 1876 mindskedes<br />
hærgningerne ned til en ubetydelighed og gentoges aldrig<br />
mere i følelig grad.«<br />
PiGtråDeN, viNDMøLLeN<br />
oG HøstMAsKiNeN<br />
Tørke og deraf svigtende udbytte<br />
af høsten måtte nybyggerne stå<br />
igennem med jævne mellemrum.<br />
Især perioden fra 1892 til 1900 blev<br />
streng. I 1894 oplevede Midtvesten<br />
den værste tørke nogensinde. Ingen<br />
afgrøder blev til noget. I 1895 var<br />
det lidt bedre. Endelig i 1896 fik<br />
danskerne i Nebraska et normalt<br />
udbytte. Men de måtte dog sælge til<br />
underpris, da landet var ramt af en<br />
alvorlig økonomisk krise.<br />
Et andet af naturens luner, som<br />
man frygtede, var haglvejr. På minutter<br />
kunne årets høst forvandles<br />
frA JorD tiL borD<br />
Nybyggerne udvandrede fra forskellige<br />
steder i verden. Alt efter hvor de<br />
kom fra, forsøgte de at bruge den<br />
viden, de havde med hjemmefra. Det<br />
gjaldt også for afgrødernes vedkommende.<br />
De danske nybyggere var vant<br />
til at dyrke korn som byg, rug, havre<br />
og hvede. Men det viste sig hurtigt, at<br />
bl.a. i Nebraska var majs en mere velegnet<br />
afgrøde. Også i køkkenhaverne<br />
kunne man finde spor efter hjemlandets<br />
skikke. Fx holdt danskerne meget<br />
af grønkål, så det tog de med sig over<br />
på prærien.
fra en families årsløn til ingenting.<br />
Af samme grund var aflæggeren –<br />
en maskine der kunne høste kornet<br />
meget hurtigere og med mindre<br />
mandskab end med le og håndkraft<br />
– én af tre opfindelser, der fik<br />
størst betydning for nybyggernes<br />
bestræbelser på at slå rødder på<br />
prærien. De to andre var pigtråden<br />
og vindmøllen.<br />
115 tdr. (tønder) land var der<br />
ingen familie, der magtede at<br />
dyrke. Størstedelen af en farms<br />
jord lå hen som græs – eller brak,<br />
som vi kalder det i dag. Med opfindelsen<br />
af pigtråden i 1870’erne blev<br />
det muligt at hegne denne ubrugte<br />
jord ind og holde kreaturer.<br />
*<br />
KiLDe 20 / e c<br />
Den såkaldte aflægger (reaper) og senere<br />
selvbinderen fik stor betydning for nybyggerne,<br />
fordi den gjorde det muligt at få<br />
høsten hurtigt i hus. Kornet var nemlig<br />
modent lige på den tid af året, hvor risikoen<br />
for haglvejr var størst. Aflæggeren<br />
på fotoet til højre høster kornet og »lægger<br />
det af«, så det er nemt at binde til neg.<br />
Selvbinderen, som ses på fotoet nedenfor,<br />
bandt selv negene og var næste skridt i<br />
udviklingen. Begge fotos er fra begyndelsen<br />
af 1900-tallet.<br />
*<br />
KiLDe 19 / KArtofLer<br />
Nybyggeren Arthur W. Christensen, der voksede<br />
op i Dannevirke i Nebraska, fortæller:<br />
»Kartofler klarede sig godt i det nye land. De blev<br />
aldrig dyrket til salg, men på alle gårde havde<br />
man dem. To slags – tidlige og sene, så man<br />
var selvforsynende med kartofler hele året. Alle<br />
havde selvfølgelig køkkenhaver, og en afgrøde,<br />
som kun få andre end danskerne kendte, var kål.<br />
Det tilberedte de til »grønkålsuppe.«<br />
39
40<br />
DrøMMeN oM Det GoDe Liv / uDvANDriNGeN tiL AMeriKA i 1800-tALLet<br />
Behovet for oksekød var stort i de<br />
folkerige stater i det østlige USA,<br />
så nybyggerne kunne tjene gode<br />
penge på at holde kreaturer.<br />
Men kreaturer skal have vand.<br />
I det ofte tørkeplagede midtvest<br />
kunne man ikke regne med, at<br />
der var vand i søer og vandløb om<br />
sommeren. Til gengæld var – og er<br />
– der masser af vand i undergrunden.<br />
Med opfindelsen af vindmøllen,<br />
der kunne pumpe vand op,<br />
blev også dette problem løst. Den<br />
dag i dag er vindmøllen uundværlig<br />
for kvægavlerne, og af samme<br />
grund nærmest et vartegn for<br />
Nebraska.<br />
feDe tiDer<br />
I begyndelsen af 1900-tallet gik det<br />
rigtig godt for farmerne på prærien.<br />
Behovet for landbrugsvarer<br />
steg, og de danske 2.-generationsnybyggere<br />
forstod at udnytte<br />
situationen. Peter Ebbesen skrev:<br />
»En fryd for øjet og en glæde for<br />
alle danske hjerter er de store solide<br />
farmbygninger og veldyrkede<br />
marker, som udmærker de danske<br />
bosættelser Dannebrog, Nysted og<br />
Dannevirke.«<br />
Som du kan læse i emnet Krise<br />
og kaos (side 92) kom den næste<br />
alvorlige krise i 1930'erne. Først i<br />
form af den økonomiske nedgang<br />
og siden tørke med støvstorme,<br />
der forårsagede utallige fallitter,<br />
konkurser og familietragedier. De<br />
danske bosættelser gik selvfølgelig<br />
ikke fri. Da det igen begyndte at<br />
gå fremad ved årtiets slutning,<br />
var »de gode tider« uigenkaldeligt<br />
forbi. Det viste sig altså hurtigt, at<br />
det slet ikke var nok blot at »kilde<br />
jorden med ploven«.<br />
HAPPY DANes – HoLY DANes<br />
Danske udvandrere delte sig typisk i to grupper –<br />
alt efter religiøs overbevisning. Den ene byggede<br />
på Indre Missions strenge fortolkning af et godt<br />
og rigtigt kristent liv. Her var bl.a. dans, alkohol og<br />
kortspil forbudt.<br />
Den anden – den grundtvigianske – havde et<br />
mere lyst syn på tilværelsen. Så tilhængerne af<br />
denne gruppe både dansede, drak og spillede kort.<br />
Af samme grund fik de to grupper kælenavnene,<br />
som man stadig støder på: Holy Danes (Hellige<br />
danskere) og Happy Danes (Glade danskere).<br />
d Engang var byen Nysted en dansk kulturel højborg på den amerikanske prærie.<br />
Men intet varer evigt, og i 1979 fjernede staten Nebraska Nysted fra de officielle<br />
kort. I dag er Nysted en slags spøgelsesby. På billedet ses forstanderbolig (ø.tv.),<br />
højskolen (ø.th.), byens kirke, forstanderparret (Mr. & Mrs. Aage Møller) samt<br />
nogle højskoleelever.
SpørgSmål til kilderne<br />
kilde 18 + 19<br />
*<br />
Hvilke<br />
*<br />
Hvorfor<br />
*<br />
Hvorfor<br />
*<br />
Hvorfor<br />
udfordringer udsatte naturen nybyggerne for?<br />
er disse problemer ikke længere så store i USA?<br />
fik nybyggerne ikke hjælp af det offentlige, da græshopperne<br />
havde ødelagt afgrøderne?<br />
var det en fordel også at dyrke kartofler?<br />
kilde 20<br />
*<br />
Hvordan<br />
*<br />
Hvilke<br />
*<br />
Hvad,<br />
*<br />
Hvilke<br />
*<br />
Danske<br />
var aflæggeren et fremskridt frem for at bruge le til at høste<br />
korn med?<br />
nybyggere havde mon råd til at købe en selvbinder, som den man<br />
kan se på fotoet?<br />
tror du, at de store selvbindere, som de amerikanske farmere<br />
købte, kom til at betyde for kornpriserne på verdensmarkedet?<br />
konsekvenser kan det have haft for danske landmænd?<br />
landmænd fik også selvbindere i løbet af 1900-tallet. De var<br />
dog ikke så store, som de amerikanske. Hvorfor?<br />
41
42<br />
DrøMMeN oM Det GoDe Liv / uDvANDriNGeN tiL AMeriKA i 1800-tALLet<br />
HvAD Der<br />
viDere sKete<br />
DrøM eLLer MAreriDt<br />
For nogle udvandrere blev drømmen<br />
om et nyt liv på den amerikanske<br />
prærie et mareridt. For<br />
andre gik drømmen mere eller<br />
mindre i opfyldelse. De fl este danskere,<br />
der bosatte sig på prærien<br />
i 1870’erne – og holdt ud – blev<br />
med tiden ikke rige, men tilfredse<br />
amerikanere. Ved udgangen af<br />
1800-tallet var pionertiden forbi.<br />
Jordhusene var på det tidspunkt<br />
blevet udskiftet med huse af træ.<br />
De første børn, der var født på<br />
prærien, var blevet voksne og<br />
begyndte selv at etablere sig. Heste<br />
og muldyr havde afl øst okserne<br />
som trækkraft. Alle pumpede vand<br />
med egen vindmølle, og de fl este<br />
ejede også en selvbinder og andre<br />
landbrugsmaskiner. I løbet af en<br />
generation gik man fra oksetrukne<br />
kærrer til bil.<br />
e At man fi k et godt liv og måske blev rig af at tage til Amerika var en drøm, der ikke<br />
gik i opfyldelse for alle. Det var ikke alle udvandrere, der nåede ud på prærien. Nogle<br />
blev i New York, hvor de levede under forfærdelige forhold. Den danske journalist Jacob<br />
Riis (1849-1914) fotograferede omkring år 1900 folk i New York, der levede under kummerlige<br />
forhold. Måske havde menneskene på fotoet engang haft en nybyggerdrøm?
d Byen Dannebrog i Nebraska kunne i 1936 fejre 50-året for den offi cielle godkendelse som by. I dagens anledning udkom The<br />
Dannebrog News som en særudgave om især pionertiden og dens hovedpersoner. Avisen fortæller stolt om, hvad Dannebrog havde<br />
udviklet sig til: Et smukt monument placeret midt på den vilde prærie og barske natur, som ukuelige danskere fra det gamle lands<br />
nederste sociale lag tog kampen op imod og – trods tabte slag undervejs – besejrede til sidst.<br />
De erindringer, som de første<br />
nybyggere skrev, stopper typisk<br />
på det tidspunkt – omkring 1900<br />
– hvor deres børn selv kan huske<br />
og genfortælle historien videre.<br />
Man var stolte af at have skabt<br />
et nyt samfund ud af ingenting.<br />
Denne bedrift havde kostet så<br />
store menneskelige lidelser, at den<br />
ikke måtte glemmes. 2. generation<br />
skulle vide, hvem der havde lagt<br />
grunden til det fantastiske Amerika,<br />
der tegnede sig ved indgangen<br />
til det nye århundrede.<br />
Lige i hælene på den økonomiske<br />
krise og tørkeårene i begyndelsen<br />
af 1930’erne kom 2. verdenskrig<br />
med de afsavn og ofre, den<br />
medførte. Efter krigen skete der<br />
i Dannebrog-området den samme<br />
landbrugsmæssige forvandling,<br />
som i det øvrige USA, dvs. færre<br />
og større gårde. Det indebar, at<br />
mange fl yttede fra landet, og nogle<br />
af de mindre »danskerbyer« blev<br />
forvandlet til spøgelsesbyer.<br />
stiLHeD På PrærieN<br />
43<br />
De små byer, som bl.a. danske<br />
udvandrere etablerede på prærien,<br />
kæmper i dag med de samme problemer,<br />
som mange landsbyer gør<br />
i Danmark. Der er kun få arbejdspladser<br />
ude på landet. De få børn<br />
hentes i busser og undervises i<br />
centrale skoler. Når der skal købes<br />
ind, kører folk ind til de større<br />
byer. Grundlaget for lokale forretninger<br />
forsvinder.<br />
I den tidlige pionertid drømte
44<br />
DrøMMeN oM Det GoDe Liv / uDvANDriNGeN tiL AMeriKA i 1800-tALLet<br />
mange danskere om at skabe små<br />
nye Danmark’er i det fremmede.<br />
Men sådan kom det nu ikke til<br />
at gå. Nybyggersønnen Arthur<br />
Christensen fra det lille samfund<br />
Dannevirke i Nebraska sammenfatter<br />
egentlig meget godt, hvad der<br />
videre skete med de danskere, der<br />
slog sig ned på den amerikanske<br />
prærie: »Op til begyndelsen af dette<br />
århundrede (1900-tallet) virkede<br />
drømmen om et nyt Danmark<br />
rimelig fornuftig. Kun et årti senere<br />
følte de sig alle overbeviste om, at<br />
det ikke lod sig gøre at undgå den<br />
amerikanske smeltedigel. Men<br />
deres mislykkede forsøg på at bygge<br />
et nyt Danmark i USA er ikke<br />
ensbetydende med, at bosættelsen<br />
på prærien var en fi asko. Deres<br />
efterkommere kan fi ndes spredt ud<br />
over hele kontinentet, beskæftiget i<br />
alle slags fag og professioner. Så lad<br />
os fastslå, at deres anstrengelser<br />
ikke var forgæves. Igennem deres<br />
efterkommere skabte de et troværdigt<br />
bidrag til den amerikanske<br />
smeltedigel – the american way.«<br />
Det gamle Danmark lod sig<br />
ikke omplante til den amerikanske<br />
DANsKHeD<br />
På et spørgsmål om, hvor meget af<br />
danskheden, der er tilbage her knap<br />
140 år efter danskerne ankom, svarer<br />
den amerikanske historiker Roger L.<br />
Welsch bosiddende i den »danske«<br />
by Dannebrog i Nebraska: Ȯrlig talt,<br />
hvad der er tilbage af dansk kultur er<br />
i vid udstrækning kunstigt. Sproget<br />
høres ikke. Det mest levedygtige<br />
autentiske element er den danske<br />
kogekunst. I virkeligheden er den<br />
mest interessante kulturelle observation<br />
nok, hvor hurtigt en kultur kan<br />
forvandle sig og forsvinde bare i løbet<br />
af et par generationer.«<br />
prærie. Men for mange gik drømmen<br />
om det gode liv i opfyldelse.<br />
På postkasserne ude ved vejen står<br />
der Hansen, Petersen, Jensen osv.<br />
På markerne buldrer kæmpetraktorer<br />
af sted og tjener millioner af<br />
dollars fra den nu helt tæmmede<br />
prærie. De mange små homesteads<br />
er blevet til få, store gårde. Men<br />
fl ere steder gik drømmen om den<br />
danske slægtsgård i opfyldelse.<br />
Sådan gik det med Tom Lauritsens<br />
oldefars drøm. Andre udvandrere<br />
drømte andre drømme. Selvom de<br />
ikke gik i opfyldelse, så fi k mange<br />
et lykkeligt liv alligevel.<br />
sProGet i NebrAsKAs DANsK-LutHerANsKe MeNiGHeDer<br />
De danske udvandrere var fl ittige kirkebyggere og kirkegængere. Netop kirkerne er en<br />
god målestok for, hvornår danskerne blev mere amerikanere end danskere. På listen<br />
kan man se, hvornår de enkelte menigheder i de danske kirker i Nebraska gik fra at<br />
prædike på dansk til at prædike på engelsk. Generelt set varede det ca. to generationer<br />
– altså 60 år.<br />
FØRSTE SIDSTE DANSKE<br />
KIRKE ELLER FØRSTE<br />
ENGELSKE (SVENSKE ELLER NORSKE)<br />
MISSION GUDSTJENESTE<br />
GUDSTJENESTE GUDSTJENESTE<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
Elim (Scandia), Dogde Co. 1869 8. jan. 1918 1923 (svensk)<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
Bethany, Platte Co. 1870 Omkring 1916 Mellem 1925 og 27<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
Bethlehem, Lancaster Co. 1870’erne Omkring 1930 Omkring 1930<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
St. Paul’s, Washington Co. 1870 1923 Omkring 1935<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
Dannebrog, Howard Co. 1871 1923 1933<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
Bethany and St. Peter’s, Homer, Dakota Co. 1872 Omkring 1930 1930<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
Dry Creek, Howard Co. 1872 1923 1933<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
Bluffs Trinity, Dodge Co. 1873 Feb., 1905 1935<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
Our Saviour’s, Staplehurst, Seward Co. 1874 Senest 1900 1919<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
Norw.-Danish Miss., West Point and Danish 1874 Formentlig aldrig 1915, opløst<br />
Lutheran Church, Wisner, Cuming Co.<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
St. Johannes, Washington Co. 1874 Omkring 1915 1922<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
Immanuel, Hamptin, Hamilton Co. 1874 1900 Omkring 1926<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
Pella, Omaha, Douglas Co. 1874 Omkring 1918 Omkring 1929<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
Dannevirke, Howard Co. 1874 1931 Efter 1935<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
Spring Creek, Nuckolss Co. 1874 1930 1940’erne<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
Our Saviour’s (now Shepherd of the Hills) 1874 1918 1950’erne<br />
Omaha, Douglas Co.<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
St. Peder’s, Nysted, Howard Co. 1874 Muligvis 1930’erne Muligvis 1950’erne<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
St. John’s Bennet, Lancaster Co. 1875 Formentlig aldrig 1919, opløst<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
Bethania, Sutton Township and Verona, Clay Co. 1875 Formentlig aldrig 1922, opløst<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
Zion Basin, Custer Co., Sweetwater, Buffalo Co., 1875 1918 1924<br />
and Our Saviour’s Mission, Sherman and Co.<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
Frederiksburg, Kearney Co. 1875 1919 1926<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
Bethlehem, Nance Co. 1876 1916 Mellem 1925 og 27<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
(Kilde: Blossoms of the Prairie: The history of the Danish Lutheran Churches in Nebraska)
Byen Dannebrog i<br />
Nebraska har et julehjerte<br />
som byvåben og som slogan<br />
»A Small Town with a Big<br />
Heart« (En lille by med et<br />
stort hjerte).<br />
b Man kan lige ane, at der står Købmand Petersen på facaden<br />
tilhørende den nu lukkede butik i Kimballton i Iowa.<br />
d Den lille havfrue – ikke på Langelinie i København<br />
– men i den »danske« by Kimballton i Iowa.<br />
u.s. ceNsus<br />
Hvert tiende år siden 1790 har amerikanerne<br />
foretaget en folketælling – U.S. Census kaldes<br />
den. Ud over helt konkret at tælle befolkningen,<br />
stilles der en række supplerende<br />
spørgsmål, der bl.a. drejer sig om den enkeltes<br />
etniske baggrund. Ved den seneste optælling<br />
opgav ikke færre en knap 1,5 millioner<br />
amerikanere, at de havde danske rødder. Det er<br />
faktisk en lille smule fl ere, end der boede i hele<br />
Danmark i 1850.<br />
45
46<br />
drømmen om det gode liv / udvandringen til amerika i 1800-tallet<br />
videre<br />
arbejde<br />
»udvandring<br />
udvandring 1820-1950<br />
Land udvandring Topår*<br />
.......................................................................<br />
Tyskland 6.248.529 1882<br />
.......................................................................<br />
Italien 4.776.884 1907<br />
.......................................................................<br />
Irland 4.617.485 1851<br />
.......................................................................<br />
Storbritannien 4.386.692 1888<br />
.......................................................................<br />
Østrig-Ungarn 4.172.104 1907<br />
.......................................................................<br />
Rusland 3.343.895 1913<br />
.......................................................................<br />
Sverige 1.228.113 1882<br />
.......................................................................<br />
Norge 814.995 1882<br />
.......................................................................<br />
Frankrig 633.807 1851<br />
.......................................................................<br />
Danmark 340.418 1882<br />
.......................................................................<br />
* (Topår er det år, hvor flest udvandrede.)<br />
Du har læst om de mange tusinde, der forlod Danmark. I forhold til<br />
mange andre lande i Europa var der forholdsvis færre danskere, der udvandrede.<br />
I alt emigrerede omkring 60 mio. mennesker fra Europa i tiden<br />
fra 1815 til 1930. De fleste rejste til USA, men en del slog sig også ned i<br />
Canada, Sydamerika og Australien. I oversigten kan du se, hvor mange<br />
der udvandrede fra udvalgte europæiske lande til USA fra 1820 til 1950,<br />
og hvilket år udvandringen var størst.<br />
* I<br />
grupper eller individuelt kan I undersøge udvandringen fra forskellige<br />
europæiske lande. Oplysningerne kan I finde i historiebøger om<br />
de pågældende lande og på internettet. Find bl.a. ud af:<br />
\ Hvilke forhold i landet fik folk til at emigrere (push)?<br />
\ Hvad fik udvandrerne til at rejse til USA (pull)?<br />
\ Hvor slog de sig hovedsageligt ned i USA? (afsæt på et kort)<br />
\ Hvilke erhverv fik de ofte?<br />
\ Hvilke karakteristiske træk er der ved måden, som udvandrernes<br />
efterkommere lever på i dag?<br />
Brug kort, billeder, grafer osv., når I fremlægger resultatet af jeres arbejde<br />
for klassen. I fællesskab kan I drøfte, hvad den europæiske udvandring<br />
fortæller om udviklingen i Europa i perioden.<br />
* I<br />
dag søger titusinder af mennesker fra fattigere områder (både folk<br />
uden for Europa og folk fra de fattigere europæiske lande – især østeuropa)<br />
mod Europa. Brug begreberne push og pull til at sammenligne<br />
denne indvandring med udvandringen fra Europa i 1800-tallet<br />
og første halvdel af 1900-tallet.
Taberne og wesTernfilm<br />
Prærien, som indvandrerne opdyrkede i sidste halvdel af 1800-tallet, var<br />
ikke mennesketom. Her boede en række forskellige indianerstammer, der<br />
hovedsageligt levede af jagt og fiskeri. Indianerne ville ikke frivilligt opgive<br />
deres land. Den amerikanske regering satte hæren ind for at nedkæmpe<br />
indianerne. De såkaldte indianerkrige rasede frem til<br />
1890’erne, hvor de sidste stammer gav op. De over-<br />
levende indianere måtte nu kun være i bestemte<br />
områder (reservater).<br />
* Langt<br />
op i 1900-tallet anså indvandrerne indianerne<br />
for at være primitive og bru<strong>tale</strong>. Det kan bl.a. ses i<br />
amerikanske film om »det vilde vesten«. Efterhånden<br />
ændredes synet på indianerne, og det kom til<br />
udtryk i spillefilm. Find klip fra ældre og nyere westernfilm,<br />
hvor der optræder indianere på, fx http://<br />
video.google.com og http://www.youtube.com.<br />
Analyser, hvordan synet på indianerne og de hvide<br />
har forandret sig. Hvorfor er denne ændring sket?<br />
romaner om udvandring<br />
Branson, Karen: Det banker på døren, Gyldendal 1981<br />
Kartoffelpest og hungersnød hærger i Irland, og tusindvis<br />
vælger at udvandre.<br />
Brekke, Toril: Drømmen om Amerika, Hovedland 2007<br />
Roman om 52 nordmænd, der udvandrer fra Norge i 1825.<br />
Conlon-McKenna, Marita: Den ny verden, Klim 1992<br />
Der er hungersnød i Irland i 1850’erne. Den 13-årige Peggy<br />
udvandrer sammen med sin familie.<br />
Hauger, Torill Thorstad: Amerika, Amerika, Carlsen 1992<br />
Første del af en romanserie om den fattige norske husmandssøn<br />
Andreas, der omkring 1850 rejser til Amerika.<br />
Moberg, Vilhelm: Afrejsen fra Sverige, Special-pædagogisk<br />
forlag 2005. (Bearbejdet udgave)<br />
Sandin, Joan: Den lange rejse til Amerika, Sesam 1984<br />
Roman om Carl Eriks familie, der i 1860’erne har svært<br />
ved at klare sig i Sverige og udvandrer til Amerika.<br />
eksempler på wesTernfilm<br />
The Iron Horse, 1924<br />
Stagecoach, 1939<br />
Drums Along the Mohawk, 1939<br />
My Darling Clementine, 1946<br />
She Wore a Yellow Ribbon, 1949<br />
Rio Grande, 1950<br />
The Searchers, 1956<br />
Cheyenne Autumn, 1964<br />
Little Big Man, 1970<br />
Dances with Wolfes, 1990<br />
47
48<br />
drømmen om det gode liv / udvandringen til amerika i 1800-tallet<br />
»arkiver<br />
hjemmesider<br />
Det danske Udvandrerarkivs database: www.emiarch.dk<br />
Ellis Island Foundations hjemmeside: www.ellisisland.org/<br />
Her kan man søge flere oplysninger om bestemte<br />
personer. Fx hvorfra og med hvilket skib de sejlede fra<br />
Danmark – og hvor lang tid rejsen varede.<br />
at arbejde<br />
med historie<br />
Det danske Udvandrerarkiv har en database, http://www.emiarch.dk,<br />
hvor man kan få detaljerede oplysninger om udvandringen fra Danmark.<br />
Man kan bl.a. søge på navn, stilling, alder, sognet eller amtet folk boede i,<br />
da de ville udvandre, hvilket land og by, de ønskede at rejse til, og hvornår<br />
vedkommende udvandrede. Under menupunktet »Information« er der en<br />
brugsanvisning til hjemmesiden.<br />
* Aftal<br />
i klassen, hvad I ønsker at finde ud af (individuelt eller i grupper).<br />
Det kan fx være:<br />
\ Hvor mange udvandrede fra jeres by (find ud af, hvilke sogne jeres<br />
by består af) i en bestemt periode?<br />
\ Hvor gamle var folk, da de udvandrede?<br />
\ Hvilke erhverv havde udvandrerne typisk?<br />
\ Var der flere kvinder end mænd, der udvandrede?<br />
\ Hvor rejste udvandrerne hen?<br />
\ Find i historiebøger samfundsmæssige forklaringer på udsving i<br />
antallet af udvandrere.<br />
Aftal hvordan oplysningerne skal systematiseres.<br />
Et regneark er ofte anvendeligt. På et kort over USA<br />
kan I markere, hvor udvandrerne fra Danmark især<br />
søgte hen.
AfviGerNe<br />
Jens Aage Poulsen<br />
ê
52 AfviGerNe<br />
sAGeN ADoLf<br />
DYrKoP<br />
en dag i 1713 får flere københavnske præster et chok. i deres kirker finder de<br />
sedler med tekster, der med brug af citater fra bibelen giver præster og kirken<br />
skyld for alverdens ulykker. Ja, selv kongen, Gud og Jesus forhånes.<br />
Præsterne henvender sig til biskoppen,<br />
der straks går til byens<br />
politimester. Denne gudsbespotter<br />
skal fi ndes! Efter kort tid arresterer<br />
politiet synderen, en knapmagersvend<br />
ved navn Adolf Dyrkop.<br />
Dyrkop indrømmer straks. Efter<br />
afhøringen vil politimesteren sætte<br />
d Dårekister blev brugt til psykisk syge i 1600-1700-tallet.<br />
ham i Børnehuset eller et andet<br />
tugthus. Men er det nu også en god<br />
idé? Adolf Dyrkop kan jo påvirke<br />
de andre fanger med sin ugudelighed.<br />
Og måske er Adolf Dyrkop<br />
ramt af vanvid, så han ikke er bevidst<br />
om sine handlinger. Politimesteren<br />
beslutter derfor at lade en<br />
læge undersøge Adolf Dyrkop.<br />
Lægen fi nder ikke noget unormalt<br />
– hverken i Adolf Dyrkops<br />
sind eller på hans legeme. Men<br />
politimesteren er stadig i tvivl om,<br />
hvad der skal ske med fangen.<br />
Har Djævelen ledt Adolf Dyrkop i<br />
vildfarelse, må præsterne få ham<br />
på rette vej igen. Er det af egen fri<br />
vilje, han bespotter Gud, er kun én<br />
straf mulig: Mens han stadig lever,<br />
skal hans tunge skæres af. Bagefter<br />
skal han halshugges, og hans<br />
hoved og tunge sættes på en stage.<br />
Afgørelsen overlades til kongen.<br />
Han bestemmer, at Dyrkop skal<br />
indsættes i Børnehuset i et rum<br />
for sig selv, hvor han skal arbejde
hårdt. Han må kun læse i Bibelen<br />
og ikke være i besiddelse af<br />
hverken pen, blæk eller papir, og<br />
præster skal forsøge at bringe ham<br />
ud af hans vildfarelser.<br />
i DåreKisteN<br />
Efter to år anmoder lederen af<br />
Børnehuset om, at Adolf Dyrkop<br />
bliver løsladt. I Børnehuset har<br />
man forgæves med både prygl og<br />
sult forsøgt at få ham til at arbejde.<br />
Til gengæld har tugthusopholdet<br />
fået ham til at fortryde, at han<br />
har bespottet Gud. Og det er jo det<br />
vigtigste.<br />
Adolf Dyrkop løslades. Men<br />
efter få uger fi nder præsterne igen<br />
ugudelige sedler i kirkerne. Ingen<br />
er i tvivl om, hvem der står bag.<br />
Adolf Dyrkop efterlyses. Dusøren er<br />
god – fi re rigsdaler, så efter få dage<br />
er han atter i politiets varetægt.<br />
Kongen, der er involveret i sagen,<br />
forlanger, at byens to stadslæger<br />
undersøger ham. De går grundigt<br />
til værks og når frem til, at Dyrkop<br />
lider af et voldsomt kolerisk-melankolsk<br />
temperament (se side 61),<br />
som har udløst sindssyge, der kun<br />
bliver værre.<br />
Efter råd fra præsteskabet bestemmer<br />
kongen, at Adolf Dyrkop<br />
skal spærres inde i en dårekiste<br />
på Sankt Hans Hospital. Her skal<br />
han sidde helt isoleret, »så han ikke<br />
får den mindste mulighed for at<br />
forføre eller forarge andre. Han må<br />
hverken have kniv, pen, blæk, papir<br />
eller skadelige bøger.« Inden indsættelsen<br />
i dårekisten bliver Adolf<br />
Dyrkop dog til skræk og advarsel<br />
pisket foran fangerne i Børnehuset.<br />
Men Adolf er ikke sådan at holde<br />
på. To gange fl ygter han fra dårekisten.<br />
En dusør på ti rigsdaler<br />
betyder dog, at han hurtigt fanges.<br />
I 1718 fl ygter han igen. Og denne<br />
gang lykkes fl ugten. Rygtet fortæller,<br />
at han er fl ygtet til Tyskland.<br />
53<br />
b Børnehuset.<br />
Billedet er fra 1749.<br />
d Kagstrygning. Forbryderen<br />
blev bundet til pælen (kagen).<br />
Så blev han eller hun pisket (fi k<br />
stryg) med grene, der havde ligget<br />
i et kar med saltvand. På den<br />
måde sved piskeslagene mere.<br />
Billedet fra 1700-tallet viser<br />
afstraffelse af kvinder, der havde<br />
fået børn uden at være gift.
54<br />
AfviGerNe<br />
tiDstAvLe<br />
..................................................................................................................................................<br />
Beg. af 1200-tallet Skånske Lov og Sjællandske Lov<br />
..................................................................................................................................................<br />
1241 Jyske Lov<br />
..................................................................................................................................................<br />
1286 Erik Klipping myrdes<br />
..................................................................................................................................................<br />
1605 Tugthus i København<br />
..................................................................................................................................................<br />
1620 Tugt- og børnehuset<br />
..................................................................................................................................................<br />
1683 Danske Lov<br />
..................................................................................................................................................<br />
1690-1780 Oplysningstiden<br />
..................................................................................................................................................<br />
1736 Tvungen konfi rmation<br />
..................................................................................................................................................<br />
1853 Horsens Statsfængsel<br />
..................................................................................................................................................<br />
1855 Gammel Bakkehus, Helbredelsesanstalt for idioter<br />
..................................................................................................................................................<br />
1859 Vridsløselille Statsfængsel<br />
..................................................................................................................................................<br />
1872 Charles Darwin: Om Arternes Oprindelse udkommer på dansk<br />
..................................................................................................................................................<br />
1872 Rigsdagen vedtager Fremmedloven<br />
..................................................................................................................................................<br />
1911 Anstalten Livø oprettes<br />
..................................................................................................................................................<br />
1923 Anstalten Sprogø oprettes<br />
..................................................................................................................................................<br />
1929 Sterilisationslov<br />
..................................................................................................................................................<br />
1938 Nazisterne iværksætter eutanasiprogrammet<br />
..................................................................................................................................................<br />
1961 Anstalterne Livø og Sprogø lukkes<br />
..................................................................................................................................................
AGGruND<br />
strAf oG sAMMeNHoLD<br />
Mennesker har altid levet i større<br />
og mindre fællesskaber eller samfund.<br />
Et samfund holdes sammen<br />
af, at deltagerne føler, at de har<br />
noget at være fælles om. Det kan<br />
være sprog, kultur og historie, men<br />
det er også, at man er enige om,<br />
hvordan man opfører sig, hvad der<br />
er rigtigt og forkert, normalt og<br />
unormalt osv.<br />
Til alle tider har samfund haft<br />
love og regler for, hvad der var<br />
normalt, og hvad der var unormalt<br />
og afvigende. Levede man ikke leve<br />
op til reglerne, greb samfundet ind<br />
over for vedkommende. At bryde<br />
reglerne blev nemlig opfattet som<br />
en trussel mod samfundet. Samtidig<br />
styrkede det følelsen af at høre<br />
sammen, hvis samfundet havde<br />
enkelte afvigere, der ikke levede op<br />
til reglerne, og som samfundet derfor<br />
mere eller mindre havde lukket<br />
ude af fællesskabet.<br />
Samfundets straffe har været<br />
forskellige og har ændret sig i<br />
tidens løb. I de fl este tilfælde var<br />
den værste straf at blive udstødt af<br />
fællesskabet. Straffen kendes bl.a.<br />
som at være dømt fredløs. Ofte har<br />
formålet med straffen været at<br />
hævne sig og at virke afskrækkende<br />
og dermed få andre i samfundet<br />
til at overholde love og regler.<br />
c Tegning af en nyfødt pige i en bog<br />
fra 1625. Hun led åbenbart af, hvad<br />
lægerne i dag kalder Hydrocefalus (vand<br />
i hovedet). Forfatteren til bogen mente,<br />
at pigen var et tegn fra Gud om, at han<br />
ikke brød sig om, at de velhavende kun<br />
var optaget af modetøj og var begyndte<br />
at gå med høje parykker.<br />
De uNorMALe<br />
Alle samfund har også haft bestemte<br />
opfattelser af, hvordan et<br />
normalt menneske så ud, tænkte<br />
og handlede – og derfor også, hvornår<br />
et menneske var unormalt og<br />
en afviger. Synet på, hvem der var<br />
afviger, har ændret sig. Følgende<br />
grupper blev tidligere anset for at<br />
være afvigere: kriminelle, psykisk<br />
syge (tidligere: sindssyge), udviklingshæmmede<br />
(tidligere: evnesvage<br />
eller åndssvage), invalider,<br />
homoseksuelle, spedalske, alkoholikere,<br />
prostituerede.<br />
I gamle dage mente man, at afvigelser<br />
var medfødte, dvs. dårlige<br />
egenskaber man havde arvet fra<br />
sine forældre. I de sidste 50-60 år<br />
har man lagt større vægt på omgivelsernes<br />
betydning for en række<br />
afvigelser.<br />
Når et barn bliver født nu om<br />
dage, undersøger en læge, om<br />
det er sundt og rask. Er det ikke<br />
tilfældet, forsøger man at behandle<br />
barnet. Selv hvis barnet har meget<br />
alvorlige handicap, forsøger man at<br />
få det til at overleve. I 1800-tallet<br />
55<br />
var antallet af børn, der var født<br />
med større eller mindre handicap<br />
forholdsvis mindre end i dag.<br />
Mange døde kort tid efter fødslen.<br />
For familien var det både en skam<br />
og gav store problemer at have et<br />
handicappet barn. Det var derfor<br />
ikke ualmindeligt, at man lod barnet<br />
dø.<br />
Indtil 1600-tallet blev en nyfødt<br />
»synet« af kvinder, der havde forstand<br />
på at se, om det var normalt.<br />
Var det ikke tilfældet – og barnet<br />
ikke døde af sig selv – blev det<br />
måske »sat ud«, dvs. lagt på møddingen<br />
eller i skoven til hunde og<br />
vilde dyr.
56<br />
AfviGerNe<br />
Man havde forskellige forklaringer<br />
på, hvorfor nogle børn blev<br />
født med handicap. Indtil for 4-500<br />
år siden troede mange, at det var<br />
djævle, trolde eller andre underjordiske<br />
væsener, der – uden at kvinden<br />
vidste det – havde gjort hende<br />
gravid. De underjordiske kunne<br />
også fi nde på at tage et nyfødt<br />
barn og lægge deres eget afkom i<br />
vuggen i stedet. Et sådant væsen<br />
blev derfor kaldt en skifting – og<br />
et sådant uhyggeligt væsen måtte<br />
man naturligvis skille sig af med.<br />
Andre – især mange præster –<br />
mente, at unormale fødsler var et<br />
tegn, et varsel eller måske endda<br />
en straf fra Gud. I 1588 fødtes i<br />
Odense et barn uden arme og ben.<br />
Det skete samtidig med, at kongen<br />
Frederik 2. var i byen, hvor han<br />
blev syg. Få dage efter døde kongen.<br />
Ingen var i tvivl om, at den<br />
d Ane Dorthe Madsen – 26 år. Arresteret<br />
af politiet i Odense for at være et »løsagtigt<br />
fruentimmer«. Fotoet er fra 1867.<br />
handicappede nyfødte var et varsel<br />
herom.<br />
Velfungerende mennesker kan<br />
også blive alvorligt psykisk syge,<br />
og man kan pådrage sig en »sen«<br />
hjerneskade som følge af en ulykke<br />
eller sygdom. Måske er de blevet<br />
så handicappede, at de ikke kan<br />
klare sig selv og må indlægges på<br />
en institution eller på anden måde<br />
få hjælp og behandling fra det<br />
offentlige. I gamle dage blev disse<br />
»afvigere« set som et problem og<br />
endda en trussel mod samfundet.<br />
Man prøvede måske at gøre dem<br />
raske med urter, som man mente<br />
havde helbredende egenskaber.<br />
Eller man forsøgte sig med en operation<br />
for at få det onde, der var<br />
skyld i sygdommen, ud.<br />
Opfattelsen af, hvem der var<br />
afviger, har ændret sig i tidens løb.<br />
Det sker, når samfundet og dets<br />
normer forandrer sig. I første halvdel<br />
af 1900-tallet havde læger og<br />
psykiatere en type af afvigere, som<br />
de omtalte som moralske åndssvage.<br />
Der var typisk kvinder, der ikke<br />
var gift, men som havde seksuelt<br />
samkvem med forskellige mænd,<br />
og som ofte havde fået børn uden<br />
for ægteskabet. Prostituerede blev<br />
regnet til denne gruppe. Den rummede<br />
også kvinder, som samfundet<br />
og myndighederne mente, havde et<br />
umoralsk forhold til mænd. Nogle<br />
af de såkaldte moralsk åndssvage<br />
kvinder blev anbragt på Sprogø.<br />
I Danmark blev homoseksualitet<br />
langt op i 1950’erne anset for at<br />
være en sygelig afvigelse, som man<br />
måtte forsøge at helbrede.<br />
sProGø<br />
Fra 1923 til 1961 havde åndssvageforsorgen<br />
en afdeling for kvinder på<br />
Sprogø. Deres »handicap« var dog<br />
mere, at de »rendte efter mænd«, end<br />
at de faktisk var mentalt handicappede.<br />
MAGteN oG AfviGerNe<br />
De, der har haft magten i samfundet,<br />
har bestemt lovene og haft<br />
afgørende indfl ydelse på, hvad der<br />
var normalt og unormalt. På den<br />
måde har magthaverne forsøgt at<br />
opdrage borgerne i en bestemt retning,<br />
dvs. hvordan de skulle opføre<br />
sig for at være nyttige borgere i<br />
samfundet – og hvad det ville sige<br />
at være unyttig og ikke-egnet.<br />
Hvilke grupper et samfund har<br />
defi neret som afvigere, og hvordan<br />
samfundet har behandlet dem,<br />
fortæller derfor meget om det<br />
pågældende samfund. Det følgende<br />
handler især om, hvordan det<br />
danske samfund har opfattet og<br />
behandlet sindssyge (psykisk syge),<br />
åndssvage (mentalt retarderede) og<br />
kriminelle i forskellige historiske<br />
perioder.
d I første halvdel af 1900-tallet blev de såkaldte moralsk åndssvage kvinder anbragt på Sprogø. På fotoet fra 1958 vinker kvinderne<br />
farvel til nogle læger – nogle af de få besøg, der var tilladt.<br />
57
58<br />
AfviGerNe<br />
d I 1286 blev kong Erik Klipping (1259-86) myrdet. Ved retssagen beskyldte enkedronning Sambiria ni stormænd for drabet. De<br />
sværgede på, at de var uskyldige. Men dronningen fik 36 mænd til at sværge på, at de ni var morderne. Sagen var afgjort, og de ni<br />
blev dømt fredløse. Otto Baches maleri De sammensvorne rider fra Finderup efter mordet på Erik Klipping Skt. Cæcilienat fra 1882<br />
viser malerens udlægning af historien.<br />
DeLeMNe 1<br />
sLæGteNs ANsvAr<br />
I dag løser det offentlige (staten og<br />
kommunerne) en række opgaver i<br />
samfundet. Sådan var det ikke for<br />
600-800 år siden. Dengang bestod<br />
staten af kongen sammen med en<br />
mindre forsamling af stormænd<br />
og kirken. Staten (kongemagten)<br />
sørgede for at holde fjenderne ude,<br />
og for at der var nogenlunde fred i<br />
landet. I 1200-tallet begyndte kongemagten<br />
at bestemme lovene og<br />
hvilke straffe, der skulle idømmes,<br />
hvis folk ikke overholdt dem. Men<br />
der var ikke noget politi til, og kongemagten<br />
tog sig ikke af de mennesker,<br />
der fx på grund af sygdom<br />
ikke kunne klare sig selv.<br />
Blev man overfaldet, røvet eller<br />
udsat for en anden forbrydelse,<br />
måtte man selv som offer – evt.<br />
med hjælp fra ens slægt og venner<br />
– prøve at få sagen bragt for tinget.<br />
Blev den anklagede dømt, var det i<br />
begyndelsen anklageren, dvs. ofret,<br />
der havde ansvaret for, at dommen<br />
faktisk blev ført ud i livet. I løbet<br />
af middelalderen fik kongeligt<br />
udnævnte ombudsmænd dog denne<br />
opgave.<br />
Sagerne blev ikke efterforsket,<br />
og der blev ikke ført bevis for tinget.<br />
Ved alvorlige forbrydelser som<br />
drab, voldtægt og hærværk med
virkede derfor sandemænd. Det var<br />
særlige embedsmænd, som skulle<br />
aflægge ed på, om den anklagede<br />
var skyldig eller ej. De mest almindelige<br />
domme var bøder. For grove<br />
forbrydelser var der dødsstraf, eller<br />
man kunne blive dømt fredløs. Men<br />
der var ingen fængsler.<br />
tiNGet<br />
Tinget var en slags domstol. Her blev<br />
uoverensstemmelser afgjort, og tinget<br />
afsagde domme. I løbet af middelalderen<br />
kom der hen ved 200 tingsteder<br />
i Danmark. De dækkede en købstad<br />
(byting) eller et område (herreds- eller<br />
birketing). Efterhånden opstod der<br />
også fem-seks landsting, der dækkede<br />
dele af landet.<br />
.................................................<br />
LoveNe<br />
Landsdelene havde forskellige love,<br />
som først i 1200-tallet blev skrevet<br />
ned. Sjællandske og Skånske Lov er fra<br />
begyndelsen af 1200-tallet, og Jyske<br />
Lov er fra 1241. Før lovene blev skrevet<br />
ned, havde hvert ting såkaldte lovsigemænd.<br />
Det var mænd, som kunne<br />
huske lovene, og som også huskede,<br />
hvordan tinget før havde dømt i tilsvarende<br />
sager.<br />
I løbet af middelalderen fik mange<br />
købstæder deres egne bylove, der<br />
kunne være forskellige fra købstad til<br />
købstad.<br />
d Tingets medlemmer sidder på »tingstokken«<br />
og hører på de to parter, der<br />
fremfører deres syn på sagen. Billedet er<br />
fra begyndelsen af 1500-tallet.<br />
*<br />
KiLDe 1 / JYsKe Lov oG strAffeNe<br />
Jyske Lov fra 1241 beskriver en række forbrydelser og straffene<br />
herfor. Den hyppigste straf var bøde, men for særligt grove<br />
lovovertrædelser som at hævne sig med drab blev man dømt til<br />
døden eller dømt fredløs. Kunne eller ville den dømte ikke be<strong>tale</strong><br />
bøden, skulle hans familie be<strong>tale</strong>.<br />
Dengang gik alle mænd med våben. Jyske Lov har en del<br />
bestemmelser om, hvad bøden er for at hugge arme, ben og fingre<br />
af – eller på anden måde at have lemlæstet en anden.<br />
Her gengives kort nogle eksempler på andre forseelser og<br />
straffene herfor.<br />
Om fredløshed:<br />
»Bliver en mand svoret fredløs […], da skal han flygte ud af landet<br />
[…]«<br />
Om tyveri:<br />
»Hvis en mand rejser en tyverisag mod en anden mand og griber<br />
ham med noget (af det stjålne) på sig, skal han binde det på hans<br />
ryg og føre ham til tinget og overgive ham til kongens ombudsmand.«<br />
Hvad en tyv kan hænges for:<br />
»Har han stjålet for en værdi af en halv mark* eller mere, da kan<br />
ombudsmanden hænge ham uden dom […]«<br />
Falskmøntneri:<br />
»Hvis en mand begår falsk, da skal kongen have hans hånd<br />
(hånden skal hugges af), og den, der fik falske penge, skal have<br />
erstatning.«<br />
At bedrive hor:<br />
Det eneste sted, Jyske Lov giver mulighed for hævn, er ved utroskab.<br />
Kun manden har dog mulighed for at hævne sig, hvis han<br />
griber en anden mand og konen på fersk gerning:<br />
»(Dræber ægtemanden den mand, der er sammen med konen,<br />
i ægtesengen) […] da skal han tage dyne og lagen, som han blev<br />
dræbt i, blodige til tinget med to mænds vidnesbyrd om, at han<br />
blev dræbt i horsengen og ikke andetsteds. Da skal han (den<br />
dræbte) ligge uden for kirkegården og på sine egne gerninger<br />
(dvs. han bliver ikke begravet på kirkegården) […]«<br />
* Svarer nogenlunde til værdien af en ko.<br />
(Kilde: Jyske Lov)<br />
59
60<br />
AfviGerNe<br />
AfviGerNe<br />
I middelalderen skelnede man ikke<br />
mellem sindssyge og åndssvage.<br />
Ligesom andre personer med andre<br />
former for handicap og sygdomme<br />
var de familiens ansvar. Og det<br />
var dens ansvar, hvis de sindssyge<br />
eller åndssvage familiemedlemmer<br />
lavede ballade, overfaldt eller<br />
ødelagde andres ting.<br />
De sindssyge og åndssvage hjalp<br />
lidt til på gården. Blev de for voldsomme<br />
og ustyrlige, måtte man<br />
binde dem eller på anden måde<br />
gøre dem uskadelige. Kunne eller<br />
ville familien ikke tage sig af den<br />
sindssyge og åndssvage, blev den<br />
syge jaget bort og overladt til sig<br />
selv. De fleste døde snart af sult,<br />
kulde eller sygdom. Enkelte kom<br />
til at bo på Sankt Jørgensgårde<br />
eller Helligåndshuse, som kirken<br />
nogle steder oprettede til de spedalske.<br />
*<br />
KiLDe 2 / Hvis eN MAND bLiver GAL<br />
d Kunne man ikke klare sig selv, og hvis familien heller ikke hjalp,<br />
måtte man tigge. Billedet af tiggerne er fra 1568.<br />
Uddrag af Sjællandske Lovs bestemmelse om en mand, der mister forstanden (bliver psykisk<br />
syg eller mentalt handicappet)<br />
»Hvis en mand mister sin forstand, skal hans bror eller nær slægtning […] tage de bedste<br />
mænd med til tinget. Her skal de bekendtgøre, at manden ikke har sin fulde forstand, og at<br />
han (broren eller slægtningen) vil tage vare på hans gerninger og tage ansvaret herfor*.<br />
[…]<br />
Slår han nogen mand, stjæler eller dræber, da skal han (broren eller slægtningen), der blev<br />
hans værge, bøde lige så meget derfor, som hvis han selv (værgen) havde gjort det.<br />
Bliver han så gal, at han (værgen) ikke kan styre ham uden at have ham i hæfte**, da skal<br />
han (værgen) bekendtgøre det på tinget og rådføre sig med tingmændene om en løsning.«<br />
* Broren eller slægtningen overtager myndigheden over manden og bliver hans værge.<br />
** Lukket inde eller bundet.<br />
(Kilde: Sjællandske Lov)
sANKt JørGeNsGårDe<br />
Spedalskhed var en frygtet,<br />
smitsom og uhelbredelig sygdom<br />
i middelalderen. En del af de syge<br />
boede på Sankt Jørgensgårde. På<br />
grund af smittefaren var de som<br />
regel bygget uden for byen.<br />
............................................<br />
At være GAL<br />
Ordet »gal« kommer fra det<br />
gamle nordiske »galder«, der betød<br />
»at skrige«. At blive gal betød,<br />
at man var blevet sindssyg. Folk<br />
kunne blive »bindegale«, dvs. så<br />
sindssyge, at det var nødvendigt<br />
at binde dem.<br />
De fire eLeMeNter<br />
Hvorfor sYGDoM?<br />
Man mente, at menneskekroppen<br />
rummede fire væsker. I en sund og<br />
rask var der balance mellem disse<br />
væsker. Sygdom skyldtes derfor, at<br />
der var opstået en ubalance.<br />
Lægen stillede diagnosen ved<br />
bl.a. at undersøge urinens farve,<br />
smag og bundfald. For at få den<br />
syge helbredt, måtte balancen mellem<br />
væskerne i kroppen genoprettes.<br />
Det kunne ske ved at ændre<br />
kosten, ved bade og massage. Desuden<br />
brugte man medicin, der var<br />
fremstillet af bestemte urter, dyr<br />
eller mineraler. Denne opfattelse<br />
af sundhed og sygdom var en del<br />
af Læren om de fire elementer, der<br />
stammede fra oldtidens Grækenland.<br />
ElEmEnt Jord Luft Vand Ild<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
Årstid Efterår Forår Vinter Sommer<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
VæskEr Sort galde Blod Slim Gul galde<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
OrganEr Milten Hjertet Hjernen, blæren Leveren, maven<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
karaktEr Kold, tør Varm, fugtig Kold, fugtig Varm, tør<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
kValitEtEr Sur Sød Salt Bitter<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
liVsaldrE Mand Dreng Olding Ung mand<br />
Godmodig, forsagt, Indtagende, leger, Bedrøvet, glemsom, Opfarende, heftig,<br />
sygelig, mørklødet ler, rødmosset, falmet bleg, lyshåret<br />
rødblond<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
tEmpEramEntEr Melankolsk Sangvinsk Flegmatisk Kolerisk<br />
Meget trist humør, Ubekymret, glad, Påfaldende rolig, Opfarende, hidsig<br />
nedtrykt, depression sorgløs upåvirket (ligeglad)<br />
.....................................................................................................................................................................<br />
c I 1574 lavede en tysk kunstner dette<br />
billede af de fire temperamenter.<br />
61<br />
En anden forklaring på sygdom<br />
var, at den syge var besat af onde<br />
ånder. Kirken fortalte, at Gud havde<br />
skabt alt og styrede livet på Jorden.<br />
Men der var også en Djævel. Han<br />
havde været en engel, men havde<br />
gjort oprør mod Gud. Derfor blev<br />
han smidt ud af Himlen, og han slog<br />
sig ned i Helvede. Djævelen prøvede<br />
at ødelægge det, Gud havde skabt.<br />
Til at hjælpe sig med at lave sygdom<br />
og ulykker havde han millioner af<br />
smådjævle, dæmoner og onde ånder.<br />
De onde ånder kunne besætte mennesker<br />
og gøre dem syge. At man var<br />
besat var ofte forklaringen på sindssyge<br />
og åndssvaghed.<br />
Ved hjælp af særlige ritualer<br />
kunne præster og munke forsøge at<br />
jage den onde ånd ud af den besatte<br />
krop.<br />
*<br />
KiLDe 3 / b<br />
Skemaet viser en forenklet fremstilling af<br />
Læren om de fire elementer. Teorien blev<br />
grundlagt i Grækenland i 400-tallet f.v.t.<br />
Den blev udviklet i de følgende århundreder,<br />
og dele af den var faktisk i brug op i<br />
1800-tallet.
62<br />
AfviGerNe<br />
*<br />
KiLDe 4 / d<br />
En mand er besat af onde ånder,<br />
som en biskop driver ud. Billedet<br />
er fra 1400-tallet. *<br />
KiLDe 5 / HeNriK HArPestreNGs råD<br />
Kong Erik Plovpennings livlæge, Henrik Harpestreng (d. 1244), skrev<br />
flere læge- og urtebøger. Heri findes bl.a. disse råd om behandling af<br />
galskab (sindssyge og åndssvage):<br />
Julerose (Helleborus)<br />
»Den dur for galskab, der kommer af ond væske, af et koldt og tørt blod.<br />
Den (julerosen) skal koges til vælling og indtages som sådan eller irørt<br />
en æggeblomme, da gavner det dem, der er fra vidløse (fra forstanden).«<br />
»[…] hvis nogen bliver afsindig […] tag sennep og honning, æggeblomme<br />
og bynkefrø og stød det med vin og laurbær. Gør derefter plaster<br />
(klude gennemvædet af blandingen). Lad hans hoved rage. Bind plasteret<br />
om hovedet med en klud. Det skal han have på et døgn. Lav derefter<br />
en blanding af bynke, malurt, hvid marube. Kog den godt. Vask hans<br />
hoved godt og varmt med blandingen. Bind derefter et plaster om hans<br />
hoved, og læg ham i seng. Det skal gøres i tre dage. Med Guds hjælp<br />
bliver han helbredt.«
*<br />
KiLDe 6 / rAseri oG viLDeLse<br />
Henrik Smid (ca. 1495-1563) blev født i Malmø og skrev flere bøger om<br />
sygdom. Bl.a. beskrev han ukontrolleret raseri og vildelse sådan:<br />
»Raseri og vildelse kommer af en hed byld, som vokser i hjernens hinde.<br />
Den kommer af mad og drikke, som er af hed (varm) natur. Maven kan<br />
ikke fordøje eller fortære den. Den ligger derfor og rådner i maven og<br />
farer op til hovedet, hvorfor hovedet og hjernen bliver skrøbelig.«<br />
*<br />
KiLDe 7 / b<br />
63<br />
For at helbrede sindssyge<br />
brugte man i sjældne tilfælde<br />
operation. På billedet fra slutningen<br />
af 1400-tallet foretager<br />
en læge trepanering (skærer<br />
hul i kraniet) for at fjerne<br />
det onde, der har fremkaldt<br />
sygdommen.
*afvigerne<br />
64<br />
SpørgSmål til kilderne<br />
kilde 1<br />
* Jyske<br />
* Hvad<br />
Lov giver hverken en gift kvinde lov til at hævne sig eller få<br />
ægtemanden straffet, hvis hun opdager, at han er utro. Hvad kan<br />
grunden være til det?<br />
mener du om retfærdigheden i middelalderens love, domme og<br />
straffe? Giv eksempler.<br />
kilde 2<br />
*<br />
Hvem<br />
*<br />
Hvilke<br />
*<br />
Giv<br />
havde ansvaret for samfundets afvigere i middelalderen?<br />
problemer tror du, at det kunne give?<br />
tre grunde til, at staten (kongemagten) ikke oprettede institutioner<br />
til afvigerne?<br />
kilde 3 + 5<br />
*<br />
Beskriv<br />
*<br />
Billedet<br />
*<br />
Er<br />
*<br />
Forklar<br />
sammenhængene i Læren om de fire elementer.<br />
skal illustrere de fire temperamenter.<br />
– Undersøg, hvad de enkelte dele i billedet skal illustrere eller symbolisere.<br />
– Hvad skulle ændres, hvis du skulle afbilde de fire temperamenter i dag?<br />
temperamenterne stadig dækkende for, hvordan mennesker kan<br />
være – eller skal der i dag være andre betegnelser? Begrund.<br />
Harpestrengs råd (kilde 5) ud fra Læren om de fire elementer.<br />
kilde 4<br />
*<br />
Hvilke<br />
*<br />
Nævn<br />
*<br />
Mange<br />
grunde kan der være til, at man troede, at sygdom skyldtes, at<br />
den syge var besat af onde ånder?<br />
eksempler på, at troen på eksorcisme (at en person kan være besat<br />
af ånder, der må uddrives) stadig findes.<br />
gyserfilm handler om onde ånder, der besætter folk og giver dem<br />
særlige – ofte uhyggelige – egenskaber. I slutningen af filmene får<br />
heltene ofte uskadeliggjort det onde. Nævn eksempler.<br />
kilde 6 + 7<br />
*<br />
Læs<br />
*<br />
Se<br />
kilde 6. Prøv at forklare, hvorfor man mente, at trepanering kunne<br />
helbrede sindssyge og åndssvage.<br />
kilde 7. Hvilken opgave har hver af de fire personer?
DeLeMNe 2<br />
Du sKAL være NYttiG<br />
– eLLers …<br />
Fra midten af 1600-tallet fik de<br />
fleste stater i Europa enevældigt<br />
styre, dvs. at al magt blev samlet<br />
hos en konge, fyrste eller kejser.<br />
Man mente, at den enevældige styreform<br />
var Guds vilje. Derfor talte<br />
man om en konge af »Guds nåde«.<br />
Det var vigtigt, at staten (den<br />
enevældige hersker) rådede over<br />
en stærk hær og flåde. Kun på den<br />
måde kunne staten vise sin styrke<br />
over for nabolandene og forhindre<br />
deres konger i at forsøge at udvide<br />
deres rige gennem en erobringskrig.<br />
Det var dyrt at opretholde et<br />
stærkt militær. Derfor opkrævede<br />
kongerne stadigt større skatter af<br />
befolkningen.<br />
For at kunne be<strong>tale</strong> mere i skat<br />
måtte folk arbejde mere effektivt.<br />
Dengang var man tvunget til at<br />
gå i kirke, og præsterne fungerede<br />
som kongemagtens lokale embedsmænd.<br />
Præsterne fik besked på at<br />
formane menigheden om, at hårdt<br />
arbejde var Guds vilje. »I dit ansigts<br />
sved skal du tjene dit brød,«<br />
stod der jo i Bibelen.<br />
I 1736 indførte Christian 6.<br />
(1730-46) tvungen konfirmation.<br />
Reelt var det en hård eksamen<br />
i, hvordan man skulle leve som<br />
kristen. Under konfirmationsforberedelsen<br />
terpede konfirmanderne<br />
bl.a., at det var en kristen pligt<br />
blindt at adlyde myndighederne og<br />
dem, man arbejdede for. Kun hvis<br />
man var konfirmeret, fik man rettigheder<br />
i samfundet. Bl.a. kunne<br />
man fæste en gård og blive gift.<br />
d Et tysk træsnit fra 1500-tallet viser forskellige strafmetoder,<br />
bødlen kunne udføre.<br />
65
66<br />
AfviGerNe<br />
PisKeNs tiD<br />
Tiden fra omkring 1500 til 1800 er<br />
blevet kaldt Piskens store tid. Man<br />
mente, at straf var en nødvendig,<br />
forebyggende metode – og ikke kun<br />
en straf, fordi man havde gjort noget<br />
forkert. I begyndelsen af 1700-tallet<br />
skrev en præst, at han tæskede sine<br />
børn hver lørdag formiddag. Enten<br />
havde de jo gjort noget, de ikke<br />
måtte, i ugens løb – eller også ville<br />
de gøre det i den næste.<br />
Også befolkningen fik pisken at<br />
mærke. I 1683 indførte Christian<br />
5. (1670-99) Danske Lov. Danske<br />
Lovs straffe for forbrydelse var mere<br />
bru<strong>tale</strong> end tidligere. Straffene var<br />
inspireret af Det Gamle Testamente.<br />
Her var der bestemte straffe til<br />
bestemte forbrydelser. Motivet eller<br />
omstændighederne ved forbrydelsen<br />
spillede ingen rolle.<br />
Straffene var bru<strong>tale</strong>, og afstraffelsen<br />
foregik offentligt. For alvorlige<br />
forbrydelser som drab blev<br />
straffen et kristent ritual. Det har<br />
historikeren Michel Foucault (1926-<br />
84) givet denne forklaring på: Den<br />
enevældige konge havde bestemt<br />
lovene. Og på grund af lovene var<br />
der lykke og harmoni i landet. Forbryderen<br />
ødelagde denne harmoni<br />
og skabte kaos. Dermed angreb han<br />
også kongens magt. Og da kongen<br />
var indsat efter Guds nåde, var<br />
forbrydelsen også en krænkelse af<br />
Gud. Ved at myndighederne straffede<br />
forbryderen, fx ved at lemlæste<br />
og halshugge ham eller hende, blev<br />
harmonien og kongens magt genoprettet.<br />
Præsten var en vigtig person<br />
ved henrettelserne. På den måde<br />
viste man forbindelsen mellem Gud<br />
og det enevældige styre. Straffene<br />
virkede også afskrækkende.<br />
*<br />
KiLDe 8 / e<br />
Christian 7. (1766-1808) var sindssyg. I 1768 ansatte han Johan Friedrich Struensee<br />
(1737-72) som sin livlæge. Struensee nøjedes ikke med at behandle kongens<br />
sygdom. Han begyndte også at blande sig i, hvordan landet skulle styres. Og kongen<br />
lod ham gøre det. Efter et par år var det reelt Struensee, der havde magten. Han<br />
blev også dronningens elsker. Efterhånden fik folk i regeringen og ved hoffet nok.<br />
De fik kongen til at skrive under på, at Struensee skulle arresteres. I 1772 blev han<br />
og hans medhjælper Enevold Brandt (1738-72) dømt for majestætsfornærmelse,<br />
henrettet og lagt på hjul og stejle.<br />
d Struensee og Brandt henrettes, og deres kropsdele lægges på hjul og stejle (pælene<br />
i baggrunden, hvor kropsdele blev lagt på hjulene, og hovederne sat på stager).
c Tatere på den jyske hede. Nogle af<br />
dem tjente lidt penge ved at slibe folks<br />
knive og sakse. Her er en omvandrende<br />
skærsliberfamilie ved at tilberede en<br />
gås, de har stjålet.<br />
*<br />
KiLDe 9 /<br />
DANsKe Lov<br />
Danske Lov fra 1683<br />
havde en straf for hver<br />
forbrydelse. Her er nogle<br />
eksempler:<br />
Spotte Gud eller Bibelen:<br />
Forbryderes tunge skæres<br />
af. Herefter halshugges<br />
han, og tungen sættes på<br />
en stage.<br />
Udøve trolddom:<br />
Den skyldige brændes<br />
levende på et bål. Tungen<br />
skæres ud. Halshugges.<br />
Voldtægt:<br />
Dødsstraf.<br />
Majestætsfornærmelse:<br />
Højre hånd hugges af.<br />
Kroppen parteres og lægges<br />
på hjul og stejle. Hovedet<br />
sættes på en stage.<br />
Mord:<br />
Dødsstraf.<br />
Tyveri:<br />
Miste sin hud (pisk).<br />
(Kilde: Danske Lov)<br />
De uDstøDte<br />
Historikerne regner med, at 5-10 %<br />
af befolkningen i 1600- og 1700-tallet<br />
var uden for samfundet. Det var<br />
krøblinge, krigsinvalider, enlige<br />
kvinder, psykisk syge, åndssvage,<br />
forældreløse og alkoholikere, som<br />
familien ikke tog sig af, deserterede<br />
fra militæret eller mennesker,<br />
som var stukket af for at undgå en<br />
straf. Disse udstødte strejfede om<br />
og hutlede sig igennem ved tiggeri,<br />
småkriminalitet og måske lidt<br />
arbejde i ny og næ. En del holdt til<br />
i øde hedeegne i Vestjylland, hvor<br />
de var uden for myndighedernes<br />
rækkevidde. Her gik de under<br />
betegnelsen rakkere eller tatere.<br />
De var frygtede, når de i grupper<br />
opsøgte en gård eller landsby og<br />
krævede penge.<br />
Også i andre lande var det et<br />
problem, at de udstødte strejfede<br />
67<br />
frit omkring. I England forsøgte<br />
man allerede i 1500-tallet at løse<br />
det ved at indfange de udstødte<br />
og indsætte dem i såkaldte »Bridewells«<br />
og tugthuse. Her skulle de<br />
arbejde hårdt, og de blev straffet,<br />
hvis de ikke var lydige.<br />
I de følgende århundreder<br />
begyndte man at spærre de udstødte<br />
inde i anstalter, hvor de blev<br />
tvunget til at arbejde på anstaltens<br />
værksteder. De indespærrede fik<br />
ingen løn, kun kosten. Målet var,<br />
at anstalterne skulle give overskud.<br />
Ved at spærre de udstødte<br />
inde var de ikke længere en trussel<br />
mod samfundet. Det virkede også<br />
opdragende, mente man. Folk<br />
kunne se, hvad der skete med mennesker,<br />
der levede i lediggang og<br />
ikke arbejdede flittigt til gavn for<br />
samfundet.
68<br />
d Arbejdsanstalterne Bridewells var opkaldt efter palæet af samme navn, som den<br />
engelske konge Edvard 6. (1547-53) i 1553 forærede til London by, så den kunne<br />
oprette en anstalt til hjemløse børn, prostituerede og andre »umoralske« kvinder.<br />
Billedet af sovesalen er fra midten af 1700-tallet.<br />
børNeHuset<br />
Blev oprettet i 1663 som en videreførelse<br />
af Christian 4.s Tugt- og<br />
Børnehuset, der blev lukket i 1649.<br />
Det var en tvangsarbejdsanstalt,<br />
hvor omstrejfere og småkriminelle<br />
blev indsat. I 1790 blev institutionen<br />
gjort til en ren straffeanstalt<br />
under navnet Tugt-, Rasp- og<br />
Forbedringshuset.<br />
ArbeJDsANstALter<br />
I andre lande blev man inspireret<br />
af England. I 1605 oprettede<br />
Christian 4. (1588-1648) et tugthus<br />
midt i København. Heri ville man<br />
indsætte voksne omstrejfere, »som<br />
[…] tigge og trygle og ikke med deres<br />
hænders arbejde ville fortjene<br />
føden.«<br />
Mange omstrejfere var børn. I<br />
1620 besluttede kongen, at de skulle<br />
have deres egen arbejdsanstalt,<br />
Tugt- og Børnehuset. Her skulle de<br />
ikke kun arbejde, men også lære<br />
et håndværk, så de som voksne<br />
kunne klare sig selv. Det blev ingen<br />
succes. Hygiejnen var elendig,<br />
og mange af børnene blev syge og
*<br />
KiLDe 10 / c<br />
Private kunne leje en indsat til at udføre et<br />
hårdt arbejde. De indsatte blev kaldt slaver,<br />
fordi de arbejdede i lænker. Manden i midten<br />
viser med stokken, hvor slaven skal feje.<br />
Til venstre med den trekantede hat står en<br />
politibetjent. Til højre ses to vægtere.<br />
døde. I 1739-40 blev der opført et<br />
nyt såkaldt Børnehus i København.<br />
Her blev tiggere, omstrejfere og<br />
»letfærdige kvindfolk« (prostituerede)<br />
indsat, hvor de skulle fremstille<br />
tøj. Men her var også forbrydere,<br />
der afsonede en frihedsstraf. De<br />
raspede (filede) træ til at fremstille<br />
farve af. Børnehuset var bygget til<br />
at kunne rumme 500 indsatte. Det<br />
var altid overfyldt. Forholdene og<br />
kosten var elendige. De indsatte<br />
smittede hinanden med alvorlige<br />
sygdomme. Fra nytår til juli 1772<br />
døde i alt 260 af de indsatte.<br />
Bremerholm var et kongeligt<br />
skibsværft ved København. Her<br />
blev i 1658 indrettet en særlig<br />
afdeling, hvor forbrydere, omstrejfere<br />
og andre udstødte arbejdede i<br />
lænker. Efterhånden kom der også<br />
tugthuse i provinsen. Fx fik Møn<br />
et tugthus i 1740, Viborg i 1743 og<br />
Odense i 1753.<br />
En del af de indsatte på tvangsarbejdsanstalterne<br />
var sindssyge<br />
eller åndssvage. Anstalterne skulle<br />
producere varer så effektivt som<br />
muligt. Men især sindssyges evne<br />
til at arbejde var svingende, og nogen<br />
kunne slet ikke arbejde – uanset<br />
hvor meget man straffede dem.<br />
De sindssyge måtte altså udskilles<br />
og anbringes på særlige anstalter.<br />
*<br />
KiLDe 11 / forHoLD i børNeHuset<br />
Johan Clemens Tode (1736-1806) var læge i kvarteret,<br />
hvor Børnehuset lå. Han skrev bl.a. følgende om<br />
forholdene i Børnehuset:<br />
»Da jeg kom til Børnehuset, var hen imod 150 syge.<br />
En højstforgiftig forrådnelsesfeber rasede der. De<br />
elendige mennesker, som tiggede, blev taget fra gaden<br />
og ført derhen (i Børnehuset). Men mange døde,<br />
før de nåede at komme på sygestuen.«<br />
69
70<br />
AfviGerNe<br />
*<br />
KiLDe 14 / d<br />
Sindssyg lænket på en anstalt i London.<br />
Billedet er fra 1815.<br />
*<br />
KiLDe 12 / forHoLDeNe På sANKt HANs<br />
Historikeren Niels Ditlev Riegels (1755-1802) skrev i 1788 bl.a.<br />
følgende om forholdene på Sankt Hans Hospital:<br />
»Bygningerne […] var rådne og faldefærdige […].<br />
Inventaret var i en elendig forfatning. Der manglede både<br />
klæder, sengetøj og medicin. Personalet var udueligt og utilstrækkeligt.<br />
[…]<br />
Forplejningen var dårlig og mangelfuld. Spisemesteren (der<br />
sørger for maden) gør sit bedste. Men for fire skilling om dagen<br />
kan man ikke mætte folk, der kan spise for 16 skilling.<br />
Om nogen lægelig behandling er der ikke <strong>tale</strong>.«<br />
...........................................................................................................<br />
*<br />
KiLDe 13 / PAtieNterNe På sANKt HANs<br />
I vinteren 1787-88 var den venezuelanske frihedshelt og eventyrer<br />
Francisco de Miranda (1750-1816) i København. Han besøgte<br />
bl.a. Sankt Hans Hospital. I sin dagbog skrev han følgende om<br />
sit indtryk (teksten er bearbejdet):<br />
»Vi kom så til en afdeling, hvor de mest rasende bor i små, mørke<br />
og kolde celler. En køn ung pige på 17 år vakte min medynk.<br />
Derpå til en anden sal for dem, der har det lidt bedre. Så igen til<br />
en anden for de såkaldte »skikkelige« folk.<br />
Vi talte først med en ung, nydelig kvinde på nogle og tredive<br />
år. … Hun fortalte os med megen ynde, at hun var dronning Caroline<br />
Mathilde, og dette var hendes slot og tusind andre ting.<br />
Vi trådte ind i det tilstødende rum […]. Hende, der boede der,<br />
forlangte bandende, at vi gik ud igen. Vi var djævle, som var<br />
kommet for at friste hende. Hun havde tildækket hovedet med<br />
et klæde. Direktøren fortalte os, at i de over tolv år, hun havde<br />
været der, havde han aldrig set hendes ansigt. […]<br />
En anden ved navn Horn. (Han var) ud af en god dansk<br />
familie. (Han) mistede forstanden ved at overvære Struensees<br />
henrettelse. Siden da har han været her i 25 år. Han har vænnet<br />
sig til at holde knæ og lår krummet sammen, op mod brystet, og<br />
således at han ikke mere kan bevæge dem. […] De er tørret ind<br />
af mangel på cirkulation, og de er ikke andet end skind og ben og<br />
ligner en bambusstok. Når han rejser sig, går han som en menneskeabe.<br />
Oh, Gud! Han råbte nogle forbandelser efter os på dansk<br />
og fransk og spyttede på mig…«<br />
(Kilde: Francisco de Miranda: Miranda i Danmark. Francisco de Mirandas<br />
danske rejsedagbog 1787-1788, 1985)
*<br />
KiLDe 15 / d<br />
Mod betaling kunne man komme ind og se de vanvittige på anstalterne.<br />
Her besøger pæne borgerfruer en sindssygeanstalt i London. Maleriet er fra 1733.<br />
De vANvittiGe<br />
Siden middelalderen havde man<br />
anbragt de sindssyge, der blev<br />
anset for at være farlige i særlige<br />
celler, dårekister. Den ældste dårekiste<br />
i Danmark er Ribes, der er fra<br />
1400-tallet. I 1520’erne fik København<br />
en dårekiste. I København<br />
blev de sindssyge, der ikke kunne<br />
være på arbejdsanstalterne, anbragt<br />
sammen med pestsyge. I 1651<br />
blev Københavns slots ladegård –<br />
under navnet Sankt Hans Hospital<br />
– indrettet til »afsindige« mennesker,<br />
pestramte og andre syge.<br />
Det var ikke gratis at være<br />
»indlagt« på Sankt Hans. Den<br />
sindssyges familie skulle be<strong>tale</strong><br />
for maden. Var det en fæstebonde,<br />
der blev sindssyg og indlagt, skulle<br />
landsbyen og godsejeren, der ejede<br />
hans gård, også bidrage. Udgifterne<br />
til driften af Sankt Hans Hospital<br />
skulle være så små som muligt.<br />
Indtil midten af 1700-tallet bestod<br />
71<br />
personalet kun af en »spisemoder«<br />
(økonoma), der lavede mad, en<br />
portner samt en eller flere løstansatte<br />
»gangkoner«, der hjalp med<br />
at passe de sindssyge.<br />
Forholdene På Sankt Hans<br />
Hospital var elendige. De indsatte<br />
havde kun lidt plads, der var<br />
snavset, der stank, og om vinteren<br />
var der hundekoldt. De sindssyge<br />
skulle blot gemmes af vejen, og der<br />
blev ikke gjort forsøg på at behandle<br />
deres lidelser.
*afvigerne<br />
72<br />
SpørgSmål til kilderne<br />
kilde 8 + 9<br />
*<br />
Hvilken<br />
*<br />
Læs<br />
*<br />
Tror<br />
*<br />
Virkede<br />
bestemmelse i Danske Lov blev Struensee og Brandt straffet<br />
efter?<br />
beretningen om Adolf Dyrkop (side 52-53). Hvorfor mon han ikke<br />
straks blev straffet for gudsbespottelse?<br />
du, at de bru<strong>tale</strong> straffe afholdt folk fra at begå kriminalitet?<br />
Begrund.<br />
det bedre, end hvad man gør i dag for at få folk til at lade være<br />
med at gøre noget kriminelt? Begrund.<br />
kilde 10 + 11<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Hvorfor<br />
*<br />
Hvad<br />
fortæller kilderne om fangernes forhold i 1700-tallet?<br />
tror du, at man behandlede mennesker sådan?<br />
viser billedet om tegnerens holdning til de forskellige personer?<br />
kilde 12 + 13<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Er<br />
*<br />
Hvis<br />
fortæller kilde 12 og 13 om forholdene på Sankt Hans Hospital?<br />
kildernes oplysninger troværdige? Begrund.<br />
du med din nutidige viden kunne føres tilbage til slutningen af<br />
1700-tallet, hvad ville du have undersøgt og lagt mærke til – ud over<br />
hvad kilderne fortæller?<br />
kilde 14 + 15<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Kan<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Hvorfor<br />
*<br />
Har<br />
foretager personerne sig?<br />
man bruge kilderne til at fortælle noget om de sindssyges forhold<br />
i begyndelsen af 1700-tallet? Begrund.<br />
viser kilde 15 om kunstnerens holdning til de sindssyge?<br />
tror du, at pæne borgere ville be<strong>tale</strong> for at se de sindssyge?<br />
mange mennesker i dag også lyst til at se andre, der på grund af<br />
sygdom eller en ulykke ser anderledes ud og opfører sig anderledes?<br />
Hvorfor eller hvorfor ikke?
d Enkelte oplysningsfilosoffer ville afskaffe dødsstraffen. Det skete dog ikke. I stedet udviklede nogle lande henrettelsesmetoder,<br />
der skulle være mindre smertefulde. Frankrig tog guillotinen i brug. Billedet viser henrettelsen af Ludvig 16. i 1793.<br />
DeLeMNe 3<br />
AfviGerNe KAN forbeDres<br />
I Europa kaldes perioden fra ca.<br />
1690- ca. 1780 for Oplysningstiden.<br />
Filosofferne skrev om menneskets<br />
fornuft og om videnskaben, som<br />
man mente ville gøre samfundet<br />
bedre. Lidt efter lidt førte det til et<br />
ændret syn på kriminelle, sindssyge,<br />
åndssvage og andre afvigere.<br />
Det betød bl.a., at straffelovene<br />
blev lidt mildere, og bru<strong>tale</strong> straffe<br />
som knibning med gloende tænger<br />
og afhugning af hænder før henrettelsen<br />
blev sjældnere. Enkelte<br />
filosoffer mente endda, at dødsstraf<br />
skulle afskaffes.<br />
Ligesom filosofferne mente, at<br />
man ved hjælp af viden og fornuft<br />
kunne forandre samfundet, kunne<br />
man også forbedre afvigerne. Ideelt<br />
set skulle alle afvigere – krimi-<br />
73<br />
nelle, sindssyge, åndssvage osv.<br />
– fjernes fra samfundet og anbringes<br />
på særlige institutioner. Her<br />
skulle ny teknologi og ny viden om<br />
menneskets »sjæleliv« anvendes til<br />
målrettet at bearbejde og ændre de<br />
indsattes personlighed. I løbet af<br />
1800-tallet begyndte man i USA og<br />
Europa at føre ideerne ud i livet.
74<br />
AfviGerNe<br />
c Billedet forestiller Louis Pio<br />
(1841-94), der var en af stifterne<br />
af Socialdemokratiet. I flere år<br />
i midten af 1870’erne sad han i<br />
Vridsløselille Forbedringshus.<br />
Her er han afbildet på en gårdtur,<br />
hvor fangerne skulle have ansigtet<br />
dækket med en maske.<br />
Den to<strong>tale</strong> isolation gjorde<br />
mange indsatte sindssyge. Først<br />
i 1924 blev masken afskaffet i<br />
Vridsløselille, og i 1930’erne forlod<br />
man isolation som princip.<br />
*<br />
KiLDe 16 / siDste HeNretteLse På KANeHøJ<br />
Den 8. april 1825 overværede H.C. Andersen (1805-75) som<br />
latinskoleelev, at tre mennesker blev henrettet på Kanehøj ved<br />
Skælskør. Det blev de sidste henrettelser, der foregik der (teksten<br />
er bearbejdet):<br />
»(De dømte var) en rig gårdmands datter havde fået sin kæreste<br />
til at myrde sin far, da han var imod, at datteren og kæresten<br />
giftede sig. Tjenestekarlen hjalp med mordet. Han havde tænkt<br />
sig at gifte sig med enken.<br />
Alle ville til denne henrettelse. Den dag var som en festdag.<br />
Rektoren (for latinskolen) gav øverste klasse fri. Vi skulle tage<br />
derhen. Det var godt at opleve noget sådant, mente han. […]<br />
Det gjorde et rystende indtryk på mig […] at se de dømte<br />
komme kørende til stedet. Pigen var meget smuk, men dødbleg.<br />
Med et forunderligt udtryk stirrede hun på mængden og egnen<br />
rundt om. Hun lå i kærestens arme. Han var rød og sund at se til.<br />
Tjenestekarlen var gulbleg, med langt sort hår, der hang i tjavser<br />
ned over ansigtet. Nogle andre tjenestekarle råbte farvel til ham.<br />
Han tog hatten af og nikkede. […]<br />
På retterstedet, hvor de stod ved deres ligkister, sang de med<br />
præsten en salme. Pigens stemme klang højt over de andres. De<br />
tre kyssede hinanden og præsterne, til sidst kyssede hun kæresten<br />
endnu engang. Først ved det andet slag faldt hovedet. Nu<br />
fulgte de to andre, der på samme blodige blok lå deres hoveder.«<br />
(Kilde: H.C. Andersen: Mit Livs Eventyr, 1855)<br />
beHANDLiNG Der virKer?<br />
Industrialiseringen begyndte i England<br />
i 1700-tallet og bredte sig i løbet<br />
af 1800-tallet til de fleste andre<br />
europæiske lande. Den indebar, at<br />
mange mennesker flyttede fra bondesamfundets<br />
landsbyer til byerne<br />
for at arbejde på de nye fabrikker. I<br />
de store byer var man anonym. Det<br />
betød, at kriminaliteten voksede<br />
stærkt. Hverken risikoen for at blive<br />
dømt til døden, udvist af landet eller<br />
at blive indsat i tugthuse mindskede<br />
tilsyneladende antallet af forbrydelser.<br />
Det var nødvendigt at udvikle<br />
nye former for sanktioner, der både<br />
var en straf, men som også opdragede<br />
og disciplinerede de kriminelle.<br />
USA var først med moderne<br />
fængsler. Bygningerne var nye og<br />
af høj kvalitet. Kosten og hygiejnen<br />
var i orden, men fangerne skulle<br />
arbejde hårdt. Man mente nemlig,<br />
at dovenskab og lediggang var<br />
væsentlige årsager til kriminalitet.<br />
Disciplinen var hård og konsekvent,<br />
og fysisk afstraffelse – fx i form af<br />
pisk – var en nødvendighed. Og så<br />
skulle fangerne holdes isolerede. Det<br />
indebar, at de sad i hver sin celle, og<br />
at de ikke måtte <strong>tale</strong> sammen.<br />
Der opstod dog uenighed om,<br />
hvor meget fangerne skulle holdes<br />
isolerede og om disciplineringens<br />
betydning. Det førte til to systemer,<br />
opkaldt efter fængslet, hvor de først<br />
blev gennemført: Efter Auburn-systemet<br />
arbejdede fangerne i fællesskab<br />
om dagen, dog uden at måtte<br />
<strong>tale</strong> sammen. Selv den mindste<br />
overtrædelse af reglerne resulterede<br />
i fysisk afstraffelse.<br />
Pennsylvania-systemet lagde<br />
mindre vægt på den fysiske straf. Til<br />
gengæld var isolationen total. Fan
gerne var altid i deres celler, hvor de<br />
også arbejdede. Når en fange undtagelsesvis<br />
skulle ud af cellen – fx på<br />
den korte daglige gårdtur – skulle<br />
han bære en hætte, der dækkede<br />
ansigtet. Den to<strong>tale</strong> isolation skulle<br />
få fangen til at vende tankerne mod<br />
sig selv og Gud, så han angrede sine<br />
forbrydelser. Efter afsoningen ville<br />
han være en »renset« kristen borger.<br />
I USA havde Auburn-systemet<br />
flest tilhængere. I Europa foretrak<br />
hovedparten Pennsylvania-systemet.<br />
I Danmark nedsatte kongen<br />
i 1840 en kommission, der skulle<br />
foreslå det system, de nye fængsler<br />
skulle bygges efter. Et lille flertal<br />
gik ind for Auburn. Da der ikke var<br />
enighed, blev der opført fængsler<br />
efter begge principper. Horsens<br />
Statsfængsel fra 1853 var bygget<br />
efter Auburn-modellen. Vridsløselille<br />
Forbedringshus fra 1859<br />
havde Pennsylvania-modellen som<br />
forbillede. Horsens Statsfængsel<br />
blev indviet i 1853. Det blev især<br />
anvendt til fanger, der var idømt<br />
lange fængselsstraffe. Man mente,<br />
at Auburn-systemet var bedst egnet<br />
til de hårde kriminelle. I 1859 blev<br />
Vridsløselille Forbedringshus (fra<br />
1933 Statsfængsel) taget i brug.<br />
*<br />
KiLDe 17 / HvAD virKer?<br />
I sin bog Om forbrydelse og straf fra 1764 kritiserede den italienske filosof Cesare<br />
Beccaria (1738-94) brugen af tortur under forhør og dødsstraf.<br />
»Det, der bidrager mest til at holde forbrydelserne i ave, er ikke det rædselsvækkende,<br />
men hurtigt overståede skuespil ved en forbryders død. Det er derimod det vedvarende<br />
og ynkelige eksempel på et menneske, som – når han har mistet sin frihed og er forvandlet<br />
til et lastdyr – råder bod på sin krænkelse af samfundet ved hårdt arbejde.«<br />
(Kilde: Cesare Beccaria: Om forbrydelse og straf, 1764)<br />
*<br />
KiLDe 18 / d<br />
Efter Auburn-systemet skulle<br />
fangerne straffes. Billederne viser<br />
nogle metoder, der blev anvendt.<br />
75
76<br />
AfviGerNe<br />
d I 1800-tallet og langt op i<br />
1900-tallet mente man, at børn af<br />
alkoholikere blev åndssvage. Billedet<br />
er fra omkring 1900.<br />
De siNDssYGe<br />
Ved brug af ny viden og teknologi<br />
ville man også forsøge at helbrede<br />
andre afvigere. Man begyndte at<br />
skelne mellem åndssvage og sindssyge.<br />
I begyndelsen af 1800-tallet<br />
mente man, at de åndssvages<br />
tilstand ikke kunne forbedres.<br />
Men det kunne de sindssyges.<br />
Tyske læger udviklede metoder til<br />
behandling af sindssyge, der også<br />
blev taget i brug på Sankt Hans<br />
Hospital ved Roskilde.<br />
Lægerne mente, at sindssyge<br />
skyldtes, at personen var moralsk<br />
fordærvet på grund af alt<br />
for stærke følelser og lidenskaber.<br />
For at helbrede den sindssyge<br />
var det nødvendigt at bryde hans<br />
stærke følelser. Det kunne kun ske<br />
ved systematisk at gøre patienten<br />
meget bange, mente lægerne.<br />
Først brugte lægen torturlignende<br />
metoder (se kilde 19 og 20) over<br />
for patienten. Resultatet var, at<br />
patienten helt underkastede sig<br />
lægen. Dernæst genopbyggede<br />
lægen patientens sind ved lidt efter<br />
lidt at fjerne torturen. Når patienten<br />
adlød lægen – uden at der<br />
*<br />
KiLDe 19 / frYGt – veJeN tiL HeLbreDeLse<br />
Den tyske længe Johann Christian Reil (1759-1813) udviklede<br />
en kur mod sindssyge. En vigtig del af kuren var at skabe frygt.<br />
I en bog fra 1803 beskrev han metoderne. Her er et uddrag:<br />
»Man hejser den syge op i en talje under en hvælving […] Man<br />
affyrer kanoner under ham. Under skrækindjagende fagter og<br />
råb holder man glødende jern i nærheden af ham. Man kaster<br />
ham i voldsomme vandstrømme. Man lader rasende vilde dyr<br />
nærme sig ham eller lader ham flyve gennem luften på ildspyende<br />
drager […]«<br />
blev brugt tvangsmidler – var han<br />
helbredt, mente man.<br />
På sindssygeanstalten var<br />
patientens dag planlagt til den<br />
mindste detalje. Ud over selve<br />
kuren bestod den af hårdt arbejde.<br />
Det skulle gerne være meningsløst<br />
eller ydmygende som at grave et<br />
hul og dække det til igen – eller<br />
at blive anvendt som trækdyr for<br />
vogne og redskaber. Efter nogle årtier<br />
blev den hårdhændede metode<br />
udsat for kritik, og efterhånden<br />
ændredes opfattelsen af årsagen til<br />
sindssyge, og hvordan den skulle<br />
behandles.<br />
I Danmark fik lægen Harald Selmer<br />
(1814-70) afgørende betydning<br />
for forandringer. Selmer mente, at<br />
sindssyge var en legemlig lidelse.<br />
Han afviste, at det var en sjælelig<br />
eller moralsk sygdom, som man<br />
mente tidligere. Derfor skulle de<br />
sindssyge – som ved andre legemlige<br />
sygdomme – behandles med<br />
medicin. Sygdommen betød, at<br />
den sindssyge havde vrangforestillinger<br />
og opførte sig underligt. Det<br />
skulle der også rettes op på. Efter<br />
Selmers opfattelse skulle det foregå<br />
på særlige institutioner opført i<br />
smukke omgivelser, og hvor der var<br />
adgang til at patienter kunne bade<br />
fra stranden.<br />
I midten af 1800-tallet begyndte<br />
enkelte læger også at betragte<br />
åndssvaghed, eller idiotisme, som<br />
man kaldte det, for en sygdom, der<br />
kunne helbredes. Eller i hvert fald<br />
kunne deres tilstand forbedres. I<br />
1855 blev den første Helbredelsesanstalten<br />
for Idioter oprettet.
*<br />
KiLDe 21 / iDioterNe<br />
*<br />
KiLDe 20 / e<br />
b Patienten blev spændt fast i drejesengen med hovedet<br />
indad eller udad. Sengen blev snurret rundt med op<br />
mod en hastighed på én omgang pr. sekund. Formålet<br />
med drejesengen var ikke kun at fremkalde frygt. Man<br />
troede, at for svag eller stærk blodcirkulation i hjernen<br />
var skyld i sindssygdomme. Det kunne så reguleres<br />
ved hjælp af drejesengen, mente man.<br />
c Patienterne sad fastspændt i tvangsstole og<br />
-senge. Masker forhindrede dem i at skrige og<br />
spytte.<br />
e Vandkuren var et pludseligt fald ned i et<br />
kar med iskoldt vand eller oversprøjtning<br />
med vand i timevis.<br />
I 1854 udgav lægen Daniel Frederik Eschricht (1798-1863) en bog om idioter<br />
(åndssvage) og muligheden for at helbrede dem (teksten er bearbejdet).<br />
»Den medfødte åndssløvhed er helbredelig. Dvs. at den kan mindskes tilstrækkelig<br />
til, at den ikke længere forhindrer fornuftig virksomhed i menneskehedens<br />
og samfundets tjeneste. Mellem idioter og ikke-idioter, mellem sinker og opvakte<br />
børn er ikke et uoverstigeligt svælg. Med kærlig hånd kan det overvindes.<br />
At et barn bliver idiot, er kun fordi det fra fødslen af har så lidt magt over sine<br />
sanse- og bevægelsesredskaber, at morens simple omsorg og vejledning ikke er<br />
nok til, at det lærer at bruge sine lemmer og sin tunge (kan <strong>tale</strong>). At barnet bliver<br />
idiot på livstid skyldes i de allerfleste tilfælde kun, at man for tidligt holder op<br />
med at yde denne vejledning.«<br />
d Når patienten havde trådt i trædemøllen i timevis,<br />
var han så udmattet, at han faldt i søvn.<br />
77
*afvigerne<br />
78<br />
SpørgSmål til kilderne<br />
kilde 16<br />
*<br />
Hvorfor<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Hvad<br />
mon latinskoleeleverne skal overvære henrettelsen?<br />
er H.C. Andersens holdning til straffen og de dømte?<br />
kan man sige om kildens troværdighed i forhold til beretningen<br />
om henrettelsen?<br />
kilde 17 + 18<br />
*<br />
Hvilken<br />
*<br />
Er<br />
*<br />
Hvilke<br />
opfattelse af straf kommer til udtryk i kilde 17?<br />
du enig med Beccaria (kilde 17)? Begrund.<br />
grunde kan der være til, at stafformerne beskrevet i kilde 18 er<br />
forsvundet fra fængselsvæsenet?<br />
kilde 19 + 20<br />
*<br />
Beskriv<br />
*<br />
Hvilken<br />
*<br />
Hvilket<br />
logikken bag behandlingen af de psykisk syge.<br />
holdning til behandlingen kommer til udtryk i billederne<br />
(kilde 20)?<br />
menneskesyn synes du, at behandlingen er udtryk for?<br />
kilde 21<br />
*<br />
Hvilke<br />
*<br />
Hvordan<br />
*<br />
Hvilket<br />
*<br />
På<br />
*<br />
Hvad<br />
forklaringer giver kilden på åndssvaghed?<br />
skal de åndssvage helbredes?<br />
menneskesyn synes du, at behandlingen er udtryk for?<br />
hvilke måder er menneskesynet anderledes i dag?<br />
kan være forklaringer på forandringerne?
DeLeMNe 4<br />
DA AfviGerNe bLev fArLiGe<br />
I anden halvdel af 1800-tallet<br />
udgav den engelske naturforsker<br />
Charles Darwin (1809-82) bøger,<br />
der handlede om, hvordan planter,<br />
dyr og mennesker havde udviklet<br />
sig gennem millioner af år.<br />
Ifølge Darwin skete der en naturlig<br />
udvælgelse i arternes evige kamp<br />
for tilværelsen. De bedst egnede<br />
overlevede, og de svageste bukkede<br />
under. Kun de bedst egnede fik<br />
derfor mulighed for at føre arten<br />
eller slægten videre. Og derfor er<br />
arten gennem tiderne blevet mere<br />
og mere velegnet til at klare sig.<br />
Darwins teori ændrede synet på<br />
menneskers og samfunds udvikling.<br />
Hvis det kun var de stærkeste<br />
og dygtigste mennesker, der i<br />
tidens løb havde overlevet kampen<br />
79<br />
for tilværelsen, måtte menneskene<br />
og samfundene jo være blevet<br />
bedre og bedre. Men der var forskel<br />
på, hvor langt mennesker og samfund<br />
var nået i deres udvikling.<br />
Mange forskere mente, at det hang<br />
sammen med hvilken menneskerace,<br />
man tilhørte. Racerne havde<br />
ikke kun forskelligt udseende, men<br />
også forskellige egenskaber. Det<br />
d Sådan forstillede tegneren sig i 1883, at mennesker havde udviklet sig fra aber. Dengang mente man, at de hvide (europæerne)<br />
var kommet meget længere i udviklingen end fx afrikanerne.
80<br />
AfviGerNe<br />
d De omflakkende sigøjnere blev betragtet<br />
som afvigere og en trussel mod<br />
samfundet. Billedet er fra 1899.<br />
var forklaringen på, at fx de europæiske<br />
samfund var nået langt i<br />
udviklingen, mens bl.a. afrikanske<br />
samfund var tilbagestående og<br />
primitive ifølge forskerne.<br />
Fra slutningen af 1800-tallet<br />
forskede flere og flere videnskabsmænd<br />
i menneskeracer og deres<br />
egenskaber. Man talte om arve- eller<br />
racehygiejne, dvs. hvordan man<br />
skulle sikre sig, at ens børn fik<br />
gode sunde egenskaber. Man skulle<br />
helst få børn med én fra sin egen<br />
race. Ellers risikerede børnene at<br />
få dårlige egenskaber. Man sagde,<br />
at de degenererede. De dårlige ville<br />
nemlig blive styrket ved en raceblanding,<br />
mente forskerne. Det var<br />
ikke kun det enkelte menneske,<br />
men hele samfundet, der degenererede<br />
ved raceblanding, mente man.<br />
eN trusseL MoD<br />
sAMfuNDet<br />
Dengang opfattede man samfundet<br />
som en levende organisme – fx som<br />
et frugttræ. Ligesom gartneren<br />
passede frugttræet, skulle statsmagten<br />
passe på og pleje samfundet.<br />
Gartneren gav træet gødning,<br />
fjernede vildskud og ukrudt og<br />
bekæmpede skadelige insekter.<br />
Hvis han ikke gjorde det, ville<br />
træet blive svækket og til sidst dø.<br />
På tilsvarende måde ville raceblanding<br />
føre til samfundets opløsning<br />
– i hvert fald hvis der foregik en<br />
blanding mellem europæiske og<br />
ikke-europæiske racer.<br />
I USA, hvor 10-20 % af befolkningen<br />
var efterkommere af de slaver,<br />
der var frigivet i 1865, indførte<br />
den hvide regering skrappe love,<br />
der skulle holde sorte og hvide<br />
adskilte. Sorte og hvide børn gik<br />
i forskellige skoler. Selv i parker<br />
havde sorte og hvide hver deres<br />
bænke.<br />
Det var en almindelig opfattelse,<br />
at sigøjnere var en særlig<br />
ikke-europæisk race med særdeles<br />
dårlige egenskaber. De var uærlige,<br />
arbejdssky, uhygiejniske og tyvagtige,<br />
mente man. Sigøjnerne måtte<br />
derfor holdes væk fra samfundet.<br />
Derfor vedtog den danske Rigsdag<br />
i 1875 en Fremmedlov, der gjorde<br />
det ulovligt for sigøjnere at være i<br />
Danmark. I 1920’erne diskuterede<br />
arvelighedsforskere i flere lande<br />
muligheden for at tvangssterilisere<br />
sigøjnerne. På den måde ville sigøjnerproblemet<br />
være løst i løbet af et<br />
par generationer, mente de.
sAMfuNDet Griber iND<br />
Degeneration skete også uden<br />
raceblanding. Nedarvede, dårlige<br />
egenskaber inden for racen var hovedårsagen<br />
til en række afvigelser,<br />
mente man. Det gjaldt fx krimina-<br />
litet, sindssyge, åndssvaghed, prostitution<br />
(moralsk åndssvaghed),<br />
arbejdsløshed, alkoholisme.<br />
En del afvigelser som åndssvaghed<br />
fremgik af personens<br />
udseende. Der var forskere, som<br />
også mente, at man kunne se på<br />
b Fotos af kriminelle typer fra Cesare<br />
Lombroso: L'Homme Criminel (Det kriminelle<br />
menneske) fra 1887. Lombroso var<br />
tilhænger af frenologi, som er teorien om,<br />
at man ud fra kraniets form kan udlede<br />
personens psykiske anlæg.<br />
81<br />
en person, om han havde andre<br />
arvelige defekter. En af dem var<br />
den italienske læge Cesare Lombroso<br />
(1835-1909). Han studerede<br />
legemsbygningen på flere tusinde<br />
lig af kriminelle og ikke-kriminelle.<br />
Og han nåede frem til, at mange<br />
så at sige fødes som kriminelle, og<br />
at det fremgår af bestemte ansigtstræk,<br />
hovedform og kropsholdning.<br />
Myndighederne gik dog ikke så<br />
langt, at de arresterede folk med<br />
»kriminelle træk«, før de havde<br />
begået en forbrydelse. Men udseendet<br />
fik i flere lande betydning<br />
i anklager og domme. Myndighederne<br />
ville gerne finde en løsning<br />
på problemet med afvigerne, som<br />
forskerne mente, at der blev flere<br />
og flere af.<br />
Tidligere ville de fleste afvigere<br />
dø. Men i det moderne samfund<br />
var »den naturlige udvælgelse« sat<br />
ud af kraft. Sindssyge, åndssvage<br />
og andre syge kom på statens<br />
institutioner. Også andre, der ikke<br />
kunne klare sig selv, fik hjælp, så<br />
de i hvert fald overlevede. Det var<br />
en trussel mod samfundet, mente<br />
politikere og arvelighedsforskere.<br />
For afvigerne fik børn. Dermed<br />
blev de dårlige egenskaber bragt<br />
videre til næste generation. Og da<br />
man mente, at afvigere fik flere<br />
børn end normale mennesker, ville<br />
deres antal stige. Med tiden ville<br />
det få samfundet til at gå i opløsning.
82<br />
AfviGerNe<br />
Derfor måtte samfundet gribe<br />
ind. Afvigerne blev anbragt på<br />
kønsopdelte anstalter. I 1929<br />
vedtog Rigsdagen en lov, der tillod<br />
sterilisation af »personer, hvis<br />
kønsdrifts abnorme styrke eller<br />
retning udsætter dem for at begå<br />
forbrydelser og derved fremkalder<br />
fare for dem selv og for samfundet.«<br />
Muligheden for at sterilisere<br />
og endda kastrere »farlige« afvigere<br />
blev udvidet i 1930’erne. I<br />
1930’erne blev 1.500-2.000 mennesker<br />
i Danmark steriliseret efter<br />
loven.<br />
e Svagt begavede, der efter myndighedernes<br />
vurdering havde et lidt for aktivt<br />
seksualliv, blev betegnet som »moralsk<br />
åndssvage«, asociale eller med psykopatiske<br />
træk. Dengang mente man, at seksuel<br />
aktivitet kun var noget, der foregik i<br />
ægteskabet. De moralsk åndssvage og<br />
deres løsagtighed var derfor en trussel<br />
mod samfundet. Altså skulle de isoleres –<br />
mænd og kvinder hver for sig. I 1911 blev<br />
der på Livø oprettet en anstalt for moralsk<br />
åndssvage mænd. I 1923 åbnede en<br />
tilsvarende anstalt på Sprogø for kvinder.<br />
De to anstalter blev endelig lukket i 1961.<br />
Fotoet viser anstalten på Sprogø.<br />
*<br />
KiLDe 22 / LoMbrosos forbrYDertYPer<br />
Lombroso mente, at man kunne kende en kriminel på følgende:<br />
Usædvanlig lille eller høj<br />
Lille hoved, men ansigtet er stort<br />
Kort, skrånende pande<br />
Begyndende skaldethed (vigende hårlinje)<br />
Fordybninger ved kindbenet og ujævnt ansigt<br />
Store, udstående øre<br />
Ujævnheder på hovedet, især ved det ødelæggende center over<br />
venstre øre<br />
Udvækster eller buler på hovedet, på baghovedet og omkring<br />
ørerne<br />
Høje kindben<br />
Buskede øjenbryn, der vokser sammen over næsen<br />
Store øjenhuler med dybtliggende øjne<br />
Spids næse (»peger« op eller ned) eller flad næse<br />
Fremstående hage<br />
Kødfyldte læber, men smal overlæbe<br />
Enorme fortænder, unormale tænder<br />
Smalle kinder<br />
Tynd nakke<br />
Hængende skuldre, stort brystparti<br />
Lange arme<br />
Spidse eller krogede fingre og tæer
*<br />
KiLDe 23 / uNDerMåLerNe<br />
K.K. Steincke blev i slutningen af 1920’erne socialminister og i<br />
1930’erne justitsminister.<br />
»Hvad nytter det med den stadigt voksende offentlige forsorg. […]<br />
Takket være lægevidenskabens og sygeplejens stærke udvikling<br />
fører den kun til at svække slægten* ved at holde liv i tusinder,<br />
som samfundet var bedst tjent med bukkede under.<br />
Ja, hvad værre er, ved at holde liv i disse tusinder, siger man,<br />
giver vi dem mulighed for at sætte titusinder af endnu dårligere<br />
udrustede og arveligt belastede efterkommere i verden. På den<br />
måde når vi efterhånden […] de samme forhold, som har bragt<br />
alle tidligere civilisationer til at forfalde og til sidst gå til grunde.<br />
Det sker, når civilisationen udvikler sig på en sådan måde, at befolkningens<br />
overklasse og middelstanden får færre og færre børn,<br />
mens de allerlaveste lag, herunder forbrydere og undermålere**<br />
af enhver art, formerer sig langt stærkere.<br />
Hvis vi derfor ikke vil risikere den moderne europæiske<br />
civilisations gradvise tilbagegang og endelige undergang, må vi<br />
systematisk bekæmpe de nævnte uheldige følger af civilisationen.<br />
Samtidig må vi forsøge at forædle menneskeracen, den såkaldte<br />
eugenik, i Tyskland og Norden særlig benævnt racehygiejne eller<br />
raceforbedring.<br />
I virkeligheden er tanken om raceforbedring meget nærliggende!<br />
Enhver dyreopdrætter, enhver gartner, ja selv den almindelige<br />
landmand går jo ud fra, at han kun kan forvente et sundt<br />
afkom eller en normal afgrøde, når han fjerner de dårligste eksemplarer<br />
af racen og til avlen kun anvender de kraftigste, [dvs.]<br />
individer med de mest ønskværdige egenskaber. […]<br />
Ethvert menneskeligt væsen skal have ret til den lykkeligst<br />
mulige tilværelse. Det skal om fornødent beskyttes og plejes.<br />
Kun på et område må samfundet kunne gribe ind: med hensyn til<br />
retten til at få børn. Et menneske, der er belastet med arvelige<br />
anlæg, skal have ret til at leve og glæde sig ved tilværelsen. […]<br />
Men én rettighed skal han miste, én mulighed skal berøves ham,<br />
nemlig at få børn, så han overfører sine mangler til efterkommerne<br />
og på den måde at forevige og mangedoble sin ulykke. Vi<br />
behandler undermåleren med al omsigt og kærlighed, men forbyder<br />
ham blot til gengæld at formere sig.«<br />
* Slægten: det danske folk<br />
** Undermålere: Mennesker, der er så dårligt begavede eller har andre<br />
lidelser, så de ikke kan klare sig selv.<br />
(Kilde: K.K. Steincke: Fremtidens forsørgelsesvæsen, 1920)<br />
83
84<br />
AfviGerNe<br />
*<br />
KiLDe 24 / stAteN oG De åNDssvAGe<br />
I Danmarks kultur ved Aar 1940, står der følgende om<br />
statens opgave i forhold til de åndssvage:<br />
»Staten (tager) sig af de åndssvage. […] Staten (har) ikke<br />
alene en pligt, men også en ret til at sørge for at hindre en<br />
forøgelse af de åndssvages antal. Da arven er den langt<br />
overvejende årsag (til åndssvaghed), er det bedste middel<br />
at forhindre de åndssvages forplantning. Når denne ikke<br />
hindres ved anbringelse på en anstalt, må man foretage<br />
sterilisation. […]<br />
(fra 1929 og) indtil 1939 var der steriliseret godt 1.000<br />
åndssvage i Danmark. Et i forhold til de åndssvages antal<br />
ret beskedent tal.«<br />
(Kilde: Danmarks kultur ved Aar 1940, 1942)<br />
d Udryddelseslejren Treblinka i den østlige del af Polen eksisterede fra<br />
1941 til 1943. I den periode blev mere end 800.000 jøder, sigøjnere og andre,<br />
som nazisterne betragtede som afvigere og uønskede, dræbt. Fotoet forestiller<br />
en markering af krematoriet ved mindesmærket for Treblinka.<br />
MeDLiDeNHeDsDrAb?<br />
I 1920’erne og 1930’erne blev<br />
Danmark anset for at være et<br />
forbillede med sine love om sterilisation.<br />
Og en række lande indførte<br />
tilsvarende love. I det nazistiske<br />
Tyskland gik man skridtet videre.<br />
I 1938 iværksatte man det såkaldte<br />
Eutanasi-program. Anstaltanbragte<br />
åndssvage, sindssyge og<br />
andre, der led af arvelige sygdomme,<br />
skulle aflives.<br />
Eutanasi betyder medlidenhedsdrab.<br />
Men det var alene<br />
myndigheder, der afgjorde, hvem<br />
der skulle dræbes. Aflivningen<br />
foregik med indsprøjtning, kulilte<br />
eller gas. Myndigheder søgte at<br />
holde eutanasi-programmet hemmeligt.<br />
Familien fik blot at vide,<br />
at deres pårørende var død af en<br />
sygdom. Men rygtet om de mange<br />
»dødsfald« vakte uro og mistanke<br />
i befolkningen. I 1941 indstillede<br />
Hitler programmet. På det tidspunkt<br />
var op mod 100.000 dræbt.<br />
De 400-500 mennesker, der havde<br />
medvirket i drabene blev dog ikke<br />
arbejdsløse. Mange af dem blev<br />
bødler i nazisternes udryddelseslejre<br />
i den østlige del af Polen.<br />
Her var det ikke åndssvage, men<br />
jøder, sigøjnere og andre, som<br />
nazisterne anså for uønskede, der<br />
blev dræbt.
*<br />
SpørgSmål til kilderne<br />
kilde 22<br />
*<br />
Prøv<br />
*<br />
Lombrosos<br />
*<br />
Hvis<br />
*<br />
Lombrosos<br />
*<br />
I<br />
at forestille dig – eller tegn – en person med de kriminelle træk,<br />
som Lombroso beskriver.<br />
teori kaldes frenologi. Hvordan tror du, at han begrundede<br />
den?<br />
Lombroso havde ret, hvad kunne samfundet så bruge hans teori til?<br />
og andre frenologiske teorier anvendes ikke i dag. Hvorfor?<br />
dag søger forskerne efter forklaringer i menneskets gener. Er den fremgangsmåde<br />
anderledes end Lombrosos? Begrund.<br />
kilde 23<br />
*<br />
Hvilken<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Hvorfor<br />
*<br />
Synes<br />
*<br />
I<br />
udfordring mener Steincke, at det moderne samfund har?<br />
er ifølge kilden løsningen?<br />
er det utænkeligt, at en socialminister i dag ville give udtryk<br />
for det samme, som Steincke gjorde i 1920?<br />
du, at alle skal have ret til at få børn? Begrund.<br />
dag kan man undersøge, om fostre bliver sunde og raske børn, eller<br />
om de bliver handicappede. Hvis det sidste er tilfældet, kan kvinden<br />
få en abort. Er det rimeligt?<br />
kilde 24<br />
*<br />
Hvilken<br />
*<br />
Hvem<br />
pligt og ret har staten ifølge kilden?<br />
har den pligt og ret i dag?<br />
85
86<br />
AfviGerNe<br />
HvAD Der<br />
viDere sKete<br />
NYttesLøs strAf?<br />
Der kan være to svar på spørgsmålet<br />
om, hvorfor samfundet straffer<br />
en forbryder: For det første er det<br />
samfundets hævn over en person,<br />
der har overtrådt lovene. Samtidig<br />
virker straffen afskrækkende på<br />
de øvrige mennesker i samfundet,<br />
så de overholder lovene. For det<br />
andet ønsker samfundet at rehabilitere,<br />
dvs. behandle og forbedre,<br />
den dømte, så han ikke begår nye<br />
forbrydelser.<br />
I tidens løb har hævn og afskrækkelse<br />
været hovedbegrundelserne<br />
for straf. I de sidste par<br />
hundrede år har målet med fængselsstraf<br />
være rehabilitering. Men<br />
har det virket?<br />
Allerede i 1950’erne begyndte<br />
man at sætte spørgsmålstegn ved,<br />
om behandlingen og opdragelsen af<br />
de indsatte i fængslerne havde nogen<br />
effekt. Systematiske undersøgelser<br />
i 1970’erne viste, at uanset<br />
hvilke behandlings- og forbedringsforsøg,<br />
som fængslerne gennemførte,<br />
hjalp det ikke. En stor del af de,<br />
der havde afsonet en fængselsstraf,<br />
begik ny kriminalitet, når de var<br />
løsladt. Noget tydede endda på, at<br />
omfattende behandling i fængslet<br />
øgede risikoen for tilbagefald.<br />
Resultatet var, at det danske<br />
fængselsvæsen stoppede den<br />
målrettede indsats for at opdrage<br />
og behandle fangerne. Straffen<br />
handlede kun om, at man var berøvet<br />
sin frihed. Siden slutningen<br />
af 1990’erne er der dog udviklet<br />
programmer, hvor de indsatte i<br />
grupper bl.a. lærer at styre aggressivitet<br />
og udvikle deres forudsætninger<br />
for at omgås andre.<br />
I de sidste årtier har hævn og<br />
afskrækkelse som begrundelse haft<br />
fremgang i stater som USA. Det<br />
har betydet, at antallet af folk, der<br />
er fængslet, er stærkt stigende. I<br />
2008 sad 2,3 mio. amerikanere bag<br />
tremmerne i fængsler og arresthuse.<br />
Det er en for hver 100 af den<br />
voksne befolkning.<br />
I Danmark var der i 2009 plads<br />
til ca. 4.200 indsatte i fængsler og<br />
arresthuse. I 2009 var befolkningstallet<br />
ca. 5,5 mio. Heraf er omkring<br />
4 mio. voksne. Dvs. omkring 1 for<br />
hver 1.000 af den voksne befolkning.
d Indsatte i ungdomsfængsel i USA.<br />
frA iNstitutioNer tiL<br />
bofæLLessKAber<br />
Fra anden halvdel af 1940’erne ændredes<br />
synet på de udviklingshæmmede<br />
og psykisk syge. De blev ikke<br />
betragtet som farlige. På institutionerne<br />
fi k patienterne rettigheder<br />
og blev betragtet som ligeværdige<br />
mennesker. Fra 1980 fi k alle ret til<br />
undervisning.<br />
Det år begyndte man også at<br />
lukke nogle af de store institutioner.<br />
De udviklingshæmmede og<br />
psykisk syge fl yttede i bofællesskaber<br />
eller mindre institutioner,<br />
hvor de havde deres eget værelse.<br />
Nogle fl yttede for sig selv i lejlighed<br />
med mulighed for at få hjælp til de<br />
praktiske ting i dagligdagen.<br />
Men at bo for sig selv har også<br />
givet problemer – især for nogle<br />
psykisk syge. Måske bliver de<br />
ensomme, fordi det er svært at få<br />
kontakt med naboerne. Får de det<br />
dårligt, kan de blive indlagt på<br />
en psykiatrisk afdeling. Men de<br />
psykisk syge er ikke altid selv klar<br />
87<br />
over deres tilstand. Ind imellem<br />
har det ført til alvorlige episoder,<br />
hvor psykisk syge er kommet fysisk<br />
til skade, eller de har truet eller<br />
overfaldet andre. En løsning kunne<br />
være, at man igen spærrede de<br />
psykisk syge inde på store institutioner.<br />
Men i et samfund som det<br />
danske ønsker vi, at alle – også de<br />
udviklingshæmmede og psykisk<br />
syge – har lige rettigheder, bl.a.<br />
retten til et værdigt liv. Derfor kan<br />
man ikke bare spærre dem inde.
88<br />
afvigerne<br />
videre<br />
arbejde<br />
»afvigere i tegneserier<br />
Lombroso (se side 81) mente, at man kunne se på folk, om de var forbrydere.<br />
På tegninger og i tegneserier har kriminelle ofte et karakteristisk<br />
udseende.<br />
* Find<br />
8-10 eksempler på billeder af forbrydere fra tegninger og tegneserier.<br />
Du kan også finde eksemplerne på internettet ved fx at søge med<br />
ordene »cartoon« + »criminal« på http://image.google.com.<br />
\ Hvad er det i tegningen, der viser, at figurerne er forbrydere?<br />
\ Hvordan passer det med Lombrosos beskrivelse af særlige træk ved<br />
kriminelles udseende?<br />
Resultatet af arbejdet kan fremlægges for klassen med brug af en planche<br />
eller en skærmpræsentation.<br />
* I<br />
klassen kan I drøfte:<br />
\ Hvorfor kriminelle har et karakteristisk udseende i tegneserier.<br />
\ Om kriminelle i andre medier (fx spillefilm) også ser ud på bestemte<br />
måder.<br />
\ Hvordan passer billederne og forestillinger om kriminelles udseende<br />
med virkeligheden?
Afvigere i dAg<br />
* I<br />
et tværgående samarbejde, evt. mellem historie og samfundsfag,<br />
kan I i grupper undersøge, hvordan samfundet behandler/tager sig af<br />
kriminelle, mentalt handicappede og psykisk syge i dag. I kan fx arbejde<br />
videre med følgende spørgsmål:<br />
\ Hvordan definerer man de forskellige grupper af afvigere?<br />
\ Hvorfor har samfundet defineret gruppen på denne måde?<br />
\ Hvor mange (fx kriminelle) er der i Danmark?<br />
\ Hvordan tager samfundet sig af (fx kriminelle)?<br />
\ Hvorfor på de(n) måde(r)?<br />
\ Er samfundets behandling af (fx kriminelle) en succes? Hvorfor?<br />
eksempler på mAteriAler<br />
Eilertsen, Mogens: Forbrydelse og straf, Gyldendal 2008<br />
Hansen, Hans: Kriminalitet – forbrydelse og straf, Gyldendal 2000<br />
Hove Thomsen, Per: Psykiske sygdomme og problemer hos børn<br />
og unge, Psykiatrifonden 2001 (svær)<br />
Staffe, Aage: Åndssvag? Tilladt? Hvordan? – før 1959 efter 59,<br />
Bogpartisanen 2004<br />
Witte, Mikael: Straffebogen – når dommen falder, CDR Forlag 2006<br />
89
90<br />
aFvigerne<br />
at arbejde<br />
med historie<br />
»Fortid – nutid – Fremtid<br />
e Maleriet af læreren, der<br />
straffer eleven, er fra 1600tallet.<br />
Dengang mente man,<br />
at prygl var nødvendigt, for at<br />
børn kunne lære noget.<br />
Måske synes du, at de kriminelle, åndssvage, sindssyge og andre afvigere<br />
blev behandlet forfærdeligt i gamle dage. Og at myndighederne – ja, folk i<br />
almindelighed dengang – måtte være ondskabsfulde eller tåbelige. Måske<br />
tænker du også, at det er godt, at vi nu om dage er blevet meget klogere.<br />
Set med nutidens øjne har det naturligvis været skrækkeligt at være indespærret<br />
i en dårekiste. Men dengang mente man, at det var rigtigt og den<br />
bedste løsning for samfundet og for den sindssyge.<br />
Hvis du vil forstå, hvad der skete engang, og hvorfor<br />
det skete, må du forsøge at se forholdet ud fra den tid,<br />
det foregik i. Du må derfor prøve at sætte dig ind i den<br />
tids måder at tænke og opføre sig på, hvad de syntes<br />
var rigtigt og forkert, godt og ondt osv.<br />
Måden vi tænker og handler, og hvad vi synes er<br />
rigtigt, bliver nemlig ved med at ændre sig. I 2007 blev<br />
det forbudt at ryge i offentlige rum. Begrundelsen var,<br />
at rygning var farligt – både for rygeren og ikke-rygeren.<br />
Forskerne hævdede, at rygning hvert år var skyld<br />
i 14.000 dødsfald alene i Danmark. For 20-30 år siden<br />
røg man overalt, og det var almindeligt, at værten bød<br />
sine gæster på cigaretter og cigarer. I fremtiden vil der<br />
uden tvivl ske flere stramninger. Prisen på tobak bliver<br />
sat drastisk i vejret. Der bliver færre steder at ryge. Og<br />
måske bliver det helt forbudt at ryge.
Kriminalitet under<br />
forandring<br />
Også samfundets regler og love – og straffe for at overtræde dem – ændrer<br />
sig. Fx var det ifølge Christian 5.s Danske Lov fra 1683 strafbart, hvis<br />
man havde sex uden at være gift. I dag er det fuldt lovligt – under forudsætning<br />
af, at parterne er enige om aktiviteten. Man siger, at sex uden for<br />
ægteskabet er blevet afkriminaliseret. Der kan også ske en nykriminalisering.<br />
Et eksempel er en lov fra 1997, der forbød forældre at slå deres børn.<br />
I dag anses seksuelle overgreb mod børn som en sygelig afvigelse og er<br />
en af de alvorligste forbrydelser, der som regel resulterer i lang fængselsstraf<br />
til gerningsmanden. Tidligere var straffen for denne forbrydelse langt<br />
mindre. I 1867 voldtog den 25-årige slagtersvend Edvard Julius Hansen en<br />
mindreårig pige og smittede hende med gonoré. Han blev arresteret og<br />
kom for en domstol. Både Edvards mester og<br />
pigens far bad domstolen om at »vise mildhed«.<br />
Edvard blev idømt 8 måneders fængsel.<br />
Når straffen bliver hårdere, kaldes det en<br />
opkriminalisering. En nedkriminalisering er når<br />
straffen for en lovovertrædelse er blevet mildere.<br />
Set over en lang periode er straffen for en<br />
lang række lovovertrædelser blevet mindre. Man<br />
kunne fx blive hængt for tyveri i 1700-tallet.<br />
* Brug<br />
modellen af-, ny-, op- og nedkriminalisering til at beskrive firefem<br />
eksempler på, hvordan samfundet i forskellige perioder har<br />
straffet (eller ikke-straffet) bestemte handlinger (fx spirituskørsel,<br />
brug af narkotika, vold).<br />
*<br />
Find forklaringer på, hvorfor forandringerne skete.<br />
*<br />
Brug modellen til at beskrive fire eksempler, hvor du synes at en<br />
handling skal af-, ny-, op- eller nedkriminaliseres. Begrund.<br />
opkriminalisering<br />
èê ë<br />
í<br />
afkriminalisering nykriminalisering<br />
nedkriminalisering<br />
91
Krise oG KAos<br />
/ DANMArK i 1930’erNe<br />
ê<br />
Jens Aage Poulsen
94<br />
Krise oG KAos / DANMArK i 1930'erNe<br />
bALLADe<br />
i GADeN<br />
»i aften begynder gadens terror. vi slår ned for fode!«<br />
Alle i salen vender sig mod manden, der har rejst sig. Han vifter truende med<br />
en knyttet hånd. Han ser ud til at være en mand i 30’erne. skægstubbene er daggamle,<br />
og tøjet er slidt. Det er tydeligt, at han er en af de mange arbejdsløse,<br />
der er kommet til foredraget om arbejdsløsheden.<br />
Nogen nikker, klapper eller råber<br />
»Hørt!« Andre ryster på hovedet.<br />
De kender ham, Charles Nielsen<br />
hedder han. Noget af en provoka-<br />
tør. Sammen med andre har han<br />
oprettet De Arbejdsløses Organisation<br />
(D.A.O.). Et sammenrend<br />
af ballademagere som laver vilde<br />
aktioner, og som politiet slår ned<br />
på med stor brutalitet.<br />
Charles Nielsen er vred. Han<br />
er arbejdsløs gartner, og det har<br />
han været længe. I sommer har<br />
han haft et par ugers arbejde – og<br />
han blev endda underbetalt. Han<br />
har hutlet sig igennem på en lille<br />
arbejdsløshedsunderstøttelse, der<br />
hverken er til at leve eller dø af.<br />
Kommunen har nægtet ham ekstrahjælp.<br />
»De er en ung, rask mand<br />
og må tage, hvad de kan fi nde af<br />
arbejde,« var beskeden.<br />
Siden er arbejdsløsheden steget<br />
b Understøttelsen til de arbejdsløse<br />
var så lille, at mange ikke havde råd til<br />
at be<strong>tale</strong> husleje, og derfor blev de sat<br />
på gaden. Fotoet er fra 1935.
og steget. Nu i december 1930 er<br />
arbejdsløshedskasserne ved at<br />
være tomme. Understøttelsen skæres<br />
endnu engang ned, og kontingentet<br />
til arbejdsløshedskasserne<br />
sættes op.<br />
Imens ævler statsminister Stauning<br />
og hans uduelige socialminister<br />
Steincke løs. Men de gør ikke<br />
noget for at hjælpe de arbejdsløse.<br />
Demonstrationer hjælper ingenting.<br />
Der skal hårdere metoder til,<br />
tænker Charles Nielsen. En plan<br />
tager form i hans hoved.<br />
Et par dage efter tømmer han<br />
D.A.O.’s pengekasse. For 8 kr. køber<br />
han en pistol og nogle patroner<br />
af en sømand.<br />
sKuD i foLKetiNGet<br />
Der går en uges tid. Så skal Folketinget<br />
behandle Steinckes sociallov.<br />
Det lykkes Charles Nielsen sammen<br />
med Willy Geslin og et par<br />
andre fra D.A.O. at få adgang til<br />
Folketingets tilhørerpladser. Når<br />
Steincke går på <strong>tale</strong>rstolen, skal<br />
Geslin afbryde ham og råbe om de<br />
elendige forhold for de arbejdsløse.<br />
Charles Nielsen, Geslin og de<br />
andre ved ikke, at politiet har fået<br />
kendskab til deres aktion. I tilhørerlogen<br />
er der både folketingsbetjente<br />
og fl ere civilklædte betjente.<br />
Charles Nielsen knuger om<br />
pistolen i bukselommen. Nu rejser<br />
b K.K. Steincke (1880-1963), dansk socialdemokratisk<br />
politiker, på <strong>tale</strong>rstolen i<br />
Landstinget i 1939. I forgrunden til højre ses<br />
statsminister Thorvald Stauning. Steincke<br />
var justitsminister 1924-26, 1935-39 og<br />
socialminister 1929-39. I 1950 var han i en<br />
periode igen justitsminister.<br />
95<br />
Steincke sig for at gå på <strong>tale</strong>rstolen.<br />
Straks begynder Geslin at råbe<br />
op om arbejdsløshed. I det samme<br />
springer Charles Nielsen op og<br />
løfter pistolen. En folketingsbetjent<br />
ser det og skubber til hans arm.<br />
Et skud går af og rammer loftet.<br />
I løbet af få sekunder er Charles<br />
Nielsen overmandet og pistolen<br />
fl ået fra ham. Sammen med de tre<br />
andre føres han ud. De låses inde<br />
på hver deres toilet, indtil en politivogn<br />
kan afhente dem, så de kan<br />
blive sat i arresten.<br />
Under det efterfølgende forhør<br />
påstår Charles Nielsen, at han<br />
med skuddet blot ville minde Folketinget<br />
om, hvor alvorlig situationen<br />
var for de arbejdsløse. Det<br />
var bevidst, at han skød op i loftet.<br />
Han ville hverken ramme Steincke<br />
eller andre.<br />
Politiet noterer, at Charles<br />
Nielsen ikke har en god forklaring<br />
på, hvorfor der er fem skarpladte<br />
patroner i revolveren – ud over<br />
den, han skød af.<br />
Men hvorfor var Charles Nielsen<br />
og andre arbejdsløse så desperate,<br />
og hvorfor var arbejdsløsheden i<br />
det hele taget tårnhøj i Danmark i<br />
begyndelsen af 1930’erne? Det hele<br />
begyndte i USA i 1920’erne.
96<br />
Krise oG KAos / DANMArK i 1930'erNe<br />
tiDstAvLe<br />
..................................................................................................................................................<br />
1918 1. verdenskrig slutter<br />
..................................................................................................................................................<br />
1922 Mussolini tager magten i Italien<br />
..................................................................................................................................................<br />
1929 Krakket i Wall Street<br />
Herbert Hoover præsident i USA<br />
..................................................................................................................................................<br />
1930 Landbrugernes Sammenslutning (LS) oprettes<br />
DNSAP (det danske nazistparti) oprettes<br />
..................................................................................................................................................<br />
1931 Hjælp til det danske landbrug<br />
Optøjer i Nakskov<br />
..................................................................................................................................................<br />
1932 32 % arbejdsløse i USA<br />
DKP (Danmarks Kommunistiske Parti) kommer i Folketinget<br />
..................................................................................................................................................<br />
1933 Kanslergadeforliget<br />
Hitler og nazisterne til magten i Tyskland<br />
Frits Clausen bliver fører af DNSAP<br />
..................................................................................................................................................<br />
1935 LS’ bondetog til kongen<br />
..................................................................................................................................................<br />
1939 DNSAP kommer i Folketinget<br />
Ikke-angrebspagt mellem Danmark og Tyskland<br />
2. verdenskrig begynder<br />
..................................................................................................................................................<br />
1940 Tyskland besætter Danmark<br />
..................................................................................................................................................
AGGruND<br />
Det beGYNDte i usA<br />
Hvad var det, der skete i USA, og<br />
som fi k alvorlige konsekvenser<br />
for Danmark og resten af verden?<br />
I 1928 var der præsidentvalg i<br />
USA. En af kandidaterne, Herbert<br />
Hoover, lovede vælgerne, at med<br />
ham som præsident ville enhver<br />
familie have en kylling i gryden<br />
og to biler i garagen. Hoovers løfte<br />
var tilsyneladende ikke urealistisk.<br />
Det gik rigtig godt for USA’s økonomi<br />
i 1920’erne. Fabrikkerne producerede<br />
på højtryk: biler, radioer,<br />
støvsugere, køleskabe, elkomfurer<br />
osv. Produktionen voksede og<br />
voksede, og der blev bygget fl ere og<br />
fl ere fabrikker. I 1929 blev 40 % af<br />
industrivarerne i verden fremstillet<br />
i USA.<br />
USA blev det rigeste land i<br />
verden. Storbritannien, Tyskland,<br />
Frankrig og andre europæiske<br />
lande lånte milliarder af dollars af<br />
USA. Amerikanere, der havde råd,<br />
købte aktier. Havde man ikke råd,<br />
lånte man penge i banken. Ofte<br />
betalte man mere for aktierne, end<br />
de var værd. Men det var ikke et<br />
d Bilerne sprøjtede ud fra bilfabrikkernes<br />
samlebånd. Fotoet er fra 1921.<br />
AKtier<br />
En aktie er et dokument, der viser, at<br />
man ejer en del af en virksomhed.<br />
Hvor meget, man ejer, viser aktiens<br />
pålydende (nominelle) værdi. Kursen<br />
er prisen på aktien. Den kan være<br />
mere eller mindre værd end den<br />
pålydende værdi. Kursen bestemmes<br />
af udbud og efterspørgsel.<br />
Man tjener penge på aktien, når<br />
kursen stiger – og taber, når kursen<br />
falder. Har man aktier i en virksomhed,<br />
og virksomheden giver overskud, får<br />
man også en del af dette overskud.<br />
97<br />
b Et mindretal af amerikanere blev<br />
meget rige i 1920’erne. De brugte enorme<br />
beløb på at anskaffe sig nye ting og more<br />
sig – man kunne bl.a. gå ud og danse<br />
charleston. Man <strong>tale</strong>r om de brølende<br />
tyvere. På billedet danses charleston.
98<br />
Krise oG KAos / DANMArK i 1930'erNe<br />
problem. Prisen på aktierne steg<br />
nemlig hele tiden. På den måde<br />
ville man snart få merprisen betalt<br />
– og endda tjene penge.<br />
Ikke alle fi k gavn af de gode<br />
tider i USA. Fabriks- og virksomhedsejere<br />
og handlende oplevede<br />
den største stigning i velstanden.<br />
De byggede nye, større huse og<br />
brugte løs af deres penge. Mens<br />
produktionen i industrien voksede<br />
med 70 % fra 1919 til 1929, steg<br />
fabriksarbejdernes realløn kun<br />
med 25 %. Selv om der var gang<br />
d Efter krakket på Wall Street forsøger<br />
en mand at sælge sin bil til langt under<br />
det, han har givet for den.<br />
uDbuD oG eftersPørGseL<br />
Er der fl ere varer til salg, end folk<br />
vil købe, er udbuddet større end<br />
efterspørgslen. Så må sælgerne sætte<br />
prisen ned for at få folk til at købe<br />
mere (øge efterspørgslen). Omvendt<br />
stiger prisen på varen, når udbuddet<br />
er mindre end efterspørgslen.<br />
.................................................<br />
reALLøN<br />
Omkring 1975 tjente en ufaglært<br />
arbejder ca. 20 kr. i timen. 25 år senere<br />
var timelønnen steget til 100 kr. i<br />
timen. Men arbejderen var ikke blevet<br />
5 gange så rig, for priserne på varer var<br />
også steget.<br />
Reallønnen angiver, hvad man faktisk<br />
kan købe for sin løn. Er den steget,<br />
kan man købe fl ere varer.<br />
i hjulene, var arbejdsløsheden<br />
høj. Forholdene for de ca. tre mio.<br />
arbejdsløse blev værre og værre.<br />
Landbruget var USA’s største<br />
erhverv. Landmændene producerede<br />
mere korn, kød og andre<br />
landbrugsvarer, end der var brug<br />
for. Udbuddet var altså større<br />
end efterspørgslen. Det betød, at<br />
prisen på landbrugsvarer var lave i<br />
1920’erne, og derfor var landmændenes<br />
fortjeneste lille.<br />
KrAKKet<br />
Økonomer advarede om, at fremgangen<br />
ikke ville fortsætte. Efter<br />
nogle år med vækst ville der blive<br />
krise. Sådan havde det altid været,<br />
sagde de. Andre økonomer hævdede,<br />
at de nye effektive fabrikker be-<br />
tød, at perioderne med tilbagegang<br />
var forbi. Nu og i fremtiden ville<br />
der kun være fremgang. I efteråret<br />
1929 brød det hele sammen.<br />
Mange aktieejere begyndte at<br />
tvivle på, at kursen ville blive ved<br />
med at stige. Derfor satte de deres<br />
aktier til salg. Da færre ønskede<br />
at købe, faldt prisen. Nu blev folk<br />
virkelig bekymrede og forsøgte at<br />
sælge alle deres aktier. Det betød,<br />
at prisen raslede ned. Den 29.<br />
oktober – den sorte tirsdag – gik<br />
det helt galt. På New Yorks børs i<br />
Wall Street blev over 16 mio. aktier<br />
solgt til ekstremt lave priser. Værdier<br />
for milliarder af dollars forsvandt<br />
ud i den blå luft. Millioner<br />
af amerikanere mistede alt, hvad<br />
de ejede. En stor del af dem kom<br />
oven i købet i gæld, fordi de havde<br />
d Arbejdsløse var ikke sikret en fast understøttelse. Mange mistede deres bolig og var<br />
tvunget til at bo i skure bygget af affald fra byens lossepladser. Her levede familierne<br />
i uhyre fattigdom og var plaget af under- og fejlernæring. Omkring de fl este store byer<br />
opstod slumkvarterer. De blev kaldt Hoovervilles (Hooverbyer) efter Herbert Hoover,<br />
præsident 1929-33, der ikke lod staten gribe ind for at afhjælpe krisen.
lånt penge til at købe aktier for.<br />
Det førte til den alvorligste krise i<br />
USA’s historie siden borgerkrigen<br />
1860-65. Først i løbet af 1930’erne<br />
var krisen nogenlunde overstået.<br />
I løbet af kort tid faldt industriproduktionen<br />
til under halvdelen,<br />
fordi det nu kun var et fåtal af<br />
mennesker, der havde råd til at<br />
købe varerne. Arbejdsløsheden<br />
steg. I 1932 nåede den op på 32 %.<br />
Også landbruget blev hårdt ramt. I<br />
forvejen var priserne på landbrugsvarer<br />
lave. Nu blev de halveret.<br />
Mere end 1/3 af bankerne i USA<br />
gik fallit, og folk mistede deres<br />
opsparing.<br />
Hvorfor GiK Det GALt?<br />
Krisen havde fl ere årsager. Der er<br />
ikke enighed om, hvilke der er de<br />
vigtigste. En væsentlig grund var<br />
spekulationen i aktier. Den betød,<br />
at prisen på aktierne blev langt<br />
højere end værdien af den virksomhed,<br />
som man havde aktier i. En<br />
anden årsag var overproduktionen.<br />
I begyndelsen af 1920’erne kunne<br />
alle varer sælges. Men i slutningen<br />
af årtiet havde alle med penge<br />
købt bil, nyt køleskab, radio osv.,<br />
så efterspørgslen faldt. Derfor skar<br />
fabrikkerne ned på produktionen<br />
og afskedigede arbejdere i tusindvis.<br />
I september 1929 blev der fx<br />
fremstillet 1/3 færre biler end et<br />
halvt år forinden. Arbejdsløsheden<br />
voksede.<br />
Priserne på landbrugsvarer<br />
raslede ned. I begyndelsen af<br />
1930’erne øgede Sovjetunionen sin<br />
årlige eksport af korn fra 100.000<br />
tons til mere end fem mio. tons.<br />
Det betød, at udbuddet af korn på<br />
verdensmarkedet blev større end<br />
efterspørgslen. Derfor faldt prisen<br />
endnu mere. Titusinder af landmænd<br />
i USA gik fallit.<br />
Amerikanerne havde ikke råd<br />
til at købe så mange varer fra bl.a.<br />
Europa og investere i udenlandske<br />
virksomheder. Og de penge, europæerne<br />
havde lånt i USA, forsøgte<br />
amerikanerne nu at få hjem igen.<br />
Krisen var ved at brede sig til hele<br />
verden. Danmark eksporterede<br />
især landbrugsvarer til Tyskland<br />
og Storbritannien – og ikke så meget<br />
til USA. Derfor gik der næsten<br />
to år, før krisen for alvor ramte<br />
Danmark.<br />
ANtAL biLer freMstiLLet<br />
i usA<br />
Marts 1929: 622.000<br />
QQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQ<br />
September 1929: 416.000<br />
QQQQQQQQQQQQQQQQQQ<br />
December 1929: 92.500<br />
QQQQ<br />
99<br />
d Forfatteren John Steinbeck (1902-68)<br />
skrev i 1939 bogen Vredens druer om en<br />
landmandsfamilie, der på grund af krisen<br />
i begyndelsen af 1930’erne tvinges til at<br />
forlade deres hjem. Bogen blev fi lmatiseret<br />
året efter.<br />
d I 1930’erne bestemte Sovjetunionens<br />
leder Josef Stalin, at Sovjetunionen<br />
skulle sælge 20 gange så meget korn til<br />
udlandet som før. På den måde ville Stalin<br />
få penge i statskassen. Det bekymrede<br />
ham ikke, at den store eksport betød, at<br />
der ikke var nok korn til landets egen<br />
befolkning, og at millioner af mennesker<br />
i Sovjetunionen kom til at sulte. På fotoet<br />
fra 1930 renser sovjetiske kvinder korn.
100<br />
d Et skib lastes med tønder med smør, der var en af Danmarks vigtigste eksportvarer i 1930'erne. Fotoet er fra Esbjerg havn i 1953.<br />
DeLeMNe 1<br />
Krise for DANsK LANDbruG<br />
Omkring 1930 var Danmarks<br />
handel med udlandet stor i forhold<br />
til andre europæiske lande. Med<br />
mere end 180.000 større og mindre<br />
gårde var landbruget Danmarks<br />
vigtigste erhverv. Næsten 1/3, dvs.<br />
godt en mio. af landets befolkning,<br />
var landmænd, deres familie og<br />
ansatte. Værdien af eksporten af<br />
kød, smør, ost og andre landbrugsvarer<br />
udgjorde ca. 75 % af landets<br />
eksport. Det meste blev solgt til<br />
Storbritannien og Tyskland.<br />
I slutningen af 1920’erne faldt<br />
prisen på korn til det halve.<br />
Landmændene satsede på at bruge<br />
kornet til foder og producere mere<br />
smør og bacon. Det gik godt et<br />
stykke tid. Men da krisen også<br />
ramte folk i byerne, og arbejdsløsheden<br />
steg, måtte man spare<br />
på maden. Der blev overskud af<br />
disse landbrugsvarer, og priserne<br />
raslede ned. I 1931 var det kun<br />
produktionen af æg, der gav et lille<br />
overskud.<br />
Nu blev det vanskeligt for<br />
landmændene at klare terminerne,<br />
dvs. afdrag på lån i gårdene. Især<br />
husmændene og de, der lige havde<br />
købt deres gård, havde det svært.<br />
Og det blev værre. I slutningen<br />
af 1920’erne havde Tyskland lagt
told på kreaturer fra Danmark. Nu<br />
forhøjede tyskerne tolden på dansk<br />
smør til det tredobbelte. Også englænderne<br />
lagde told på landbrugsvarer<br />
fra Danmark.<br />
HJæLPeN<br />
Landbruget havde det hårdt.<br />
Mange landmænd skyldte håndværkere<br />
og handlende penge. I<br />
1931 kom regeringen landbruget til<br />
hjælp. Den lovede, at staten ville<br />
be<strong>tale</strong> omkring 1/5 af landmandens<br />
gæld. Betingelsen var dog, at de,<br />
som landmændene skyldte penge,<br />
skulle nøjes med det, staten betalte.<br />
Et stort antal håndværkere<br />
og handlende gik med på denne<br />
ordning – for på den måde at få en<br />
smule penge hjem.<br />
Landmændene fik skattelettelser<br />
og andre ordninger, der<br />
skulle hjælpe på deres situation.<br />
Det kunne dog ikke forhindre, at<br />
mange landmænd gik fallit, og<br />
deres gårde kom på tvangsaktion.<br />
*<br />
KiLDe 1 / Livet i roerNe<br />
I et radioforedrag fra 1936 fortalte en landarbejderkone, Sonja<br />
Jørgensen, hvordan hun og hendes familie arbejder i roerne.<br />
»Nu i år har vi luget 13 tønder land roer […]. Når vi luger første<br />
gang, går vi fra fire morgen til ni aften med korte roehakkere. Vi får<br />
ikke anden mad, end hvad der kan laves i en fart. Børnene får lov<br />
at passe sig selv. Vi skal jo passe at få luget roerne […] og nu til slut<br />
det værste, optrækningen. Det er det værste. Det er et hundeliv, ja<br />
værre for kvinder og børn. Vi har tit i frostvejr måttet ligge og trille<br />
fødder og hænder varme på børnene, da de er følelsesløse på grund<br />
af kulde. Og når vi er færdige, kommer efterveerne i form af lungeforkølelse<br />
og andet.«<br />
(Kilde: Kvinden og Samfundet, 15. oktober 1936)<br />
Regeringen greb også ind i<br />
forhold til handelen med udlandet.<br />
Danskernes køb af udenlandske<br />
varer – og dermed brug af udenlandsk<br />
valuta – skulle begrænses.<br />
Derfor blev der oprettet et Valutakontor<br />
(senere: Valutacentralen),<br />
som skulle sørge for:<br />
– at danskerne brugte så lidt<br />
udenlandsk valuta som muligt.<br />
– at den danske krone beholdt sin<br />
værdi i forhold til andre landes<br />
valutaer.<br />
– at beskytte den danske beskæftigelse.<br />
Det skulle bl.a. ske ved at<br />
undgå at købe varer fra udlandet,<br />
når tilsvarende varer blev fremstillet<br />
i Danmark.<br />
– at Danmark importerede varer<br />
fra de lande, der købte varer fra<br />
Danmark. Fx lovede den danske<br />
regering at købe bl.a. kul fra<br />
Storbritannien, hvis englænderne<br />
fortsat købte danske landbrugsvarer.<br />
toLD<br />
Told er en afgift, som staten kan<br />
lægge på varer, der importeres<br />
(købes i udlandet). På den måde<br />
bliver den importerede vare<br />
dyrere. Derfor køber man ikke så<br />
meget af den. Samtidig får staten<br />
penge i kassen. I dag er tolden<br />
afskaffet inden for EU. Men køber<br />
EU-borgere varer fra lande uden<br />
for EU, lægges der ofte told på.<br />
............................................<br />
reGeriNGeN<br />
Fra 1929 til 1940 dannede Socialdemokratiet<br />
og Det radikale Venstre<br />
regering. Thorvald Stauning<br />
(Socialdemokrat) var statsminister<br />
og P. Munch (Radikal) var udenrigsminister.<br />
101
102<br />
Krise oG KAos / DANMArK i 1930'erNe<br />
*<br />
KiLDe 2 / d<br />
Omkring 1930 var langt de fleste<br />
af Danmarks ca. 200.000 landbrug<br />
husmandsbrug og mindre gårde, hvor<br />
mand, kone og børn måtte knokle<br />
for at få det til at løbe rundt. Kun de<br />
større gårde havde traktorer og andre<br />
maskiner. På fotoet tages kartofler op.<br />
*<br />
KiLDe 3 / HårDe tiDer<br />
Kristian Kristensen var konsulent ved de fynske husmandsforeninger<br />
i begyndelsen af 1930’erne. Han fortalte om tiden:<br />
»Jeg husker en husmandskone, der engang med blanke øjne sagde:<br />
’Ja, nu slap vi over terminen denne gang.’ En anden kunne fortælle,<br />
at deres store dreng havde måttet gå til præst i hendes støvler. De<br />
havde ikke råd til at købe fodtøj til ham. […]<br />
Jeg mindes også en generalforsamling, jeg var med til. En ældre<br />
bonde stod op og sagde: ’Hør folkens. Nu må vi til at smøre vores<br />
vogne med mejerismør, for det er billigere end sort vognsmørelse.’«<br />
(Kilde: Richard Andersen: Danmark i 1930’erne, 1968)
*<br />
KiLDe 4 / e<br />
HvAD fiK LANDMæNDeNe for Deres vArer?<br />
Pris i kroner<br />
1928 1929 1930 1931 1932 1933 1934 1935<br />
............................................................................................................................................................................................<br />
Smør pr. kg 3,13 3,02 2,45 2,10 1,78 1,71 1,61 1,92<br />
............................................................................................................................................................................................<br />
Svin pr. kg 1,36 1,59 1,30 0,82 0,75 1,21 1,56 1,61<br />
............................................................................................................................................................................................<br />
Slagtekvæg pr. stk. 303 293 297 241 163 172 185 222<br />
............................................................................................................................................................................................<br />
Æg pr. kg 1,59 1,60 1,33 1,10 1,01 1,06 1,03 1,07<br />
............................................................................................................................................................................................<br />
Hvede pr. 100 kg 22,88 21,14 16,54 1317 13,15 14,02 14,02 14,63<br />
............................................................................................................................................................................................<br />
(Kilde: Landbrugets priser 1900-1957)<br />
*<br />
KiLDe 5 / e<br />
ANtAL GårDe På tvANGsAuKtioN<br />
2.000 ................................................................................................................<br />
1.800 ................................................................................................................<br />
1.600 ................................................................................................................<br />
1.400 ................................................................................................................<br />
1.200 ................................................................................................................<br />
1.000 ................................................................................................................<br />
800 ................................................................................................................<br />
600 ................................................................................................................<br />
400 ................................................................................................................<br />
200 ................................................................................................................<br />
485<br />
324<br />
1.214<br />
0 ................................................................................................................<br />
1929 1930 1931 1932 1933 1934 1935<br />
(Kilde: Dansk socialhistorie, bd. 6, 1980)<br />
2.043<br />
1.332<br />
1.074<br />
726<br />
103
*kriSe 104 og kaoS / danmark i 1930'erne<br />
SpørgSmål til kilderne<br />
kilde 1 + 2<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Tror<br />
*<br />
Hvordan<br />
*<br />
Hvorfor<br />
*<br />
Hvis<br />
fortæller kilderne om arbejdsforholdene på landet?<br />
du, at alle mennesker på landet havde det sådan? Begrund.<br />
er arbejdsforholdene på landet anderledes i dag end i<br />
1930’erne?<br />
har arbejdsforholdene på landet ændret sig?<br />
du havde siddet i regeringen i 1930’erne, hvordan ville du så have<br />
hjulpet landmændene?<br />
kilde 3 + 4 + 5<br />
*<br />
Hvordan<br />
*<br />
Er<br />
*<br />
Læs<br />
*<br />
Læs<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Kunne<br />
*<br />
Hvis<br />
mærkede landmændene krisen?<br />
der i dag mennesker i Danmark, der har det som beskrevet i kilde 3?<br />
Hvad er forklaringen på det?<br />
kilde 4. Hvornår fik landmanden mindst for de enkelte produkter?<br />
Hvornår begyndte prisen på de enkelte produkter at stige igen?<br />
Hvordan vil du forklare det?<br />
kilde 5. Hvornår er krisen for landbruget værst?<br />
Er krisen for landbruget overstået i 1935? Begrund.<br />
kan være forklaringen på, at priserne på landbrugets produkter<br />
udvikler sig forskelligt?<br />
der ske noget tilsvarende med landbruget i dag, som der gjorde<br />
i 1930’erne? Begrund.<br />
du var leder af den største landbrugsorganisation i 1930’erne,<br />
hvad ville du have anbefalet dine medlemmer at gøre?
d Hvis man var arbejdsløs og fik understøttelse, skulle man flere gange om ugen møde på et kontor, der kontrollerede, at man<br />
faktisk var arbejdsløs. Fotoet er fra begyndelsen af 1930’erne.<br />
DeLeMNe 2<br />
Livet i bYeN<br />
Danske fabrikker fremstillede<br />
først og fremmest varer, der blev<br />
solgt i Danmark. Kun en mindre<br />
del blev eksporteret. Det betød, at<br />
industrien ikke blev ramt så hårdt<br />
af den internationale krise, snarere<br />
tværtimod. Oprettelsen af Valutakontoret<br />
(side 101) begrænsede<br />
importen af industrivarer. Disse<br />
varer blev i stedet fremstillet på<br />
danske fabrikker.<br />
I byerne klarede mange erhvervsdrivende<br />
sig rigtig godt.<br />
De havde råd til at købe radio,<br />
støvsuger, køleskab, elkomfur og<br />
andre forbrugsgoder til hjemmet,<br />
fremstillet i Danmark. Der kom<br />
også nye stoffer til fremstilling af<br />
beklædning. I 1930’erne gik det<br />
godt for den danske produktion af<br />
tøj og sko. Der blev bygget nye fabrikker,<br />
og de gamle blev udvidet.<br />
Lønudgifterne var lave, for tøjfabrikkerne<br />
ansatte hovedsageligt<br />
kvinder, og de fik meget mindre i<br />
løn end mænd.<br />
Livet soM ArbeJDsLøs<br />
I 1920’erne gik mange arbejdere<br />
ledige. Da krisen ramte landbruget,<br />
søgte mange fra landet til<br />
byerne i håb om at finde arbejde.<br />
105
106<br />
Men selv om det gik godt for virksomhederne<br />
i byerne, var der langt<br />
fra brug for alle ledige. Derfor steg<br />
arbejdsløsheden i byerhvervene<br />
voldsomt. Om vinteren var den<br />
særlig høj. I slutningen af 1932 var<br />
44 % af de, der var medlem af en<br />
fagforening, arbejdsløse. I provinsen<br />
var arbejdsløsheden større end<br />
i København.<br />
Man skulle være medlem af en<br />
fagforening for at få arbejdsløshedsunderstøttelse.Understøttelsen<br />
var så lille, at en familie ikke<br />
kunne klare udgifterne til husleje,<br />
mad og tøj. Kommunerne oprettede<br />
hjælpekasser, hvor familierne<br />
kunne få lidt ekstra. For at blive<br />
medlem af en fagforening skulle<br />
man have arbejde. Mange – især<br />
unge – havde ikke haft et arbejde<br />
endnu og kunne derfor ikke få<br />
understøttelse. Andre havde ikke<br />
råd til at be<strong>tale</strong> fagforeningskontingent.<br />
Derfor var de ikke medlem<br />
af en fagforening.<br />
Indtil 1933 var ugifte arbejdsløse,<br />
der ikke kunne få understøttelse,<br />
henvist til fattigvæsenet,<br />
eller de blev sat til tvangsarbejde.<br />
Andre forsøgte at klare sig igennem<br />
ved fx at sælge blade som De<br />
hjemløses Blad eller Livets Kamp. I<br />
byerne oprettede Frelsens Hær eller<br />
kommunen folkekøkkener, hvor<br />
arbejdsløse og andre fattige kunne<br />
købe et billigt måltid mad.<br />
*<br />
KiLDe 6 / d<br />
Tøjfabrikkerne havde gode tider i<br />
1930’erne. Langt de fleste ansatte var<br />
kvinder.
*<br />
KiLDe 7 / tiMeLøN i 1930'erNe<br />
107
108<br />
Krise oG KAos / DANMArK i 1930'erNe<br />
*<br />
KiLDe 8 / b<br />
»Ønskede du noget?«<br />
»Arbejde.«<br />
Jamen, det skal være noget, der<br />
er muligt.«<br />
(Kilde: Tegning af Anton Hansen i<br />
Arbejdernes Almanak, 1933)<br />
*<br />
KiLDe 9 / bArNeLiv i bALLeruP<br />
Elna Poulsen (f. 1932) fortæller om sin barndom i<br />
Ballerup vest for København i 1930’erne.<br />
»Indtil 1935 boede mine forældre og jeg på to små<br />
værelser, de havde lejet. Maden blev lavet på primusser.<br />
Vand blev hentet hos udlejeren, og her var<br />
toilettet også.<br />
Da jeg fik en lillesøster, fandt kommunen en<br />
taglejlighed på Linde Allé. Huslejen var på 35 kr. om<br />
måneden. Lejligheden var kun omkring 30 m 2 , men<br />
jeg synes, at der var enorm plads. Og der var et lille<br />
køkken med gaskomfur og indlagt vand. Men der<br />
var ikke køleskab. Så om sommeren var det svært at<br />
få maden til at holde sig.<br />
Vi vaskede også i køkkenet. Til hverdag var det<br />
etagevask. Om lørdagen kom vi i bad i en balje, der<br />
blev stillet op ved kakkelovnen i stuen. Under trappen<br />
var toilettet, som vi skulle dele med udlejeren.<br />
Min far arbejdede på teglværket, og når der ikke<br />
var brug for ham der, gravede han tørv. Min mor<br />
arbejdede på et gartneri, og ind imellem gravede<br />
hun også tørv. Dengang var arbejdsdagen lang, og<br />
man arbejdede seks dage om ugen, så min lillesøster<br />
og jeg var ofte alene hjemme. Vores farmor kom og<br />
lavede mad til os.<br />
Hver vinter var både mor og far arbejdsløse. Var<br />
der faldet sne, prøvede far at få noget arbejde med<br />
snerydning. Men det var svært. Der var jo mange<br />
arbejdsløse.<br />
Far ville gerne give os børn noget, vi ønskede os.<br />
Men som regel sagde mor, at vi ikke havde råd. Det<br />
var godt. For hvis far havde bestemt, havde pengene<br />
ikke slået til. Hver søndag fik vi dog ti øre at købe<br />
slik for.«
*<br />
KiLDe 10 / d<br />
Var man arbejdsløs, kunne man være heldig at få lidt<br />
penge ved forskellige hjælpekasser. Her står arbejdsløse<br />
i kø ved en hjælpekasse. Fotoet er fra 1934.<br />
*<br />
KiLDe 11 / uNG oG uDeN ArbeJDe<br />
I sine erindringer fra 1960’erne fortalte murerarbejdsmand<br />
Ernst Hansen bl.a. om, hvordan han<br />
som ung klarede sig igennem 1930’erne.<br />
»Jeg var vist ikke værre eller bedre end de fleste<br />
unge dengang, ung gennemsnitskøbenhavner, der<br />
havde været gennem hele maskineriet som de<br />
fleste arbejderbørn […] arbejdsdreng og bud til<br />
jeg blev 18 år og opnåede retten og pligten til at<br />
gå arbejdsløs tre fjerdedel af året. På mig virkede<br />
den trøstesløse lediggang først og fremmest psykisk<br />
og moralsk nedbrydende. […]<br />
(Ernst og nogle kammerater rejser ud på landet<br />
for at finde arbejde)<br />
Vi tiggede os til gammelt brød hos bagerne,<br />
penge og madpakker i husene på arbejdspladser.<br />
Ind imellem stjal vi morgenbrød og -mælk fra<br />
mælkejunger og trappegange. Vi overnattede,<br />
hvor vi kunne komme til det i lader og høstakke,<br />
ventesale på banegårde og tomme godsvogne på<br />
sidesporene. Forsøgsvis solgte vi Livets Kamp,<br />
fortjenesten 20 øre pr. stk. […]<br />
Vi tog alle mulige jobs for at klare sult og søvn,<br />
huggede brænde og bankede tæpper, hjalp fiskere<br />
med net og både, bærplukning på gartnerier<br />
og frugtplantager. En tid optrådte vi som fupmarkedsboksere,<br />
hvor det på forhånd var aftalt,<br />
hvem der skulle tabe eller vinde. Vi fik en daler<br />
(to kroner) pr. kamp og kaffe med brød til sidst.<br />
fire-fem »skæg«-kampe på en markedsdag gav<br />
en fin dagløn. Men den kostede gerne rigeligt af<br />
tæsk, blå øjne og udtværede næser! […]<br />
(Det bliver vinter, og Ernst og kammeraterne<br />
vender tilbage til København)<br />
Når sneen faldt tæt og stærkt, kunne man<br />
glæde sig, som da man var barn […] blot med andre<br />
forventninger. Et par dages snearbejde hjalp<br />
økonomisk uger frem i tiden. Man kunne spise<br />
sig mæt nu og da og leje sig og beholde et billigt<br />
hummer (værelse) måske et par måneder.«<br />
(Kilde: Richard Andersen: Danmark i 30’erne, 1968)<br />
109
110 Krise oG KAos / DANMArK i 1930'erNe<br />
*<br />
KiLDe 12 / e<br />
GeNNeMsNitLiG ArbeJDsLøsHeD i ProceNt 1920-39<br />
Arbejdsmænd er ufaglærte og ofte løstansatte. Øvrige arbejdere er faglærte.<br />
50 % ..................................................................................................................................................................<br />
45 % ..................................................................................................................................................................<br />
40 % ..................................................................................................................................................................<br />
35 % ..................................................................................................................................................................<br />
30 % ..................................................................................................................................................................<br />
25 % ..................................................................................................................................................................<br />
20 % ..................................................................................................................................................................<br />
15 % ..................................................................................................................................................................<br />
10 % ..................................................................................................................................................................<br />
5 % ..................................................................................................................................................................<br />
0 % ..................................................................................................................................................................<br />
1920<br />
1921<br />
1922<br />
1923<br />
1924<br />
*<br />
KiLDe 13 / e<br />
1925<br />
1926<br />
1927<br />
ArbeJDsLøsHeD i ProceNt i uDvALGte fAG 1929-39<br />
1929 1930 1931 1932 1933 1934 1935 1936 1937 1938 1939<br />
............................................................................................................................................................................................................................................<br />
Arbejdere på tøjfabrikker 11 % 12 % 11 % 11 % 7 % 8 % 9 % 6 % 14 % 14 % 10 %<br />
............................................................................................................................................................................................................................................<br />
Kvindelige arbejdere 13 % 13 % 20 % 27 % 25 % 20 % 16 % 15 % 19 % 22 % 18 %<br />
............................................................................................................................................................................................................................................<br />
Ansatte i handel og kontor 10 % 8 % 8 % 14 % 14 % 10 % 7 % 6 % 7 % 7 % 6 %<br />
............................................................................................................................................................................................................................................<br />
Smede- og maskinarbejdere 14 % 13 % 22 % 38 % 34 % 23 % 17 % 13 % 12 % 12 % 9 %<br />
............................................................................................................................................................................................................................................<br />
Murere 20 % 13 % 19 % 49 % 31 % 18 % 21 % 24 % 32 % 34 % 23 %<br />
............................................................................................................................................................................................................................................<br />
Skotøjsarbejdere 21 % 16 % 18 % 25 % 19 % 17 % 15 % 19 % 29 % 23 % 16 %<br />
............................................................................................................................................................................................................................................<br />
Arbejdsmænd og specialarbejdere 18 % 16 % 21 % 36 % 35 % 29 % 27 % 26 % 30 % 27 % 25 %<br />
............................................................................................................................................................................................................................................<br />
Tømrere 20 % 13 % 21 % 47 % 34 % 21 % 21 % 25 % 31 % 33 % 21 %<br />
............................................................................................................................................................................................................................................<br />
(Kilde: Dansk økonomisk statistik 1814-1980, 1985)<br />
ArbeJDsMæND<br />
øvriGe ArbeJDere<br />
1928<br />
1929<br />
1930<br />
1931<br />
1932<br />
1933<br />
1934<br />
1935<br />
1936<br />
1937<br />
1938<br />
1939
*<br />
SpørgSmål til kilderne<br />
kilde 6 + 7<br />
*<br />
Hvor<br />
*<br />
Hvordan<br />
*<br />
Hvordan<br />
*<br />
Forestil<br />
stor var forskellen på mænds og kvinders timeløn i 1938?<br />
vil du forklare denne forskel?<br />
mon det kan være, at kun få krævede ligeløn for mænd og<br />
kvinder i 1930’erne?<br />
dig, at du var arbejdsgiver i 1930’erne. Hvordan vil du begrunde,<br />
at der er forskel på mænds og kvinders timeløn på din virksomhed?<br />
kilde 8 + 9 + 10 + 11<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Kilde<br />
*<br />
Tror<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Hvad<br />
vil tegneren fortælle? (kilde 8)<br />
9 fortæller om forholdene i en almindelig arbejderfamilie<br />
i 1930’erne. Nævn tre forhold som er anderledes i dag. Hvorfor har<br />
forholdene ændret sig?<br />
du, at der var mere eller mindre trygt at vokse op i familien, der<br />
er beskrevet i kilde 9, end nu om dage? Begrund.<br />
var grunden til, at Ernst Hansen (kilde 11) havde så svært ved at<br />
klare sig?<br />
ville du have gjort, hvis du var Ernst Hansen?<br />
kilde 12 + 13<br />
*<br />
Hvornår<br />
*<br />
Hvordan<br />
*<br />
Hvilke<br />
*<br />
Hvad,<br />
*<br />
Ville<br />
*<br />
I<br />
var arbejdsløsheden højest og lavest? (kilde 12)<br />
rammer arbejdsløsheden i 1930’erne de forskellige fag? (kilde 13)<br />
grunde kan der være til forskellene i arbejdsløsheden inden for<br />
fagene?<br />
mener du, var grunden til, at Danmark blev ramt af en høj<br />
arbejdsløshed som i 1930’erne?<br />
en høj arbejdsløshed i dag ramme de forskellige fag på samme<br />
måde som i 1930’erne?<br />
2008 og 2009 blev verden ramt af økonomisk krise. Arbejdsløsheden<br />
steg. Hvilke grupper blev især ramt?<br />
111
112<br />
Krise oG KAos / DANMArK i 1930'erNe<br />
*<br />
KiLDe 14 / d<br />
Halvdelen af landmændene<br />
sluttede sig til Landbrugernes<br />
Sammenslutning (LS). LS var<br />
meget aggressiv i sine krav<br />
til regeringen. I 1933 forsøgte<br />
LS at få landmændene til at<br />
nægte at levere mælk. Tegningen<br />
er fra Blæksprutten 1933.<br />
Under tegningen står der:<br />
»Den store mælkestrejke. Da<br />
LS-folkene selv måtte gøre kål<br />
på deres mælk.«<br />
DeLeMNe 3<br />
KANsLerGADeforLiGet<br />
I vinteren 1932-33 var arbejdsløsheden<br />
så høj som aldrig før.<br />
Arbejdsgiverne krævede, at lønnen<br />
blev sat ned med 20 %. Det ville<br />
gøre det billigere at fremstille varerne,<br />
som så kunne sælges til en<br />
lavere pris. Derfor ville folk købe<br />
mere, og på den måde kunne der<br />
komme mere gang i produktionen,<br />
hævdede arbejdsgiverne. De truede<br />
med lockout (se side 115), hvis det<br />
ikke skete. Men hvis lønnen blev<br />
sat ned, ville fagforeningerne og<br />
arbejderne strejke.<br />
Der var også uro i landbruget.<br />
Landboforeningerne forlangte,<br />
at renten på lån blev sat ned, og<br />
at landmændene skulle be<strong>tale</strong><br />
mindre i skat. På den måde ville<br />
landmændene få flere penge til sig<br />
selv, så de bedre kunne klare sig.<br />
Landboforeningerne forlangte også<br />
en devaluering, dvs. at kronens<br />
værdi blev sat ned i forhold til
andre landes valutaer. Det ville<br />
øge eksporten, hævdede landboforeningerne.<br />
Konflikten var blevet<br />
værre. Hvis ikke regeringen greb<br />
ind, ville landet blive kastet ud i<br />
kaos. Venstre var landmændenes<br />
parti. Derfor forsøgte regeringen af<br />
få dette parti med i et indgreb.<br />
Efter valget i 1932 havde Socialdemokratiet<br />
og De Radikale stadig<br />
flertallet i Folketinget og fortsatte<br />
som regering. Men i Landstinget<br />
havde Venstre og Konservative<br />
flertal. En lov skulle vedtages både<br />
i Folketinget og Landstinget for at<br />
være gældende. Derfor var det nødvendigt<br />
for regeringen at få enten<br />
Venstre eller de Konservative til at<br />
stemme for loven.<br />
riGsDAGeN<br />
Lovene blev vedtaget af Rigsdagen.<br />
Den bestod af to kamre:<br />
Folketinget og Landstinget (66<br />
medlemmer). En lov var først vedtaget,<br />
når et flertal i begge kamre<br />
havde stemt ja til den.<br />
De to kamre var ikke ligestillet.<br />
Når der skulle dannes regering,<br />
havde Landstinget ingen indflydelse.<br />
Men regeringen måtte ikke<br />
have et flertal i Folketinget imod<br />
sig. Var en flertal i Folketinget<br />
imod regeringen, måtte den gå af.<br />
Sådan havde det været siden 1901,<br />
og den måde at danne regering på<br />
kaldes parlamentarisme.<br />
d Før 1933 var hjælp fra det offentlige, staten og kommunerne, helt utilstrækkelig. Politiet kunne give<br />
arbejdsløse tilladelse til at tigge penge sammen som gårdmusikanter og lirekassemænd. De arbejdsløses børn<br />
kunne tjene lidt ved fx at sælge papirblomster. Fotoet er fra Århus.<br />
113
114<br />
Krise oG KAos / DANMArK i 1930'erNe<br />
forLiGet<br />
Der måtte gøres noget for at hjælpe<br />
det betrængte landbrug og forhindre<br />
en storkonflikt med strejker og<br />
lockout. Og Venstre måtte bakke<br />
op om løsningen. Derfor indbød<br />
regeringen Venstres ledere til et<br />
møde i Staunings privatbolig i<br />
Kanslergade 10 en søndag i slutningen<br />
af januar 1933.<br />
Mødet begyndte klokken ti om<br />
formiddagen. Klokken tre om<br />
natten var man ikke nået frem til<br />
en af<strong>tale</strong>. Til sidst rejste Venstres<br />
forhandlere sig for at gå. Stauning<br />
tilbød et glas whisky til afsked.<br />
Forhandlerne satte sig igen. Der<br />
blev skænket op, og sam<strong>tale</strong>n kom<br />
i gang igen. Det blev til et par glas<br />
mere, og efter et par timer havde<br />
man indgået den første af<strong>tale</strong>.<br />
Og det var på høje tid. Dagen før<br />
havde der været alvorlige optøjer i<br />
København, hvor politiet for første<br />
gang brugte tåregas mod demonstrerende<br />
arbejdere.<br />
Af<strong>tale</strong>n mellem regeringen og<br />
Venstre blev kaldt Kanslergadeforliget.<br />
I de følgende dage og uger<br />
blev detaljerne forhandlet på plads.<br />
Kanslergadeforliget var med til<br />
at løse krisen i Danmark og betød<br />
store forandringer i samfundet. De<br />
vigtigste punkter i forliget var:<br />
– Forbud mod strejker og lockout i<br />
et år.<br />
– Kronekursen blev sat ned (devaluering).<br />
– Landmændenes ejendomsskat<br />
blev sat ned.<br />
– Renten for lån blev sat ned.<br />
– Kriseramte landmænd kunne få<br />
længere tid til at be<strong>tale</strong> deres gæld.<br />
– Staten opkøbte 3.000 kreaturer.<br />
Halvdelen blev destrueret. Den anden<br />
halvdel blev slagtet, og kødet<br />
delt ud til de arbejdsløse.<br />
– Det offentlige (staten) skulle<br />
sætte byggerier og andet i gang, så<br />
flere kunne få arbejde.<br />
– Socialreformen.<br />
*<br />
KiLDe 15 / b<br />
Blæksprutten fra 1933 bragte denne<br />
tegning af Kanslergadeforliget. På<br />
tegningen banker Venstres forhandlere<br />
med Oluf Krag i spidsen på<br />
døren. Stauning (Socialdemokratiet)<br />
og Zahle (De Radikale) åbner. I<br />
baggrunden med ryggen mod muren<br />
står De Konservatives leder Christmas<br />
Møller.<br />
DevALueriNG<br />
Valutakursen fortæller, hvor meget<br />
et andet lands penge er værd<br />
i forhold til danske kroner. Når fx<br />
kursen på engelske pund er 935,15,<br />
betyder det, at 100 pund koster<br />
935,15 kr. Hvis kurserne sættes<br />
op, bliver kronen mindre værd i<br />
forhold til udlandets valuta. Det<br />
kaldes devaluering. Hvis kursen<br />
sættes ned, bliver kronen mere<br />
værd. Det kaldes revaluering.<br />
Hvis man forestiller sig, at kursen<br />
på engelske pund i 1930’erne<br />
var ca. 935 kr. Frandsen solgte ti<br />
tons smør til englænderne for<br />
10.000 pund, bagefter kunne<br />
han gå i banken og veksle dem til<br />
935.000 kr.<br />
Hvis regeringen bøjede sig for<br />
landbrugets krav og fx devaluerede<br />
med 20 %, hvad ville der så<br />
være sket? Kursen på engelske<br />
pund ville stige med 20 % til 1122<br />
kr. Når Frandsen igen havde solgt<br />
ti tons smør til englænderne og<br />
fået 10.000 pund for det, kunne<br />
han gå i banken og veksle til<br />
1.122.000 kr. Det fik Frandsen til<br />
at nedsætte prisen på smørret.<br />
Og det ville få englænderne til at<br />
købe mere smør, og Frandsen og<br />
andre, der solgte smør, ville tjene<br />
mere.<br />
En devaluering i 1930’erne ville<br />
således være en fordel for landbrugets<br />
eksport. Men omvendt<br />
ville en devaluering betyde, at<br />
danskerne skulle be<strong>tale</strong> mere for<br />
udenlandske varer. Det ville være<br />
dårligt for de danske fabrikker,<br />
der købte mange af deres råvarer i<br />
udlandet.
d K.K. Steincke (1880-1963). Socialminister<br />
1929-35. Han var hovedmanden<br />
bag den store socialreform i 1933.<br />
streJKe oG LocKout<br />
Arbejdsmarkedets parter (fagforeninger<br />
og arbejdsgiverforeninger)<br />
har en overenskomst, dvs.<br />
af<strong>tale</strong>r om løn og arbejdsforhold,<br />
der gælder for en periode – typisk<br />
to år. Når overenskomstperioden<br />
er udløbet, skal de af<strong>tale</strong> en ny<br />
overenskomst.<br />
Kan parterne ikke blive enige,<br />
kan arbejderne strejke for at tvinge<br />
deres krav igennem. Tilsvarende<br />
kan arbejdsgiverne lockoute,<br />
dvs. de udelukker fagforeningens<br />
medlemmer fra at arbejde i deres<br />
virksomhed. Er man lockoutet, får<br />
man ikke løn.<br />
sociALreforMeN<br />
Det punkt i Kanslergadeforliget,<br />
der fik størst betydning, var Socialreformen.<br />
Indtil 1933 skulle de, der<br />
ikke kunne klare sig økonomisk,<br />
bede kommunen om hjælp. Så tog<br />
myndighederne stilling til, om de<br />
ville hjælpe og i givet fald hvordan.<br />
Det betød, at der var store forskelle<br />
på de sociale ydelser fra kommune<br />
til kommune. Især i landkommuner<br />
var det svært for de fattige at få<br />
hjælp.<br />
Siden slutningen af 1800-tallet<br />
var der vedtaget mere end 50<br />
sociallove om hjælp til fattige, syge<br />
og andre, der ikke kunne klare sig<br />
selv. Men lovene var uklare, og det<br />
var svært at finde rundt i dem. Med<br />
socialreformen i 1933 fik man ret til<br />
hjælp, og sociallovene blev forenklede<br />
og samlet i fire lovpakker:<br />
– Ulykkesforsikring. Den drejede<br />
sig for det første om hjælp, hvis<br />
man kom ud for en arbejdsulykke.<br />
115<br />
– Arbejdsløshedsforsikring. Staten<br />
dækkede en stor del af udgifterne<br />
til arbejdsløshedsunderstøttelsen.<br />
Det betød, at understøttelsen blev<br />
forhøjet, så den arbejdsløse kunne<br />
klare sig med den.<br />
– Folkeforsikring gav alle ret til<br />
gratis lægehjælp, behandling på et<br />
sygehus, invalidepension, aldersrente<br />
(folkepension) når man var<br />
fyldt 65 år.<br />
– Lov om offentlig forsorg indeholdt<br />
tre områder: Særhjælp omfattede<br />
hjælp til bl.a. kronisk syge<br />
og pligten til at tage sig af børn,<br />
der var anbragt uden for hjemmet.<br />
Kommunen havde pligt til at hjælpe,<br />
hvis man ikke kunne klare sig<br />
og ikke var dækket af andre former<br />
for forsikring. Fattighjælpen var<br />
rettet mod fx alkoholikere, vagabonder,<br />
prostituerede og andre,<br />
som blev regnet for samfundets<br />
tabere. Disse personer kunne man<br />
anbringe på særlige institutioner.<br />
*<br />
KiLDe 16 / vurDeriNG Af KANsLerGADeforLiGet<br />
Økonomen Christopher Arzrouni skrev i 2006 bl.a. følgende om<br />
Kanslergadeforliget:<br />
»Om Kanslergadeforliget […] var en succes kommer helt an på,<br />
hvem der skal bedømme det. Reguleringen og støtteordningerne kom<br />
én del af befolkningen til gode på bekostning af en anden. Ordningen<br />
gavnede først og fremmest landbruget og de etablerede virksomheder<br />
på bekostning af forbrugerne og nystartede virksomheder. […]<br />
I vore dage er der økonomisk konsensus (enighed) om at afholde<br />
sig fra indgreb på arbejdsmarkedet, om at afskaffe støtteordninger<br />
til landbruget, […] om at afskaffe begrænsninger i den internationale<br />
handel. Så efter vore dages målestok må man karakterisere<br />
Kanslergadeforligets regulering som én stor misforståelse.«<br />
(Kilde: Kasper Elbjørn m.fl.: 20 begivenheder der skabte Danmark, 2006)
116<br />
Krise oG KAos / DANMArK i 1930'erNe<br />
*<br />
KiLDe 17 / vurDeriNGer Af sociALreforMeN<br />
a. Socialminister K.K. Steincke skrev den 20. maj 1933:<br />
»Vis os ét eneste land i denne verden, der byder de syge, de gamle,<br />
børnene, de arbejdsløse, de trængende som helhed en socialreform,<br />
der nu er gennemført.«<br />
b. Fra en bog til historieundervisningen. Erik Dehn: Kampen på<br />
skyggesiden. Fattigdom i Danmark 1850-1990, 1991:<br />
»Arbejdsgiverne var ikke glade for de nye love. De mente, at folk<br />
ikke mere ville gøre noget for at klare sig selv, når der ikke længere<br />
var noget »skræmmende« ved at være fattig.«<br />
*<br />
KiLDe 18 / b<br />
Socialdemokratisk valgplakat<br />
Hvor boeDe DANsKerNe?<br />
Tal i tusinde.<br />
1925 1930 1935 1940<br />
.............................................................................................................<br />
Storkøbenhavn 732 771 843 890<br />
.............................................................................................................<br />
Provinsbyer 751 788 865 933<br />
.............................................................................................................<br />
På landet 1.952 1.992 1.998 2.021<br />
.............................................................................................................<br />
i alt 3.435 3.551 3.706 3.844<br />
.............................................................................................................<br />
(Kilde: Hans Chr. Johansen: Dansk økonomisk statistik 1914-1980, 1985)<br />
*<br />
KiLDe 19 / d
*<br />
SpørgSmål til kilderne<br />
kilde 14<br />
*<br />
Hvilken<br />
*<br />
Mener<br />
holdning synes du, at tegneren har til LS?<br />
du, at det var rimeligt, at landmændene nægtede at aflevere deres<br />
mælk for at tvinge deres krav igennem? Begrund.<br />
kilde 15<br />
*<br />
Hvorfor<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Hvordan<br />
*<br />
Hvordan<br />
mon forhandlingerne i Kanslergade 10 er tegnet, som om de<br />
var hemmelige?<br />
vil tegneren fortælle om Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre,<br />
Venstre og Det Konservative Folkeparti?<br />
kunne man før Socialreformen i 1933 skaffe sig penge, hvis man<br />
ikke kunne klare sig for understøttelsen?<br />
tror du, at det danske samfund ville være i dag, hvis de sociale<br />
forhold var som før 1933? Hvilke grupper ville have det dårligere? Hvem<br />
ville den manglende sociale sikkerhed være en fordel for?<br />
kilde 16<br />
*<br />
Mener<br />
*<br />
Arzrouni<br />
du, at Arzrouni har ret i, at Kanslergadeforliget var til gavn for<br />
nogen og skadede andre? Begrund.<br />
vurderer Kanslergadeforliget ud fra nutidens opfattelser. Er det<br />
hensigtsmæssigt at vurdere beslutninger og begivenheder fra historien<br />
med »nutidens målestok«? Begrund.<br />
kilde 17<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Hvorfor<br />
ville du svare K.K. Steincke (kilde 17a), hvis det var sagt i dag?<br />
mon mange arbejdsgivere dengang havde et sådant syn på<br />
Socialreformen? (kilde 17b)<br />
kilde 18<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Beskriv<br />
*<br />
Hvad<br />
vil Socialdemokratiet fortælle med valgplakaten?<br />
de kønsroller, der kommer til udtryk i valgplakaten.<br />
ville være anderledes, hvis en tilsvarende valgplakat skulle laves i dag?<br />
kilde 19<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Hvorfor<br />
*<br />
Hvad<br />
fortæller tallene om forandringer i Danmark fra 1925 til 1940?<br />
skete disse forandringer?<br />
tror du, der er anderledes i dag?<br />
117
118<br />
Krise oG KAos / DANMArK i 1930'erNe<br />
DeLeMNe 4<br />
DeMoKrAtiet i Krise<br />
Der var ikke kun problemer med<br />
økonomien og høj arbejdsløshed i<br />
Europa i 1930’erne. Også demokratiet<br />
var truet. Mange tvivlede<br />
nemlig på, at demokratiske regeringer<br />
var i stand til at overvinde<br />
krisen. Tilsyneladende gik det jo<br />
meget bedre i lande, der havde<br />
afskaffet demokratiet og ladet en<br />
enkelt mand få magten. I løbet af<br />
1920’erne og 1930’erne blev de fleste<br />
lande i Europa diktaturstater.<br />
De YDerLiGtGåeNDe<br />
Danmark bevarede en demokratisk<br />
styreform. Kanslergadeforliget<br />
havde vist, at trods store uenigheder<br />
kunne de store partier arbejde<br />
sammen og finde en løsning, der<br />
kunne afhjælpe krisen. Det styrkede<br />
danskernes tillid til demokratiet.<br />
I Danmark var der også partier<br />
og organisationer, der ville afskaffe<br />
demokratiet. Danmarks Kommunistiske<br />
Parti (DKP) ønskede<br />
at omdanne Danmark til et kommunistisk<br />
land – efter sovjetisk<br />
forbillede. Partiet lagde ikke skjul<br />
på, at vold var nødvendig for at lave<br />
samfundet om. DKP havde ringe<br />
tilslutning, men stod ofte i spidsen<br />
for uro og demonstrationer i begyndelsen<br />
af 1930’erne. I 1932 lykkedes<br />
det DKP at komme i Folketinget<br />
med to mandater.<br />
d For at undgå at blive arresteret af politiet <strong>tale</strong>r DKP’s leder Aksel Larsen (1897-<br />
1972) fra en båd i Frederiksholms Kanal under en demonstration. Fotoet er fra 1932.
TYSKLAND<br />
I 1933 kom nazisterne<br />
til magten ad demokratisk<br />
vej. Under<br />
Adolf Hitlers (1889-<br />
1945) ledelse blev det<br />
dog snart afskaffet,<br />
og Hitler blev fører.<br />
PORTUGAL<br />
I 1932 fik ministerpræsident<br />
Salazar<br />
(1889-1970) diktatoriske<br />
beføjelser. I 1968<br />
blev han tvunget til<br />
at gå af.<br />
SPANIEN<br />
Efter en blodig<br />
borgerkrig (1936-39)<br />
omdannede Francisco<br />
Franco (1892-<br />
1975) Spanien til et<br />
fascistisk diktatur.<br />
Først efter Francos<br />
død blev Spanien et<br />
demokrati.<br />
POLEN<br />
Polen blev gendannet<br />
i 1918, og landet<br />
fik en demokratisk<br />
forfatning. I 1926<br />
overtog oberst Jósef<br />
Piludski (1867-1935)<br />
magten efter et militærkup.<br />
P O R T U G A L<br />
ØSTRIG<br />
I begyndelsen af<br />
1930’erne indskrænkede<br />
den østrigske<br />
kansler Egelbert Dolfuss<br />
(1892-1934) demokratiet.<br />
Han blev<br />
myrdet af nazistiske<br />
kupmagere. I 1938<br />
blev Østrig sluttet<br />
sammen med Tyskland.<br />
I R L A N D<br />
S P A N I E N<br />
EUROPA OMKRING 1930<br />
LITAUEN<br />
Litauen rev sig<br />
løs af Rusland<br />
(Sovjetunionen)<br />
i 1920 og blev en demokratisk<br />
republik.<br />
I 1926 blev demokratiet<br />
indskrænket af<br />
Antanas Smetona<br />
(1874-1944).<br />
D A N M A R K<br />
S T O R -<br />
B R I T A N N I E N<br />
HOLLAND<br />
SCHWEIZ<br />
N O R G E<br />
S V E R I G E<br />
T Y S K L A N D<br />
BELGIEN<br />
LUX.<br />
F R A N K R I G<br />
ITALIEN<br />
Benito Mussolini<br />
(1883-1945) kom til<br />
magten i 1922. I 1926<br />
indførte han et fascistisk<br />
diktatur med<br />
ham selv som fører<br />
(il Duce).<br />
I T A L I E N<br />
LETLAND<br />
Letland rev sig<br />
løs af Rusland<br />
(Sovjetunionen)<br />
i 1920 og blev en demokratisk<br />
republik,<br />
men blev i 1934 et<br />
diktatur under Karlis<br />
Ulmanis (1877-1942).<br />
P O L E N<br />
TJEKKOSLOVAKIET<br />
Ø S T R I G<br />
U N G A R N<br />
J U G O S L A V I E N<br />
A L B A -<br />
N I E N<br />
ALBANIEN<br />
Præsident Ahmet<br />
Bey Zogu (1895-161)<br />
lod sig i 1928 udråbe<br />
til konge og tiltog sig<br />
diktatorisk magt.<br />
F I N L A N D<br />
Estland<br />
Letland<br />
Litauen<br />
R U M Æ N I E N<br />
B U L G A R I E N<br />
G R Æ K E N -<br />
L A N D<br />
ESTLAND<br />
Rev sig løs af Rusland<br />
(Sovjetunionen)<br />
i 1920 og blev en demokratisk<br />
republik.<br />
Det blev afskaffet i<br />
1933, da Konstantin<br />
Päts (1874-1956) overtog<br />
magten.<br />
S O V J E T U N I O N E N<br />
T Y R K I E T<br />
GRÆKENLAND<br />
I 1936 indførte general<br />
Joannis Metaxas<br />
(1871-1941) et militærdiktatur.<br />
UNGARN<br />
Miklós Horthy de<br />
Nagybánay (1868-<br />
1957) omdannede<br />
i begyndelsen af<br />
1920’erne Ungarn til<br />
et diktatur.<br />
RUMÆNIEN<br />
Kong Carol 2. (1893-<br />
1953) afsatte i 1938<br />
regeringen og tog<br />
selv magten. Han<br />
blev dog fordrevet i<br />
1940.<br />
BULGARIEN<br />
Zar Boris 3. (1894-<br />
1943) tiltog sig i<br />
1930’erne diktatorisk<br />
magt.<br />
JUGOSLAVIEN<br />
I 1929 indførte kongen<br />
Aleksandar 1.<br />
(1888-1934) kongeligt<br />
enevælde.<br />
Demokratisk styre<br />
Kommunistisk diktatur<br />
Nazistisk eller fascistisk diktatur<br />
Andre autoritære styreformer<br />
119
120<br />
Krise oG KAos / DANMArK i 1930'erNe<br />
d Fotoet af en sovjetisk arbejder, der<br />
reparer en dieselmotor er fra begyndelsen<br />
af 1930’erne. Kommunister i<br />
Danmark så Sovjetunionen som et<br />
forbillede. Her havde staten taget fabrikkerne<br />
og gårdene fra de tidligere<br />
ejere. Og alle havde arbejde.<br />
sovJetuNioNeN<br />
Under ledelse af Vladimir Lenin<br />
(1870-1924) greb det kommunistiske<br />
parti magten i Rusland i 1917.<br />
De begyndte at lave samfundet<br />
om. I 1922 ændrede de Ruslands<br />
navn til Sovjetunionen.<br />
Under 10 % var medlem af<br />
Det Kommunistiske Parti, der var<br />
det eneste lovlige parti. Alligevel<br />
havde partiet den reelle magt, og<br />
dets ledere styrede landet med<br />
hård hånd. De, der kritiserede partiet,<br />
blev dræbt eller fængslet. Da<br />
Lenin døde, erobrede Josef Stalin<br />
(1879-1953) magten i partiet. I<br />
løbet af nogle år skaffede han sig<br />
af med partiets øvrige ledere og<br />
sikrede sig diktatorisk magt.<br />
I 1930 fik Danmark et nazistisk<br />
parti. Danmarks Nationalsocialistiske<br />
Arbejderparti (DNSAP)<br />
var en tro kopi af det tyske. Også<br />
DNSAP ville afskaffe demokratiet.<br />
I stedet skulle en eller et antal af<br />
landets »bedste mænd« styre riget.<br />
Heller ikke DNSAP havde mange<br />
tilhængere. Men partiet gjorde sig<br />
bemærket med sine marcher og<br />
møder. Først i 1939 lykkedes det<br />
DNSAP at blive valgt ind i Folketinget.<br />
De LuNKNe<br />
Også andre var i 1930’erne kritiske<br />
over for demokratiet, og mange var<br />
fascineret af udviklingen i Italien<br />
*<br />
KiLDe 20 / DKP's MåL<br />
Fra DKP’s Arbejderbladet 12. december 1930:<br />
og Tyskland. Her havde henholdsvis<br />
Mussolini fra 1920’erne og<br />
Hitler fra 1933 diktatorisk magt.<br />
Og de havde tilsyneladende løst<br />
krisen, som hærgede Danmark og<br />
andre demokratiske lande.<br />
Studenterforeningen ved Københavns<br />
Universitet inviterede i 1930<br />
nazisternes senere propagandaminister<br />
Josef Goebbels. Konservativ<br />
Ungdom (KU) var stærkt kritiske<br />
over for demokratiet. KU var ikke<br />
nazister, men på en række områder<br />
lod de sig inspirere af de italienske<br />
fascister og tyske nazister. Således<br />
gik de i uniformer og organiserede<br />
sig med stormtropper (grupper, der<br />
kunne slås med modstanderne).<br />
En del organisationer var skep-<br />
»vort mål er: Tilintetgørelse af borgerskabet som herskende og<br />
udbyttende klasse! Derfor er vi for revolutionære masseaktioner,<br />
der rejser kampen om magten for proletariatets* diktatur efter den<br />
forudgående revolutionære mobilisering: Klasse mod klasse!«<br />
* arbejderklassen<br />
................................................................................................................<br />
*<br />
KiLDe 21 / DNsAP oM DeMoKrAtiet<br />
Cay Lembcke (1885-1965) var leder af DNSAP indtil 1933. I 1931<br />
skrev han bl.a. følgende om demokratiet.<br />
»Vi tror, at det danske folk er så oplyst, at det vil kunne få øje på,<br />
hvad parlamentarismen (se side 113) er for noget humbug. […]<br />
Kun enkeltpersoner, som man har givet frie hænder til at disponere,<br />
kan påtage sig ansvar.<br />
Fordi der kun kan være én mand på broen af et skib – selv et<br />
statsskib. […] Det er denne mands opgave […] at give statsskibet<br />
den rigtige kurs.«
tiske over for demokratiet. Det<br />
gjaldt fx Landbrugernes Sammenslutning<br />
(LS). Medlemmer herfra<br />
dannede Bondepartiet, der under<br />
besættelsen 1940-45 (se side 136)<br />
arbejdede tæt sammen med DNS-<br />
AP. Flere kendte personer var også<br />
kritiske over for demokratiets evne<br />
til at løse landets problemer og<br />
udtalte sig positivt om Hitlers og<br />
Mussolinis diktaturer. Det gjaldt<br />
fx Niels Bukh, der var forstander<br />
på Ollerup Gymnastikhøjskole, og<br />
præsten og digteren Kaj Munk.<br />
Også Jyllandsposten kritiserede<br />
det danske demokrati og udtrykte<br />
sig positivt om udviklingen i både<br />
Tyskland og Italien.<br />
e Landmændene var ikke tilfredse med Kanslergadeforliget. I 1935 arrangerede LS<br />
en protestdemonstration til København for at <strong>tale</strong> med kongen, »når nu regeringen og<br />
Rigsdagen ikke ville.« »(Det) handlede om Danmarks bønder, som i en svær tid strømmede<br />
til fra alle landets kanter for at gå til deres konge og kræve deres ret,« som et LSblad<br />
skrev. 40-50.000 landmænd deltog. Bondetoget på Amalienborg Slotsplads i 1935.<br />
121
122<br />
* KiLDe<br />
Krise oG KAos / DANMArK i 1930'erNe<br />
22 /<br />
uNiforMerNes tiD<br />
DNSAP, DKP, KU og selv Socialdemokratiets<br />
Ungdom (DsU)<br />
begyndte at bruge uniformer<br />
og marchere. Det kom jævnligt<br />
til slagsmål mellem de forskellige<br />
partier (se side 123). I 1933<br />
vedtog Folketinget en lov, der<br />
forbød politiske organisationer<br />
at anvende uniform.<br />
b DNSAP<br />
d DsU brugte uniformslignende blå bluser. Da de ikke længere måtte<br />
bruge uniform, anvendte de deres symbol, de tre pile, på en anden måde.<br />
b KU marcherer på Københavns travbane i 1933.<br />
e DKP marcherer i Københavns gader under feltråbet »Rød Front!«
d KU- og DKP-medlemmer i slagsmål i 1935.<br />
*<br />
KiLDe 23 / sLAGsMåL<br />
Ved et møde i Folkets Hus i september 1932 kom det til et voldsomt sammenstød<br />
mellem DsU og DKP. Her er et uddrag af Nationaltidendes reportage:<br />
»(Efter at de to grupper havde råbt og truet af hinanden) […] hr. Kolbjørn (DsU)<br />
råbte ud i salen, at alle ikke-kommunister skulle gå til venstre. Resten skulle<br />
kastes ud. Han sprang ned på gulvet, arbejdet begyndte øjeblikkeligt.<br />
Det var interessant at se de kommunistiske føreres opførsel. Nu hvor hæren<br />
skulle ledes, forsvandt de som rotter […] for at ingen skulle se dem. Men alle<br />
de troskyldige blev på stedet, og de fik prygl. De forsøgte at værge sig i sluttede<br />
grupper, men alle de blå drenge* satte ind på dem med bokserstød og spark og<br />
slæbte dem en for en ud af salen, ved håret, ved benene, ved omvredne arme.«<br />
* DsU brugte blå bluser som uniform.<br />
123
124<br />
Krise oG KAos / DANMArK i 1930'erNe<br />
*<br />
KiLDe 24 / fANtAstisKe HitLer<br />
I det konservative studenterblad Studium fra 2. december 1933 havde<br />
den jurastuderende Niels Erik Wilhelmsen en artikel om forholdene i<br />
Hitlers Tyskland. Her stod bl.a.:<br />
»Overalt er der ro og orden, pinlig gennemført orden. Der er mere sikkert<br />
i Tyskland i dag end umiddelbart efter krigen. […]<br />
Denne mand (Hitler) må være af en særlig støbning – have en særlig<br />
mening, som han ved sin vel<strong>tale</strong>nhed og personlige opførsel kan få sine<br />
medborgere til at indse er den rigtige og fæste lid til. […]<br />
(Wilhelmsen nævner nazistiske løsninger, som man i Danmark og<br />
andre europæiske lande kan lære af) den antimarxistiske* front, leden<br />
ved parlamentarismen (demokratiet), trangen til at rydde op i de socialdemokratiske<br />
og radikalt korrumperet** ledede lande og kravet om<br />
sund statshusholdning, […] der medfører så små afgifter og skatter som<br />
muligt.«<br />
* anti-kommunistisk<br />
** Han mener, at regeringer, der er ledet af socialdemokrater og radikale er korrupte,<br />
dvs. at de kun tænker på, hvad der gavner dem selv og ikke landet og folket.<br />
......................................................................................................................<br />
*<br />
KiLDe 25 / JYLLANDsPosteN oG DeMoKrAtiet<br />
Uddrag af leder i Jyllandsposten 17. maj 1933:<br />
»Mussolini reddede Italien fra den kommunistiske syndflod, som et<br />
udueligt parlamentarisk styre havde gjort det modent til. Og ingen kan<br />
benægte, at hans diktatur har været en velgerning for det italienske<br />
folk. Tyskland stod foran en lignende katastrofe, da Hitler banede sig<br />
vej til magten […]<br />
Det lige så skadelige kriseforlig (Kanslergadeforliget) har skabt en<br />
sådan lede ved hele det parlamentariske styre, at sikkert et stort flertal<br />
af danske vælgere med glæde ville […] (ønske sig) en Mussolini, der<br />
ville og kunne handle samfundsmæssigt og derfor måtte sætte politikerne<br />
på porten.«
*<br />
SpørgSmål til kilderne<br />
kilde 20 + 21<br />
*<br />
Hvem<br />
*<br />
Hvordan<br />
*<br />
Kommenter<br />
*<br />
Hvorfor<br />
skulle styre landet ifølge henholdsvis DKP og DNSAP?<br />
ville henholdsvis en kommunist og en nazist argumentere for,<br />
at netop deres parti skulle overtage magten?<br />
kommunisternes og nazisternes argumenter.<br />
er der ikke længere partier i Folketinget, der vil afskaffe den<br />
demokratiske styreform?<br />
kilde 22<br />
*<br />
Beskriv<br />
*<br />
Hvilke<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
En<br />
partiernes uniformer. Hvad synes du, at uniformerne fortæller<br />
om partiernes mål?<br />
grunde kan der være til, at partierne brugte uniformer?<br />
mon regeringen ville opnå ved at få uniformerne forbudt?<br />
uniform viser, at man er med i en bestemt gruppe eller organisation.<br />
Uniformen kan også være en særlig stil i tøj, frisurer og sminke.<br />
Nævn eksempler. Har disse gruppers »stil« den samme funktion som<br />
partiernes uniformer i 1930’erne? Begrund.<br />
kilde 23<br />
*<br />
Hvem<br />
*<br />
Hvorfor<br />
*<br />
Hvorfor<br />
holder avisen med?<br />
brugte de politiske partier mon vold mod hinanden?<br />
bruger politiske partier ikke længere fysisk vold?<br />
kilde 24 + 25<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Hvilke<br />
*<br />
Hvad<br />
kritiserer kilderne demokratiet for?<br />
fordele er der ifølge kilderne ved et diktatur?<br />
ville du svare på kildernes udsagn?<br />
125
126<br />
Krise oG KAos / DANMArK i 1930'erNe<br />
d I 1938 besøgte Hitlers stedfortræder Hermann<br />
Göring (1893-1946) København. Her<br />
tog man rigtig godt imod ham. I anledning af<br />
hans besøg blev der udgivet en biografi om<br />
ham, der roste ham til skyerne.<br />
DeLeMNe 5<br />
tYsKLAND – DeN stærKe NAbo<br />
Siden begyndelsen af 1900-tallet<br />
havde regeringen sørget for, at<br />
Danmark var neutralt. Danmark<br />
havde ikke indgået i alliancer med<br />
andre lande. Udgifterne til hær<br />
og flåde blev holdt på et så lavt<br />
niveau som muligt, så ingen andre<br />
lande opfattede Danmark som en<br />
militær trussel. Og neutraliteten<br />
var en succes. Danmark havde<br />
holdt sig ude af 1. verdenskrig<br />
(1914-18) og havde endda tjent<br />
penge ved at sælge fødevarer til de<br />
krigsførende parter.<br />
Da Socialdemokratiet og De Radikale<br />
fik regeringsmagten i 1929,<br />
ville de afruste Danmark helt. Der<br />
skulle ikke være en egentlig hær,<br />
kun et vagtkorps på 6.000 mand.<br />
Flåden skulle skæres ned til omkring<br />
30 mindre skibe. Landstinget,<br />
hvor Venstre og Konservative<br />
havde flertal, forhindrede dog, at<br />
forslaget blev gennemført.<br />
Efter nazisterne kom til magten<br />
i Tyskland i 1933, voksede bekymringen<br />
i Danmark. Tyskland<br />
brugte enorme summer på militæ-<br />
b Den 9. april 1940 blev Danmark besat<br />
af tyske tropper. På fotoet hilser medlemmer<br />
af det tyske mindretal i Åbenrå<br />
begejstret på en deling tyske soldater.<br />
ret, og Hitler krævede at områder,<br />
som Tyskland havde mistet, skulle<br />
tilbage i riget. Hvad skulle Danmark<br />
gøre, hvis Tyskland angreb<br />
for at erobre Sønderjylland?<br />
Regeringen henvendte sig hemmeligt<br />
til Storbritannien. Men englænderne<br />
ville ikke love at hjælpe,<br />
hvis Tyskland angreb. Heller ikke<br />
Sverige, Norge eller Finland ville<br />
love at hjælpe Danmark i tilfælde<br />
af krig. Tværtimod opfordrede de<br />
andre nordiske lande Danmark til<br />
at styrke sit forsvar, så det kunne
eskytte hele Norden mod et angreb.<br />
Det nægtede Stauning at gå<br />
med til. »Danmark skal ikke være<br />
Nordens lænkehund,« sagde han.<br />
De konservative og de fleste officerer<br />
mente, at Danmark skulle<br />
opruste, så landet kunne forsvare<br />
sig selv. Men det var regeringen<br />
imod. Uanset hvor mange penge,<br />
der blev brugt på militæret, ville<br />
det ikke kunne klare sig mod det<br />
mægtige Tyskland. Desuden ville<br />
Tyskland opfatte en dansk oprustning<br />
som en provokation – og<br />
måske bruge den som et påskud til<br />
at angribe.<br />
iKKe ses, iKKe Høres …<br />
I 1920 var grænsen mellem Tyskland<br />
og Danmark blevet fastlagt<br />
efter en folkeafstemning. Den ny<br />
grænse betød, at der kom et dansk<br />
mindretal syd for grænsen og et<br />
tysk nord for grænsen. Da Hitler<br />
kom til magten i 1933, forsøgte det<br />
tyske mindretal at få Tyskland til<br />
at kræve en ændring af grænsen.<br />
Den danske regering henvendte sig<br />
til den tyske for at få bekræftet, at<br />
grænsen lå fast. Den tyske udenrigsminister<br />
svarede, at Tyskland<br />
ikke ønskede at ændre grænsen –<br />
dog med tilføjelsen: indtil videre.<br />
Op gennem 1930’erne forsøgte<br />
regeringen at forhindre, at der<br />
skete noget i Danmark, som kunne<br />
provokere Tyskland. Aviser og<br />
radio blev bedt om ikke at være for<br />
kritiske over for forholdene i Tyskland.<br />
Og da jøderne begyndte at<br />
flygte fra nazisternes forfølgelser<br />
i Tyskland, var det kun få, der fik<br />
lov til at blive i Danmark. I 1939<br />
indgik Danmark en ikke-angrebsaf<strong>tale</strong><br />
med Tyskland.<br />
*<br />
KiLDe 26 / tYsKLAND oG PresseN<br />
På et pressemøde den 2. marts 1933 bad udenrigsminister P.<br />
Munch journalisterne om at tænke sig om, når de kritiserede<br />
Tyskland:<br />
»Jeg anbefalede meget stærkt at vise mådehold. Navnlig fremhævede<br />
jeg den skade, der skete ved overskrifter og karikaturtegninger,<br />
som var det, der blev lagt mest mærke til. Dernæst<br />
advarede jeg mod at interviewe de flygtninge, der kom hertil<br />
[…]. Ikke mindst frarådede jeg at gøre forsøg på at fremkalde<br />
ud<strong>tale</strong>lser om Hitler eller andre.«<br />
(Kilde: P. Munch: Erindringer 1933-1939, 1966)<br />
...........................................................................................................<br />
*<br />
KiLDe 27 / strAffeLoveN<br />
Straffeloven §140 – om blasfemi<br />
»Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i<br />
landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller<br />
gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder.«<br />
Straffeloven § 266 b – om racisme<br />
»Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre<br />
kreds fremsætter ud<strong>tale</strong>lse eller anden meddelelse, ved hvilken<br />
en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på<br />
grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse,<br />
tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel<br />
indtil to år.«<br />
...........................................................................................................<br />
*<br />
KiLDe 28 / iKKe-ANGrebsPAGt<br />
Den 31. maj 1939 blev den dansk-tyske ikke-angrebspagt underskrevet.<br />
Her er artikel 1:<br />
»Kongeriget Danmark og det tyske rige vil i intet tilfælde skride<br />
til krig eller nogen anden art af magtanvendelse mod hinanden.<br />
I tilfælde af at det fra en tredje magts side skulle komme til en<br />
aktion mod […] en af parterne, vil den anden part ikke på nogen<br />
måde yde en sådan aktion sin støtte.«<br />
127
*kriSe 128 og kaoS / danmark i 1930'erne<br />
SpørgSmål til kilderne<br />
kilde 26 + 27<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Ytringsfrihed<br />
*<br />
Var<br />
*<br />
Straffeloven<br />
var mon udenrigsministerens begrundelse for at anbefale<br />
mådehold i forhold til kritik af Tyskland?<br />
er en vigtig demokratisk rettighed. Hvad mener du om<br />
udenrigsministerens krav til journalisterne (kilde 26)?<br />
udenrigsministerens krav til journalisterne en begrænsning af<br />
demokratiet? Begrund.<br />
sætter nogle grænser for ytringsfriheden (se kilde 27).<br />
I 2005 bragte Jyllandsposten nogle karikaturtegninger af profeten<br />
Muhammed. Det oplevede mange muslimer som en forhånelse og en<br />
krænkelse af deres religion. Alligevel blev Jyllandsposten frikendt.<br />
Synes du, at det er retfærdigt? Begrund.<br />
kilde 28<br />
*<br />
Argumenter<br />
*<br />
Ved<br />
*<br />
Hvad<br />
* Burde<br />
for eller imod dette udsagn: Ikke-angrebspagten betød, at<br />
Danmark havde pligt til at hjælpe Tyskland, hvis der udbrød krig.<br />
at indgå en ikke-angrebspagt med Tyskland var Danmark ikke<br />
længere neutralt. Hvorfor tror du, at Danmark alligevel indgik af<strong>tale</strong>n?<br />
kunne der være sket, hvis Danmark havde nægtet at indgå<br />
ikke-angrebspagten?<br />
Danmark have oprustet i 1930’erne? Begrund dit svar.<br />
ê
HvAD Der<br />
viDere sKete<br />
Kanslergadeforliget blev meget<br />
dyrt for staten. Skatten blev sat<br />
i vejret, og der blev lagt afgifter<br />
på bestemte varer såsom kaffe og<br />
sukker. Desuden var det nødvendigt<br />
for staten at låne penge for<br />
at få dækket sine udgifter. Men<br />
forliget virkede, og krisen ramte<br />
ikke Danmark så dybt som mange<br />
andre lande. Industrien mærkede<br />
mindst til den, kom hurtigt over<br />
den og fi k stor fremgang i resten<br />
129<br />
af 1930’erne. Landbruget var ramt<br />
hårdere. Trods store tilskud var<br />
det først i 1938, at landbruget<br />
producerede lige så meget som før<br />
krisen.<br />
Landmændene var derfor ikke<br />
tilfredse med Kanslergadeforliget.<br />
Halvdelen af dem sluttede sig til<br />
Landbrugernes Sammenslutning<br />
(LS), der krævede yderligere hjælp<br />
til landbruget. Det skulle bl.a. ske<br />
ved, at landmændene fi k fl ere skat-<br />
d Et af de store anlægsarbejder sat i gang af staten. Toget med Christian 10. og en bilkortege<br />
indvier Storstrømsbroen i 1937. Med sine 3.211 meter var det Europas længste bro.
130<br />
Krise oG KAos / DANMArK i 1930'erNe<br />
telettelser og betalte mindre renter<br />
for deres lån. Desuden forlangte<br />
de, at staten skulle garantere en<br />
mindstepris for deres produkter.<br />
For at få fl ere i arbejde satte<br />
staten gang i store anlægsarbejder.<br />
Der blev bl.a. bygget veje, baner og<br />
broer. Arbejdsløsheden faldt, men<br />
var stadig høj. I 1939 var den 18 %,<br />
dvs. højere end før krisen.<br />
Flere partier havde været med<br />
i Kanslergadeforliget. Men det<br />
lykkedes Socialdemokratiet at<br />
høste æren for det. Partiet var<br />
startet som et arbejderparti, men<br />
i 1930’erne forsøgte man at appellere<br />
til andre grupper også. Det<br />
lykkedes, og partiet voksede. Ved<br />
valget i 1935 fi k partiet 68 af Folketingets<br />
148 pladser.<br />
d W. Glud malede i 1939 dette billede af statsminister Thorvald Stauning som landsfader.<br />
Han er ikke kun omgivet af folk fra forskellige erhvervsgrupper. Grønland og<br />
Færøerne er også repræsenteret.<br />
MoD veLfærDsstAteN<br />
En del historikere mener, at socialreformen<br />
i Kanslergadeforliget var<br />
et stort skridt mod den velfærdsstat,<br />
vi kender i dag. Dvs. et samfund,<br />
hvor det offentlige løser en række<br />
opgaver for borgerne såsom at tage<br />
sig af gamle, syge, børnepasning,<br />
samt tilbyder gratis undervisning<br />
ud over grundskolen, biblioteker og<br />
andre kulturelle tilbud osv.<br />
Socialreformen kostede også det<br />
offentlige mange penge. Det offentliges<br />
udgifter til sociale og sundhedsmæssige<br />
forhold var dog langt<br />
mindre i 1930’erne end i dag. Den<br />
store vækst fandt sted efter 1960,<br />
hvor udgifterne til hospi<strong>tale</strong>r, børnepasning<br />
og andre sociale ordninger<br />
eksploderede.<br />
b Thorvald Stauning (1873-1942) var<br />
statsminister 1924-26 og 1929-42. Valgplakat<br />
fra folketingsvalget i 1935.
ProDuKtioN oG besKæftiGeDe i iNDustrieN<br />
Den ene kurve viser, hvordan værdien af varer, der blev fremstillet på fabrikkerne, udviklede<br />
sig. Den anden kurve viser udviklingen i antallet af ansatte. Kurverne er beregnet<br />
ved at sætte 1930 til 100. Det betyder, at for hver 100, der var ansat i industrien i 1930,<br />
var der 92 i 1924 og 133 i 1937. Antallet af beskæftigede i industrien steg altså markant.<br />
150 .............................................................................................................................................................<br />
140 .............................................................................................................................................................<br />
130 .............................................................................................................................................................<br />
120 .............................................................................................................................................................<br />
110 .............................................................................................................................................................<br />
100 ......................................................................................................................................<br />
90 .............................................................................................................................................................<br />
80 .............................................................................................................................................................<br />
70 .............................................................................................................................................................<br />
60 .............................................................................................................................................................<br />
50 .............................................................................................................................................................<br />
1920<br />
1921<br />
1922<br />
1923<br />
1924<br />
1925<br />
1926<br />
(Kilde: Vagn Dybdahl m.fl .: Krise i Danmark, 1975)<br />
KriGeN NærMer siG<br />
1927<br />
1928<br />
I 1938 krævede og fi k Tyskland de<br />
dele af Tjekkoslovakiet, hvor der<br />
boede mange tyskere. Den danske<br />
regering og mange i befolkningen<br />
frygtede, at Tyskland ville tage<br />
Sønderjylland og måske endda<br />
angribe Danmark.<br />
Storbritannien lovede at hjælpe<br />
Polen, hvis Tyskland angreb.<br />
Men Danmark kunne ikke få et<br />
tilsvarende løfte. Det skyldtes, at<br />
den engelske regering mente, at<br />
Danmark havde gjort for lidt for at<br />
kunne forsvare sig selv. Desuden<br />
var Danmark ikke så vigtig for<br />
Storbritannien.<br />
Polens af<strong>tale</strong> med Storbritannien<br />
betød, at Tyskland opsagde den<br />
ikke-angrebspagt, man havde med<br />
Polen. I foråret 1939 tilbød Tyskland<br />
Danmark en ikke-angrebspagt<br />
(se side 127). Den danske<br />
regering mente ikke, at den havde<br />
1929<br />
besKæftiGeLse<br />
1930<br />
1931<br />
1932<br />
1933<br />
ProDuKtioN<br />
1934<br />
1935<br />
1936<br />
1937<br />
1938<br />
1939<br />
andet valg end at indgå af<strong>tale</strong>n.<br />
Den 1. september 1939 angreb<br />
tyske tropper Polen. Den 3.<br />
september opfyldte Storbritannien<br />
sit løfte til Polen. Sammen<br />
131<br />
e Sudeterområdet lå i Tjekkoslovakiet<br />
på grænsen mod Tyskland. Her boede<br />
mange tyskere. De hilste de tyske soldater<br />
velkomne, da området blev indlemmet<br />
i Tyskland i 1938.<br />
med Frankrig erklærede landet<br />
Tyskland krig. 2. verdenskrig var<br />
begyndt. Den 9. april 1940 besatte<br />
Tyskland Danmark.
132<br />
krise og kaos / danmark i 1930'erne<br />
videre<br />
arbejde<br />
»dagligliv i 1930’erne<br />
eksempler på romaner<br />
Hartmann, Niels: Farfars hemmeligheder – tidsbilleder<br />
1930-1960, 2001<br />
Nehm, John: Som man sår – roman fra landet og<br />
byen 1922-1930, 2002<br />
Sønderby, Knud: Midt i en Jazztid. To mennesker<br />
mødes, 2006 (voksenroman)<br />
Toldstrup, Jens: Taberen, 1987<br />
...................................................................<br />
eksempler på spillefilm<br />
Hør, var der ikke en, som lo? 2007. Efter Eigil Jensens<br />
roman af samme navn om en ung arbejdsløs<br />
i København 1935.<br />
Matador, 2002. De første episoder i tv-serien fra<br />
omkring 1980 handler om 1930’erne i den fiktive<br />
købstad Korsbæk.<br />
Midt i en jazztid, 1931. Efter Knud Sønderbys roman<br />
om at være ung i 1930’erne.<br />
Gennem romaner og spillefilm kan man få noget at vide om dagliglivet i<br />
fx 1930’erne. I klassen kan I arbejde med den samme roman og/eller spillefilm.<br />
I kan også arbejde i grupper eller individuelt med forskellige romaner<br />
og spillefilm. Måske kan I også arbejde med emnet i faget dansk.<br />
* I<br />
kan undersøge, hvad romanerne/spillefilmene fortæller om følgende<br />
spørgsmål om 1930’erne:<br />
\ Hvordan boede man? (boligindretning, møbler osv.)<br />
\ Hvad var moderne? (klædedragt, musik osv.)<br />
\ Hvordan var arbejdspladsen og skolen?<br />
\ Hvad lavede man i fritiden?<br />
\ Hvordan var kønsrollerne?<br />
\ Hvilken rolle spillede krisen og de yderligtgående partier<br />
og grupper for handlingen?<br />
Arbejder I gruppevis eller individuelt, kan I fremlægge for<br />
klassen. Til fremlæggelsen kan det være en god idé at bruge<br />
en skærmpræsentation, fx PowerPoint.
De yDerligtgåenDe<br />
* I<br />
1930’erne sluttede en del unge sig til yderligtgående partier og<br />
bevægelser. Du kan arbejde ud fra nedenstående oplæg til<br />
problemstilling(er):<br />
\ Hvilke fascistiske/nazistiske partier<br />
og bevægelser var der?<br />
\ Hvad var deres mål, og hvilke midler<br />
tog de i brug?<br />
\ Hvad fik unge mennesker til at slutte<br />
sig til disse partier og bevægelser?<br />
\ Hvilke fascistiske/nazistiske partier<br />
og bevægelser findes der i Danmark<br />
i dag?<br />
1930’erne i billeDer<br />
* Inddel<br />
klassen i grupper. Hver gruppe vælger et emne. Udvælg 10-15<br />
billeder, som fortæller noget vigtigt om emnet. Find yderligere oplysninger<br />
om emnet og billederne i bøger og på internettet. Udarbejd<br />
en planche eller en skærmpræsentation, som I bruger ved jeres fremlæggelse.<br />
Eksempler på emner:<br />
\ Krakket i Wall Street 1929 og krisen i USA<br />
\ Industri og arbejdsforhold på fabrikkerne<br />
\ Landbruget og arbejdsforhold på landet<br />
\ Transport (biler, tog, skibe, fly)<br />
\ Kendte personer fra 1930’erne<br />
\ Demonstrationer og konflikter<br />
\ Børn og unge<br />
eksempler på materialer<br />
Kirkebæk, Mikkel: Beredt for Danmark – Nationalsocialistisk<br />
Ungdom 1932-1945, 2004<br />
Jensen, Lis H. Lund: Da Verden gik af lave. Danmark<br />
i mellemkrigstiden, 1998<br />
Søg efter artikler om emnet på:<br />
Skolernes Database: http://skoda.emu.dk/<br />
Danmarks Befrielse: http://www.befrielsen1945.dk/<br />
Faktalink: http://www.faktalink.dk<br />
billeDsøgning<br />
Man kan finde billeder om forskellige emner fra 1930'erne på<br />
fx www.danskebilleder.dk, www.polfoto.dk, www.scanpix.dk<br />
(de sidste to kræver login) eller hos et lokalhistorisk arkiv.<br />
133
134<br />
krise og kaos / danmark i 1930'erne<br />
murernes arbejdsløshed i 1930'erne<br />
Murernes arbejdsløshed i procent (se kilde 13/tabel side 110).<br />
at arbejde<br />
med historie<br />
statistik<br />
50 % ...........................................................................................................<br />
45 % ...........................................................................................................<br />
40 % ...........................................................................................................<br />
35 % ...........................................................................................................<br />
30 % ...........................................................................................................<br />
25 % ...........................................................................................................<br />
20 % ...........................................................................................................<br />
15 % ...........................................................................................................<br />
10 % ...........................................................................................................<br />
1929<br />
1930<br />
1931<br />
1932<br />
1933<br />
5 % ...........................................................................................................<br />
0 % ...........................................................................................................<br />
1934<br />
1935<br />
1936<br />
I matematik og samfundsfag har du sikkert arbejdet med statistik. Men<br />
statistik kan også bruges i historie. I grundbogens emne Krise og kaos –<br />
Danmark i 1930’erne er der en del statistik.<br />
Statistik er tal eller data, der er indsamlet ved forskellige former for<br />
undersøgelser. Disse data bearbejdes og kan bl.a. bruges til at:<br />
1937<br />
\ Skabe overblik (fx over lønninger, side 107).<br />
\ Vise en udvikling (fx af arbejdsløsheden, side 110).<br />
\ Vise en forandring (fx at flere blev ansat i industrien i 1930’erne,<br />
side 131).<br />
\ Sammenligne forskellige forhold (fx hvor stor arbejdsløsheden var<br />
i forskellige erhverv, side 110).<br />
1938<br />
1939<br />
En statistik kan vises på forskellige måder.<br />
På næste side beskrives et par eksempler og nogle<br />
råd til, hvordan de kan bruges:<br />
murernes arbejdsløshed i 1930'erne<br />
Murernes arbejdsløshed i procent (se kilde 13/tabel side 110).<br />
50 % ...........................................................................................................<br />
40 % ...........................................................................................................<br />
30 % ...........................................................................................................<br />
20 % ...........................................................................................................<br />
10 % ...........................................................................................................<br />
0 % ...........................................................................................................<br />
1929<br />
1930<br />
1931<br />
1932<br />
1933<br />
1934<br />
1935<br />
1936<br />
1937<br />
1938<br />
1939
Tabeller<br />
En tabel er typisk rækker af tal. Tabellen kan være enkel som tabellen over,<br />
hvor danskerne boede (side 116) eller mere kompleks, som tabellen over<br />
arbejdsløshed i udvalgte fag (kilde 13/side 110). Når du skal bruge en tabel,<br />
er det en god idé først at finde ud af:<br />
\ Hvordan tabellen er bygget op (skal den læses lodret eller vandret?)<br />
\ Hvad tabellen viser.<br />
\ Hvilke enheder tabellen bruger (fx årstal, kroner, procent).<br />
\ Spredningen i tallene i forhold til et gennemsnit (hvilke<br />
tal ligger meget over/under gennemsnittet?)<br />
\ Hvor tabellen kommer fra, og om det er en pålidelig kilde.<br />
\ Hvad du kan og vil bruge kilden til (er der fx andre, der er<br />
mere velegnede?)<br />
Diagrammer<br />
Det kan være svært at få et overblik over mange tal. Det er ofte<br />
lettere med et diagram, der er en grafisk fremstilling af tallene.<br />
Den grafiske fremstilling være i form af fx kurve-, cirkel- eller<br />
søjlediagram. På side 131 viser et kurvediagram udviklingen i<br />
antallet af beskæftigede og produktion i industrien.<br />
* Med<br />
* Statistik<br />
programmer som fx Excel kan du let lave forskellige<br />
slags diagrammer. Vælg to-tre tabeller fra grundbogen og<br />
lav dem om til diagrammer. Overvej, hvilken form for<br />
diagram der er mest velegnet.<br />
kan være vigtig, hvis man vil argumentere for eller<br />
bevise en sag. Men statistik kan også misbruges. Diagrammerne<br />
på dette opslag viser alle tre murernes arbejdsløshed i procent i<br />
1930’erne. Men de giver et forskelligt indtryk. Hvorfor?<br />
*<br />
Bearbejd en tabel til diagrammer, så de får forskelligt udtryk.<br />
*<br />
Hvad kan man bruge forskellige udtryk af et diagram til?<br />
murernes arbejDsløsheD<br />
i 1930'erne<br />
Murernes arbejdsløshed i procent<br />
(se kilde 13/tabel side 110).<br />
50 % ...............................................................<br />
45 % ...............................................................<br />
40 % ...............................................................<br />
35 % ...............................................................<br />
30 % ...............................................................<br />
25 % ...............................................................<br />
20 % ...............................................................<br />
15 % ...............................................................<br />
10 % ...............................................................<br />
5 % ...............................................................<br />
0 % ...............................................................<br />
1929<br />
1930<br />
1931<br />
1932<br />
1933<br />
1934<br />
1935<br />
1936<br />
1937<br />
1938<br />
1939<br />
135
DANMArK besAt<br />
ole steen Hansen<br />
ê
138<br />
DANMArK besAt<br />
Nu siDDer De<br />
NoK KøNt i Det!<br />
Det er den 29. august 1943. Den 18-årige gymnasieelev Hans edvard teglers<br />
fra østerbro i København sidder i fængsel. Men i dag bemærker han: »tyskere<br />
har i de tidlige morgentimer besat fængslet. På gangene så vi i morges<br />
tyske politisoldater med maskinpistoler. Alle de danske fængselsbetjente<br />
er tillukkede og alvorlige. Hvad er der sket?«<br />
Hans Edvard var en af de første sabotører<br />
i Danmark. Hans far havde<br />
været maskinmester på et skib,<br />
der på vej fra England til Danmark<br />
blev sænket af en tysk ubåd. Dan-<br />
mark var endnu ikke besat, men<br />
krigen var i gang. Hans Edvard<br />
var femten år dengang. Nogle år<br />
efter var han i gang med at sabotere<br />
virksomheder, der arbejdede<br />
for den tyske besættelsesmagt.<br />
Den 23. juni 1943 satte han<br />
sammen med nogle kammerater<br />
ild til et fi rma, der lavede elektronik<br />
for tyskerne. På vej hjem blev<br />
Hans Edvard standset af danske<br />
b I august 1943 var der strejker, demonstrationer<br />
og optøjer i fl ere danske byer. På fotoet<br />
vælter demonstranter en politibil i Odense.<br />
Folk protesterede både mod de høje priser og<br />
mod den tyske besættelsesmagt. For første<br />
gang satte besættelsesmagten hårdt mod<br />
hårdt. Under nedkæmpelsen af optøjerne blev<br />
fl ere demonstranter dræbt og såret. Tyskerne<br />
krævede, at det danske politi slog hårdere ned<br />
på uromagere, og at der blev indført dødsstraf<br />
for sabotage. Det ville den danske regering<br />
ikke gå med til, og den trådte tilbage den 29.<br />
august 1943. På dette tidspunkt havde Tyskland<br />
tabt fl ere afgørende slag, og det stod klart<br />
for de fl este, at tyskerne ville tabe krigen.
d Hans Edvard Teglers (1925-88) var medlem af både BOPA og Holger Danske – de to<br />
hårdeste modstandsgrupper i København. I løbet af besættelsen skjulte han sig på 46<br />
adresser for at undgå at blive arresteret. Efter krigen blev han journalist og redaktør.<br />
Billedet viser Hans Edvard Teglers (til venstre) sammen med en anden frihedskæmper<br />
efter befrielsen 5. maj 1945.<br />
politibetjente. De troede i første<br />
omgang, at han havde stjålet den<br />
cykel, han brugte. Senere gik det<br />
op for dem, at Hans Edvard havde<br />
været med til sabotagen mod elektronikfabrikken.<br />
»Nu sidder De vel nok kønt i det<br />
– hva’?« sagde en betjent til den arresterede<br />
gymnasieelev. »Det skulle<br />
De have tænkt på noget før, i stedet<br />
for at indlade Dem på sådan noget<br />
pjatteri. Hvad gavner det? Nu har<br />
De ødelagt Deres fremtid – hvad<br />
tror De, Deres familie siger til dette<br />
her?«<br />
reGeriNGeN er Gået Af<br />
Senere på dagen den 29. august<br />
hører Hans Edvard, at den danske<br />
regering er trådt tilbage, og<br />
at tyskerne har taget magten i<br />
landet. »Jeg sidder som bytte for de<br />
mest modstridende følelser. På den<br />
ene side er jeg jublende glad over<br />
det, der er sket. Endelig har det<br />
offi cielle Danmark nægtet at gå tyskernes<br />
ærinde. På den anden side<br />
ser jeg fremtiden i møde med dyb<br />
bekymring. Bliver jeg nu overgivet<br />
til tyskerne? … Hvis tyskerne bare<br />
får en brøkdel af det, jeg har lavet,<br />
at vide … jeg ser mig selv stå op ad<br />
muren. Jeg hører, de tager ladegreb<br />
på rifl erne. Så lyder salven.«<br />
Hans Edvard oplevede Augustoprøret<br />
1943 bag tremmer – danske<br />
tremmer. For frem til 29.<br />
august 1943 fungerede Danmark<br />
med politi, domstole, folketing<br />
og regering, selvom landet havde<br />
været besat af tyske tropper i mere<br />
end tre år. De fl este danskere fandt<br />
sig i besættelsen. Nogle få gik til<br />
139<br />
modstand, men i manges øjne var<br />
Hans Edvard og hans kammerater<br />
uvorne knægte, der begik sabotage,<br />
som man begår forbrydelser.<br />
Heldigvis var hverken dansk<br />
politi eller tyskerne klar over, hvor<br />
meget Hans Edvard havde lavet.<br />
Det lykkedes ham endda at spille<br />
deprimeret, selvmordstruet og mentalt<br />
forstyrret, så han blev overfl yttet<br />
til et sindssygehospital. Her var<br />
bevogtningen ikke særlig hård, og<br />
snart blev han befriet af venner fra<br />
sabotagegruppen. »Vorherrebevares,<br />
hvor er du blevet fed og lasket,«<br />
sagde en 17-årig kammerat til ham.<br />
»Hold din kæft,« svarede Hans<br />
Edvard. Mindre end en time efter<br />
stod han på en vej i Hvidovre med<br />
en pistol i lommen. Han forsatte sin<br />
kamp i modstandsbevægelsen frem<br />
til krigens slutning.<br />
fortsAt sAMArbeJDe<br />
Men Danmarks samarbejde med<br />
tyskerne fortsatte faktisk også.<br />
Mange danskere havde mere eller<br />
mindre frivilligt samarbejdet med<br />
den tyske besættelsesmagt. Selvom<br />
regeringen trådte tilbage den 29.<br />
august 1943, sørgede embedsmænd<br />
i ministerierne for, at dagligdagen<br />
gik videre. Det gjorde den også for<br />
de danskere i industri og landbrug,<br />
der arbejdere for tyskerne. Flere<br />
danskere – stadig få, men dog fl ere<br />
– begyndte som Hans Edvard at<br />
kæmpe i modstandsbevægelsen.<br />
Efter den 29. august 1943 blev tysk<br />
politi sat ind mod den. Tyskerne<br />
planlagde også at arrestere de<br />
danske jøder, som indtil da havde<br />
undgået den forfølgelse, som de blev<br />
udsat for i andre lande, tyskerne<br />
havde besat.
140<br />
DANMArK besAt<br />
tiDstAvLe<br />
..................................................................................................................................................<br />
1914 1. verdenskrig begynder<br />
..................................................................................................................................................<br />
1933 Adolf Hitler og nazisterne kommer til magten i Tyskland<br />
..................................................................................................................................................<br />
1938 Østrig og dele af Tjekkoslovakiet indlemmes i Tyskland uden kamp<br />
..................................................................................................................................................<br />
1939 Tyskland angriber Polen. Frankrig og Storbritannien erklærer Tyskland krig,<br />
fordi angrebet ikke standses<br />
..................................................................................................................................................<br />
1940 Danmark besættes af tyskerne den 9. april.<br />
Andre lande – Norge, Holland, Belgien, Luxembourg og store dele af Frankrig<br />
besættes også<br />
..................................................................................................................................................<br />
1941 Tyskland erobrer store områder i Nordafrika, på Balkan og i Sovjetunionen.<br />
USA træder ind i krigen mod både Tyskland og Japan<br />
..................................................................................................................................................<br />
1942 Den tyske hær taber slaget ved El Alamein i Nordafrika<br />
..................................................................................................................................................<br />
1943 Den tyske hær taber slagene ved Stalingrad og Kursk i Sovjetunionen<br />
..................................................................................................................................................<br />
1944 Britiske og amerikanske styrker går i land i Frankrig på D-dag.<br />
Den tyske hær lider et af sine største nederlag på Østfronten<br />
..................................................................................................................................................<br />
1945 2. verdenskrig slutter<br />
..................................................................................................................................................
AGGruND<br />
to KriGe<br />
2. verdenskrig (1939-45) kan<br />
opfattes som anden del af en<br />
europæisk 30-årskrig i 1900-tallet.<br />
Den begyndte med 2. verdenskrig<br />
(1914-18). Tyskland tabte krigen og<br />
måtte gå med til en hård fredsaf<strong>tale</strong>.<br />
Det skabte bitterhed blandt<br />
tyskerne. Sult og nød efter krigen<br />
førte til frustrationer og had, som<br />
Hitler og hans nazistiske parti<br />
udnyttede til at få magten i 1933.<br />
Hitler og nazisterne førte så deres<br />
eget land og det meste af Europa<br />
ud i 2. verdenskrig. De to krige kan<br />
derfor opfattes som ét langt opgør<br />
med en pause i midten.<br />
Allerede inden Hitlers Tyskland<br />
begyndte at føre krig i Europa,<br />
var en anden krig begyndt i Asien.<br />
Japan blev styret af mænd, der<br />
ligesom Hitler betragtede krig som<br />
et fornuftigt og nødvendigt middel<br />
til at sikre deres lands interesser.<br />
Japan erobrede lande for at skaffe<br />
råstoffer og fødevarer, værst gik<br />
det ud over Kina. Japan erobrede<br />
også engelske, franske og hollandske<br />
kolonier i Sydøstasien. Og i<br />
1941 angreb Japan så den amerikanske<br />
fl ådebase Pearl Harbor på<br />
Hawaii. Krigen i Europa og krigen<br />
i Asien/Stillehavet havde ikke så<br />
meget med hinanden at gøre. Det<br />
vigtigste fællestræk var, at Storbri-<br />
tannien og USA deltog i dem begge.<br />
De to krige opfattes alligevel samlet<br />
set som 2. verdenskrig.<br />
tYsKLAND erobrer LANDe<br />
I Europa begyndte krigen den<br />
1. september 1939, da Tyskland<br />
angreb Polen og besatte landet<br />
i løbet af få uger. I 1940 besatte<br />
Tyskland Danmark, Norge, Holland,<br />
Belgien, Luxembourg og store<br />
dele af Frankrig. Storbritannien<br />
stod alene tilbage, og få troede, at<br />
landet alene kunne vinde over et<br />
tysk angreb. Men den britiske fl åde<br />
og det britiske fl yvevåben forhindrede,<br />
at tyskerne turde sejle over<br />
kanalen og invadere landet.<br />
Alligevel syntes Tyskland uovervindelig.<br />
Det var i denne situation,<br />
at den danske regering gik ind<br />
for at samarbejde med den tyske<br />
besættelsesmagt. Uanset om man<br />
kunne lide det eller ej, virkede det<br />
som en kendsgerning, at Tyskland<br />
ville dominere Europa i lang tid<br />
fremover. I 1941 bredte krigen sig<br />
til Balkan og Nordafrika, og i juni<br />
angreb Hitlers Tyskland Sovjetunionen.<br />
Store landområder blev<br />
erobret, og millioner af sovjetiske<br />
soldater blev taget til fange. Da<br />
vinteren satte ind, stod den tyske<br />
hær foran hovedstaden Moskva.<br />
Men de meget hårde slag tærede<br />
De ALLiereDe<br />
Storbritannien, USA, Sovjetunionen<br />
og de øvrige lande, der kæmpede mod<br />
Aksemagterne i 2. verdenskrig, kaldes<br />
De Allierede. Danmark blev først sent<br />
accepteret som allieret. Danmark kapitulerede<br />
få timer efter besættelsen<br />
og samarbejdede med tyskerne, så De<br />
Allierede var ikke helt sikre på, hvem vi<br />
holdt med.<br />
d Den 1. september 1939 angreb Tyskland<br />
Polen. To dage senere erklærede<br />
Frankrig og Storbritannien Tyskland<br />
krig. På fotoet er tyske tropper på vej<br />
gennem en ødelagt polsk by.<br />
141
142<br />
DANMArK besAt<br />
på den tyske hær. Mange panserafdelinger<br />
havde kun få kampvogne<br />
tilbage, og mange erfarne offi cerer<br />
og befalingsmænd var blevet dræbt<br />
eller såret.<br />
I Tyskland indkaldte hæren<br />
fl ere unge mænd, og der blev<br />
bygget fl ere kampvogne. Men allerede<br />
i slutningen af 1941 havde<br />
krigen været så hård, at tyskerne<br />
begyndte at mangle materialer,<br />
og soldaterne var ved at være<br />
udslidte. Derfor havde Tyskland<br />
ikke længere mulighed for at vinde<br />
krigen. Kun få mennesker kunne<br />
vide dette i 1941. Man hørte om<br />
sejrene, men kendte ikke den høje<br />
pris for dem. Tyskland havde imidlertid<br />
ikke ressourcer til at vinde<br />
over store lande som Sovjetunionen<br />
og USA.<br />
veNDePuNKterNe<br />
I årene 1942-43 begyndte den<br />
tyske krigslykke for alvor at vende.<br />
Det var først og fremmest på<br />
Østfronten, at hæren blev slidt op.<br />
Slaget ved Stalingrad i Sovjetunionen<br />
blev et katastrofalt nederlag<br />
for tyskerne. Under panserslaget<br />
ved Kursk i juli 1943 og i tiden<br />
der fulgte frem til oktober, blev<br />
907.000 tyske soldater dræbt, såret<br />
eller taget til fange. Det svarede<br />
til 4 % af samtlige tyske mænd i<br />
aldersgruppen 15-65 år.<br />
I ørkenkrigen vandt den britiske<br />
hær slaget ved El Alamein i Ægypten<br />
i 1942. I foråret 1943 gik britiske<br />
og amerikanske tropper i land<br />
i Italien. Det var efter disse store<br />
vendepunkter ved El Alamein, Stalingrad<br />
og Kursk, at den danske<br />
regering gik af efter Augustoprøret<br />
i 1943.<br />
b For de fl este mennesker i Europa<br />
var krigen noget, der det meste af tiden<br />
foregik langt væk. Man mærkede den<br />
først og fremmest som mangel på fl ere<br />
og fl ere varer, eller ved at man var bange<br />
for en slægtning ved fronten. På fotoet<br />
står folk i kø for at købe almindelige<br />
dagligdagsvarer.<br />
AKseMAGterNe<br />
Tyskland, Japan og Italien blev kaldt<br />
Aksemagterne. Flere mindre lande,<br />
f.eks. Rumænien og Bulgarien, sluttede<br />
sig også til Aksemagterne. Aksemagterne<br />
havde aldrig et samarbejde, der<br />
fungerede så godt som De Allieredes.<br />
Italien skiftede ligefrem side i 1943.<br />
.................................................<br />
ressourcer<br />
Når man <strong>tale</strong>r om ressourcer i forhold<br />
til 2. verdenskrig, menes et lands befolkning,<br />
råstoffer, fabrikker og landbrug.<br />
Alt det, der skal til for at samle<br />
hære med millioner af mænd, forsyne<br />
dem med våben, mad og transportmidler.<br />
Aksemagterne havde langt<br />
færre ressourcer end De Allierede.
d Tyske soldater i Århus den 9. april 1940.<br />
DeLeMNe 1<br />
sAMArbeJDe<br />
»Ro og orden må præge landet«, lød<br />
opfordringen fra Kong Christian<br />
10. (1870-1947) og statsminister<br />
Stauning (1873-1942), da Danmark<br />
blev besat af tyskerne den 9. april<br />
1940. Regeringen kapitulerede<br />
(overgav sig) med det samme, fordi<br />
den ville skåne landet og befolkningen<br />
for krigens ødelæggelser.<br />
Tyskerne syntes også, at det var en<br />
rigtig god idé med ro og orden. De<br />
ville naturligvis gerne besætte et<br />
land stort set uden kamp.<br />
Den såkaldte »fredsbesættelse«<br />
betød, at der opstod en særlig<br />
politisk situation. Danmark havde<br />
stadig sin egen regering, og dansk<br />
politi stod stadig for håndhævelse<br />
af lov og orden. Det kunne næsten<br />
se ud som om, Danmark stadig var<br />
en selvstændig nation. De færreste<br />
danskere brød sig dog om,<br />
at tyskerne havde besat landet.<br />
Mange danskere lyttede til den engelske<br />
radio BBC og håbede på, at<br />
tyskerne ville tabe krigen. Englæn-<br />
143<br />
derne blev opfattet som dem, der<br />
skulle komme og redde Danmark.<br />
Det så bare ikke ud til at ville ske<br />
de første mange år. Alligevel syntes<br />
mange, at udenrigsminister Scavenius<br />
(1877-1962) gik for vidt, da<br />
han i sommeren 1940 talte om »de<br />
store tyske sejre, der har slået verden<br />
med forbavselse og beundring«,<br />
og at Danmark måtte »finde sin<br />
plads i et nødvendigt samarbejde<br />
med Stortyskland«.
144<br />
DANMArK besAt<br />
d Danmarks udenrigsminister Erik<br />
Scavenius på besøg hos Hitler i november<br />
1941. Det var vigtigt for Danmark<br />
at have et godt forhold til Tyskland<br />
– og omvendt. Samarbejdspolitikken<br />
sikrede, at Danmark undgik store<br />
ødelæggelser. Samtidig sikrede den<br />
Tyskland vigtige leverancer af industri-<br />
og landbrugsprodukter.<br />
*<br />
KiLDe 1 / DANsKereN tæNKer øKoNoMisK<br />
Da de tyske tropper besatte Danmark, fik de bl.a. disse instrukser:<br />
»Ethvert medlem af Værnemagten* må være sig bevidst, at han ikke<br />
betræder fjendeland, men at tropperne er rykket ind i Danmark for<br />
at beskytte landet, og dets beboere […].<br />
Danskeren har megen bondesnuhed og er listig, så det grænser til<br />
uoprigtighed […] Danskeren tænker økonomisk. Hans interesser bevæger<br />
sig hovedsagelig omkring livets materielle problemer. Undgå<br />
så vidt muligt indgreb over for personlig ejendom […]. Danskeren elsker<br />
en hjemlig, behagelig tilværelse. Han kan vindes ved venlighed,<br />
ved små opmærksomheder og ved respekt for hans person […]. Med<br />
få undtagelser findes ingen forståelse for det nazistiske Tysklands<br />
mål. Derfor: Undgå meningsudvekslinger.«<br />
* Betegnelse for de tyske væbnede styrker: hæren, krigsmarinen og flyvevåbnet.<br />
(Kilde: Eilstrup og Lindeberg: De så det ske under besættelsen, 1969)<br />
*<br />
KiLDe 2 / b<br />
I 1944 kunne Danmark kun<br />
importere 4 % af den olie og<br />
benzin, vi havde importeret<br />
før krigen. Nogle biler blev<br />
holdt i gang med gasgeneratorer.<br />
Det var ovne, hvor træ<br />
blev delvist forbrændt, så der<br />
blev dannet gas. Chaufføren<br />
skulle fyre op et stykke tid<br />
inden, han skulle ud at køre.<br />
Mange nøjedes dog med<br />
at tage andre slags hestekræfter<br />
i brug.
*<br />
KiLDe 3 / d<br />
Tørv var dårligt brændsel, men det<br />
kom til at dække 1/3 af Danmarks<br />
brændselsforbrug, da importen af<br />
kul faldt under besættelsen. Tørv<br />
kunne graves i danske moser.<br />
Det krævede masser af arbejde<br />
at grave, stable, tørre og flytte<br />
tørvene. Mere end 70.000 danskere<br />
arbejdede i tørveproduktionen. På<br />
fotoet fra 1941 samler drenge tørv,<br />
der er faldet af et godstog.<br />
ArbeJDsLøsHeD<br />
Dansk landbrug og erhvervsliv<br />
blev hårdt ramt, da landet blev<br />
besat. Danmark havde en livlig<br />
handel med udlandet, og meget af<br />
den blev nu standset, fordi danske<br />
virksomheder ikke kunne handle<br />
med Tysklands fjender. Det ramte<br />
bl.a. eksporten af bacon og smør<br />
til Storbritannien. Danske virksomheder<br />
kom også til at mangle<br />
råstoffer, som de importerede til<br />
produktionen. I vinteren 1940-41<br />
steg arbejdsløsheden til 36 %.<br />
Mange kom dog i arbejde senere<br />
145<br />
under besættelsen. Tyskland købte<br />
vores landbrugsvarer, og dansk<br />
landbrug kom til at dække ca. 8 %<br />
af det tyske behov for fødevarer.<br />
Tyskland begyndte til gengæld at<br />
levere råstoffer til virksomhederne<br />
– ikke så meget, som vi havde fået<br />
før krigen, men nok til at få en del af<br />
produktionen i gang igen. Tyskerne<br />
gjorde det ikke for at hjælpe Danmark,<br />
men for at få danske virksomheder<br />
til at producere til Tyskland.<br />
Den danske regering opfordrede<br />
danske virksomheder til at samarbejde<br />
med besættelsesmagten,<br />
så tyske firmaer ikke kom og tog
146<br />
DANMArK besAt<br />
arbejdet. Nogle danskere arbejdede<br />
ganske frivilligt for tyskerne, fordi<br />
de så en fin chance for at tjene<br />
mange penge. Andre gjorde det af<br />
nød, fordi familien skulle forsørges.<br />
Danmark var fattigere dengang, og<br />
arbejdsløshed betød store afsavn i<br />
en almindelig familie. I København<br />
var hvert fjerde skolebarn undervægtigt,<br />
fordi priserne på mad<br />
steg – uden at lønnen fulgte med.<br />
Mange tænkte, at hvis en familieforsørger<br />
med sit arbejde kom til at<br />
gavne besætterne, måtte man leve<br />
med det.<br />
Ca. 100.000 danskere tog arbejde<br />
i Tyskland på et eller andet<br />
tidspunkt under besættelsen. Selv i<br />
1944 kunne man i danske aviser se<br />
annoncer efter fx kokke- og stuepiger<br />
til tyske badehoteller og sporvognkonduktører<br />
til tyske byer.<br />
En del af disse tysklandsarbejdere<br />
blev tvunget til at tage af sted. De<br />
danske myndigheder truede dem<br />
nemlig med, at de mistede deres<br />
arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis<br />
de ikke tog arbejde i Tyskland.<br />
*<br />
KiLDe 4 / e<br />
d Danske arbejdere bydes velkommen<br />
i Tyskland i 1941.<br />
I 1941 accepterede den danske regering, at danskere kunne melde sig til tysk krigstjeneste.<br />
Det gjorde omkring 12.000. Af dem blev ca. 6.000 godkendt og sendt i krig<br />
på Østfronten. Ca. 2.000 af de frivillige blev dræbt eller forsvandt på Østfronten.<br />
Men det var en form for samarbejde, som de fleste danskere så meget negativt på.<br />
Efter krigen blev de overlevende straffet med mindst to års fængsel.
*<br />
KiLDe 5 / d<br />
I foråret 1942 begyndte tyskerne<br />
at opføre den såkaldte Atlanterhavsvold,<br />
der strakte sig fra<br />
Nordkap til Spanien i syd. Atlanterhavsvolden<br />
bestod af ca. 30.000<br />
betonbunkers, udstyret med<br />
varslingssystemer og kanoner.<br />
Mere end 1.500 af disse bunkers<br />
blev bygget i Danmark. Opførelsen<br />
af Atlanterhavsvolden gav<br />
arbejde til mange tusinde danskere.<br />
Langs den jyske vestkyst<br />
kan man stadig se ruinerne af de<br />
mange bunkers. Fotoet er taget i<br />
1945 – efter krigen er slut.<br />
d Juletræsfest i det danske nazistparti i Smallegade i København. I 1943<br />
havde nazipartiet i Danmark 21.500 medlemmer. Men ved valget til Folketinget<br />
det år fik partiet kun 43.000 stemmer og tre mandater i Folketinget.<br />
Det var en stor skuffelse for partiet, der langsomt gik i opløsning.<br />
147
148<br />
DANMArK besAt<br />
bruDDet i AuGust 1943<br />
Da den danske regering trådte tilbage<br />
i august 1943, var det en markering<br />
af, at landet ikke accepterede<br />
den tyske besættelse, og at en dansk<br />
regering ikke kunne handle frit.<br />
Men i praksis fortsatte Danmark<br />
med at producere for Tyskland.<br />
Aldrig arbejdede der så mange<br />
danskere med at opføre bunkers<br />
i Jylland som i foråret 1944, hvor<br />
tyskerne forventede en invasion fra<br />
britiske og amerikanske styrker.<br />
69.000 danskere var på det tidspunkt<br />
i gang med at bygge dem.<br />
Der blev ikke brug for dem, for den<br />
britisk-amerikanske invasion kom i<br />
Normandiet i Frankrig.<br />
I sommeren 1944, hvor de tyske<br />
styrker var meget hårdt presset og<br />
havde rigtig hårdt brug for våben,<br />
begyndte fabrikken Riffelsyndikatet<br />
i København at arbejde i toholdsskift,<br />
så der kunne leveres endnu<br />
flere rifler og maskingeværer. Det<br />
fik dog en ende, da modstandsgruppen<br />
BOPA sprængte fabrikken i<br />
luften.<br />
*<br />
KiLDe 6 / De uANsvArLiGe<br />
Den danske statsminister Wilhelm Buhl (1881-1954)<br />
forklarede i en radio<strong>tale</strong> den 2. september 1942, hvad han<br />
mente om modstandsbevægelsen:<br />
»[…] jeg beder hver enkelt om at gøre sit bedste for at<br />
forhindre, at ungdommelige elementer i ubesindighed<br />
og uforstand lader sig forlede til at begå handlinger, der<br />
under de nuværende forhold må betegnes som intet mindre<br />
end dødsensalvorlige.<br />
Vær med til at gøre det klart for alle, og navnlig for<br />
de unge, at den, som begår sabotage eller hjælper med<br />
dertil eller over for myndighederne tilbageholder viden om<br />
sabotageplaner eller undlader at medvirke til opklaring af<br />
sabotage, handler mod sit lands interesser.«<br />
*<br />
KiLDe 7 / e<br />
Ringen var en dansk modstandsorganisation. I sommeren 1943<br />
lavede den en statistisk undersøgelse af befolkningens indstilling til<br />
sabotage. De 1.300 danskere fra alle dele af landet svarede således:<br />
er De tiLHæNGer Af sAbotAGe?<br />
UbEtingEt tilhængEr m.<br />
tilhængEr fOrbEhOld mOdstandEr VEd ikkE<br />
..............................................................................................................................................<br />
Mænd i København 70 % 23 % 6 % 1 %<br />
..............................................................................................................................................<br />
Kvinder i København 50 % 20 % 15 % 15 %<br />
..............................................................................................................................................<br />
Mænd i provinsen 70 % 12 % 12 % 6 %<br />
..............................................................................................................................................<br />
Kvinder i provinsen 50 % 20 % 23 % 7 %<br />
..............................................................................................................................................<br />
(Kilde: Frode Jakobsen: I Danmarks Frihedsråd, 1975)<br />
b Tyskerne havde planer om at<br />
inddrage de danske krigsskibe i den<br />
tyske flåde i 1943. Det lykkedes for<br />
nogle af besætningerne at undslippe<br />
med skibene og søge tilflugt i Sverige.<br />
Andre besætninger sænkede deres<br />
skibe, før tyskerne inddrog dem.
iLLeGALe bLADe<br />
Blade som modstandsfolk skrev, trykte og<br />
delte ud. De danske aviser var underlagt censur,<br />
og tyskerne kunne forbyde dem at skrive<br />
bestemte ting. I de illegale blade skrev folk<br />
det, de havde lyst til. I 1940 blev der omdelt ca.<br />
1.200 illegale blade. I de to sidste krigsår blev<br />
der omdelt mere end ti millioner.<br />
*<br />
KiLDe 8 / d<br />
*<br />
KiLDe 9 / »Deres Mor vAr eN forAGteLiG tøJte«<br />
De illegale blade skrev om tyskerpiger, der havde fået børn med tyske<br />
soldater. De Frie Danske skrev således i april 1945:<br />
Ca. 50.000 danske piger var i kortere eller længere perioder<br />
kærester med tyske soldater. Omkring 5.500 af disse piger blev<br />
gravide med deres tyske kæreste. Især i de sidste år af besættelsen<br />
så de fleste ned på disse piger, som man kaldte tyskertøser eller<br />
feltmadrasser. I de illegale blade opfordrede modstandsbevægelsen<br />
folk til at straffe pigerne. Det kunne man fx gøre ved at klippe dem<br />
skaldede og male hagekors på deres krop. I besættelsens sidste tid<br />
– og særligt efter befrielsen – blev tusindvis af disse piger udsat for<br />
sådanne overgreb. Fotoet af modstandsfolk, der fører to tyskerpiger<br />
bort, er taget efter befrielsen i Ålborg den 5. maj 1945.<br />
»Man ved, at deres mor var en foragtelig tøjte og deres far en gemen forbryder.<br />
Kan man ikke med nogenlunde sikkerhed gå ud fra, at det overvældende<br />
flertal af denne drageyngel vil slægte forældrene på? Bør vi modtage<br />
dem i vort samfund? Lad os sørge for – nu mens harmen er hed – at<br />
samtlige uægte børn og deres mødre sendes til Tyskland. Da drageyngelen<br />
alligevel engang vil føle sig som tysk, må den hellere fra sin spæde alder<br />
vænne sig til livet i ormegården.«<br />
149
*danmark 150<br />
beSat<br />
SpørgSmål til kilderne<br />
kilde 1<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Hvordan<br />
er ifølge kilden formålet med, at Tyskland har besat Danmark?<br />
karakteriserer kilden danskerne?<br />
kilde 2 + 3<br />
*<br />
Hvilke<br />
*<br />
Hvilke<br />
konsekvenser af krigen viser de to kilder? Forklar, hvorfor den<br />
fik dem.<br />
konsekvenser havde været anderledes, og hvad havde været de<br />
samme, hvis krigen og besættelsen havde fundet sted i dag?<br />
kilde 4 + 5<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
De<br />
*<br />
De<br />
mener du, der kunne få danskere til at melde sig til tysk krigstjeneste<br />
(kilde 4)?<br />
overlevende Østfrontsfrivillige blev straffet efter krigen. Var det<br />
rimeligt? Begrund.<br />
mange tusinde danskere, der arbejdede med at bygge Atlanterhavsvolden,<br />
fik en god løn. Burde de også straffes? Begrund.<br />
kilde 6 + 7<br />
*<br />
Hvorfor<br />
*<br />
Buhl<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Er<br />
udsender Buhl denne opfordring (kilde 6)?<br />
bekæmper jo modstandsbevægelsen. Burde han være blevet<br />
straffet efter krigen? Begrund.<br />
viser kilde 7 om befolkningens holdning til sabotage?<br />
resultatet af undersøgelsen troværdig? Hvorfor?<br />
kilde 8 + 9<br />
*<br />
Hvilken<br />
*<br />
Hvilket<br />
*<br />
Hvorfor<br />
*<br />
Forestil<br />
stemning synes du, at henholdsvis tilskuerne og kvinderne<br />
udtrykker (kilde 8)?<br />
syn på tyskerpiger og deres børn kommer til udtryk i kilde 9?<br />
tror du, at holdningen til tyskerpigerne var sådan?<br />
dig, at krigen og besættelsen fandt sted i dag. Tror du, at man<br />
havde reageret på samme måde over for tyskerpiger som dengang?<br />
Begrund.
d Levering af dansk svinekød til Tyskland. Billedet stammer fra en tysk billedserie med teksten:<br />
»I denne krig behøver Tyskland ikke sulte.«<br />
Delemne 2<br />
Forsyningerne<br />
Da Sovjetunionens hær – Den Røde<br />
Hær – indledte sit angreb på Berlin<br />
i april 1945, affyrede kanonerne<br />
1,2 millioner granater på slagets<br />
første dag. Alle disse granater var<br />
først blevet produceret på fabrikker<br />
og transporteret den lange vej<br />
til fronten. 2. verdenskrig var en<br />
total krig, hvor der skulle pro-<br />
duceres og transporteres enorme<br />
mængder våben, ammunition og<br />
anden udrustning. Det var i høj<br />
grad en krig, hvor landenes folketal,<br />
produktion og forsyninger var<br />
afgørende.<br />
Danmarks vigtigste hjælp til<br />
de allierede blev givet af civile<br />
sømænd på danske handelsskibe.<br />
151<br />
Ca. 6.500 af dem befandt sig i<br />
udlandet, da Danmark blev besat.<br />
De fleste sejlede ikke hjem, men<br />
meldte sig med deres skibe for at<br />
sejle forsyninger til England og andre<br />
steder, hvor de allierede havde<br />
brug for det. 800 af disse danske<br />
krigssejlere blev dræbt i tjenesten.
152<br />
Danmark besat<br />
d I de krigsførende lande var mange<br />
mænd soldater. Men på hjemmefronten<br />
overtog kvinderne mange opgaver.<br />
På fotoet fra 1941 arbejder engelske<br />
kvinder på en kampvogn. Vognen<br />
skulle sendes til de allierede i Sovjetunionen.<br />
Arbejderne skriver en hilsen<br />
på siden af kampvognen på engelsk<br />
og russisk: »Greetings to our allies in<br />
U.S.S.R.«<br />
HjemmeFronten<br />
Krigen kostede enorme summer for<br />
de lande, der var med i den. Film<br />
og krigsbøger fortæller ofte om,<br />
hvad der skete ved fronterne. Men<br />
i de krigsførende lande deltog næsten<br />
alle på en eller anden måde.<br />
Man talte ligefrem om »hjemmefronten«.<br />
Snedkere, der før havde<br />
lavet borde og stole, arbejdede nu<br />
med at fremstille fx dele til krigsfl y<br />
eller geværer. Kemiske fabrikker<br />
lavede sprængstof, ikke vaskepulver.<br />
De civile i våbenindustrien var<br />
lige så vigtige for krigens udfald<br />
som soldaterne ved fronten.<br />
Landbruget under 2. verdenskrig<br />
krævede masser af arbejdskraft,<br />
fordi traktorer og maskiner<br />
endnu ikke var almindelige. Når<br />
d Rationeringsmærker afl everede man sammen med penge, når man købte ind.<br />
På fotoet fra en restaurant klipper servitricen mærker ud for smør og brød.<br />
mændene var i krig, måtte kvinder<br />
og børn tage over. Krigsfanger blev<br />
mange steder også sat til at udføre<br />
landbrugsarbejde. Og når Danmark<br />
leverede både landbrugsprodukter<br />
og industrivarer til Tyskland,<br />
var det naturligvis en hjælp<br />
til Hitlers krigsførelse.<br />
I alle krigsførende lande var der<br />
mangel på mange ting. Ressourcerne<br />
blev først og fremmest brugt<br />
til at forsyne fronterne. Det blev<br />
svært at skaffe tøj, og madvarer<br />
blev rationeret. I England kunne<br />
man, som folk sagde, regne med<br />
one egg, per person, per week, perhaps.<br />
Det værste i den grå krigshverdag<br />
var dog frygten for, hvad<br />
der skete med en søn, en bror eller<br />
en far ved fronten.<br />
rationering<br />
Fordeling af varer i et land, så det ikke<br />
kun er dem med flest penge, der kan<br />
købe. Rationering foregik med udleverede<br />
mærker, så man fx fik mærker til at købe<br />
en bestemt mængde smør om ugen.
c En konvoj var en gruppe af handelsskibe,<br />
der sejlede samlet, så krigsskibe og fly lettere<br />
kunne beskytte dem mod angreb fra fx ubåde<br />
eller bombefly. Fotoet er fra 1942.<br />
FremaD i ryk<br />
Kampene ved fronten foregik ofte<br />
i store slag og ryk fremad (eller<br />
tilbage, hvis man var ved at tabe).<br />
Men efter nogen tid gik fremrykningen<br />
i stå, fordi forsyningerne<br />
ikke kunne følge med. Ingen havde<br />
ressourcer til at angribe overalt<br />
hele tiden. Når der så var bragt<br />
tilstrækkeligt med soldater, våben,<br />
ammunition, benzin og andre<br />
forsyninger frem til et frontafsnit,<br />
blev nye angreb indledt. Mange<br />
soldater var aldrig i kamp, fordi de<br />
arbejdede med at få forsyningerne<br />
frem, med at reparere køretøjer<br />
eller jernbaner, med at lave mad<br />
eller med at tage sig af de sårede.<br />
Den britiske hær, der i de sidste<br />
krigsmåneder rykkede frem gennem<br />
Nordvesttyskland, var på godt<br />
800.000 mand – heraf var 300.000 i<br />
forsyningstropperne bag fronten.<br />
Landene med de største ressourcer<br />
bag sig vandt. Nogle generaler<br />
var bedre end andre, nogle soldater<br />
var bedre end andre, og nogle<br />
våben var bedre end andre. Men<br />
i sidste ende drejede krigen sig<br />
om at være størst og stærkest. I<br />
slutningen af krigen var den samlede<br />
produktion i Storbritannien,<br />
Sovjetunionen og USA sammenlagt<br />
fem gange så stor som produktionen<br />
i Tyskland og Japan.<br />
*<br />
kilDe 10 / krigssejler<br />
Erik Schmidt-Hansen var en af de danskere, der var med til at<br />
sejle mandskab og forsyninger for de allierede til fronten i Italien.<br />
Hans konvoj af skibe blev angrebet af tyske bombefly:<br />
»Så lang øjet rakte, så man kun lig og vragstumper, som sagte<br />
vuggede på den rolige vandoverflade. Det flød med kasser, træstumper,<br />
redningsbælter, flåder, tomme redningsbåde og masser<br />
af andre ting og midt i det hele lig efter lig, forbrændte eller lemlæstede<br />
og løsrevne arme og ben […]<br />
På vort skib blev kun andenkokken såret, og det var hans<br />
egen skyld. Han ville passe sit arbejde selv under den værste<br />
beskydning og gav sig til at skære bacon ud til morgenmad. Men<br />
hans hænder dirrede, og i stedet for baconen skar han sin egen<br />
lillefinger af.«<br />
(Kilde: Erik Schmidt-Hansen: Fem år i allieret tjeneste, 1945)<br />
153
154<br />
Danmark besat<br />
*<br />
kilDe 11 / Forkerte Forsyninger<br />
Karl-Heinz Hollstein fra Berlin gjorde tjeneste ved en<br />
tysk panserenhed og oplevede i november 1941 problemerne<br />
med at forsyne tropperne ved fronten. I et<br />
interview fortæller han:<br />
»Vi var nået så langt frem mod Moskva, at vi kunne se<br />
byens tårne i godt vejr. Men vi havde kun benzin til at<br />
køre måske tyve kilometer mere med vores kampvogne<br />
og kun nogle få skud tilbage til kanonerne. Så fik vi<br />
leveret diesel, som vi ikke kunne bruge, og granater i en<br />
forkert kaliber, der ikke passede til kanonerne. Da russerne<br />
angreb, fik vi ordre til at sprænge kampvognene<br />
og forsøge at slippe væk til fods. Vi gik vestpå gennem<br />
sneen i små grupper og overlevede ved at spise tørret<br />
brød og syltede agurker, som vi fandt i forladte huse.«<br />
*<br />
kilDe 12 / e<br />
krigsproDuktion unDer<br />
2. VerDenskrig 1939-45<br />
Større<br />
Kampvogne Fly SKibe<br />
..............................................................................................<br />
USA 76.547 324.840 8.812<br />
..............................................................................................<br />
Storbritannien 30.396 131.549 1.156<br />
..............................................................................................<br />
Sovjetunionen 105.232 158.218 161<br />
..............................................................................................<br />
Tyskland 61.700 117.881 954<br />
..............................................................................................<br />
Japan 4.771 79.123 589<br />
..............................................................................................<br />
(Kilde: Richard Overy: Why the Allies Won, 2006)<br />
b Vera Lynn, (født 1917) med tilnavnet »The forces<br />
(de væbnede styrkers) sweetheart«, var den mest populære<br />
sangerinde blandt de britiske soldater.
*<br />
SpørgSmål til kilderne<br />
kilde 10<br />
*<br />
Hvorfor<br />
*<br />
Konvojen<br />
*<br />
Hvordan,<br />
*<br />
Hvorfor,<br />
var skibe mere beskyttede mod angreb, når de sejlede i konvoj?<br />
blev alligevel angrebet. Hvorfor mon det kunne lade sig gøre?<br />
tror du, det påvirkede sømændene, at de aldrig vidste, hvornår<br />
på døgnet de blev angrebet af fx ubåde?<br />
tror du, ville kokken blive ved med at lave mad, selvom<br />
konvojen blev angrebet?<br />
kilde 11<br />
*<br />
Hvilke<br />
*<br />
Undersøg,<br />
forklaringer kan der være på, at den tyske hær fik forsyningsproblemer<br />
allerede i 1941?<br />
hvad tyskernes vanskeligheder med at få forsyningerne frem<br />
til fronten kom til at betyde for krigen.<br />
kilde 12<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Hvilke<br />
fortæller kilden om de to parters styrke?<br />
grunde kan der være til, at USA, Storbritannien og Sovjetunionen<br />
kunne fremstille flere kampvogne, fly og skibe end Tyskland og Japan?<br />
kilde 13<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Ville<br />
i teksten kan forklare, at We’ll meet again blev uhyre populær hos<br />
de allierede tropper?<br />
teksten også sige soldater i krig noget i dag? Begrund.<br />
155
156<br />
Danmark besat<br />
Delemne 3<br />
luFtkrigen<br />
Danmark blev kun udsat for få<br />
luftangreb under 2. verdenskrig.<br />
Men der var ofte fly i luften over<br />
Danmark. Britiske og amerikanske<br />
bombefly fløj over Danmark på vej<br />
mod mål i Tyskland. Tyskerne i<br />
Danmark anlagde stillinger med<br />
radar og kanoner til at beskyde allierede<br />
fly, og de fik bygget flyvepladser<br />
i bl.a. Karup, Tirstrup og<br />
Skrydstrup, så deres jagere kunne<br />
nå op og skyde de allierede fly ned.<br />
d Et af de få allierede luftangreb mod mål i Danmark fandt sted den 21. marts<br />
1945. Målet var det tyske politis hovedkvarter i København. Et af de britiske fly<br />
ramte en mast og styrtede ned og brød i brand. Nogle piloter i de efterfølgende<br />
maskiner troede fejlagtigt, at røgen fra branden var målet og kastede deres bomber.<br />
De ramte den franske skole på Frederiksberg, hvor 86 børn og 13 voksne omkom.<br />
Billedet viser frivillige, der står klar med bårer.<br />
Det hændte, at bombeflyene<br />
tabte bomber eller kastede dem over<br />
Danmark, fordi de selv var blevet<br />
ramt. I alt faldt der mere end 3.000<br />
sprængbomber og mere end 20.000<br />
brandbomber over Danmark. De fleste<br />
landede på marker, hvor de kun<br />
gjorde begrænset skade, men 307<br />
danskere blev dræbt og 788 såret af<br />
bomberne.<br />
Flyvningerne over det besatte<br />
Danmark var en del af bombeoffensiven<br />
mod Tyskland. De britiske<br />
bombefly kom om natten og de<br />
amerikanske om dagen. Briterne<br />
forsøgte at brandbombe tyske beboelseskvarterer.<br />
De amerikanske mål<br />
var tyske våbenfabrikker og olieraffinaderier.<br />
Formålet med bombningen<br />
var at standse den tyske<br />
krigsproduktion og at få tyskerne til<br />
at opgive kampen.<br />
Aldrig, hverken før eller siden,<br />
har verden set så store luftstyrker<br />
samlet. I Storbritannien, hvis<br />
befolkning kun var 12 gange større<br />
end Danmarks, blev der anlagt 350<br />
flyvepladser under krigen. Mere end<br />
1000 bombefly deltog i de største angreb.<br />
Cheferne for bombestyrkerne<br />
håbede, at bombeflyene kunne vinde<br />
krigen på egen hånd. Det kunne<br />
de ikke, men bombningerne var en<br />
hård belastning for Tyskland. I 1944<br />
lå landets produktion af benzin og<br />
diesel stort set stille. Og de mere<br />
end 14.000 kanoner, der blev brugt<br />
af det tyske luftværn, kunne have
været sat ind mod sovjetiske kampvogne<br />
på landjorden i stedet for at<br />
være rettet mod luften.<br />
Det tyske og det sovjetiske<br />
luftvåben brugte først og fremmest<br />
deres luftstyrker i forbindelse med<br />
kampe ved fronten – hvor man i øvrigt<br />
også bombede og beskød civile.<br />
Specielt på Østfronten var respekten<br />
for menneskeliv ikke stor. Fly<br />
var en alvorlig trussel mod kampvogne<br />
og kanoner. Den, der beherskede<br />
luftrummet over slagmarken,<br />
kunne desuden forhindre fjenden i<br />
at flytte mænd og forsyninger.<br />
d Kun det britiske og amerikanske luftvåben havde<br />
store bombestyrker med firemotorede bombefly.<br />
Her ses et amerikansk B17 bombefly under et angreb<br />
på en tysk flyvemaskinefabrik.<br />
157
158<br />
Danmark besat<br />
*<br />
kilDe 14 / De bombeDe<br />
Under britiske luftangreb blev der anvendt store mængder brandbomber, der i nogle tilfælde<br />
skabte ildstorme. De var i sig selv ødelæggende og dræbende, men flammerne brugte også ilten<br />
i luften, så mennesker, der var nået i beskyttelsesrum, døde af iltmangel. Som 24-årig befandt<br />
Margaret Freyer sig i den tyske by Dresden, da bombardementet begyndte den 13. februar 1945.<br />
Hun berettede senere om sine oplevelser:<br />
»Ildstormen er enorm. Der lyder råb om hjælp og skrig, men alt omkring én er et inferno (helvede).<br />
Til venstre for mig dukker en kvinde pludselig op. Den dag i dag kan jeg se hende for mig, og<br />
jeg vil aldrig glemme synet. Hun bærer en bylt i sine arme. Det er et spædbarn. Hun løber, hun<br />
falder, og barnet ryger i en bue ind i flammerne.<br />
Pludselig ser jeg igen mennesker lige foran mig. De skriger og svinger armene, og så – til min<br />
rædsel og forbløffelse – ser jeg den ene efter den anden falde sammen. (I dag ved jeg, at disse<br />
ulykkelige mennesker blev ofre for mangel på ilt.) De besvimede og blev brændt til kul.«<br />
(Kilde: Tracey J. Kinney: Conflict and Cooperation. Documents on Modern Global History¸2006)<br />
*<br />
kilDe 15 / Dansk læge<br />
opleVer bombet by<br />
Den danske Røde Kors-læge T. Thune Andersen<br />
oplevede indbyggere flygte fra den tyske by<br />
Chemnitz efter et bombeangreb i marts 1945:<br />
»I titusindvis af udbombede mennesker vandrede<br />
af sted i den dybe sne. De var så trætte, at man<br />
havde indtryk af, at de bevægede sig som søvngængere,<br />
kulsorte i ansigterne og på hænderne<br />
af brandrøgen. Mange gik endnu med automobilbriller,<br />
som de havde taget på under bombardementet<br />
for at beskytte øjnene mod kalkstøv. De<br />
fleste bar små bylter tøj eller havde deres små<br />
børn på armen […]. Jeg tror, man skulle havde<br />
været at sten for ikke at få medlidenhed med<br />
disse mennesker, hvor forbryderisk deres nation<br />
end havde opført sig.«<br />
(Kilde: T. Thune Andersen: Da pigtråden brast, 1945)<br />
b Dresden efter krigen i 1946. På fotoet ses ødelæggelser<br />
efter de allieredes bombardementer af byen.
*<br />
kilDe 16 / e<br />
Nogle luftangreb huskes, fordi specielt mange mennesker blev<br />
dræbt under dem. Der er stor usikkerhed om de præcise tal, men<br />
mange er enige om disse anslåede tabstal.<br />
Dræbte unDer luFtangreb<br />
mål tidSpunKt dræbte<br />
..............................................................................................................................<br />
Warszawa, Polen august 1939 40.000<br />
..............................................................................................................................<br />
Stalingrad, Sovjetunionen august 1942 40.000<br />
..............................................................................................................................<br />
Hamburg, Tyskland juli 1943 35.000<br />
Dresden, Tyskland februar 1945 40.000<br />
..............................................................................................................................<br />
Tokyo, Japan marts 1945 100.000<br />
Hiroshima, Japan* august 1945 70.000<br />
Nagasaki, Japan* august 1945 30.000<br />
..............................................................................................................................<br />
* udført at et enkelt fly, der kastede en atombombe. Flere døde i årene efter, fordi<br />
de var blevet ramt af radioaktiv stråling.<br />
*<br />
kilDe 17 / Dansk spitFire-pilot<br />
Danskeren Kjeld Rønhof (1920-99) fløj Spitfirejagere<br />
i Eskadrille 332 i Royal Air Force. Eskadrillen<br />
sendte normalt 10-12 fly ud ad gangen. Når et fly<br />
blev skudt ned, blev der leveret nye. I løbet af krigen<br />
blev 37 piloter dræbt under flyvninger med eskadrillen.<br />
Andre 33 blev også skudt ned men overlevede.<br />
På Rønhofs første kampflyvning i 1942 mistede<br />
eskadrillen fire piloter, og chefen blev såret:<br />
»Det værste var at pakke sergent Tandbergs tøj.<br />
Han var endnu en af vores kammerater fra flyveskolen,<br />
der var blevet dræbt. Andre havde travlt med<br />
at pakke tøjet fra de tre andre, vi havde mistet i dag<br />
[…]. Det var svært at falde i søvn den nat. Tanker<br />
hvirvlede gennem hovedet. Jeg var kommet igennem<br />
en voldsom luftkamp uden at lide overlast. Ville jeg<br />
også klare det i fremtiden? Hvorfor kunne jeg ikke<br />
sove, selv om jeg havde snuppet et par glas whisky,<br />
før jeg lagde mig?«<br />
(Kilde: Kjeld Rønhof: Vi fløj for friheden, 1990)<br />
d Med RAF-huer på kunne man vise, hvem man<br />
holdt med – en slags passiv modstand. Huerne blev<br />
dog forbudt af tyskerne.<br />
royal air Force<br />
Det britiske flyvevåben, ofte blot<br />
kaldet RAF. Royal Air Force var meget<br />
populært i de besatte lande, fordi man<br />
så eller hørte de engelske fly på himlen<br />
og vidste, at nogen kæmpede for<br />
at befri Europa. I Danmark strikkede<br />
mange huer i RAF’s blå, hvide og røde<br />
farver for at vise, hvem de holdt med.<br />
159
160<br />
e Der var fra tysk side et krav om mørklægning<br />
under besættelsen, så de allierede<br />
fly ikke kunne bruge lyset fra byen til at<br />
orientere sig. På fotoet er en mand ved at<br />
sætte blændingspapir op i et vindue.<br />
d Kravet om mørklægning gjaldt også for cykellygten.<br />
d En fest er blevet afbrudt af en luftalarm, og festdeltagerne<br />
har måttet søge tilflugt i en beskyttelseskælder.
*<br />
kilDe 18 / e<br />
Det amerikanske flyvevåben undersøgte midt i krigen, hvordan det gik med 2.051 besætningsmedlemmer,<br />
der begyndte at flyve angreb fra England med firemotorede bombefly mod mål i Europa. Man fulgte gruppen<br />
fra første mission og så, hvor mange der var tilbage efter de 25 missioner, som mændene skulle flyve.<br />
Resten af mændene var dræbt, sårede eller taget til fange.<br />
store tab<br />
Antal startklare mænd fra den undersøgte gruppe. Mission nr. 1-25<br />
2.200 ..................................................................................................................................................................................................................<br />
2.000 ..................................................................................................................................................................................................................<br />
1.800 ..................................................................................................................................................................................................................<br />
1.600 ..................................................................................................................................................................................................................<br />
1.400 ..................................................................................................................................................................................................................<br />
1.200 ..................................................................................................................................................................................................................<br />
1.000 ..................................................................................................................................................................................................................<br />
800 ..................................................................................................................................................................................................................<br />
600 ..................................................................................................................................................................................................................<br />
400 ..................................................................................................................................................................................................................<br />
200 ..................................................................................................................................................................................................................<br />
0 ..................................................................................................................................................................................................................<br />
nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25<br />
2.051<br />
1.927<br />
1.775<br />
1.651<br />
(Kilde: Mark K. Wells: Courage and Air Warfare, 1995)<br />
*<br />
kilDe 19 / e<br />
1.585<br />
1.451<br />
1.360<br />
1.291<br />
1.203<br />
1.117<br />
1.047<br />
Arthur Travers Harris (1892-1984), ofte kaldet Bomber Harris, var fra 1942 den øverstansvarlige for<br />
briternes bombardementer af tyske byer. I 1992 – på 100-året for hans fødsel – blev der rejst en statue<br />
af ham i London. Tyskland og flere britiske fredsbevægelser protesterede.<br />
990<br />
942<br />
873<br />
831<br />
794<br />
748<br />
708<br />
680<br />
654<br />
623<br />
605<br />
588<br />
564<br />
559<br />
161
*danmark 162<br />
beSat<br />
SpørgSmål til kilderne<br />
kilde 14 + 15 + 16<br />
*<br />
Hvordan<br />
*<br />
Er<br />
*<br />
Begge<br />
*<br />
I<br />
*<br />
Se<br />
*<br />
Det<br />
reagerede folk under og efter bombningerne (kilde 14 og 15)?<br />
kilderne troværdige? Begrund.<br />
parter bombede civile mål. Hvilke krigsmæssige grunde var der<br />
mon til det?<br />
1949 tilsluttede de fleste stater i verden sig den 4. Genevekonvention,<br />
en international af<strong>tale</strong> om, at civile ikke måtte angribes i en krig.<br />
Giv eksempler på, at denne konvention ikke bliver overholdt.<br />
kilde 16. Hvem stod bag de nævnte luftangreb?<br />
faktiske antal dræbte ved bombardementerne er ofte usikkert.<br />
Ud for Dresden er antallet af dræbte således angivet til 40.000.<br />
Nogle forskere mener, at det »kun« var 18.000, mens man tidligere<br />
hævdede, at der var op mod 100.000. Hvilke grunde kan der være til<br />
denne usikkerhed?<br />
kilde 17 + 18<br />
*<br />
Hvordan<br />
*<br />
Er<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Mange<br />
*<br />
I<br />
reagerer Rønhof på, at sergenten er dræbt (kilde 17)?<br />
Rønhofs beskrivelse af hans egen reaktion troværdig? Begrund.<br />
fortæller kilde 18 om risikoen ved at være besætningsmedlem på<br />
et bombefly? Prøv bl.a. at regne det procentvise tab ud.<br />
meldte sig frivilligt til bombetogterne. Hvorfor mon?<br />
dag mister langt færre besætningsmedlemmer livet under et flyangreb.<br />
Hvilke grunde kan der være til det?<br />
kilde 19<br />
*<br />
Statuen<br />
*<br />
Hvordan<br />
*<br />
Synes<br />
af Bomber Harris vakte en voldsom diskussion. Hvilke<br />
argumenter kan der være for og imod at rejse en statue af ham?<br />
ser demonstranterne på ham (se fotoet)?<br />
du, at det var rigtigt af briterne at rejse en statue af Bomber<br />
Harris? Hvorfor?
d I kreaturvogne blev Europas jøder transporteret til udryddelseslejrene. På fotoet ankommer kvinder og børn til den største,<br />
Auschwitz-Birkenau, der lå i det sydlige Polen. Ca. 1,1 mio. af de indespærrede omkom i lejren. Af dem var ca. 960.000 jøder.<br />
Omkring 75.000 polakker og 25.000 sigøjnere blev dræbt eller døde af sult og sygdom.<br />
Delemne 4<br />
FolkemorD<br />
I 1938 bestemte tyske nazister, at<br />
tusinder af mentalt handicappede<br />
og uhelbredeligt syge i Tyskland<br />
skulle slås ihjel. Det skete hemmeligt<br />
i særlige »helbredelses- og plejeanstalter«.<br />
Udryddelsen af disse<br />
mennesker skulle være med til at<br />
skabe en ren race af sunde tyskere.<br />
Nazisternes helt store myrderier<br />
på civile kom imidlertid først i<br />
gang under krigen. Krigen på Østfronten<br />
blev særlig grusom, fordi<br />
det indgik i den tyske planlægning,<br />
at bl.a. polakker og mennesker<br />
i Sovjetunionen skulle udsultes,<br />
arbejde som slaver eller udryddes.<br />
163<br />
Nazisterne mente, at de var »undermennesker«.<br />
Millioner af civile<br />
døde under den tyske besættelse<br />
eller blev tvunget til Tyskland som<br />
slavearbejdere. Da den sovjetiske<br />
hær rykkede ind i Tyskland i<br />
slutningen af krigen, tog den en<br />
frygtelig hævn. Mere end 12 mio.
164<br />
Danmark besat<br />
tyskere blev myrdet, voldtaget eller<br />
fordrevet fra deres hjem.<br />
Europas jøder var særligt udsatte,<br />
fordi nazisterne påstod, at de<br />
var skyld i alle Tysklands ulykker.<br />
Jøder var blevet forfulgt i Tyskland<br />
allerede før krigen, og nu blev de<br />
det i de besatte lande – som Polen,<br />
hvor der var langt flere jøder end<br />
i Tyskland. Da den tyske hær angreb<br />
Sovjetunionen i 1941, fulgte<br />
særlige »Einsatzsgruppen«. Deres<br />
opgave var systematisk at dræbe<br />
jøder overalt. Flere hundrede tusinde<br />
blev skudt, men alligevel var<br />
det ikke effektivt nok.<br />
I 1942 vedtog nazisterne »den<br />
endelige løsning«, der betød, at alle<br />
Europas jøder skulle udryddes, og<br />
det skulle ske i særlige lejre. De<br />
nye udryddelseslejre blev bygget<br />
i Polen. Når jøderne ankom, blev<br />
alt taget fra dem. Gamle, syge og<br />
andre uarbejdsdygtige blev straks<br />
dræbt i gaskamre. Unge og raske<br />
blev sat til slavearbejde. I løbet af<br />
få måneder var de fleste syge og<br />
udslidte – og så blev de sendt til<br />
gaskamrene. Nazisternes forsøg på<br />
at udrydde Europas jøder bliver i<br />
dag omtalt som Holocaust.<br />
*<br />
kilDe 20 / d<br />
I januar 1945 befriede Den røde Hær<br />
Auschwitz-Birkenau. Fotoet viser nogle af<br />
de overlevende fanger, der levede under<br />
forfærdelige forhold i kolde barakker.<br />
Holocaust<br />
Ordet Holocaust kommer fra det<br />
latinske holocaustum, der betyder<br />
brændoffer. Det bruges som betegnelsen<br />
for nazisternes forsøg<br />
på at udrydde Europas jøder. Ca.<br />
6 mio. jøder omkom under Holocaust.<br />
Hovedparten døde af sult<br />
og sygdom eller blev dræbt i nazisternes<br />
særlige udryddelseslejre.<br />
Mellem 1,5 og 2 mio. blev skudt.
*<br />
kilDe 21 / i treblinka<br />
Den sovjetiske journalist Vasilij Grossman fulgte Den Røde Hær, da den nåede frem til<br />
den forladte udryddelseslejr Treblinka. Den blev oprettet i sommeren 1942 og lukket igen<br />
i efteråret 1943. I de ca. 1½ år lejren eksisterede, blev omkring 900.000 mennesker – hovedsageligt<br />
jøder – dræbt med gas i lejrens 13 gaskamre. Tyskerne havde forsøgt at skjule<br />
massemordet, men det var ikke lykkedes. Grossman fortalte:<br />
»Jorden kaster knuste knogler, tænder, tøj og papir frem […]. Her er de halvvejs opløste<br />
skjorter fra myrdede mennesker, deres bukser, sko, cigaretetuier, små hjul fra ure, lommeknive,<br />
barberkoste, lysestager, børnesko med røde pyntekvaster, håndklæder med ukrainsk<br />
broderi, blondeundertøj, sakse, fingerbøl, korsetter, bandager […] sovjetiske pas halvt<br />
ødelagt af forrådnelse, notesbøger med bulgarske optegnelser i, fotografier af børn fra Warszawa<br />
og Wien, breve skrevet af børn, digtsamlinger, en bøn skrevet på et gulnet stykke<br />
papir, madrationeringskort fra Tyskland […] og overalt ligger der små parfumeflasker,<br />
grønne, lyserøde, blå […] og en forfærdelig lugt af råddenskab hænger overalt, en lugt, som<br />
hverken ild, sol, regn, sne og vind har kunnet fjerne. Og hundrede af små skovfluer kravler<br />
på de halvrådne ting, papirer og fotografier.«<br />
(Kilde: Beevor og Grossman: Grossman-dagbøgerne 1941-45, 2005)<br />
*<br />
kilDe 22 / c<br />
Nazisternes mord på jøder<br />
i forskellige lande.<br />
koncentrationslejr<br />
Ofte forkortet til kz-lejr efter det<br />
tyske ord Konzentrationslager. De<br />
første kz-lejre blev allerede opført<br />
i 1933. Her indsatte nazisterne<br />
kommunister, socialdemokrater<br />
og andre politiske modstandere.<br />
Senere anbragte man også andre<br />
grupper, som nazisterne anså for<br />
at være uønskede, fx homoseksuelle<br />
og medlemmer af Jehovas<br />
Vidner. Også ca. 6.000 danskere<br />
– hovedsageligt modstandsfolk –<br />
kom i kz-lejre.<br />
I kz-lejrene udførte fangerne<br />
slavearbejde for nazisterne.<br />
Mange blev mishandlet og døde.<br />
nazisternes morD på jøDer<br />
anSlået antal<br />
JødiSK omKomne og<br />
beFolKning myrdede i tySK døde i<br />
land Før Krigen FangenSKab procent<br />
..............................................................................................................................<br />
Polen 3.300.000 3.000.000 90%<br />
..............................................................................................................................<br />
Tyskland/Østrig 240.000 228.000 90%<br />
..............................................................................................................................<br />
Baltiske lande 253.000 210.000 90%<br />
..............................................................................................................................<br />
Tjekkoslovakiet 180.000 155.000 86%<br />
..............................................................................................................................<br />
Grækenland 70.000 54.000 77%<br />
..............................................................................................................................<br />
Holland 140.000 105.000 75%<br />
..............................................................................................................................<br />
Ungarn 650.000 450.000 70%<br />
..............................................................................................................................<br />
Hviderusland 375.000 245.000 65%<br />
..............................................................................................................................<br />
Ukraine 1.500.000 900.000 60%<br />
..............................................................................................................................<br />
Jugoslavien 43.000 26.000 60%<br />
..............................................................................................................................<br />
Italien 40.000 8.000 20%<br />
..............................................................................................................................<br />
Rusland 975.000 107.000 11%<br />
..............................................................................................................................<br />
Danmark 7.500 52 0,7%<br />
..............................................................................................................................<br />
(Kilde: Lucy Dawidowicz: The War against the Jews 1933-45, 1975)<br />
165
166<br />
Danmark besat<br />
De Danske jøDer<br />
De ca. 7.500 jøder i Danmark fik<br />
en bedre skæbne end andre jøder i<br />
Europa. For der første blev de ikke<br />
straks arresteret eller udsat for<br />
forfølgelser, da landet blev besat.<br />
Ledelsen af den tyske besættelsesmagt<br />
var bange for, at jødeforfølgelser<br />
skulle skabe problemer og<br />
optøjer i den danske befolkning.<br />
Det var bedre, at alt fungerede<br />
stille og roligt, så Danmark blev<br />
ved med at levere varer til Tyskland.<br />
Men før eller siden ville nazister<br />
i Tyskland kræve de danske jøder<br />
arresteret og udleveret. I efteråret<br />
1943 gennemførte tyskerne<br />
d Efter krigen blev Rudolf Höss arresteret. Ved en domstol<br />
i Nürnberg blev han dømt til døden.<br />
i Danmark derfor en aktion, hvor<br />
jøderne skulle arresteres. Men i<br />
hemmelighed advarede de først<br />
jøderne. Derfor undslap omkring<br />
7.000 danske jøder til Sverige.<br />
Turen foregik i små både, hvor<br />
de ofte skulle be<strong>tale</strong> en meget<br />
høj pris for at komme med. Nogle<br />
fiskere og andre bådejere tjente<br />
gode penge på deres flugt. Siden<br />
har det vist sig, at tyskerne gjorde<br />
meget lidt for at standse flugten og<br />
arrestere jøderne. Nogle blev dog<br />
fanget. 481 danske jøder blev sendt<br />
til koncentrationslejren Theresienstadt.<br />
52 af dem døde i tysk<br />
fangenskab.<br />
*<br />
kilDe 23 / på Hitlers orDrer<br />
Rudolf Höss (1900-47) var kommandant i koncentrationslejren<br />
Auschwitz. Han var med til at<br />
sende tusinder i gaskamrene. Vagtmandskabet<br />
spurgte ham flere gange diskret:<br />
»[…] Er det nødvendigt, at vi gør dette? Er det<br />
nødvendigt at tusinder af kvinder og børn skal<br />
tilintetgøres. Og jeg, der i mit inderste indre<br />
utallige gange havde stillet det samme spørgsmål,<br />
kunne kun feje dem af og prøve at berolige<br />
dem med, at det skete på Hitlers ordrer […].<br />
Jeg var nødt til at begrave mine menneskelige<br />
følelser helt og aldeles […]. Faktisk kom jeg til at<br />
betragte den slags følelser som et forræderi mod<br />
føreren.«<br />
(Kilde: Rudolf Höss: Commandant of Auschwitz, 2000)
*<br />
kilDe 24 / røDekors-pakker<br />
Omkring 6.000 danskere, bl.a. politimænd og modstandsfolk, kom i<br />
tyske fængsler og lejre. De heldige fik leveret Røde Kors-pakker fra<br />
Danmark, så de ikke sultede. Faktisk havde danske fanger i nogle<br />
tilfælde mere at spise end tyske civile uden for lejrene. En dansk<br />
fange fortæller om en begivenhed i slutningen af marts 1945:<br />
»Hungersnøden havde gjort Leipzigs indbyggere næsten vanvittige.<br />
Uden for pigtråden stod dagen lang kvinder og børn og ventede på,<br />
at vi skulle give dem den mad, vi ikke selv gad spise. Kom man med<br />
et stykke muggent rugbrød, masede de hinanden ind mod pigtråden<br />
og stak hænderne bedende frem. Mange af dem fik flået ansigt,<br />
hænder og arme.«<br />
(Kilde: Carl Aage Redlich: 19. september, 1945)<br />
e Jøder sejles over Øresund og når i sikkerhed i Sverige i oktober 1943.<br />
167
*danmark 168<br />
beSat<br />
SpørgSmål til kilderne<br />
kilde 20 + 21<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Overvej,<br />
fortæller kilderne om fangernes forhold?<br />
hvad det betyder for kildernes troværdighed, at fotoet<br />
(kilde 20) er taget af en fotograf fra Den røde Hær, og Vasilij Grossman<br />
(kilde 21) ankommer til Treblinka et år efter, at lejren er lukket.<br />
kilde 22<br />
* På<br />
* I<br />
et møde i januar 1942 besluttede de nazistiske ledere, at Europas<br />
11 mio. jøder skulle udryddes. Man mener, at nazisterne nåede at<br />
udrydde ca. 6. mio. jøder. Som du kan se af kilden, var der store forskelle<br />
fra land til land på, hvor stor en del af den jødiske befolkning nazisterne<br />
slog ihjel. Hvilke grunde kan der være til det?<br />
tidens løb har der været andre folkemord. Nævn eksempler.<br />
kilde 23<br />
*<br />
Hvilke<br />
*<br />
Höss<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Tænk<br />
*<br />
Hvad<br />
grunde giver Höss til udryddelsen af jøderne?<br />
skrev bogen om sin tid som kommandant i Auschwitz, efter han<br />
var arresteret. Hvilken betydning kan det have for troværdigheden af<br />
de oplysninger, han giver?<br />
vil du foreslå, at man skal gøre for at finde ud af, om hans<br />
oplysninger er troværdige?<br />
på et andet folkemord, du har hørt om. Hvorfor fandt det sted?<br />
gjorde omverdenen for at forhindre/stoppe det?<br />
kilde 24<br />
*<br />
Hvorfor<br />
*<br />
Hvad<br />
tillod tyskerne i slutningen af krigen mon, at nogen fanger fik<br />
Røde Kors-pakker?<br />
kan være forklaringen på, at tyskerne havde det så forfærdeligt?
Delemne 5<br />
slaget om Danmark<br />
Modstandskampen var en usynlig<br />
krig, der foregik overalt i Danmark<br />
– i landsbyer, langs jernbanespor og<br />
midt på gaden i København. Modstandsfolk<br />
forsøgte først og fremmest<br />
at ramme danske virksomheder,<br />
der arbejdede for tyskerne, og<br />
jernbanerne som blev brugt til tyske<br />
transporter. De fleste modstandsfolk<br />
var unge. Man mener, at mellem<br />
1 % og 2 % af befolkningen deltog<br />
i modstandsbevægelsen på et eller<br />
andet tidspunkt under besættelsen.<br />
Heraf var 5-6.000 aktive i den egentlige<br />
kamp med sabotageaktioner,<br />
våbenmodtagelse osv.<br />
Modstandskampen kom først rigtig<br />
i gang i de sidste krigsår. Våben<br />
og sprængstoffer kom hovedsagligt<br />
med fly fra England. De blev nedkastet<br />
om natten. Danskere, uddannet<br />
som agenter i England, sprang<br />
ud med faldskærm og underviste<br />
modstandsfolkene i brugen af grejet.<br />
Modstandsfolkene sprængte jernbaner,<br />
fabrikker, lagre og køretøjer.<br />
På den måde ville modstandsfolkene<br />
stoppe danske virksomheders produktion<br />
af varer til Tyskland.<br />
Nogle danskere, de såkaldte<br />
stikkere, hjalp tyskerne og fortalte,<br />
hvem modstandsfolkene var, og hvor<br />
de skjulte sig. En tysker i uniform<br />
*<br />
kilDe 25 / c<br />
Resultatet af en sabotageaktion<br />
på Fyn i 1945.<br />
169
170<br />
Danmark besat<br />
gestapo<br />
Almindelig brugt forkortelse for<br />
det hemmelige tyske sikkerhedspoliti.<br />
På tysk hed det Geheime<br />
Staatspolizei.<br />
............................................<br />
Hipo<br />
HIPO eller Hilfspolizei (hjælpepoliti)<br />
var et dansk korps, der hjalp<br />
Gestapo i jagten på modstandsfolk.<br />
HIPO-folkene var berygtede<br />
for deres brutalitet.<br />
............................................<br />
scHalburgtage<br />
Ødelæggelser udført af danske<br />
håndlangere i Schalburgkorpset<br />
som gengældelse for danske<br />
sabotageaktioner.<br />
var let at få øje på, en stikker<br />
lignede alle andre danskere. En<br />
stikker kunne ligefrem have sneget<br />
sig ind i en modstandsgruppe.<br />
I september 1944 arresterede<br />
tyskerne det danske politi. Gestapo<br />
og deres danske hjælpere jagtede<br />
nu modstandsfolkene. Hvis en<br />
modstandsmand – eller kvinde<br />
– blev arresteret, måtte vedkommende<br />
regne med at blive udsat for<br />
tortur. Mange frygtede dette mere<br />
end at blive dræbt på stedet i en<br />
ildkamp. Gestapo og deres danske<br />
håndlangere prøvede at banke<br />
oplysninger ud af de arresterede<br />
for at få dem til at afsløre andre.<br />
Flere gange var modstandsbevægelsen<br />
ved at blive trævlet op, fordi<br />
Gestapo var meget effektiv.<br />
Modstandsbevægelsen skød<br />
stikkere, fordi de var så farlige.<br />
Det kunne ske på åben gade, i en<br />
skov eller når stikkeren åbnede<br />
hoveddøren hjemme hos sig selv.<br />
I flere tilfælde kunne modstandsfolkene<br />
ikke være 100 % sikre på,<br />
at stikkeren nu også var stikker.<br />
Derfor blev flere uskyldige skudt.<br />
Modstandskampen var et råt opgør<br />
uden uniformer og klare frontlinjer.<br />
Og endnu mere uklart blev<br />
det, når kriminelle udgav sig for<br />
modstandsfolk for at dække over<br />
deres aktiviteter.<br />
* kilDe 26 / e<br />
Resultatet af en sabotageaktion mod<br />
Skandinavisk Motor i København i 1944.
d Schalburgtageaktion mod Fyens Stiftstidende 26. maj 1944 gennemført af tyskerne eller deres danske hjælpere.<br />
*<br />
kilDe 27 + 28 / e<br />
sabotager i Danmark<br />
år 1940 1941 1942 1943 1944 1945*<br />
.....................................................................................................................................<br />
induStriSabotager 2 12 59 816 988 924<br />
.....................................................................................................................................<br />
JernbaneSabotager - - 1 111 311 1.103<br />
.....................................................................................................................................<br />
* Alle sabotager i 1945 foregik i de godt fire måneder frem til befrielsen den 5. maj.<br />
(Kilde: GAD’s Leksikon om Dansk Besættelsestid 1940-45, 2002)<br />
neDkasteDe agenter og Våben Fra englanD<br />
år 1940 1941 1942 1943 1944 1945**<br />
.....................................................................................................................................<br />
antal Flyvninger - 1 4 19 93 168<br />
.....................................................................................................................................<br />
antal agenter - 2 7 20 20 8<br />
.....................................................................................................................................<br />
våben* i tonS - - - 12 169 439<br />
.....................................................................................................................................<br />
* »Våben« dækker her over skydevåben, sprængstoffer, radiogrej og andet udstyr.<br />
** I 1945 foregik nedkastningerne i de godt fire måneder frem til befrielsen den 5. maj.<br />
(Kilde: Knud J.V. Jespersen: Med hjælp fra England, 2000)<br />
171
172<br />
Danmark besat<br />
Illegalt trykkeri, hvor bladet De Frie Danske blev trykt. c<br />
På loftsbjælken kan man se forsider til januarnummeret 1945.<br />
*<br />
kilDe 29 / respekt For sig selV<br />
For modstandsmanden Frode Jakobsen drejede modstandskampen<br />
sig ikke kun om de rent militære resultater:<br />
»For mig var der på intet tidspunkt under besættelsen<br />
tvivl om, hvad der var frihedskampens formål: Det mindste<br />
var vort lille bitte bidrag til nazismens nederlag. Det<br />
kunne aldrig blive andet end lille bitte. Endnu vigtigere<br />
var derfor Danmarks internationale placering: om vi ville<br />
blive betragtet som nogle, der havde hjulpet nazisterne,<br />
eller som nogle, der havde bekæmpet dem. Men langt det<br />
vigtigste var noget tredje: kampen for det danske folks<br />
respekt for sig selv.«<br />
(Kilde: Frode Jakobsen: I Danmarks Frihedsråd, 1975)<br />
d Illegal radio i en villa i Hellerup i 1944.<br />
*<br />
kilDe 30 / træt inDtil DøDen<br />
Soldater er i fare ved fronten, men er i nogenlunde sikkerhed,<br />
når de er et stykke bag den. I modstandsbevægelsens<br />
krig vidste man aldrig, hvornår fjenden dukkede op. Hugo<br />
Horwitz var først i tyverne og medlem af BOPA, en af Købehavns<br />
mest effektive modstandsgrupper:<br />
»Jeg flyttede efter hver eneste nat, og gang på gang havde<br />
der været Gestapofolk, hvor jeg havde sovet en nat eller to<br />
forinden. Når jeg endelig, træt indtil døden, faldt i søvn efter<br />
i timer at have ligget søvnløs, kunne jeg være sikker på<br />
at fare op hvert kvarter eller hvert tyvende minut. Gang<br />
på gang vågnede jeg op, badet i sved, så pyjamas og lagner<br />
kunne vrides […].<br />
Naturligvis havde jeg altid en ladt pistol og nu også en<br />
håndgranat liggende ved siden af min seng. Utallige gange<br />
skete det, at jeg sprang op og stod, rystende af kulde, med<br />
pistolen i hånden for atter at opdage, at det var en tilfældig,<br />
lille lyd, der havde forskrækket mig.«<br />
(Kilde: Hugo Horwitz: En sabotørs erindringer, 1964)
Den britiske plan<br />
De mange sabotager under besættelsen<br />
havde ikke den store<br />
militære virkning. De tyske<br />
jernbanetransporter blev fx ikke<br />
forsinket særlig meget af sabotagen.<br />
Men hvis der skulle have<br />
været kæmpet om Danmark, ville<br />
modstandsbevægelsen have haft en<br />
vigtig funktion med at hjælpe den<br />
engelske hær.<br />
Englænderne havde mistet<br />
mange erfarne soldater. I de sidste<br />
krigsuger planlagde de at befri<br />
Danmark. Den britiske hærledelse<br />
regnede ikke med, at tyskerne i<br />
Danmark ville overgive sig. Derfor<br />
ville det være nødvendigt for de<br />
britiske tropper at kæmpe sig op<br />
gennem Jylland. Briterne ville<br />
sætte landsgangsfartøjer ind ved<br />
Lillebælt, hvis tyskerne havde<br />
sprængt Lillebæltsbroen for at<br />
standse den britiske hær. Der<br />
skulle også anvendes tunge bombefly<br />
og måske faldskærmssoldater<br />
til at befri København.<br />
Modstandsbevægelsen havde<br />
en vigtig rolle i planen. Den skulle<br />
hjælpe de engelske tropper ved at<br />
fortælle, hvor tyskerne befandt sig.<br />
Modstandsgrupper skulle desuden<br />
sprænge tog med tyske forsyninger,<br />
angribe hovedkvarterer og<br />
forsvare broer, som englænderne<br />
skulle benytte. Der blev heldigvis<br />
aldrig brug for planen til »Slaget<br />
om Danmark« – tyskerne overgav<br />
sig dagen efter, at den var færdig.<br />
Danmark blev således skånet for<br />
store ødelæggelser i krigens sidste<br />
dage, og modstandsbevægelsen<br />
blev aldrig sat på det, der ville<br />
have været dens største og mest<br />
blodige opgave.<br />
d Churchillklubben var en modstandsgruppe med drenge og unge fra Aalborg,<br />
navngivet efter den britiske premierminister, Winston Churchill. I 1942 var de<br />
fleste blevet arresteret. Der er skrevet bøger og indspillet en film om gruppen.<br />
*<br />
kilDe 31 / likViDeringer aF stikkere<br />
Modstandsbevægelsen dræbte ca. 400 personer, som man anså<br />
for at være stikkere. Beslutningen om drabet havde dog ikke<br />
altid et solidt grundlag. Derfor blev nogen uskyldige også dræbt.<br />
Hvor mange ved man ikke. Efter krigen fik modstandsbevægelsen<br />
trumfet igennem, at sagerne ikke blev undersøgt.<br />
1943: 12 1944: 140 1945*: 238<br />
* I 1945 foregik likvideringerne i de godt fire måneder frem til befrielsen<br />
den 5. maj.<br />
(Kilde: GAD’s Leksikon om Dansk Besættelsestid 1940-45, 2002)<br />
...........................................................................................................<br />
*<br />
kilDe 32 / stikkernes børn<br />
Kristian Hansen var med til at likvidere stikkere i Odense og<br />
en af de mange, der siden fik alvorlige psykiske problemer af at<br />
have været med til at slå andre mennesker ihjel. Efter krigen var<br />
Kristian Hansen med til at samle penge ind til stikkernes børn:<br />
»Det var et vældigt had på den tid, og vi havde hørt, at de ikke fik<br />
nok at spise […]. Den første sommer kan ikke have været rar for<br />
de børn. De er sikkert blevet mobbet i skolen. Alle dem, som ikke<br />
havde været med i modstandsbevægelsen, vågnede jo op efter 5.<br />
maj (befrielsen) og syntes, at de skulle gøre et eller andet.«<br />
(Kilde: Peter Øvig Knudsen: Efter drabet, 2001)<br />
173
*danmark 174<br />
beSat<br />
SpørgSmål til kilderne<br />
kilde 25 + 26<br />
*<br />
Hvorfor<br />
*<br />
I<br />
*<br />
Sammenlign<br />
blev de to afbildede sabotageaktioner mon gennemført?<br />
teksten kan du læse, at sabotagen havde begrænset militær betydning.<br />
Hvilken betydning kunne aktioner som dem på fotografierne så have?<br />
sabotage med schalburgtage.<br />
kilde 27 + 28<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Hvilke<br />
fortæller kilderne om udviklingen i modstandskampen?<br />
grunde kan der være til denne udvikling? Overvej bl.a. den rolle,<br />
som udviklingen i krigen spiller.<br />
kilde 29 + 30<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
I<br />
*<br />
Hugo<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Ville<br />
var ifølge Frode Jakobsen modstandsbevægelsens mål (kilde 29)?<br />
hvilken grad synes du, at modstandsbevægelsen nåede dette mål?<br />
Horwitz (kilde 30) hørte til de meget aktive modstandsfolk.<br />
Hvilke farer truede dem?<br />
tror du, der fik Hugo Horwitz og andre til at sætte livet på spil?<br />
du gøre noget tilsvarende? Hvad skulle situationen være?<br />
kilde 31 + 32<br />
*<br />
Forklar<br />
*<br />
Hvorfor<br />
*<br />
Mener<br />
*<br />
Er<br />
*<br />
Ville<br />
*<br />
Hvad<br />
udviklingen i stikkerlikvideringerne (kilde 31).<br />
tror du, at modstandsbevægelsen var imod, at der efter krigen<br />
blev foretaget en efterforskning af likvideringerne?<br />
du, at en sådan efterforskning skulle have fundet sted? Begrund.<br />
det sandsynligt, at Kristian Hansen (kilde 32) havde ret i, at stikkernes<br />
børn blev forfulgt? Hvorfor?<br />
det også være tilfældet i en tilsvarende situation i dag? Begrund.<br />
mener Kristian Hansen med den sidste sætning? Mener du, at han<br />
har ret?
Delemne 6<br />
ForDreVet Fra Hjemmet<br />
2. verdenskrig førte til, at millioner<br />
af mennesker blev fordrevet<br />
fra deres hjem. Den tyske besættelsesmagt<br />
tvang en million polakker<br />
bort fra det vestlige Polen, da<br />
landet blev besat i 1939. De tomme<br />
huse skulle bruges til 900.000<br />
mennesker fra tyske mindretal i de<br />
baltiske lande, Rumænien og dele<br />
af Sovjetunionen, som blev tvunget<br />
bort fra deres hjem. Tyskerne tvang<br />
siden 100.000 franskmænd bort fra<br />
områder i det vestlige Frankrig,<br />
som skulle gøres mere tyske.<br />
e Efter krigen blev millioner af tyskere fordrevet fra tidligere tyske områder i Østeuropa. Her er en lille gruppe tyskere på vej i december 1945.<br />
175<br />
Sovjetunionen besatte i begyndelsen<br />
af krigen bl.a. de baltiske lande<br />
samt dele af Polen og Finland. Det<br />
førte til, at mere end 200.000 polakker<br />
og 540.000 tyskere, der bl.a. boede<br />
ved Volgafloden i Sovjetunionen,<br />
blev sendt østpå til Sibirien, hvor de
176<br />
Danmark besat<br />
levede under elendige forhold. Finland<br />
tog imod 400.000 flygtninge,<br />
der ikke ville bo i områder, der nu<br />
blev styret af Sovjetunionen. Mange<br />
andre mindre grupper måtte også<br />
flygte eller blev tvangsfjernet fra<br />
deres hjem i forskellige lande.<br />
Under krigen slæbte tyskerne<br />
millioner af tvangsarbejdere til<br />
Tyskland for at arbejde i industri og<br />
landbrug. Alene fra Polen hentede<br />
de en million mennesker. I 1944<br />
*<br />
kilDe 33 / d<br />
Tyske flygtninge ankommer til Danmark i foråret 1945.<br />
arbejdede over seks millioner<br />
civile og to millioner krigsfanger i<br />
Tyskland. Havde Tyskland vundet<br />
krigen, var der dog blevet tvangsforflyttet<br />
mange flere. De nazistiske<br />
planlæggere regnede med at<br />
skulle tvangsforflytte mellem 30 og<br />
50 millioner mennesker fra Polen,<br />
Sovjetunionen og andre lande i<br />
Østeuropa – nemlig dem der havde<br />
overlevet krigen, og som der ikke<br />
var brug for som slavearbejdere.<br />
tyske Flygtninge<br />
I krigens sidste måneder og i årene<br />
efter blev mellem 12 og 14 millioner<br />
tyskere fordrevet fra områder<br />
i Østeuropa, fx Østpreussen, der<br />
havde været tyske i århundreder.<br />
I de sidste krigsmåneder kom<br />
250.000 af disse tyske flygtninge –<br />
især fra Østpreussen – til Danmark.<br />
De tyske mænd var ved fronten,<br />
så der var næsten udelukkende
<strong>tale</strong> om kvinder, børn og gamle.<br />
Mange var syge og afkræftede<br />
efter en flugt i stærk kulde, uden<br />
tilstrækkelig mad og uden adgang<br />
til medicin. Spædbørns våde<br />
bleer var ofte frosset fast omkring<br />
dem. De tyske flygtninge var ikke<br />
populære i Danmark. Den tyske<br />
hær skulle skaffe plads til dem, og<br />
omkring 1.100 skoler, hoteller, forsamlingshuse<br />
og fabrikshaller blev<br />
inddraget til at huse flygtningene.<br />
*<br />
kilDe 34 / d<br />
Tusinder af flygtninge, ikke mindst<br />
små børn, døde under opholdet i<br />
Danmark. Det skyldtes dels, at de<br />
var stærkt forkomne, allerede da<br />
de kom til landet, dels at danske<br />
myndigheder ofte nægtede at yde<br />
lægehjælp.<br />
Efter befrielsen 5. maj 1945<br />
overtog Danmark ansvaret for de<br />
tyske flygtninge. De første måneder<br />
efter befrielsen havde flygtningene<br />
det forfærdeligt. I læserbreve<br />
177<br />
udtrykte mange danskere vrede<br />
og had mod flygtningene. Flere<br />
forslog, at flygtningene skulle<br />
behandles lige så dårligt, som fangerne<br />
var blevet det i de tyske koncentrationslejre.<br />
Og i begyndelsen<br />
fik flygtningene nogle steder ikke<br />
tilstrækkeligt med mad. I løbet af<br />
sommeren blev flygtningene samlet<br />
i store lejre, hvor forholdene var<br />
bedre.<br />
I foråret 1945 levede de tyske flygtninge under kummerlige forhold i Danmark. Her er nogen stuvet sammen i en idrætshal i København.
178<br />
Danmark besat<br />
d Efterhånden som flygtningene blev samlet<br />
i større lejre, blev forholdene for dem bedre.<br />
På fotoet fra 1947 undervises børnene.<br />
*<br />
kilDe 36 / Flygtninge på baDeHotellet<br />
*<br />
kilDe 35 / ingen meDliDenHeD<br />
Det illegale Information skrev den 4. april bl.a. følgende<br />
om de tyske flygtninge:<br />
»Pjaltede, lasede og lusede kommer disse herrefolksrepræsentanter<br />
herop. (De) bliver kørt gennem gaderne<br />
i prærievogne (tyske militære lastvogne) med de mest<br />
medtagne siddende på de pladser i vognen, hvor de<br />
bedst kan ses. Der er ikke noget med at skjule, hvor<br />
elendige de ser ud. Nej, de skal jo reklamere som led i<br />
den medlidenhedskampagne, tyskerne med dr. Goebbels*<br />
i spidsen har sat voldsomt ind med […].<br />
De (flygtningene) skal ikke finde medlidenhed her.<br />
De skal ikke mærke den ringeste medynk, og de skal<br />
vide, at som de selv har redt, skal de komme til at<br />
ligge.«<br />
* Joseph Goebbels (1897-1945) var Hitlers propagandaminister.<br />
I Marielyst på Falster ejede Thora Riisgaard et badehotel, der blev omdannet<br />
til flygtningelejr. Hun skrev til den lokale avis:<br />
»Flygtningene er pakket sammen som sild i en tønde, og man kan ikke træde<br />
indenfor uden at risikere at blive fyldt med lus […]. Det kan vel ikke være<br />
meningen, at vi skal stille vores huse til rådighed for myndighederne og så<br />
roligt se på, at epidemierne udvikler sig omkring os, hvorved vi risikerer en<br />
dag at blive angrebet af plettyfus eller fnat.<br />
(længere fremme i læserbrevet skrev Thora Riisgård, at der ikke var mad<br />
nok til flygtningene. Hun håbede) […] at den danske nation har bevaret dette<br />
særkende, at vi fortsat ikke kan tåle at se på, at små børn skal ligge og omkomme<br />
af sult, uden at vi rører en finger for at komme dem til hjælp.«<br />
(Kilde: Lolland-Falster Folketidende, 1. juni 1945)
kaos i tysklanD<br />
Da krigen sluttede, var Tyskland i<br />
kaos. Bander af tidligere tvangsarbejdere<br />
strejfede rundt og plyndrede<br />
for at skaffe sig mad og tøj.<br />
Efterladte våben flød overalt og<br />
var lette at få fat på. De britiske<br />
besættelsesstyrker i det nordlige<br />
Tyskland havde store problemer<br />
med russiske og polske bander.<br />
En russisk tvangsarbejder blev<br />
betragtet som forræder af det kommunistiske<br />
styre hjemme i Sovjetunionen<br />
og risikerede at komme i<br />
fangelejr, når han eller hun vendte<br />
hjem. Russere, der havde været<br />
ulykkelige over at blive tvunget til<br />
Tyskland, var nu ulykkelige over<br />
udsigten til at skulle hjem igen.<br />
Mange polakker ville ikke hjem<br />
til et Polen, som de betragtede<br />
som besat af Sovjetunionen. Deres<br />
situation var lige så ulykkelig.<br />
I Tyskland manglede rigtig<br />
mange mennesker mad, varme<br />
og tag over hovedet. De engelske<br />
besættelsesstyrker ønskede ikke<br />
endnu flere mennesker til landet.<br />
Derfor måtte de tyske flygtninge<br />
blive flere år i Danmark. Englænderne<br />
mente, at Danmark godt<br />
kunne sørge for dem. I Danmark<br />
var der mad nok, og landet var<br />
ikke var blevet ødelagt under<br />
krigen. Flygtningene i Danmark<br />
blev efterhånden samlet i store<br />
lejre, hvor de levede flere år bag<br />
pigtråd. De sidste tyske flygtninge<br />
blev sendt ud af Danmark i februar<br />
1949.<br />
uDenlanDske<br />
arbejDere i lüneburg<br />
i maj 1945<br />
oprindelSeSland antal<br />
..............................................................<br />
Polen 2142<br />
..............................................................<br />
Sovjetunionen 2139<br />
..............................................................<br />
Frankrig 301<br />
..............................................................<br />
Kroatien 235<br />
..............................................................<br />
Italien 173<br />
..............................................................<br />
Holland 92<br />
..............................................................<br />
Jugoslavien 53<br />
..............................................................<br />
Schweiz 36<br />
..............................................................<br />
Slovakiet 33<br />
..............................................................<br />
Baltiske lande 32<br />
..............................................................<br />
Ungarn 4<br />
..............................................................<br />
Danmark 2<br />
..............................................................<br />
Sverige 1<br />
..............................................................<br />
(Kilde: Nils Köhler: Zwangsarbeit in der<br />
Lüneburger Heide, 2004)<br />
*<br />
kilDe 37 / b<br />
Den nordtyske by Lüneburg<br />
havde omkring 42.000 indbyggere<br />
i 1939. Her ses hvor mange<br />
»udenlandske civilarbejdere«<br />
fra andre lande, der arbejdede i<br />
byen ved krigens slutning. Nogle<br />
var der frivilligt, men de fleste<br />
var tvangsarbejdere.<br />
*<br />
kilDe 38 / Hjem til soVjetunionen<br />
En britisk soldat, der havde været med til at befri Danmark,<br />
var efter krigen i 1945 vagt på et skib, der sejlede<br />
tidligere tvangsarbejdere hjem til Sovjetunionen:<br />
»Det var sidst på året, og det var meget mørkt. Havnen, vi<br />
anløb, så meget grå og trist ud i regnen – endnu et sted,<br />
hvor man ikke havde lyst til at være. Russerne kom selv og<br />
hentede de tidligere slavearbejdere på skibet. Vi gik fra borde<br />
og så, hvordan man behandlede dem. Det var ikke særlig<br />
pænt. De blev brutalt skubbet og puffet op i lastbiler af soldater.<br />
De var meget bange. De ville slet ikke ned fra skibet.<br />
Det rørte os ikke noget videre. Gennem krigsårene havde vi<br />
set så megen sorg og elendighed, og det her var bare endnu<br />
mere sorg og elendighed. Krigen havde forandret os.«<br />
(Kilde: Hansen og Betke: 1945 – Kampen for Europas og Danmarks<br />
befrielse, 2005)<br />
179
*danmark 180<br />
beSat<br />
SpørgSmål til kilderne<br />
kilde 33 + 34<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Nævn<br />
*<br />
Hvad<br />
viser kilde 33 om, hvem der flygtede fra Tyskland?<br />
fortæller kilden om flygtningenes situation ved ankomsten til<br />
København?<br />
fortæller kilde 34 om forholdene for flygtningene?<br />
eksempler på flygtninge, der er i en tilsvarende situation i dag.<br />
gør omverdenen for at hjælpe disse flygtninge?<br />
kilde 35 + 36<br />
*<br />
Sammenlign<br />
*<br />
Hvordan<br />
*<br />
Mener<br />
* Er<br />
holdningerne til de tyske flygtninge, der kommer til<br />
udtryk i de to kilder?<br />
vil du forklare forskellene?<br />
du, at holdningen i kilde 35 blev delt af de fleste – eller var<br />
læserbrevsskribentens syn på de tyske flygtninge blot særlig ekstrem?<br />
Begrund.<br />
holdningen, der kommer til udtryk i kilde 35, forståelig?<br />
kilde 37 + 38<br />
*<br />
Fra<br />
*<br />
Hvordan<br />
*<br />
Hvad<br />
hvilke af de nævnte lande var der især mange tvangsarbejdere<br />
(kilde 37)? Hvorfor?<br />
vil du forklare, at de sovjetiske tvangsarbejdere blev modtaget<br />
så dårligt (kilde 38)?<br />
tror du, at der skete med dem?<br />
ê
HVaD Der<br />
ViDere skete<br />
enDelig FreD<br />
Der blev kæmpet hårdt til det<br />
sidste på alle fronter. I den engelske<br />
hær, der i 1945 rykkede frem<br />
gennem Nordvesttyskland for at<br />
befri Danmark, holdt en løjtnant<br />
i gennemsnit kun seks uger ved<br />
fronten. 2. verdenskrig i Europa<br />
sluttede den 8. maj 1945. I Asien<br />
kapitulerede Japan midt i august,<br />
efter at landet havde været udsat<br />
for to angreb med atombomber.<br />
Den 4. maj 1945 om aftenen<br />
blev det bekendtgjort i radioen,<br />
181<br />
at de tyske tropper i Holland,<br />
Nordvesttyskland og Danmark<br />
havde overgivet sig. Kapitulationen<br />
(overgivelsen) trådte i kraft<br />
næste morgen – altså tre dage før<br />
de tyske tropper på andre fronter i<br />
Europa overgav sig, og 2. verdenskrig<br />
i Europa var helt slut.<br />
Befrielsen blev en fantastisk<br />
folkefest. Folk brændte mørklægningsgardiner<br />
af i gaden, sang i<br />
S-togene, gik på besøg hos vildtfremmede<br />
og stod oven på sporvogne<br />
og jublede. Da de engelske<br />
befriere kørte gennem landet nogle<br />
d Glæde i gaden på aftenen for Danmarks befrielse d. 4. maj 1945.
182<br />
Danmark besat<br />
dage senere, blev de modtaget med<br />
en hyldest uden lige. Festerne varede<br />
ved sommeren igennem, og en<br />
del engelske soldater blev gift med<br />
deres danske kærester.<br />
Men befrielsesdagene kostede<br />
også menneskeliv. Danske modstandsfolk<br />
kom fl ere steder i<br />
ildkamp med andre danskere, som<br />
havde hjulpet tyskerne, og som<br />
ikke ville overgive sig. Det skete<br />
også, at modstandsfolk i forvirringen<br />
kom til at skyde på hinanden.<br />
Tyske soldater deltog sommetider<br />
i skyderierne på begge sider. I<br />
Odense blev 26 dræbt og 77 såret,<br />
i Århus var tallene 11 dræbte og<br />
37 sårede. I København berettede<br />
avisen Politiken om 54 dræbte og<br />
255 sårede. Danskere, der havde<br />
hjulpet tyskerne – eller var mistænkt<br />
for at have gjort det – blev<br />
arresteret og samlet i sportshaller,<br />
forsamlingshuse og hvor man nu<br />
havde plads til de godt 40.000, der<br />
sammenlagt var <strong>tale</strong> om. De fl este<br />
blev dog løsladt igen efter kort tid.<br />
Mange piger, der havde været<br />
kæreste med tyske soldater, blev<br />
overfaldet, mishandlet og fi k håret<br />
klippet af. Det blev opfattet som<br />
stærkt provokerende at have været<br />
kæreste med fjenden. Det var<br />
tilsyneladende mere acceptabelt at<br />
have solgt svinekød til tyskerne.<br />
Ingen landmænd mistede håret<br />
under befrielsen.<br />
b Det meste af Danmark slap for at blive<br />
en slagmark i krigens sidste dage. Men på<br />
Bornholm gik det galt. De sovjetiske, britiske<br />
og amerikanske generaler havde ikke<br />
fået aftalt, hvem der skulle befri øen. Den<br />
tyske kommandant på Bornholm nægtede<br />
at overgive sig til Sovjetunionen. Den 7.<br />
og 8. maj – mens resten af landet fejrede<br />
befrielsen – bombede sovjetiske fl y Rønne<br />
og Nexø. Den 9. maj overgav den tyske<br />
kommandant sig. De sovjetiske styrker<br />
blev på Bornholm i næsten et år. Billedet<br />
er fra den stærkt ødelagte by, Rønne.<br />
retsopgøret<br />
Samarbejdspolitikken havde<br />
skånet Danmark for ødelæggelser.<br />
Den havde også reddet livet for<br />
mange. Til gengæld havde modstandsbevægelsen<br />
reddet landets<br />
ære og sikret, at vi efter befrielsen<br />
blev betragtet som et allieret land.<br />
Efter krigen var der en voldsom<br />
og begejstret interesse for modstandskampen.<br />
Alene de første otte<br />
måneder efter befrielsen udkom<br />
170 »sabotørromaner«. De var med<br />
d Efter befrielsen overtog modstandsbevægelsen ansvaret for ro og orden. Under retsopgøret<br />
blev mange, der havde – eller blev mistænkt for at have – arbejdet for tyskerne, arresteret.<br />
På billedet er to mænd og en kvinde blevet arresteret af modstandsbevægelsen.
til at fortælle en historie om Danmark<br />
som et land, der kæmpede<br />
mod tyskerne. Først årtier senere<br />
begyndte forfattere og historikere<br />
at beskæftige sig grundigere med,<br />
at mange fl ere danskere faktisk<br />
havde samarbejdet – mere eller<br />
mindre frivilligt – med besættelsesmagten.<br />
Efter krigen kom retsopgøret.<br />
Danskere, der havde været i tysk<br />
tjeneste, skulle straffes. Overalt i<br />
landets aviser kunne man læse om<br />
de forbrydelser, nazisterne havde<br />
begået. Stemningen var klart for,<br />
at danskere, der havde været med<br />
til drab, terror og tortur i tysk tjeneste,<br />
skulle straffes hårdt. Dødsstraffen<br />
blev genindført, og 46 blev<br />
henrettet. Retssagerne strakte sig<br />
over fl ere år. Ved de første skulle<br />
der ikke så meget til at blive dødsdømt,<br />
som ved de sidste. Det var<br />
klart en fordel at stå sidst i køen.<br />
Og så var der »værnemagerne«<br />
– dem der havde tjente penge på<br />
at handle med eller arbejde for<br />
tyskerne. Der blev gennemført<br />
tusindvis af retssager, men under<br />
1 % af alle de penge, der var<br />
tjent på arbejde for tyskerne, blev<br />
inddrevet til statskassen. Det var<br />
lettere at dømme »de små fi sk«<br />
end de store. Eksempelvis fi k en<br />
rengøringspige, der et par gange<br />
havde været tolk for tyskerne, et<br />
års fængsel. Andre, der havde tjent<br />
mange penge, kunne henvise til, at<br />
regeringen havde opfordret dem til<br />
samarbejdet, slap fri. Retsopgøret<br />
blev kaldt »et juridisk galehus«.<br />
Men Danmark undgik i det mindste<br />
de blodige opgør, som sås i fl ere<br />
andre befriede lande.<br />
Danmark i nato og eu<br />
Besættelsen ændrede Danmarks<br />
forhold til udlandet. Under 1.<br />
verdenskrig havde Danmark holdt<br />
sig neutralt, og det var lykkedes<br />
at holde Danmark helt uden for<br />
krigen. Sådan gik det ikke under 2.<br />
verdenskrig.<br />
Et lille land måtte have stærke<br />
venner, hvis det skulle undgå at<br />
blive besat. Derfor kom Danmark<br />
i 1949 med i NATO. NATO er en<br />
forsvarsalliance, hvor medlemslandene<br />
garanterer at komme<br />
hinanden til hjælp, hvis et af dem<br />
bliver angrebet. Danmark lovede<br />
at komme bl.a. USA til hjælp, hvis<br />
landet blev angrebet og omvendt.<br />
Danmark blev således deltager i<br />
Den kolde Krig (se side 188) på<br />
USA’s side. Hjemmeværnet blev<br />
oprettet som en fortsættelse af modstandskampen<br />
– hvis landet blev<br />
angrebet igen, var dele af befolkningen<br />
udstyret med våben og klar til<br />
at forsvare det.<br />
Krigen havde efterladt store dele<br />
af Europa i ruiner – eller i hvert<br />
fald fattigt og sultent. De politikere,<br />
der i årtierne efter 2. verdenskrig<br />
var ledere i Europa, ville for alt<br />
i verden undgå en ny krig. En<br />
af måderne var at skabe tættere<br />
samarbejde mellem Europas lande.<br />
Samarbejdet skulle sikre højere<br />
levestandard, og at det blev utænkeligt<br />
at gå i krig mod hinanden. Et<br />
resultat af disse tanker blev Kul- og<br />
Stålunionen i 1951. Frankrig, Vesttyskland,<br />
Holland, Belgien, Luxembourg<br />
og Italien var medlemmer.<br />
Siden udviklede dette samarbejde<br />
sig til EU, hvor også Danmark og<br />
de fl este europæiske lande er medlemmer.<br />
d Langt fra alle syntes, at Danmark<br />
skulle opgive sin neutralitet og gå med<br />
i NATO. Fotoet er fra en protestaktion<br />
foran Christiansborg i 1949.<br />
183<br />
Det måske mest forbløffende ved<br />
2. verdenskrig i Europa var, hvor<br />
hurtigt man blev gode venner igen.<br />
Beatles spillede i Hamburg kun 17<br />
år efter, at Royal Air Force havde<br />
bombet byen til ruiner. Den generation,<br />
der blev født under krigen<br />
eller lige efter, ville »make love<br />
not war«, som hippierne sagde i<br />
1960’erne. Mange krige i historien<br />
har ført til had og krav om hævn og<br />
gengældelse. Men ingen kan i dag<br />
forestille sig, at lande som Tyskland,<br />
Storbritannien, Frankrig og<br />
Italien skulle gå i krig mod hinanden.
184<br />
danmark besat<br />
videre<br />
arbejde<br />
»historien ændrer sig<br />
Der findes ingen periode i dansk historie, der er forsket så meget i og<br />
skrevet så meget om, som besættelsestiden. Alligevel er der forskellige<br />
opfattelser af, hvad der sket, og hvorfor det skete. Grundbogen giver sit bud<br />
på nogle sammenhænge. Kilder og opgaver lægger op til, at du kan skabe<br />
din fortælling om besættelsestiden.<br />
* I<br />
tidens løb har historierne om besættelsestiden ændret sig meget.<br />
Hvordan kan du bl.a. finde ud af ved at læse i gamle grundbøger til<br />
historieundervisningen. Du kan fx sammenligne, hvad der står om besættelsestiden<br />
i en historiebog fra 1950'erne, 1970’erne og denne grundbog.<br />
Kopier af sider fra de gamle grundbøger kan du få af læreren.<br />
Undersøg fx:<br />
\ Hvordan beskriver grundbøgerne, hvorfor og hvordan tyskerne<br />
besatte Danmark?<br />
\ Hvordan beskriver grundbøgerne besættelsesmagten?<br />
\ Hvordan beskriver grundbøgerne modstandskampen?<br />
\ Hvad fortæller grundbøgerne om befolkningens holdning til<br />
besættelsesmagten og modstandskampen?<br />
\ Hvilken holdning har grundbøgerne til samarbejdspolitikken?<br />
\ Hvad fortæller grundbøgerne om aktionen mod jøderne i oktober<br />
1943?<br />
\ Hvordan fremstilles befrielsen og retsopgøret?<br />
Det er naturligvis ikke kun fortællingen om besættelsestiden, der har forandret<br />
sig i tidens løb. Det samme sker med alle historiske begivenheder.<br />
At fortællingen om et historisk hændelsesforløb forandrer sig kan skyldes,
at man finder nye kilder om begivenheden. Men ofte skyldes ændringerne,<br />
at vi efterhånden ser anderledes på begivenheden. Vores opfattelse af<br />
noget, der er sket i gamle dage, præges af den tid, kultur og det samfund,<br />
vi lever i og af de forventninger, vi har til fremtiden.<br />
Et andet eksempel er historien om korstogene, der fandt sted i 1100-<br />
og 1200-tallet. I 1800-tallet opfattede man korsridderne som helte, der<br />
opførte sig ædelmodigt og var villige til at ofre alt for at befri Det hellige<br />
Land fra araberne. I dag har de fleste en noget anden opfattelse af korsridderne<br />
og korstogene – bl.a. at korsridderne var alt<br />
andet end ædelmodige.<br />
* Det<br />
er ikke kun historiebøgernes fremstilling af en<br />
begivenhed, der ændrer sig. Det sker også i historiske<br />
romaner og spillefilm. I grupper kan I bruge de samme<br />
spørgsmål som i opgaven om grundbøgers fremstilling<br />
af besættelsen til at<br />
analysere ældre og nyere<br />
romaner og spillefilm, hvor<br />
handlingen foregår under<br />
besættelsen. Det er ofte<br />
tilstrækkeligt at analysere<br />
udsnit af romanerne og<br />
klip fra spillefilmene.<br />
EksEmplEr på spillEfilm<br />
De røde enge, 1945<br />
Frihedens pris, 1960<br />
Den korte sommer, 1976<br />
Matador (afsnit fra besættelsestiden),<br />
omkring 1980<br />
Flammen og Citronen, 2008<br />
EksEmplEr på ungdomsromanEr<br />
Ott, Estrid: Karen-Kurér, Branner 1945<br />
Fisker, Robert: For frihedens skyld, 1957<br />
Koester, Marianne: Tyskerdrengen, Borgen 1985<br />
Holmgård Jørgensen, Lars: Sabotøren, Gyldendal 2004<br />
d Maleriet af den franske<br />
korsridder Godfrey de Bouillon<br />
er fra midten af 1800-tallet.<br />
185
186<br />
danmark besat<br />
at arbejde<br />
med historie<br />
»hvad nu hvis ...<br />
Når du læser eller ser film om besættelsen eller et andet historisk forløb,<br />
får du den opfattelse, at historien er en kæde af begivenheder. Der sker<br />
noget, og det får nogle konsekvenser, som igen fører til noget. Historien<br />
kan synes ligesom hændelser, der er som perler på en snor – eller som et<br />
tog, der kører ad et på forhånd fastlagt spor.<br />
Men sådan forløber historien ikke. Den foregår nærmest som en hverdag<br />
i dit liv. Når du står op, ved du, at du skal i skole. Når du har fri, har du<br />
måske et arbejde, eller du skal være sammen med nogle venner. Men du<br />
ved ikke, hvordan dagen faktisk er gået, før du ligger i din seng og tænker<br />
tilbage på, hvad der er sket. Dagen kan jo gå helt anderledes, end du forventede.<br />
Måske er din cykel punkteret, eller du kommer for sent til bussen.<br />
Læreren er syg, og klassen får vikar eller får fri. I et frikvarter kommer du op<br />
at skændes med dine venner, og derfor vil du ikke være sammen dem om<br />
eftermiddagen. Din dag forløber altså ikke ad et på forhånd fastlagt spor.<br />
Det gør historien heller ikke. Du har bl.a. læst om samarbejdspolitikken<br />
under besættelsen. Det var den danske regering, der i 1940 efter grundige<br />
overvejelser besluttede at arbejde sammen med den tyske besættelsesmagt.<br />
Men regeringen kunne også have nægtet at samarbejde.<br />
Hvad ville der så være sket?<br />
Også tilfældigheder spiller en rolle i historien. De fleste vil mene, at<br />
Adolf Hitler var hovedårsagen til, at nazisterne kom til magten i Tyskland,<br />
at 2. verdenskrig brød ud og Holocaust fandt sted. Adolf Hitler var soldat<br />
under 1. verdenskrig. En dag i oktober 1914 sidder han i et telt sammen<br />
med andre soldater og deres overordnede. På et tidspunkt forlader Hitler<br />
teltet. Sekunder efter rammer en britisk granat teltet og dræber og sårer<br />
soldaterne i teltet.<br />
Hvad nu hvis Hitler tilfældigvis var blevet i teltet lidt længere – eller<br />
briterne havde affyret granaten lidt før – og Hitler var blevet dræbt?
KontrafaKtisK metode<br />
Når man i historie spørger »Hvad nu hvis …«, arbejder man med kontrafaktisk<br />
metode. Nogen mener, at den kontrafaktiske metode er ren spekulation,<br />
tidsspilde og i bedste fald underholdende fantasihistorier. Hitler blev<br />
jo ikke dræbt under 1. verdenskrig, og historien om nazisterne, 2. verdenskrig<br />
og Holocaust har fundet sted. Men ved at arbejde kontrafaktisk bliver<br />
man opmærksom på, at et historisk forløb kunne være gået anderledes, fx<br />
hvis der var taget andre beslutninger – eller en situation tilfældigvis havde<br />
været anderledes.<br />
Endnu vigtigere: Den kontrafaktiske metode lægger op til, at man vurderer<br />
de årsager til et historisk forløb, man præsenteres for. Var fx Hitler<br />
faktisk den vigtigste årsag til 2. verdenskrig og Holocaust – eller var det<br />
sket alligevel – måske blot på et andet tidspunkt og på en anden måde?<br />
Måske overvejer man, at de hårde fredsbetingelser, som Tyskland måtte<br />
gå med til efter 1. verdenskrig, måtte føre til en ny krig. Og antisemitismen<br />
(hadet til jøderne) var også udbredt før Hitlers tid i Europa. I 1800-tallets<br />
Rusland blev jøderne forfulgt, og tusindvis blev dræbt. Du kan således<br />
bruge den kontrafaktiske metode til at vurdere de forklaringer, du får, fx i<br />
en historiebog.<br />
Når man arbejder kontrafaktisk, skal det man bruger som »Hvad nu hvis<br />
…eksempel« være realistisk og muligt. Man kan fx overveje, hvad der ville<br />
være sket, hvis den danske regering 9. april 1940 havde besluttet at fortsætte<br />
kampen mod tyskerne. Men et eksempel, hvor man lader den danske<br />
regering svare igen på angrebet den 9. april ved at lade danske bombemaskiner<br />
gå på vingerne og sønderbombe Berlin, duer ikke. Det ville være<br />
umuligt, da det danske luftvåben dengang bestod af få, mindre fly.<br />
* Prøv<br />
at undersøge forklaringer og sammenhænge fra emnet om besættelsen<br />
kontrafaktisk. Fx kan du læse (kilde 29 samt side 173), at modstandskampen<br />
ikke spillede den store militære rolle, men betød, at<br />
Danmark bevarede sin ære og ikke blev opfattet som Tysklands<br />
allierede. Hvad ville der være sket, hvis alle havde fulgt statsminister<br />
Buhls opfordring (kilde 6)?<br />
187
Den kolDe krig<br />
palle roslyng-jensen<br />
ê
190<br />
Den kolDe krig<br />
spioner og<br />
atombomber<br />
d Amerikansk atomprøvesprængning<br />
på Bikini i Stillehavet juni 1946.<br />
en krig mellem usa og sovjetunionen truede flere gange under Den kolde krig.<br />
i 1983 var situationen farligere, end den havde været længe. begge de to stater<br />
havde i et par år oprustet med raketter, atombomber og kampfly. i usa var<br />
ronald reagan blevet præsident på et løfte om at styrke usa, og i en <strong>tale</strong> kaldte<br />
han sovjetunionen for ondskabens imperium.<br />
Sovjetunionen forsynede fl ere<br />
stater og kommunistiske oprørsbevægelser<br />
i Afrika og Mellemamerika<br />
med våben og førte krig i<br />
Afghanistan, mens USA leverede<br />
våben og støtte til højreorienterede<br />
regeringer, der bekæmpede lokale<br />
kommunister. I Europa blev der<br />
opstillet nye og præcise atomraketter<br />
både i de kommunistiske stater<br />
i Østeuropa og i fl ere vesteuropæiske<br />
stater.<br />
De nye raketter kunne på under<br />
15 minutter nå fra Vesteuropa til<br />
Moskva og omvendt, så der var<br />
ikke mange muligheder for at søge<br />
beskyttelse. Krigsfrygten lå tungt<br />
over Europa, mens mange unge i<br />
Vesteuropa gik i demonstrationer<br />
mod oprustningen.<br />
Både USA og Sovjetunionen<br />
frygtede, at den anden part var<br />
forud i kapløbet om antallet af raketter<br />
og atombomber, og at denne<br />
part derfor planlagde et overraskelsesangreb.<br />
I Moskva mente den sovjetiske<br />
efterretningstjeneste KGB, at man<br />
kunne afsløre USA’s og NATO’s forberedelser<br />
til et angreb ved bl.a. at<br />
se, om der blev opbygget større lagre<br />
af blod fra bloddonorer i NATOlandene,<br />
og ved at følge mængden<br />
af radiosignaler mellem NATO-landene.<br />
KGB’s agenter i vesten havde<br />
en travl tid, hvor man overvågede<br />
mange forskellige slags signaler.<br />
på kanten aF krig<br />
I november 1983 gennemførte NATO<br />
en computerøvelse, der skulle vise,<br />
hvordan man skulle reagere på et<br />
muligt sovjetisk angreb. Som led i<br />
øvelsen blev der udvekslet militære<br />
og politiske ordrer mellem NATOlandene.<br />
De blev opfanget af KGBagenterne,<br />
der meddelte i Moskva,
at det måske var forberedelser til<br />
et vestligt angreb.<br />
Næsten samtidig var der et<br />
terrorangreb mod amerikanske<br />
styrker i Libanon. Det betød, at<br />
de amerikanske styrker i Tyskland<br />
blev sat i alarmberedskab.<br />
Det så KGB som endnu et tegn på<br />
et vestligt angreb, og de sovjetiske<br />
atomstyrker blev derfor sat i<br />
alarmberedskab. Den sovjetiske<br />
ledelse gjorde sig klar til at trykke<br />
på de knapper, der udløste et<br />
atomangreb. Hvis et angreb var i<br />
vente, var det bedre at være den,<br />
der først sendte sine atomraketter<br />
af sted, end at vente på at den<br />
anden part allerede havde affyret<br />
sine raketter. Heldigvis var der<br />
folk i Moskva, der mente, at man<br />
skulle have bedre beviser, før man<br />
angreb, og de beviser kom ikke.<br />
Begivenhederne i 1983 var kun<br />
en af fl ere situationer, hvor USA og<br />
Sovjetunionen stod truende over<br />
for hinanden, og atomkrigen var<br />
tæt på. Heldigvis kom verden igennem<br />
de 45 år med kold krig, uden<br />
at de to parter kom i direkte krig<br />
med hinanden.<br />
191<br />
d Raketterne vises frem på Den<br />
røde Plads i Moskva den 1. maj 1965.<br />
Folket skulle være stolt af raketterne,<br />
og modparten skulle vide, hvor stærkt<br />
militær man havde.
192<br />
Den kolDe krig<br />
tiDstaVle<br />
..................................................................................................................................................<br />
1917 Den russiske Revolution. Kommunistpartiet kommer til magten i Rusland /<br />
Sovjetunionen<br />
..................................................................................................................................................<br />
1945 (maj) 2. verdenskrig slutter i Europa. USA, Storbritannien og Sovjetunionen besejrer<br />
det nazistiske Tyskland. Tyskland besættes af sejrherrerne plus Frankrig<br />
(august) USA kaster atombomber over Japan. Japan overgiver sig<br />
..................................................................................................................................................<br />
1945-47 Dårligere forhold mellem Sovjetunionen og USA, Storbritannien og Frankrig.<br />
»Jerntæppet« mellem øst og vest trækkes op i Europa<br />
..................................................................................................................................................<br />
1945-48 Kommunisterne kommer til magten i de østeuropæiske stater<br />
..................................................................................................................................................<br />
1949 USA og de vesteuropæiske stater danner NATO / Kina bliver kommunistisk /<br />
Sovjetunionen får atomvåben<br />
..................................................................................................................................................<br />
1955 Sovjetunionen og de østeuropæiske stater danner Warszawa-pagten<br />
..................................................................................................................................................<br />
1956 Sovjetiske tropper nedkæmper opstand i Ungarn mod det kommunistiske styre<br />
..................................................................................................................................................<br />
1959 Den første påskemarch mod atomvåben i Storbritannien (i Danmark 1960)<br />
..................................................................................................................................................<br />
1962 Cuba-krisen<br />
..................................................................................................................................................<br />
1960-75 Borgerkrig i Vietnam. USA indsætter V million amerikanske soldater.<br />
USA trækker sig ud, og Vietnam bliver kommunistisk<br />
..................................................................................................................................................<br />
1968 Warszawa-pagten indsætter tropper mod reformkommunister i Tjekkoslovakiet<br />
..................................................................................................................................................<br />
1970-75 Flere af<strong>tale</strong>r mellem USA og Sovjetunionen om antal atomvåben og raketter<br />
..................................................................................................................................................<br />
1979-89 Sovjetunionen invaderer Afghanistan. Borgerkrig i Afghanistan.<br />
Sovjetunionen trækker sig ud i 1989<br />
..................................................................................................................................................<br />
1985 Gorbatjov bliver parti- og regeringsleder i Sovjetunionen og begynder sit<br />
reformprogram<br />
..................................................................................................................................................<br />
1989-90 De kommunistiske regimer i Østeuropa bryder sammen.<br />
Berlinmuren falder, og Østtyskland og Vesttyskland genforenes<br />
..................................................................................................................................................<br />
1991 Sovjetunionen bryder sammen og afløses af 15 selvstændige stater,<br />
herunder Rusland<br />
..................................................................................................................................................
aggrunD<br />
HVaD Var Den kolDe krig?<br />
Lige efter 2. verdenskrig (1939-45)<br />
opstod der skarpe og åbne konfl ikter<br />
mellem USA og Sovjetunionen.<br />
De to magter bekæmpede hinanden<br />
på alle mulige måder – bortset fra<br />
direkte krig. Det blev derfor en kold<br />
krig i modsætning til den »varme<br />
krig« under 2. verdenskrig. Den kolde<br />
Krig varede fra 1946/47 til 1991,<br />
hvor Sovjetunionen brød sammen.<br />
Samtidig opløstes det samfundssystem,<br />
som Sovjetunionen havde<br />
stået for. I hele Den kolde Krigs<br />
periode var Europa (og i en periode<br />
også det meste af verden) opdelt i to<br />
blokke af stater:<br />
– En kommunistisk blok, domineret<br />
af Sovjetunionen, bestod af en<br />
række østeuropæiske stater, bl.a.<br />
Polen, Ungarn, Tjekkoslovakiet,<br />
Rumænien og det østlige Tyskland.<br />
Her var der kommunistiske regeringer<br />
og et kommunistisk samfundssystem<br />
som i Sovjetunionen.<br />
Også kaldet østblokken. Kina var<br />
kommunistisk fra 1949, men var<br />
i konfl ikt med Sovjetunionen i en<br />
stor del af perioden.<br />
– En vestlig blok, der var ledet af<br />
USA, og som havde et demokratisk<br />
samfundssystem og en kapitalistisk<br />
økonomi. Foruden USA og Canada<br />
var det staterne i Vesteuropa, bl.a.<br />
Storbritannien, Frankrig, Italien,<br />
Vesttyskland og Danmark.<br />
nato og warszawa-pagten<br />
USA, Canada, Storbritannien, Frankrig og flere andre lande i Vesteuropa<br />
dannede i 1949 en forsvarsalliance, Den nordatlantiske traktat Organisation<br />
eller forkortet NATO under USA’s ledelse.<br />
De kommunistiske stater i Østeuropa dannede i 1955 Warszawa-pagten<br />
som et modtræk mod NATO. Sovjetunionen dominerede organisationen.<br />
I S L A N D<br />
NATO<br />
(Få lande er blevet medlemmerne senere end 1949 –<br />
se årstallene ved de pågældende lande)<br />
Warszawa-pagten<br />
Alliancefri stater<br />
"Jerntæppet"<br />
Oversøiske NATO-lande:<br />
N O R G E<br />
USA og Canada<br />
S V E R I G E<br />
P O R T U G A L<br />
I R L A N D<br />
S P A N I E N<br />
(1982)<br />
D A N M A R K<br />
S T O R -<br />
B R I T A N N I E N<br />
H O L L A N D<br />
D D R<br />
B E L G I E N<br />
B R D<br />
L U X . (1955)<br />
F R A N K R I G<br />
SCHWEIZ<br />
I T A L I E N<br />
P O L E N<br />
TJEKKOSLOVAKIET<br />
Ø S T R I G<br />
U N G A R N<br />
J U G O S L A V I E N<br />
d Den militære opdeling af Europa under Den kolde Krig.<br />
F I N L A N D<br />
Estland<br />
Letland<br />
Litauen<br />
R U M Æ N I E N<br />
B U L G A R I E N<br />
A L B A -<br />
N I E N<br />
G R Æ K E N -<br />
L A N D<br />
(1952)<br />
S O V J E T U N I O N E N<br />
T Y R K I E T<br />
(1952)<br />
193
194<br />
Den kolDe krig<br />
HVorFor Den kolDe<br />
krig?<br />
Under 1. verdenskrig blev den<br />
russiske kejser (zar) i 1917 væltet<br />
ved en opstand af revolutionære<br />
socialister eller kommunister under<br />
Lenins (1870-1924) ledelse.<br />
Lenin ville opbygge et socialistisk<br />
og senere et kommunistisk samfund<br />
ifølge Karl Marx’ ideer. Lenin<br />
mente, at kun en væbnet revolution<br />
kunne give arbejderklassen<br />
magten. Ikke et fl ertal i parlamentet<br />
gennem valg eller ved at få<br />
forbedringer gennem fagforeninger.<br />
Når revolutionen var gennemført,<br />
skulle det kommunistiske<br />
parti overtage hele magten på<br />
arbejderklassens vegne. Det kommunistiske<br />
parti udgjorde en elite,<br />
der havde særlig indsigt i de ideer,<br />
som kommunismen byggede på.<br />
Når den private ejendomsret var<br />
helt afskaffet, og når alle levn fra<br />
det gamle system var udryddet,<br />
kunne det kommunistiske parti<br />
give magten tilbage til hele befolkningen.<br />
Det blev aldrig gennemført<br />
i Sovjetunionen, selvom systemet<br />
bestod i 75 år.<br />
Kommunismens mål var en<br />
d Maleri fra 1920 af Lenin, der <strong>tale</strong>r til soldaterne, der skal i kamp for revolutionen.<br />
Lenin blev efter sin død i 1924 tilbedt, næsten som om han var guddommelig eller en profet.<br />
revolutionær omvæltning i hele<br />
verden, og man mente, at det ville<br />
være lettest at gennemføre i de<br />
vestlige lande, hvor der var en stor<br />
industri og en stor arbejderklasse.<br />
I stedet blev revolutionen gennemført<br />
i Rusland, der var et tilbagestående<br />
land. Rusland havde ingen<br />
erfaring med demokrati, og det<br />
enkelte menneske var ikke beskyttet<br />
af love eller af et retssystem,<br />
der var uafhængigt af statsmagten.<br />
Det kom til at betyde meget for,<br />
hvordan kommunismen blev ført<br />
ud i livet.
karl marX, socialisme<br />
og kommunisme<br />
Den tyske filosof Karl Marx (1818-83) mente, at industrisamfundet<br />
byggede på klassekamp mellem<br />
de, der ejede fabrikker m.m. (kapitalisterne) og de,<br />
der arbejdede uden at eje noget (proletarerne).<br />
Ifølge Marx ville industriens udvikling betyde,<br />
at der ville blive færre og stadig rigere kapitalister<br />
og stadig værre økonomiske kriser, mens proletarerne<br />
ikke kunne hæve deres levestandard. Til sidst<br />
ville arbejderklassen overtage magten både over<br />
staten og over fabrikkerne (produktionsmidlerne).<br />
Hermed var socialismen gennemført. På længere<br />
sigt ville der på grundlag af socialismen opstå<br />
et kommunistisk samfund uden klassedeling og<br />
uden statsmagt.<br />
.................................................................<br />
Demokrati<br />
Ordet bruges på mange forskellige måder. Her<br />
betyder det folkestyre, at borgerne udpeger dem,<br />
der skal styre staten og de fælles anliggender gennem<br />
frie valg. Regeringer og præsidenter udpeges<br />
af et flertal i parlamentet (Folketinget) eller af et<br />
flertal af de borgere, der stemmer. Borgerne har<br />
rettigheder i forhold til staten, fx frihed til at <strong>tale</strong><br />
og tro, som de vil. Borgernes rettigheder er nedskrevet<br />
i en forfatning (grundlov).<br />
c Den amerikanske kunstner Norman Rockwell<br />
malede dette billede Freedom of speach (ytringsfrihed)<br />
i 1943, som et af fi re billeder, der viser demokratiets<br />
rettigheder for borgerne. På billedet kommer den almindelige<br />
amerikaner med sin mening i en forsamling.<br />
I 1943 blev billedet brugt mod nazismen, men senere<br />
også mod kommunismen. Da venstreorienterede<br />
amerikanere i 1950’erne blev forfulgt i USA, kunne det<br />
også bruges mod senator McCarthy og hans folk.<br />
Det kapitalistiske og Det<br />
Demokratiske system<br />
Kommunismen og Sovjetunionen<br />
blev fra begyndelsen bekæmpet af<br />
sin modpart: den vestlige verden.<br />
Da kommunisterne overtog magten<br />
i Rusland i 1917 under 1. verdenskrig,<br />
erklærede USA, Storbritannien<br />
og Frankrig, at krigen mod<br />
Tyskland og dets allierede nu handlede<br />
om at gennemføre og sikre det<br />
demokratiske system. Det var af<br />
frygt for, at kommunisterne skulle<br />
få støtte hos arbejderne i deres<br />
egne lande.<br />
Den vestlige verden gik som<br />
regel ind for, at der skulle dannes<br />
nationalstater, dvs. at folk, der<br />
havde en følelse af fællesskab gennem<br />
fælles sprog, fælles historie<br />
osv., havde ret til deres egen stat.<br />
Problemet var, at der i Europa var<br />
mange områder, hvor befolkningen<br />
bestod af fl ere nationaliteter,<br />
der var blandet godt sammen. Det<br />
195<br />
kom til at give mange problemer i<br />
Europa i de følgende år.<br />
Alle vestlige stater var kapitalistiske.<br />
Det betød, at virksomhederne<br />
blev styret af dem, der ejede<br />
virksomhederne (havde indskudt<br />
kapital i dem) – ikke af dem, der<br />
arbejdede i dem eller af staten. Der<br />
var privat ejendomsret til virksomhederne.<br />
Ifølge kommunisterne<br />
havde kapitalisterne meget ofte<br />
stor indfl ydelse på statsmagten i<br />
de vestlige demokratiske stater.
196<br />
Den kolDe krig<br />
d Sovjetisk maleri fra 1945 af Josef Stalin (1872-1953), Franklin D. Roosevelt (1882-1945)<br />
og Winston Churchill (1874-1965) ved Jalta-konferencen i februar 1945.<br />
Fra 1. til 2. VerDenskrig<br />
Den vigtigste fredsaf<strong>tale</strong> efter 1.<br />
verdenskrig mellem Tyskland og<br />
de allierede stormagter var freden<br />
i Versailles i 1919. Den var ikke<br />
særlig vellykket. Der blev mange<br />
konfl ikter om, hvor grænserne i<br />
Europa skulle gå, fordi fl ere nationaliteter<br />
boede på samme område.<br />
Desuden gik demokratiet hurtigt<br />
under i mange europæiske stater,<br />
herunder Tyskland. I stedet blev<br />
der indført diktatur.<br />
I mange stater var der efter 1.<br />
verdenskrig skarpe konfl ikter mellem<br />
demokratiske partier, kommunistiske<br />
partier og højreorienterede<br />
partier, der ville afskaffe demokratiet.<br />
Ikke mindst i Storbritannien<br />
og i USA var frygten for kommunismen<br />
og for Sovjetunionen meget<br />
stor, og lige efter 1. verdenskrig<br />
sendte man tropper til Rusland for<br />
at forsøgte at vælte det nye kommunistiske<br />
styre. Det lykkedes ikke, og<br />
kommunismen overlevede i Sovjetunionen,<br />
men landet blev isoleret.<br />
Fra ca. 1925 blev Sovjetunionen<br />
ledet af den skrupelløse og bru<strong>tale</strong><br />
diktator Josef Stalin (1879-1953),<br />
hvis politik kostede mange millioner<br />
sovjetborgere livet. I vesten<br />
blev Stalin beundret af nogle på<br />
grund af de store forandringer i<br />
Sovjetunionen, og fordi den økonomiske<br />
krise i 1930’erne og den høje<br />
arbejdsløshed fi k dem til at miste<br />
troen på demokratiet og kapitalismen.<br />
Endnu fl ere i vesten frygtede<br />
Stalin på grund af de metoder, der<br />
blev anvendt i Sovjetunionen eller<br />
på grund af frygt for, at kommunisterne<br />
skulle gennemføre en revolution<br />
i vesten.<br />
I Tyskland fi k nazisterne magten<br />
i 1933 på et program, der byggede<br />
på antikommunisme og racehad.<br />
I 1939 begyndte Tyskland en krig<br />
mod først Storbritannien og Frankrig,<br />
derefter mod Sovjetunionen og<br />
USA. Under 2. verdenskrig fra 1941<br />
nationalitet<br />
En følelse af fællesskab inden<br />
for et geografisk afgrænset<br />
område gennem fælles sprog,<br />
historie og kultur. Nationalisme<br />
er ideen om, at dette fællesskab<br />
er grundlaget for en nation.<br />
Nationalismen hævder, at hver<br />
nation (folkefællesskab) har ret<br />
til at danne deres egen stat.<br />
.........................................<br />
Diktatur<br />
At en person eller en bestemt<br />
gruppe har kontrol med statsmagten.<br />
Der er mange forskellige<br />
slags diktaturer.<br />
til 1945 var Sovjetunionen, USA og<br />
Storbritannien således allierede i<br />
kampen mod Hitlers Tyskland og<br />
dets forbundsfæller, Italien og Japan.<br />
eFter 2. VerDenskrig<br />
I 1944 var det klart, at Hitler ville<br />
tabe krigen, og at Tyskland ville<br />
blive besat. Derfor begyndte Stalin,<br />
Roosevelt (1882-1945) og Churchill<br />
(1874-1965), der var ledere af Sovjetunionen,<br />
USA og Storbritannien,<br />
at planlægge Europas fremtid efter<br />
krigen. Det skete ved en konference<br />
i Jalta på Krim i februar 1945. Der<br />
var enighed om:<br />
– at Tyskland skulle besættes af<br />
de tre stormagter plus Frankrig<br />
og deles op i fi re besættelseszoner.<br />
Også Berlin og Østrig skulle deles i 4<br />
zoner.<br />
– at Tyskland skulle be<strong>tale</strong> krigsskadeerstatning<br />
til især Sovjetunionen.<br />
Men hvor meget og hvordan<br />
blev der hurtigt uenighed om.
c Folkefl ytninger og allierede besættelseszoner<br />
i Europa efter 2. verdenskrig.<br />
Tyskere fra hele Østeuropa blev udvist fra<br />
de lande, som de havde besat. Tyskerne<br />
havde under nazismen været koloniherrer<br />
i Østeuropa og var derfor forhadte overalt.<br />
– at Polen skulle fl yttes mod<br />
vest. Sovjetunionen skulle have<br />
de østlige dele af Polen, og Polen<br />
skulle i stedet have de østlige dele<br />
af Tyskland.<br />
– at en ny verdensorganisation,<br />
FN, skulle dannes. Den blev ledet<br />
af stormagterne i et sikkerhedsråd.<br />
Der var ikke enighed om:<br />
Hvordan Tyskland skulle styres<br />
på længere sigt, og hvilket styre<br />
Polen skulle have. Stalin ville have<br />
et venligtsindet Polen, og dermed<br />
mente han et kommunistisk domineret<br />
Polen.<br />
Nordsøen<br />
Bonn<br />
V E S T-<br />
400.000<br />
1.500.000<br />
6.890.000<br />
3.500.000<br />
2.500.000<br />
Berlin<br />
Ø S T-<br />
T Y S K L A N D<br />
200.000<br />
2.400.000<br />
1.800.000<br />
250.000<br />
Wien<br />
3.000.000<br />
100.000<br />
U N G A R N<br />
300.000<br />
P O L E N<br />
Warszawa<br />
1.500.000<br />
118. 0<br />
500.000<br />
300.000<br />
1.500.000<br />
200.000<br />
R U M Æ N I E N<br />
197<br />
Polsk område før krigen<br />
Tysk område før krigen<br />
Besættelseszoner 1945-54<br />
Britisk zone<br />
Fransk zone<br />
Amerikansk zone<br />
Sovjetisk zone<br />
Folkeflytninger i kraft af<br />
ændrede grænser<br />
T Y S K L A N D S O V J E T U N I O N E N<br />
I T A L I E N<br />
Ø S T R I G<br />
Østersøen<br />
T J E K K O S L O V A K I E T<br />
d FN’s hovedkvarter er i New York. I 1945 var 51 stater medlemmer af FN, i 2009 var der 192 medlemsstater. På fotoet fra<br />
1995 står daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen på <strong>tale</strong>rstolen i FN i forbindelse med 50-året for FN’s oprettelse.<br />
Sorte<br />
Hav
198<br />
Den kolDe krig<br />
atombomberne<br />
oVer japan i 1945<br />
Atombomber og truslen om atomkrig<br />
blev afgørende for Den kolde<br />
Krig. Der er kun én gang blevet<br />
nedkastet atombomber. Det var<br />
i august 1945 over Japan som en<br />
afslutning på 2. verdenskrig, men<br />
også som en slags begyndelse på<br />
Den kolde Krig.<br />
Der blev kastet to atombomber<br />
over Japan. Den 6. august over<br />
industribyen Hiroshima, og den 9.<br />
august over havnebyen Nagasaki.<br />
I alt 240.000 japanere blev dræbt<br />
med det samme eller i løbet af få<br />
måneder på grund af brandsår og<br />
strålesyge. Senere er fl ere døde<br />
af kræft og andre virkninger af<br />
bomberne. Den 15. august overgav<br />
Japan sig af frygt for fl ere atombomber,<br />
og USA kunne undgå at<br />
invadere selve Japan.<br />
Det har været diskuteret, om<br />
USA kastede bomberne over Japan<br />
for at vise Sovjetunionen, at de<br />
havde atombomben og på den<br />
måde stå stærkere i diskussionerne<br />
om, hvordan Europa skulle<br />
indrettes. Siden har der kun været<br />
prøvesprængninger af atombomber<br />
i atmosfæren og under jorden.<br />
d Fotografi et viser ødelæggelserne i Hiroshima lige efter atombomben.<br />
Bygningen i forgrunden blev til atombombemindesmærket over Hiroshima og Nagasaki.<br />
d Hvert år den 6. august afholdes der i<br />
Hiroshima en højtidelighed foran Atombombemindesmærket.<br />
Netop her kastede<br />
hundreder af japanere sig i fl oden for at<br />
mildne brandsårene fremkaldt af eksplosionen,<br />
og tusinder af lig fl ød ned ad fl oden.
d Maleriet Til den store Stalins ære fra 1950. Hele det kommunistiske partis ledelse og folkets repræsentanter hylder Stalin.<br />
Delemne 1<br />
jerntæppet<br />
I løbet af 1945-48 fik Sovjetunionen<br />
kontrol med de østeuropæiske<br />
lande; Polen, Ungarn, Tjekkoslovakiet,<br />
Rumænien osv. Der kom<br />
kommunistiske regeringer i alle<br />
landene, og de fleste var underlagt<br />
Sovjetunionen. Der var ikke særlig<br />
mange kommunister i de østeuropæiske<br />
lande, så magtovertagelsen<br />
skete ikke ved frie valg, men ved<br />
valgsvindel, trusler eller ved løfter<br />
om hjælp fra Sovjetunionen.<br />
Sovjetunionen var ikke kun en<br />
stat for de borgere, der boede i<br />
Rusland og det øvrige sovjetiske<br />
område. Sovjetunionen bestemte<br />
også over de kommunistiske partier<br />
i både Østeuropa og i Vesteuropa.<br />
Et kommunistisk parti skulle<br />
arbejde for kommunismens principper.<br />
Derfor var der tæt forbindelse<br />
fra Sovjetunionen til alle kommunistpartier<br />
i hele verden. Kommunistpartier,<br />
der ikke ville indordne<br />
sig under Sovjetunionen, blev anset<br />
for at være afvigere og blev bekæmpet<br />
af Sovjetunionen. Det gjaldt<br />
Jugoslavien, Kina og Albanien.<br />
jerntæppet<br />
Grænsen i Europa mellem de kommunistiske<br />
lande og de vestlige<br />
lande. Den var stærkt bevogtet. I<br />
de kommunistiske lande kunne<br />
de fleste borgere ikke få tilladelse<br />
til udrejse. Udtrykket jerntæppet<br />
stammer fra teatret. Det er det<br />
tæppe, der skal forhindre, at en<br />
brand på scenen spreder sig til<br />
tilskuerpladserne.<br />
199
200<br />
Den kolDe krig<br />
*<br />
kilDe 1 / cHurcHills <strong>tale</strong>, 1946<br />
Den første vestlige statsmand, der åbent angreb Sovjetunionen for<br />
at indføre kommunistiske regimer i Østeuropa mod befolkningernes<br />
ønske, var Winston Churchill, der havde været premierminister i<br />
Storbritannien under 2. verdenskrig. I den amerikanske præsident<br />
Trumans (1884-1972) hjemby, Fulton, holdt Churchill en af Den<br />
kolde Krigs mest berømte <strong>tale</strong>r. Truman overværede <strong>tale</strong>n, og derfor<br />
blev den set som en erklæring også fra ham og fra USA:<br />
»Fra Stettin (på polsk: Szczecin: ved den nye grænse mellem Østtyskland<br />
og Polen) ved Østersøen til Trieste (nu ved grænsen mellem<br />
Italien og Jugoslavien) ved Adriaterhavet har et jerntæppe sænket<br />
sig gennem kontinentet. Bag denne linje ligger hovedstæderne i alle<br />
Central- og Østeuropas gamle stater. Warszawa, Berlin, Prag, Wien,<br />
Budapest og Sofia, alle disse berømte byer og folkene rundt om dem<br />
ligger i, hvad jeg må kalde Sovjetsfæren, og alle er de i en eller form<br />
under ikke blot kommunistisk indflydelse, men også under kontrol<br />
fra Moskva. Kommunistpartierne, som var meget små i alle disse<br />
østlige stater i Europa, er blevet hævet til en fortrinsstilling og til en<br />
magt langt ud over deres antal og søger overalt at vinde den absolutte<br />
kontrol. Politiregeringer har taget overhånd næsten overalt, og således<br />
er der, bortset fra i Tjekkoslovakiet, intet virkeligt demokrati.«<br />
(Kilde: Sv. Aage Bay: Kilder til belysning af forholdet mellem Sovjetunionen og<br />
vestmagterne 1945-1955, 1982)<br />
................................................................................................................<br />
*<br />
kilDe 2 / truman-Doktrinen<br />
I præsident Trumans <strong>tale</strong> til den amerikanske kongres i marts 1947<br />
blev Truman-doktrinen formuleret:<br />
»På dette tidspunkt i verdenshistorien må næsten alle nationer<br />
vælge mellem forskellige måder at leve på. […] En måde at leve på<br />
bygger på flertallets vilje, den har frie institutioner, valgte regeringer,<br />
frie valg, garantier for frihed for den enkelte, <strong>tale</strong>frihed og<br />
religionsfrihed og frihed for politisk undertrykkelse. En anden måde<br />
at leve på bygger på et mindretals vilje, der med magt påtvinger<br />
flertallet sin vilje. Dette system bygger på terror og undertrykkelse,<br />
en kontrolleret presse og radio, aftalte valg og undertrykkelsen af de<br />
individuelle friheder. Jeg tror, at det skal være USA’s politik at støtte<br />
frie folk, der modsætter sig forsøg på at undertrykke dem ved hjælp<br />
af væbnede minoriteter eller ved tryk af magter udefra.«<br />
(Kilde: Sv. Aage Bay: Kilder til belysning af forholdet mellem Sovjetunionen og<br />
vestmagterne 1945-1955, 1982)<br />
HVaD er en supermagt?<br />
Under Den kolde Krig var en<br />
supermagt en stat, der havde<br />
atomvåben, raketter og langtrækkende<br />
bombefly, og som havde<br />
et militær, der kunne gribe ind<br />
overalt i verden. Dengang var der<br />
to supermagter: USA og Sovjetunionen.<br />
Efter Den kolde Krig var<br />
der kun én supermagt: USA.<br />
...........................................<br />
kgb og cia<br />
Både USA og Sovjetunionen havde<br />
såkaldte hemmelige tjenester<br />
med mange tusinde ansatte.<br />
USA’s største tjeneste hed CIA og<br />
Sovjetunionens største tjeneste<br />
hed KGB. De havde mange<br />
opgaver:<br />
Spionage: At skaffe sig oplysninger<br />
fra folk der havde adgang<br />
til hemmelige oplysninger hos<br />
modparten, fx militære planer,<br />
nye våben, politiske planer osv.<br />
Viden fra åbne kilder: Oplysninger<br />
om modpartens økonomi, politik<br />
osv. Ved at læse rapporter, aviser<br />
og <strong>tale</strong> med diplomater og politikere,<br />
ved at lytte til radiosignaler<br />
og ved telefonaflytning.<br />
Kontraspionage: At afsløre modpartens<br />
spioner.<br />
Kontrol af egne borgere: At undersøge<br />
hvem der kunne være en<br />
trussel mod egen stat.
d Fotoet er fra Michigan, 1950. Der er økonomisk fremgang i 1950'ernes USA.<br />
Familien er fotograferet foran deres hus med deres nye bil.<br />
usa som supermagt<br />
I 1945 var USA den rigeste og den<br />
stærkeste magt i verden. Halvdelen<br />
af al produktion i verden fandt<br />
sted i USA, og USA havde stort set<br />
alle råvarer og industriprodukter.<br />
USA havde dermed indflydelse i<br />
hele verden bortset fra i de lande,<br />
der var kommunistiske. Mange<br />
i Vesteuropa frygtede kommunismen<br />
og Sovjetunionen. Derfor<br />
var mange lande interesseret i at<br />
opnå beskyttelse fra USA. Og USA<br />
søgte også gennem propaganda at<br />
påvirke de valg, der fandt sted i<br />
Vesteuropa.<br />
Fra 1945 til 1949 var USA det<br />
eneste land, der havde atombomber.<br />
I 1949 fik Sovjetunionen også<br />
atombomber, og i de næste mange<br />
år var der konkurrence mellem de<br />
to stater om, hvem der havde flest<br />
atombomber og raketter. Der var<br />
også konkurrence om at skaffe sig<br />
alle mulige andre våben: jagerfly,<br />
tanks, krigsskibe osv. Sovjetunionen<br />
havde som regel flest soldater,<br />
mens USA havde den mest<br />
moderne militære udrustning.<br />
USA havde en meget stærkere<br />
økonomi og en større produktion<br />
end Sovjetunionen, derfor havde<br />
USA i det lange løb bedre råd til at<br />
bruge mange penge på militær, end<br />
Sovjetunionen havde.<br />
I 1947 fik den amerikanske præsident<br />
Harry S. Truman (præsident<br />
1945-53) kongressens støtte til at<br />
bevilge økonomisk og militær hjælp<br />
til den græske og tyrkiske regering,<br />
der ønskede hjælp mod egne<br />
201<br />
kommunister eller mod sovjetiske<br />
krav. Truman ønskede, at USA<br />
også fremover skulle støtte alle<br />
stater, der kæmpede mod kommunister<br />
og sovjetisk indflydelse, og<br />
det fik han tilslutning til i Kongressen.<br />
Denne beslutning hedder<br />
derfor Truman-doktrinen (doktrin<br />
er en regel eller et princip).<br />
I de næste år indgik USA alliancer<br />
med så mange lande som<br />
muligt. NATO, som bestod af USA,<br />
Canada og de vesteuropæiske<br />
stater, var den vigtigste af USA’s<br />
alliancer. Samtidig oprettede USA<br />
baser med flyvemaskiner, raketter<br />
og amerikanske soldater i lande<br />
rundt om Østblokken. I USA blev<br />
denne politik kaldt en »inddæmning«<br />
af Sovjetunionen og de kommunistiske<br />
stater.
202<br />
Den kolDe krig<br />
*<br />
kilDe 3 / nato-pagten<br />
Den vigtigste bestemmelse i NATO-pagten<br />
fra 1949 er paragraf 5:<br />
»Deltagerne er enige om, at et væbnet angreb<br />
mod en eller fl ere af dem i Europa eller Nordamerika<br />
skal betragtes som et angreb mod<br />
dem alle, og de er følgelig enige om, at hvis et<br />
sådant angreb fi nder sted, skal hver af dem …<br />
bistå den eller de angrebne lande ved straks,<br />
hver for sig og i forståelse af de øvrige deltagerlande<br />
at tage sådanne skridt, derunder<br />
anvendelse af væbnet magt, som hver af dem<br />
anser for nødvendige.«<br />
Bestemmelsen har kun været brugt én gang:<br />
Ved NATO’s militære indsats i Afghanistan<br />
efter terrorangrebet på World Trade Center i<br />
New York i 2001.<br />
*<br />
kilDe 4 / e<br />
oprustning<br />
i 1970 Havde uSa:<br />
.....................................................................................................................<br />
1054 Langdistanceraketter med atombomber<br />
.....................................................................................................................<br />
654 Raketter og atombomber på ubåde<br />
.....................................................................................................................<br />
i 1970 Havde SovJetunionen:<br />
.....................................................................................................................<br />
1465 Langdistanceraketter med atombomber<br />
.....................................................................................................................<br />
229 Raketter og atombomber på ubåde<br />
.....................................................................................................................<br />
antal atomprøVesprængninger 1945-90<br />
.....................................................................................................................<br />
uSa: 212 i atmosfæren, 712 underjordiske<br />
.....................................................................................................................<br />
SovJetunionen: 212 i atmosfæren, 464 underjordiske<br />
.....................................................................................................................<br />
Storbritannien: 62 i atmosfæren, 22 underjordiske<br />
.....................................................................................................................<br />
FranKrig: 27 i atmosfæren, 138 underjordiske<br />
.....................................................................................................................<br />
Kina: 13 underjordiske<br />
.....................................................................................................................<br />
I 1963 aftalte USA og Sovjetunionen, at de ville ophøre<br />
med prøvesprængninger i atmosfæren.<br />
usa’s og soVjetunionens samleDe<br />
lagre aF atomVåben 1945-2005<br />
45.000 ...........................................................................................................<br />
40.000 ...........................................................................................................<br />
35.000 ...........................................................................................................<br />
30.000 ...........................................................................................................<br />
usa<br />
soVjetunionen<br />
25.000 ...........................................................................................................<br />
20.000 ...........................................................................................................<br />
15.000 ...........................................................................................................<br />
10.000 ...........................................................................................................<br />
5.000 ...........................................................................................................<br />
0 ...........................................................................................................<br />
1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005<br />
(Kilde: David Miller: The Cold War. A Military History)
c Danmark brugte en del af sin Marshallhjælp<br />
på at købe traktorer. Dengang bestod<br />
Danmarks eksport mest af landbrugsvarer.<br />
marsHall-planen<br />
Efter 2. verdenskrig manglede<br />
hele Europa alle slags varer, både<br />
fødevarer, råstoffer og maskiner,<br />
og mange europæere fik ikke nok<br />
at spise. De fleste varer kunne kun<br />
købes i USA, men kun hvis man<br />
havde dollars. På det tidspunkt<br />
kunne valutaer ikke veksles frit, så<br />
Europa kunne kun få dollars ved<br />
eksport til USA, og det var næsten<br />
umuligt. Derfor gav USA gaver<br />
eller lån i dollars til de fleste stater<br />
i Vesteuropa. Både for at få handel<br />
og produktion i gang og dermed<br />
også eksport af amerikanske varer,<br />
men også for at undgå at befolkningerne<br />
i Vesteuropa skulle ønske<br />
at indføre et kommunistisk system.<br />
De amerikanske gaver og lån<br />
blev kaldt Marshall-planen efter<br />
USA’s udenrigsminister 1947-1949.<br />
USA fik indflydelse på, hvordan<br />
pengene skulle bruges, og på hvordan<br />
modtagerne skulle indrette<br />
deres økonomi. USA ønskede at<br />
modtagerlandene skulle fjerne told<br />
(afgift) på importerede varer så<br />
hurtigt som muligt, derved blev<br />
det fremover lettere for USA at få<br />
solgt deres varer i Europa, så snart<br />
Europa var kommet over de værste<br />
problemer. Marshall-planen varede<br />
fra 1947 til 1952.<br />
*<br />
kilDe 5 / c<br />
Reklame for Marshall-planen i Vesttyskland<br />
i 1950. »Pas på – byggearbejde«.<br />
»Det går fremad med<br />
Marshall-planen.«<br />
b Reklame for Marshall-planen fra<br />
ca. 1950. »Ligegyldigt hvordan vejret<br />
er, så må vi gå fremad sammen.«<br />
203
204<br />
Den kolDe krig<br />
*<br />
kilDe 6 / e<br />
HVem Fik marsHall-Hjælp og HVor meget?<br />
Samlet hjælp 1947-52 i milliarder dollars (amerikanske dollars).<br />
For at få værdien i dag skal der ganges med ca. 20.<br />
Storbritannien<br />
FranKrig<br />
italien<br />
veSttySKland<br />
Holland<br />
græKenland<br />
øStrig<br />
belgien-luxembourg<br />
danmarK<br />
norge<br />
tyrKiet<br />
JugoSlavien<br />
Sverige<br />
portugal<br />
iSland<br />
3,1 mia. $<br />
2,7 mia. $<br />
1,5 mia. $<br />
1,4 mia. $<br />
1,1 mia. $<br />
0,7 mia. $<br />
0,7 mia. $<br />
0,6 mia. $<br />
0,3 mia. $<br />
0,25 mia. $<br />
0,1 mia. $<br />
0,1 mia. $<br />
0,1 mia. $<br />
0,05 mia. $<br />
0,03 mia. $<br />
d Rocksangeren Elvis Presley (1935-77) var i 1958-60 indkaldt<br />
som soldat i den amerikanske hær og var en tid soldat<br />
i Vesttyskland. Det gav en enorm propaganda for hæren.<br />
Den bløDe magt<br />
Militær og økonomisk styrke spillede<br />
en stor rolle for konkurrencen<br />
mellem de to supermagter, men<br />
det spillede også en rolle, hvilket<br />
system der blev anset for at være<br />
det bedste, og hvilket land man<br />
beundrede mest. Her var der stor<br />
forskel på de to supermagter.<br />
USA blev beundret af mange i<br />
Europa, fordi det var et rigt land,<br />
men også fordi mange varer kom<br />
fra USA, og på film så man et forskønnet<br />
billede af, hvordan amerikanerne<br />
levede. Unge vesteuropæere<br />
var begejstrede for amerikansk<br />
musik, amerikansk cola og amerikanske<br />
cowboybukser.<br />
I Sovjetunionen kunne man<br />
tilbyde kommunismens ideer, og de<br />
havde gode symfoniorkestre og balletdansere,<br />
men det var ikke lige<br />
så tiltrækkende for mange. De to<br />
parter ville altså gerne sælge deres<br />
samfundssystem til den andens<br />
parts borgere gennem propaganda<br />
eller gennem varer og forbrug. Det<br />
kaldes den bløde magt i modsætning<br />
til våben og økonomisk magt,<br />
der er den hårde magt.<br />
USA betalte for og organiserede<br />
radioudsendelser på fx russisk.<br />
De bragte nyheder, som ikke blev<br />
bragt i sovjetisk radio, med rosende<br />
om<strong>tale</strong> af hvordan der var i<br />
vesten, og de udsendte rockmusik.<br />
Rigtig mange, især unge, lyttede<br />
til de vestlige radiostationer. Til at<br />
begynde med kunne det kun ske<br />
i skjul. USA’s propaganda var beregnet<br />
på den brede befolkning og<br />
på de unge, mens Sovjetunionens<br />
propaganda fx var beregnet på de<br />
politisk interesserede eller på de,<br />
der fulgte med i klassisk musik.
d Tarantel var et tidsskrift, der blev<br />
trykt i Vestberlin og smuglet ind i Østtyskland.<br />
I 1951 stod Sovjetunionen for<br />
en stor kampagne for fred, der skulle<br />
vise, at USA og Vesttyskland truede<br />
freden. Tarantels tegning er et svar<br />
herpå: »Leve Freden. Freden er død.«<br />
Det er Stalin, der spiser fredsduen.<br />
d Omslaget til en bog udgivet i Danmark<br />
i 1949. Den skulle vise, hvordan<br />
kommunismen truede hele verden.<br />
Frygten For<br />
kommunisterne<br />
Især i USA opstod der fra omkring<br />
1950 en meget stærk frygt<br />
for kommunisme og kommunister.<br />
Der var flere spionaffærer,<br />
hvor Sovjetunionen havde fået<br />
oplysninger om atombomber.<br />
En amerikansk senator Joseph<br />
McCarthy (1908-1957) mente, at<br />
USA næsten var kontrolleret af<br />
kommunister eller folk, der var<br />
venligt indstillede over for Sovjetunionen.<br />
Han beskyldte amerikanske<br />
filmskuespillere og instruktører,<br />
embedsmænd og endda<br />
amerikanske generaler for at<br />
være kommunister. Den berømte<br />
stumfilmstjerne Charles Chaplin<br />
(1889-1977) måtte forlade USA<br />
på grund af beskyldninger om at<br />
være kommunistisk indstillet.<br />
I maj 1950 gennemførte flere<br />
amerikanske byer i Midtvesten,<br />
bl.a. Mosinee, en slags »reality<br />
show« over to dage, hvor hele byen<br />
skulle lade som, at de var blevet<br />
overtaget af et kommunistisk styre.<br />
»Kom ud med hænderne over<br />
hovedet. Jeg kommer fra Rådet af<br />
Folkekommissærer, og vi overtager<br />
denne by,« lød det til de ansatte<br />
på rådhuset, politistationen osv.<br />
Meningen var at gøre folk bevidste<br />
om den kommunistiske trussel i<br />
USA. Restauranterne kunne kun<br />
servere kartoffelsuppe, rugbrød og<br />
kaffe, og i supermarkederne var<br />
der skrap rationering, og alle priser<br />
blev fordoblet. Den lokale avis<br />
havde opråb om folkemagt og trusler<br />
om, at alle virksomheder i byen<br />
ville blive beslaglagt. Den første<br />
dag sluttede med et optog til byens<br />
stadion, hvor der blev båret ban-<br />
205<br />
nere med »Stalin er vores leder«,<br />
»Konkurrence er spild«, »Religion<br />
er narkotika for folket«, og den<br />
nye borgmester råbte til børnene:<br />
»Buk for det røde flag«. Næste dag<br />
fortsatte programmet, og om aftenen<br />
samledes indbyggerne på »Den<br />
røde Plads« til en afslutning, hvor<br />
alle bannerne blev brændt, og der<br />
blev serveret kalkun og oksesteg til<br />
borgerne.<br />
d Biografen i Mosinee, Wisconsin er<br />
blevet beslaglagt (nationaliseret). Billetkontoret<br />
er blevet til et kontor for<br />
tilladelser til at se film. »I næste uge<br />
vil blive vist: Kommunismens historie.«<br />
Billedet stammer fra Richard M.<br />
Frieds bog: The Russians are coming!
206<br />
Den kolDe krig<br />
*<br />
kilDe 7 / Dan turèll: $torebror $am<br />
Dan Turell (1946-1993) var en dansk forfatter, der skrev digte, kriminalromaner og<br />
meget andet. Han eksperimenterede med jazz, stoffer og forskellige slags livsstil. Han<br />
dyrkede især storbyens kultur. I en kronik i Politiken skrev han:<br />
»Jeg er amerikaner-dansker. Og en meget stor del af min generation og de fleste af mine<br />
venner er amerikaner-danskere. […]<br />
Jo, jeg var hele min barndom igennem klar over, at Kong Frederik 1 var dansk, at H.C.<br />
Andersen, at Storm P. 2 , at Gunnar Nu 3 var dansk, og at jeg var dansk som dem. Men jeg<br />
var også klar over, at Anders And var amerikansk, at Superman, at Hopalong Cassidy 4 ,<br />
at Dick Tracy 5 var amerikanske, og jeg følte mig også amerikansk som dem. […]<br />
Og bagved er det, f.eks. den konkrete viden, at det at vi her i Danmark har »vor frie<br />
bestemmelsesret« politisk set er ren bluff. […]<br />
Vi er medlemmer af Den Vestlige Bevidsthed, vi har gang på gang valgt at være det<br />
gennem den politik, vi har ført lige siden 2. verdenskrig. […]<br />
I de snart tredive år jeg har levet min forunderlige amerikansk-danske dobbeltgængertilværelse,<br />
har jeg kun sjældent oplevet, at en ting, jeg fik øje på som en succes eller<br />
blot en ny ting i USA, ikke straks, eller en tid efter, blev eksporteret til Danmark. Og<br />
kultur-kolonialismen – igen: jeg siger det uden fjendtlighed – vokser stadig.«<br />
1 Kong Frederik den 9. Dansk konge 1947-1972.<br />
2 Robert Storm Pedersen (1882-1949), vittighedstegner og forfatter.<br />
3 Gunnar Hansen (1905-1993), Sportskommentator og journalist i dansk radio og fjernsyn.<br />
Kendt især fra fodboldreportager.<br />
4 Hopalong Cassidy, cowboy-helt i tegneserier og i film fra 1930’erne til 1950’erne.<br />
5 Dick Tracy, amerikansk detektiv i tegneserier 1931-77 og i flere film.<br />
(Kilde: Politiken den 5.1.1976)<br />
b En amerikansk familie i<br />
Mosinee, Wisconsin under<br />
realityshowet i 1950, der<br />
handlede om USA under kommunistisk<br />
styre. Kvinderne<br />
har klædt sig ud med bondetørklæder,<br />
og faderen læser en<br />
kommunistisk avis. Noget af<br />
familiens køkkenudstyr er dog<br />
meget amerikansk.
*<br />
SpørgSmål til kilderne<br />
kilde 1<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Træk<br />
beskylder Churchill Sovjetunionen for?<br />
en linje fra Stettin til Trieste på et kort. Var Churchills angivelse af,<br />
hvor jerntæppet gik i 1946, korrekt?<br />
kilde 2<br />
*<br />
Hvordan<br />
*<br />
Hvad<br />
beskriver Truman de to systemer?<br />
lover Truman andre stater og andre folk?<br />
kilde 3<br />
* Hvad<br />
er det NaTo-medlemslandene forpligter sig til?<br />
kilde 4<br />
*<br />
Hvilken<br />
*<br />
Blev<br />
stat fører an i oprustningen? Hvorfor mon?<br />
forskellen mellem de to staters oprustning større eller mindre<br />
under Den kolde Krig?<br />
kilde 5 + 6<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Hvilke<br />
*<br />
Fik<br />
* I<br />
fremhæver plakaterne om Marshall-planen?<br />
stater fik mest Marshall-hjælp (kilde 6)? Hvorfor mon disse stater?<br />
Danmark meget eller lidt hjælp? Regn det ud i forhold til<br />
indbyggertal. I 1950 var der ca. 4 mio. danskere og ca. 40 mio.<br />
indbyggere i både Storbritannien og i Frankrig.<br />
dag er det Europa, der giver penge og lån til fattige lande, fx i afrika.<br />
Kan Marshall-hjælpen til Europa sammenlignes med Danmarks<br />
udviklingshjælp til fattige lande i afrika – og hvad får Danmark ud af<br />
at yde hjælp til fattige lande?<br />
kilde 7<br />
* Diskuter,<br />
om Danmark blev kulturelt og politisk »koloniseret« af USa<br />
under Den kolde Krig? Sker det også i dag?<br />
207
208<br />
Den kolDe krig<br />
Delemne 2<br />
konFlikter mellem<br />
supermagterne<br />
I løbet af få år sidst i 1940’erne<br />
blev hele Europa opdelt i enten<br />
kommunistiske stater eller kapitalistiske<br />
og demokratiske stater.<br />
I mange af landene var der sovjetiske<br />
eller amerikanske tropper.<br />
I Tyskland blev USA’s, Storbritanniens<br />
og Frankrigs besættelseszoner<br />
sammensluttet til en<br />
stat, Vesttyskland, som i 1949 blev<br />
selvstændig, og som kort efter fik<br />
lov til at have sit eget militær og<br />
blev medlem af NATO. I Sovjetunionens<br />
besættelseszone i Tyskland<br />
fik tyske kommunister magten, og<br />
i 1949 blev det en selvstændig stat<br />
– Østtyskland eller DDR. Berlin<br />
var også blevet delt, og det vestlige<br />
d Sovjetiske tanks rykkede ind i Prag<br />
i Tjekkoslovakiet i 1968 og fjernede en<br />
kommunistisk regering, der ville gennemføre<br />
reformer (ændringer) og være mindre<br />
afhængig af Sovjetunionen. Prags borgere<br />
demonstrerede forgæves i gaderne.<br />
Berlin lå som en ø midt inde i det<br />
kommunistiske Østtyskland.<br />
Der var flere gange opstand i de<br />
kommunistiske stater i Østeuropa,<br />
hvad der er et klart tegn på, at<br />
en stor del af befolkningen i disse<br />
stater ikke støttede det nye styre.<br />
Sovjetunionen greb ind med militærmagt<br />
og nedkæmpede opstan
dene, og USA og de vestlige stater<br />
forhindrede det ikke, måske fordi<br />
faren for en atomkrig var for stor.<br />
Der var opstand i Østberlin i 1953,<br />
i Ungarn i 1956, i Tjekkoslovakiet<br />
i 1968, og der var flere gange store<br />
strejker i Polen, som polske styrker<br />
selv slog ned.<br />
e Berlinmuren under opbygning.<br />
Den østtyske stat<br />
og berlinmuren<br />
Fra 1949 og indtil 1961 flygtede<br />
hvert år 200.000 østtyskere til<br />
Vestberlin eller Vesttyskland. Det<br />
var ofte de unge og de veluddannede,<br />
der flygtede, og strømmen af<br />
flygtninge var derfor en økonomisk<br />
fordel for Vesttyskland. Til gengæld<br />
blev det vanskeligere for den<br />
209<br />
østtyske stat at genopbygge landet.<br />
I Berlin kunne alle borgere frit tage<br />
frem og tilbage over grænsen mellem<br />
den sovjetiske zone og de vestlige<br />
zoner, og derfor var det nemt<br />
at flygte. I Berlin kunne man også<br />
tydeligt se forskellen i levestandard<br />
mellem øst og vest. Den vesttyske<br />
stat gav ekstra tilskud til Vestberlin,<br />
så forskellen blev endnu større<br />
end til resten af Vesttyskland.
210<br />
d Berlinmuren adskilte familier, venner og gamle naboer, og man kunne ikke længere bare lige besøge hinanden.<br />
På fotoet fra 1961 vinker en mand fra Vestberlin til slægtninge i Østberlin.
d Den amerikanske præsident John F. Kennedy (1917-63) i Vestberlin i 1963 foran muren ved Brandenburger Tor. I en <strong>tale</strong> sagde<br />
han på tysk »Ich bin ein Berliner«, og vestberlinerne jublede. De så det som et bevis på, at amerikanerne ville beskytte Vestberlin.<br />
antal Flygtninge<br />
Fra østtysklanD til<br />
VesttysklanD<br />
1949: 129.000<br />
1953: 331.000<br />
1957: 261.000<br />
1961: 199.000<br />
Efter 1961: Kun nogle få hundrede<br />
om året. Fra 1946 til 1989 flygtede<br />
der i alt ca. 3 millioner fra Østtyskland<br />
til Vesttyskland. Østtyskland<br />
havde i 1960 en befolkning på ca.<br />
18 millioner, mens Vesttyskland i<br />
1960 havde en befolkning på ca.<br />
55 millioner.<br />
(Kilde: Bender og Gade: Stormagtspolitikken<br />
1945-1982, 1998)<br />
Sovjetunionen og den østtyske<br />
stat ville helst presse vestmagterne<br />
helt ud af Berlin, men da der<br />
var amerikanske tropper i Vestberlin,<br />
kunne det ikke ske uden en<br />
meget alvorlig konflikt. I stedet fik<br />
det østtyske styre med sovjetisk<br />
godkendelse bygget en mur rundt<br />
om Vestberlin i 1961. Den skulle<br />
forhindre, at østtyskere kunne<br />
flygte til Vestberlin. De østtyske<br />
grænsevagter havde ordre til at<br />
skyde de personer, der forsøgte at<br />
komme over muren.<br />
Vesttyskere og udlændinge fra<br />
vesten kunne stadig komme til<br />
Østberlin. Det skete bl.a. ved et<br />
211<br />
kontrolsted midt i Berlin kaldet<br />
Checkpoint Charlie. Her var der<br />
flere gange farlige situationer, hvor<br />
amerikanske og sovjetiske tanks<br />
stod lige over for hinanden, eller<br />
der var østtyskere, der forsøgte<br />
at komme igennem med falske<br />
rejsepapirer. Berlin og Berlinmuren<br />
var også stedet, hvor spioner<br />
fra begge sidder af jerntæppet kom<br />
over, og hvor Den kolde Krig kunne<br />
ses mest direkte. Berlinmuren<br />
blev derfor et symbol på det delte<br />
Europa.
212<br />
Den kolDe krig<br />
*<br />
kilDe 8 / cuba-krisen, kenneDy<br />
og generalerne<br />
Den amerikanske præsident havde installeret en skjult båndoptager<br />
på sit kontor i Det hvide Hus. Den var konstant tændt<br />
under Cubakrisen. Den 19. oktober 1962, kort efter at de sovjetiske<br />
raketter på Cuba var blevet opdaget, holdt Kennedy møde<br />
med de øverste generaler og rådgivere. De diskuterede især,<br />
om amerikanerne skulle bombe raketterne på Cuba med det<br />
samme, invadere Cuba eller nøjes med en flådeblokade af Cuba.<br />
Nogle af rådgiverne frygtede, at Sovjetunionen ville angribe de<br />
amerikanske soldater i Vestberlin, hvis amerikanerne invaderede<br />
Cuba. Kennedy bøjede sig ikke for generalernes pres om at<br />
bombe Cuba. Her er et uddrag af sam<strong>tale</strong> mellem Kennedy og<br />
generalerne:<br />
»General LeMay: […] Vi har ikke noget andet valg end militær<br />
aktion. Hvis vi iværksætter den her blokade, som er foreslået,<br />
så det første, der sker, er, at raketterne bliver gemt i skoven […]<br />
hvad angår Berlin, så deler jeg ikke Deres mening, at de (Sovjetunionen)<br />
vil smadre Berlin […] og under alle omstændigheder<br />
så har vi Berlin-problemet, og hvis vi ikke gør noget, så vil de<br />
presse os i Berlin. [...]<br />
Jeg kan ikke se nogen anden løsning (end bombning eller<br />
invasion af Cuba). Den her blokade og en politisk løsning, den<br />
fører til krig. […] Der er en anden faktor, som jeg ikke nævnte,<br />
fordi det ikke helt er mit område, det er den politiske faktor. […]<br />
Jeg mener, at en masse af vores venner (allierede) og de neutrale<br />
(stater) vil se en blokade og politiske forhandlinger som et<br />
temmelig svagt svar på det her. Og jeg er sikker på, at det er der<br />
også mange af vores egne borgere, der vil synes. De er i en slem<br />
knibe, hr. Præsident.<br />
Kennedy: Hvad var det, du sagde?<br />
LeMay: De er i en slem knibe, hr. Præsident. […]<br />
Kennedy: I ved, at problemet ikke så meget er krig mod Cuba.<br />
Men problemet er en del af den verdensomspændende kamp mod<br />
de sovjetiske kommunister, især – som jeg sagde – om Berlin. Og<br />
hvis vi taber Berlin, så vil virkningerne heraf blive alvorlige.<br />
General Taylor: Hr. Præsident, verdensproblemerne er bestemt<br />
ikke noget, som vi har ignoreret. Efter min mening er vi<br />
(amerikansk militær) blevet forhindret i at gøre os parate til at<br />
invadere Cuba, som jeg tror, du ved.«<br />
(Kilde: Ernest R. May and Philip D. Zelikow (eds.): The Kennedy Tapes.<br />
Inside the White House during the Cuban Missile Crisis)<br />
cubakrisen<br />
I 1962 var John F. Kennedy præsident<br />
i USA, og Nikita Krustjov var<br />
leder af Sovjetunionen. I de år blev<br />
mange af de tidligere britiske og<br />
franske kolonier i Asien og Afrika<br />
selvstændige. Sovjetunionen og USA<br />
konkurrerede om at få indflydelse i<br />
de tidligere kolonier og i andre fattige<br />
lande, og de tilbød dem våben<br />
og økonomisk hjælp.<br />
I Cuba havde USA længe haft<br />
stor indflydelse. Landet var blevet<br />
ledet af en diktator og en lille<br />
overklasse. I 1959 overtog venstreorienterede<br />
oprørere under ledelse<br />
af Fidel Castro magten i Cuba. USA<br />
begyndte en boykot (forbud mod<br />
at handle med Cuba og at rejse til<br />
Cuba) og søgte at fjerne Castro fra<br />
magten. Castro bad derfor om at<br />
få våben og støtte i Sovjetunionen.<br />
Krustjov så det som en chance for at<br />
få placeret raketter og atombomber<br />
tæt ved USA og dermed styrke Sovjetunionens<br />
position overfor USA.<br />
I 1962 blev de sovjetiske raketter<br />
på Cuba opdaget af amerikanske<br />
fly, og Kennedy besluttede derfor<br />
at lægge en flådeblokade rundt om<br />
Cuba for at standse fragten af nye<br />
raketter og atombomber til Cuba.<br />
De fleste amerikanske generaler<br />
ville ikke nøjes med en blokade, men<br />
ville bombe eller invadere Cuba. De<br />
var ikke klar over, at der allerede<br />
var raketter med atomvåben på<br />
Cuba, der var parate til affyring.<br />
Flere sovjetiske skibe blev standset<br />
tæt ved Cuba, og det var meget tæt<br />
på at komme til væbnet konflikt.<br />
Mens flådeblokaden af Cuba stod<br />
på, blev der hemmeligt forhandlet<br />
en af<strong>tale</strong> mellem USA og Sovjet om,<br />
at Sovjet ville trække sine raketter
og atombomber tilbage fra Cuba.<br />
Til gengæld lovede USA ikke at<br />
invadere Cuba og senere også at<br />
fjerne nogle amerikanske raketter<br />
fra Tyrkiet. Efter næsten to uger,<br />
hvor verden var på randen af en<br />
atomkrig, kunne man ånde lettet<br />
op. Et lille uheld eller en præsident,<br />
der havde bombet med det samme,<br />
kunne have udløst en atomkrig, der<br />
havde dræbt store dele af befolkningerne<br />
på den nordlige halvkugle.<br />
Det samme kunne være sket, hvis<br />
Kennedy og Krustjov ikke havde<br />
været parate til at forhandle.<br />
*<br />
kilDe 9 / e<br />
Luftbillede af område på Cuba, der viser placeringen af sovjetiske raketter.<br />
Det var billedet, som Kennedy fik vist, og som var grundlaget for den<br />
amerikanske politik i forbindelse med Cuba-krisen.<br />
*<br />
kilDe 10 / b<br />
terrorbalancen<br />
Frygten for selv at blive ramt af et<br />
atomangreb afholdt den ene part<br />
fra at angribe den anden. Der var<br />
balance, når man vidste, at man<br />
ikke kunne beskytte sig mod et<br />
angreb fra den anden part.<br />
213<br />
Fra sidst i 1950’erne fik Sovjetunionen<br />
raketter, der kunne nå helt til USA.<br />
Amerikanerne forberedte sig på et<br />
atomangreb, og propagandaen gik ud fra,<br />
at man kunne beskytte sig mod angreb.<br />
Her en amerikansk hverveplakat fra<br />
civilforsvaret i 1950’erne. Civilforsvaret<br />
ville yde hjælp, hvis der blev kastet en<br />
atombombe. På plakaten står der: »It can<br />
happen here, join civil defense.«
*den 214 kolde krig<br />
SpørgSmål til kilderne<br />
kilde 8 + 9<br />
*<br />
Kunne<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Hvorfor<br />
Kennedy være sikker på, at der var raketter på Cuba? Begrund.<br />
mener du ud fra billedet (kilde 9)?<br />
mener generalerne, der skal gøres mod Cuba, og hvad mener<br />
Kennedy?<br />
diskuteres en sovjetisk aktion mod Berlin, når det drejer sig<br />
om Cuba?<br />
kilde 10<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Det<br />
* I<br />
vil det amerikanske civilforsvar opnå med denne plakat?<br />
er først fra omkring 1960, at USA er truet af atombomber. Europa<br />
var truet meget tidligere. Alligevel er frygten større i USA end i Europa.<br />
Hvordan kan det forklares?<br />
dag er der flere stater, som har atomvåben, end der var omkring 1960.<br />
Er frygten for en atomkrig blevet større? Begrund.
d Den amerikanske base i Thule i det nordligste Grønland.<br />
Delemne 3<br />
Danmark unDer Den kolDe krig<br />
Danmark tilsluttede sig NATO i<br />
1949. Det indebar, at Danmark<br />
skulle have et stærkere militær.<br />
Værnepligten blev sat op til 18 måneder,<br />
og mange flere unge mænd<br />
skulle være soldater. En del mænd<br />
meldte sig ind i Hjemmeværnet og<br />
deltog i skydetræning og militærøvelser<br />
i weekenderne. Nogle<br />
piger blev medlem af lottekorpset,<br />
der skulle støtte hæren bl.a. med<br />
at passe sårede eller lave mad til<br />
soldaterne. Samtidig påbegyndte<br />
Danmark en militær oprustning.<br />
USA forærede en del militærudstyr<br />
til Danmark, men andet måtte<br />
købes. USA syntes næsten altid, at<br />
Danmark brugte for få penge til sit<br />
militær.<br />
Selvom Danmark var blevet<br />
medlem af NATO forsøgte den<br />
danske regering at undgå, at spændingerne<br />
og krigsfaren mellem øst<br />
og vest blev øget. Danmark sagde<br />
nej til et amerikansk ønske om, at<br />
der blev anbragt amerikanske fly<br />
på baser i Danmark og sagde også<br />
nej til, at der skulle være lagre<br />
215<br />
med amerikanske atombomber i<br />
Danmark.<br />
I 1957 ville USA gerne have<br />
mulighed for, at amerikanske bombeflyvere<br />
med atomvåben om bord<br />
kunne lande på den amerikanske<br />
base i Thule i Nordgrønland. Den<br />
amerikanske regering henvendte<br />
sig til den danske statsminister<br />
H.C. Hansen (1906-60) herom, og<br />
han sagde ikke nej. Da Grønland<br />
på det tidspunkt var en del af<br />
Danmark, var det i modstrid med<br />
Folketingets beslutning om, at
216<br />
Den kolDe krig<br />
der ikke måtte være atomvåben i<br />
Danmark i fredstid. Men det vidste<br />
befolkningen selvfølgelig ikke.<br />
Man har diskuteret, om H.C.<br />
Hansen med sit svar til amerikanerne<br />
misbrugte sin stilling som<br />
statsminister. Nogen hævder, at<br />
USA under alle omstændigheder<br />
ville bruge Thule-basen, som de<br />
gjorde – uanset om Danmark sagde<br />
ja eller nej. Og så var det bedre<br />
ikke at sige nej. Til gengæld kunne<br />
H.C. Hansen – næste gang amerikanerne<br />
beklagede sig over, at<br />
Danmark ikke brugte penge nok<br />
på militæret – svare, at Danmark i<br />
stedet gav amerikanerne mulighed<br />
for at bruge Thule-basen. På den<br />
anden side siger Grundloven, at en<br />
statsminister skal rette sig efter et<br />
flertal i Folketinget. Grønlænderne<br />
blev slet ikke spurgt, om de ville<br />
have basen – og slet ikke, om de<br />
ville have atomvåben i Thule.<br />
*<br />
kilDe 11 / tHule-breVet<br />
16. november 1957 skrev statsminister H.C. Hansen et brev til<br />
den amerikanske ambassadør i Danmark. I det svarede han på<br />
USA’s ønske om at have atomvåben på Thule-basen. Kopien af<br />
brevet lagde H.C. Hansen ind i sit pengeskab. Kun nogle få embedsmænd<br />
og politikere fik at vide, at brevet eksisterede:<br />
»Under Deres besøg her for nogle dage siden kom de med nogle<br />
bemærkninger om en mulig oplagring af en speciel slags ammunition<br />
i forsvarsområderne i Grønland. […] De kom ikke med<br />
nogle konkrete planer for en sådan oplagring, og De spurgte ikke<br />
om, hvordan den danske regerings holdning var til dette punkt.<br />
Jeg mener ikke, at Deres bemærkninger giver anledning til nogle<br />
kommentarer fra min side.«<br />
(Kilde: Grønland under den kolde krig, 1997)<br />
*<br />
kilDe 12 / d<br />
I 1967 faldt et amerikansk<br />
bombefly med fire brintbomber<br />
(kraftige atombomber) ned ved<br />
Thule-basen. Bomberne sprang<br />
ikke, men radioaktivt materiale<br />
blev spredt over et større område.<br />
Amerikansk militær og danske<br />
arbejdere samlede det forurenede<br />
materiale og is op, og det blev<br />
sendt til USA. På fotoet bliver<br />
den sidste container sendt af sted.<br />
Mange af de danske arbejdere,<br />
der havde deltaget i oprydningen,<br />
fik senere kræft.
Danmark i krig?<br />
I dag kender vi nogle af Warszawapagtens<br />
planer for, hvad der skulle<br />
ske, hvis der var udbrudt krig i<br />
Europa. Soldater, fra især Østtyskland<br />
og Polen, skulle gå i land<br />
i Danmark. Dog først efter at have<br />
bekæmpet danske krigsskibe i<br />
Østersøen og have kastet flere<br />
atombomber over Danmark.<br />
Under Den kolde Krigs første<br />
år er det tvivlsomt, om Danmark<br />
overhovedet ville blive forsvaret<br />
militært, hvis det var kommet til et<br />
angreb på Danmark. NATO’s forsvar<br />
af Danmark hvilede på, at der blev<br />
indsat engelske soldater i Danmark,<br />
og vesttyske soldater trak op i Jylland.<br />
USA ønskede at have kampfly<br />
i Danmark. Men den danske regering<br />
mente, at det ville give øget<br />
spænding mellem øst og vest, og at<br />
Danmark kunne blive udsat for en<br />
større trussel fra Sovjetunionen på<br />
grund af de amerikanske fly.<br />
d Kort fra en øvelse, som Warszawa-pagtens soldater afholdt i 1963. Bemærk, at tropperne skal gennem et område, hvor der er nedkastet<br />
atombomber. Øvelsen er en såkaldt stabsøvelse, dvs. den udføres ikke i virkeligheden. (Kilde: DIIS: Danmark under den kolde<br />
krig)<br />
217<br />
USA’s og NATO’s vigtigste forsvarsmiddel<br />
i Europa var de amerikanske<br />
atomvåben. Hvis det var<br />
kommet til en storkrig i Europa<br />
mellem NATO og Warszawapagten,<br />
ville Danmark sammen<br />
med Tyskland høre til de områder,<br />
der ville blive hårdest ramt,<br />
fordi Danmark var afgørende for<br />
den sovjetiske flådes indsejling og<br />
udsejling af Østersøen.<br />
Tropper går i land<br />
fra landgangsbåde<br />
Flådestyrker (krigsskibe)<br />
Nedkastede atombomber<br />
Faldskærmstropper<br />
Fremrykning af både faldskærmstropper<br />
og tropper fra landgang
218<br />
Den kolDe krig<br />
*<br />
kilDe 13 / steVnsFortet<br />
Det meste af Stevnsfortet er gravet ud i<br />
lange, underjordiske gange i kalken ved<br />
Stevns Klint fra sidst i 1940’erne til først<br />
i 1950’erne. Da fortet blev bygget, var det<br />
for at beskytte indsejlingen til Øresund<br />
og som forsvar mod en landgang af fjendtlige<br />
soldater på Sjælland. Derfor er der<br />
bl.a. store kanoner, der kan ramme mål<br />
30-40 km borte.<br />
Senere var fortet især beregnet til at<br />
kunne beskytte fx den militære ledelse og<br />
soldater mod et direkte angreb med atomvåben.<br />
I løbet af 1960’erne var atombomberne<br />
blevet så store og præcise, at fortet<br />
blev forældet. Nu blev det især brugt til<br />
at aflytte radiosignaler fra Warszawapagten.<br />
Tilsvarende lå der meget ofte østtyske<br />
skibe med store radiomaster ud for<br />
dansk område og lyttede til danske radiosignaler.<br />
I dag er fortet et museum om<br />
Den kolde Krig.<br />
*<br />
kilDe 14 / marinesolDat<br />
unDer Den kolDe krig<br />
Kurt Therkelsen var marinesoldat i den danske<br />
marine 1960-63. I 2008 fortalte han bl.a.<br />
følgende om sine oplevelser:<br />
»Da vi om bord på Huitfeldt 1 havde gennemført<br />
en serie øvelser i Kattegat og Østersøen,<br />
var kursen nu sat mod Holmen 2 . Med tankerne<br />
om en forlænget weekend i baghovedet,<br />
kom det bag på hele besætningen, da vi fik<br />
melding om, at en Warszawa-pagt-ubåd var<br />
på vej op gennem Øresund, og som Søværnets<br />
operative Kommando 3 syntes vi skulle få i<br />
nærmere øjenkontakt. Samtidig giver chefen<br />
ordre om »Klart Skib« 4 . Mandskabet myldrer<br />
frem, hver mand sin plads, og min plads var<br />
oppe i AC 5 bag broen, hvor jeg hurtigt fik forbindelse<br />
med 105 mm.-kanonerne. […]<br />
Efter at vi kom så tæt på, at vi kunne melde<br />
til Søværnets operative Kommando, at det var<br />
en sovjetisk Whisky-klasse 6 , fik vi lov at sejle<br />
tilbage for at lægge til kaj. … Men det er alligevel<br />
bedre, end hvis det var krig.«<br />
1 Et patruljefartøj<br />
2 Marinens hjemsted i København<br />
3 Marineledelsen<br />
4 Når skibet er parat til indsats i krig<br />
5 Artillericentralen<br />
6 Type af undervandsbåde<br />
(Kilde: Navalhistory.dk/Danish/orlogsliv/Beretninger)<br />
b Stevnsfortet består af underjordiske<br />
gange under Stevns Klint.
HVis krigen kommer<br />
I 1962 blev der uddelt en pjece med<br />
titlen Hvis krigen kommer til alle<br />
danske hjem. Den indeholdt oplysninger<br />
om, hvordan en krig og et<br />
atomangreb ville blive varslet med<br />
sirener og i radioen. Hver uge blev<br />
sirenerne afprøvet en dag kl.12.<br />
Der var stadig mange beskyttelsesrum<br />
rundt om i byerne, der var<br />
blevet bygget under 2. verdenskrig.<br />
Folk fik besked på, at de skulle gå<br />
derhen, selvom rummene ikke gav<br />
nogen reel beskyttelse mod atombomber.<br />
I pjecen fik man også at vide,<br />
hvordan man indrettede et beskyttelsesrum<br />
i ens egen kælder, og at<br />
der skulle være vand, knækbrød,<br />
chokolade og kød på dåse. I skolen<br />
skulle eleverne lægge sig ned under<br />
skolebordene, hvis der blev varslet<br />
et atomangreb. Pjecen skulle modvirke<br />
den opfattelse, som der var<br />
hos nogle, at hvis det kom til atom-<br />
e Fotoet fra 1955 viser en amerikansk familie i deres beskyttelsesrum, hvor de har sørget for at have<br />
forsyninger i tilfælde af, at ulykken skulle ske, og USA blev udsat for et atomangreb.<br />
219<br />
angreb, var der intet, man kunne<br />
gøre. Til gengæld var der mange,<br />
der mente, at pjecen var med til at<br />
få folk til at tro, at hver eneste dansker<br />
kunne gøre en hel masse for at<br />
undgå virkningerne, og nogle fandt<br />
pjecen overdrevet eller latterlig.<br />
Pjecen sagde intet om, at man<br />
faktisk havde målt ekstra radioaktivt<br />
nedfald i Danmark på grund af<br />
de mange amerikanske og sovjetiske<br />
atomprøvesprængninger i<br />
atmosfæren.
220<br />
Den kolDe krig<br />
d Amerikanske tegninger, der viser<br />
forskellige måder, man mente, kunne<br />
beskytte i tilfælde af en atombombe.<br />
Humanisme<br />
Troen på, at hvert enkelt menneske<br />
har en værdi i sig selv.<br />
moDstanD moD<br />
atomVåben<br />
Mange var bekymrede over de mange<br />
atomvåben og prøvesprængningerne.<br />
De første store demonstrationer<br />
mod atomvåben fandt sted<br />
i England i 1959. I Danmark var<br />
der samtidig stor debat omkring,<br />
at Danmark skulle give USA lov til<br />
at have lagre med atomvåben. Ved<br />
Holbæk blev der opstillet nye små<br />
raketter, som kunne bruges mod et<br />
angreb fra Warszawa-pagtens tropper<br />
i det østlige Danmark. Raketterne<br />
kunne også bruges til små<br />
atombomber, hvis man besluttede<br />
at føre atomvåben til Danmark. Det<br />
betød at anti-atombevægelsen kom<br />
til Danmark i 1960.<br />
Bevægelsen begyndte med en<br />
march fra Holbæk til København i<br />
påsken 1960. Deltagerne blev beskyldt<br />
for at støtte kommunisterne<br />
og Sovjetunionen. Men deltagerne<br />
sagde selv, at deres bevægelse<br />
byggede på humanistiske værdier.<br />
Et kendt slagord i bevægelsen var:<br />
»Hellere rød (dvs. kommunistisk)<br />
end død«. Sidst i 1960’erne gik<br />
mange af de unge, der havde været<br />
aktive i »kampagnen mod atomvåben«<br />
over i bevægelser, der var<br />
imod den amerikanske krigsførelse<br />
i Vietnam.<br />
*<br />
kilDe 15 / kampagnen moD atomVåben<br />
Uddrag af Henning Prins (1939-), forfatter og journalist, erindringer<br />
1960-70, skrevet 1989 og med tilføjelser i 2007:<br />
»Da der blev kaldt til samling i Holbæk til den første anti-atommarch<br />
(1960), så skulle vi […] selvfølgelig med […]<br />
Der var vi så; i cæsarhår, anorak (blå) og fodformede sko, islandsk<br />
sweater og brune bukser i jernbanefløjl […] Det var en meget opløftende<br />
fornemmelse at opdage, vi var så mange […] Den begejstring,<br />
der greb alle os unge ved mødet med atomkampagnen, havde selvfølgelig<br />
meget med at gøre, at vi var så unge, som vi var.<br />
Men endnu vigtigere var det, at vi følte en stor befrielse. Det var<br />
lige som om et dige var sprængt, og et kæmpehav skyllede ind over<br />
os. Et hav af informationer om den store verden uden for Danmark<br />
[…] i slutningen af halvtredserne var Danmark underlagt en presse,<br />
der helt frivilligt censurerede sig selv og som med liv og sjæl deltog<br />
i den kolde krig mellem Sovjet og USA. NATO var selve bolværket<br />
mod de røde horder, og ingen forstyrrende sandheder om vor store<br />
allierede og beskytter (USA) skulle ødelægge harmonien i det danske<br />
samfund.«<br />
(Kilde: kritiskportaldk/erindringer.htm)
Dansk<br />
aFspænDingspolitik<br />
Set i forhold til andre lande, der<br />
var medlem af NATO, førte Danmark<br />
en meget forsigtig politik<br />
over for Sovjetunionen. Danmark<br />
forsøgte på flere måder at opnå<br />
nedrustning og at undgå, at Sovjetunionen<br />
placerede mere militær i<br />
Østersøområdet.<br />
De fleste danskere var tilhængere<br />
af, at Danmark var medlem af<br />
NATO og dermed, at især USA og<br />
Storbritannien sikrede, at Danmark<br />
ikke blev udsat for trusler<br />
fra Sovjetunionen. Til gengæld<br />
var mange danskere også tilfredse<br />
med, at der ikke blev brugt alt for<br />
mange penge på dansk militær.<br />
*<br />
kilDe 16 / d<br />
Den første påskemarch mod<br />
atomvåben 1960.<br />
221
*den 222 kolde krig<br />
SpørgSmål til kilderne<br />
kilde 11<br />
*<br />
Hvordan<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Hvorfor<br />
*<br />
Forestil<br />
*<br />
Var<br />
vil du beskrive det svar, H.C. Hansen gav amerikanerne?<br />
er det for »en speciel slags ammunition«, der om<strong>tale</strong>s i kilden?<br />
bruger H.C. Hansen mon ikke ordet atomvåben?<br />
dig, at H.C. Hansen havde sagt nej til amerikanerne. Hvilke følger<br />
kunne det have for Danmark?<br />
det rigtigt eller forkert af H.C. Hansen at skrive dette brev? Begrund.<br />
kilde 12<br />
* Det<br />
var pinligt for den danske regering, at det amerikanske fly med<br />
brintbomber faldt ved Thule-basen. Hvorfor?<br />
kilde 13<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Mener<br />
skulle Stevnsfortet bruges til under Den kolde Krig?<br />
du, at det var en god idé eller en dårlig idé at bruge penge på at<br />
bygge dette fort? Begrund.<br />
kilde 14<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Hvorfor<br />
*<br />
Kurt<br />
skulle det danske krigsskib foretage sig?<br />
var der »klart skib« på det danske skib, når der ikke var krig?<br />
Therkelsen mistede noget af sin weekend i København, men »det er<br />
alligevel bedre, end hvis det var krig«. Tror du, at det er noget, han mener<br />
i 2008, hvor han har fortalt om sine oplevelser, eller er det sandsynligt,<br />
at en dansk soldat så sådan på det i 1960’erne?<br />
kilde 15 + 16<br />
*<br />
Hvorfor<br />
*<br />
Henning<br />
*<br />
Diskuter,<br />
*<br />
Tror<br />
deltog Henning Prins i anti-atommarchen i 1960?<br />
Prins og Kurt Therkelsen i kilde 12 er nogenlunde jævnaldrende.<br />
Diskuter, hvorfor de handlede så forskelligt under Den kolde Krig?<br />
hvordan du synes Danmark var stillet, hvis der var udbrudt<br />
krig mellem supermagterne.<br />
du, at du ville have været soldat under Den kolde Krig – eller ville<br />
du have støttet anti-atombevægelsen? Begrund dit valg.
Delemne 4<br />
murens FalD og<br />
soVjetunionens<br />
sammenbruD<br />
d Demonstration i Washington i 1967 mod USA’s krig i Vietnam.<br />
223<br />
Efter Cubakrisen i 1962 kom USA<br />
og Sovjetunionen mere på <strong>tale</strong>fod,<br />
og der blev indgået af<strong>tale</strong>r om<br />
begrænsning af antallet af atomvåben.<br />
Alligevel blev der ved med<br />
at være konflikter mellem de to<br />
supermagter. Nu skete det mest<br />
uden for Europa.<br />
I perioden 1965 til 1973 havde<br />
USA store problemer, fordi de greb<br />
militært ind i Sydvietnam i en<br />
borgerkrig mellem vietnamesiske<br />
antikommunister og kommunister.<br />
USA sendte først militære rådgivere<br />
og våben til Vietnam. Men<br />
gradvist blev flere og flere amerikanske<br />
soldater sat ind. Til sidst<br />
var der en halv million amerikanske<br />
soldater i Vietnam. Da USA<br />
trak sig ud af krigen, havde mere<br />
end 50.000 amerikanske soldater<br />
mistet livet. Til gengæld var der<br />
dræbt næsten 1 million vietnamesere.<br />
Den amerikanske regering<br />
begrundede den store amerikanske<br />
deltagelse med, at kommunismen<br />
skulle standses. Hvis USA ikke<br />
forhindrede, at Vietnam blev kommunistisk,<br />
ville andre lande også<br />
blive kommunistiske. Det blev<br />
kaldt domino-teorien.<br />
Den antikommunistiske regering<br />
i Sydvietnam, som USA<br />
støttede, havde ikke stor støtte i<br />
befolkningen. Og til sidst måtte<br />
USA trække sig ud af Vietnam. Det<br />
skyldtes også, at krigen blev mere<br />
og mere upopulær i den amerikanske<br />
befolkning. Den amerikanske<br />
hær brugte ikke kun professionelle<br />
soldater men også værnepligtige,<br />
og så er det nødvendigt med befolkningens<br />
støtte.<br />
Kun få år efter at USA havde<br />
trukket sig ud af Vietnam, blev det<br />
Sovjetunionens tur til at sidde fast
224<br />
Den kolDe krig<br />
i en håbløs krig i et fattigt land.<br />
I 1979 invaderede Sovjetunionen<br />
Afghanistan. Den kommunistiske<br />
regering i Afghanistan var kommet<br />
i kamp med afghanske islamister.<br />
USA støttede islamisterne med<br />
moderne våben, mens Sovjetunionen<br />
led store nederlag under ti års<br />
kampe i landet, og i 1989 måtte de<br />
trække sig ud af Afghanistan efter<br />
at have lidt store tab. Forholdet<br />
mellem supermagterne blev efter<br />
invasionen i Afghanistan igen<br />
dårligere, og i perioden fra 1979 til<br />
1985 steg frygten for krig i Europa<br />
igen.<br />
aFspænDing<br />
Når krigsfaren bliver mindre. Afspænding<br />
kan opnås gennem af<strong>tale</strong>r mellem øst og<br />
vest, gennem nedrustning, gennem økonomisk<br />
og politisk samarbejde osv.<br />
*<br />
kilDe 17 / matHias rust lanDer<br />
på Den røDe plaDs<br />
I maj 1987 fløj den 19-årige vesttysker Mathias Rust i en lille<br />
sportsflyvemaskine fra Hamburg, over Finland til Moskva. Han<br />
landede midt på Den røde Plads, hvor alle de store parader fandt<br />
sted. Her lå Lenin balsameret i et særligt mindesmærke, som alle<br />
sovjetborgere burde besøge mindst en gang i deres liv.<br />
Hvorfor var Mathias Rusts flyvning så fantastisk? Han havde<br />
ikke søgt tilladelse, og han viste, at hele det sovjetiske forsvar<br />
med radar og al slags overvågning kunne overlistes. Dermed<br />
gjorde han supermagternes kontrolsystemer til grin. Det kunne<br />
både tolkes, som at systemerne ikke var gode nok og skulle forbedres.<br />
Det kunne også tolkes, som at de aldrig kunne blive gode<br />
nok – ligegyldig hvad man fandt på.<br />
I USA ville præsident Ronald Reagan lave et overvågningssystem<br />
i rummet mod raketter, stjernekrigssystemet blev det<br />
kaldt. Måske var det også spild af penge.
d Sovjetiske tropper forlader Afghanistan i 1989 efter næsten ti års krig og store tab.<br />
soVjetunionen Får<br />
problemer<br />
Fra sidst i 1970’erne blev Sovjetunionens<br />
økonomi dårligere.<br />
Sovjetunionen havde planøkonomi,<br />
dvs. at man centralt (i ministerierne)<br />
bestemte, hvad der skulle<br />
produceres, hvordan varerne skulle<br />
være, og hvad de skulle koste.<br />
Planøkonomien fungerede godt til<br />
at opbygge en industri i et fattigt<br />
land eller i et land, der var ødelagt<br />
af krig, men ikke til at producere<br />
forbrugsvarer, som befolkningen<br />
ville have, eller varer til eksport.<br />
Der blev fx kun produceret få slags<br />
sko i Sovjetunionen. De var sjældent<br />
gode eller smarte.<br />
Ofte blev der brugt mange flere<br />
råstoffer og meget mere arbejdskraft<br />
til fx at fremstille et par<br />
sko end i Vesten. Fabrikkerne fik<br />
penge fra staten til råstoffer og arbejdskraft<br />
efter, hvor mange sko de<br />
producerede – og ikke efter, hvor<br />
gode skoene var, eller om de kunne<br />
sælges eller ej. Derfor sakkede<br />
Sovjetunionen langsomt bagud i<br />
forhold til Vesten, selvom de kunne<br />
producere avancerede våben og<br />
sende raketter ud i rummet.<br />
Den sovjetiske befolkning blev<br />
mere og mere utilfredse med deres<br />
225<br />
styre på grund af dårlige varer,<br />
dårlige boliger, og fordi de skulle<br />
stå i kø for at få helt almindelige<br />
varer. Samtidig boede kommunistpartiets<br />
ledelse i særlige kvarterer<br />
– isoleret fra befolkningen. Efterhånden<br />
mistede befolkningen troen<br />
på, at systemet ville blive bedre<br />
for almindelige mennesker. En almindelig<br />
vittighed fra den tid var:<br />
»Styret lader som om, de be<strong>tale</strong>r<br />
os, og vi lader som om, vi arbejder.«
226<br />
Den kolDe krig<br />
gorbatjoV – ny leDer<br />
I 1985 valgte det sovjetiske kommunistparti<br />
en ny leder, Mihail<br />
Gorbatjov (1931-). Han ville redde<br />
det kommunistiske system ved at<br />
gennemføre økonomiske og politiske<br />
reformer. Økonomien skulle moderniseres,<br />
og priserne på varerne<br />
skulle svare til, hvad det kostede<br />
at producere dem. Det blev kaldt<br />
perestrojka (fornyelse på russisk).<br />
Samtidig skulle det være tilladt<br />
at kritisere ledelsen, og der skulle<br />
være mere frie valg. Det blev kaldt<br />
glasnost (åbenhed på russisk).<br />
I det kommunistiske system blev<br />
alle vigtige økonomiske og politiske<br />
beslutninger taget oppefra. Når der<br />
blevet givet mere indflydelse til fx<br />
de enkelte fabrikker, og til at borgerne<br />
kunne kritisere styret, blev<br />
kommunistpartiet svækket. Derfor<br />
blev det vanskeligere at gennemføre<br />
omfattende reformer. Staten skulle<br />
også efter reformerne eje virksomhederne<br />
– og kun kommunistpartiet<br />
var tilladt, så der var grænser<br />
for, hvor meget Gorbatjov kunne<br />
lave om – uden at han mistede sin<br />
magt. Samtidig betød reformerne,<br />
at priserne på varerne steg, og<br />
produktionen faldt. Utilfredsheden<br />
b En fødevarebutik i Moskva i 1991.<br />
Priserne skal stige, så nu gælder det om<br />
at få købt ekstra ind.<br />
med hans politik blev større.<br />
Gorbatjov ønskede også, at<br />
kommunistpartierne i de østeuropæiske<br />
lande skulle iværksatte<br />
reformer. Fremover skulle de ikke<br />
regne med sovjetisk militær hjælp,<br />
hvis befolkningen ikke støttede<br />
dem. Gorbatjov gik samtidig ind<br />
for afrustning, fordi han indså, at<br />
Sovjetunionen ikke kunne moderniseres<br />
økonomisk uden at skære<br />
ned på udgifterne til militæret.<br />
Det var mange i partiledelsen og<br />
i militæret imod. Gorbatjov blev<br />
meget populær i Vesten på grund<br />
sin vilje til reformer og til nedrustning,<br />
men han blev ikke populær i<br />
sit eget land.<br />
*<br />
kilDe 18 / utilFreDse minearbejDere<br />
Med glasnost blev det muligt for udlændinge at <strong>tale</strong> åbent med<br />
almindelige russere. I 1989 nedskrev en amerikansk forsker disse<br />
ud<strong>tale</strong>lser fra almindelige minearbejdere i Sydrusland, der strejkede,<br />
fordi de var utilfredse med deres levevilkår:<br />
»For at få det her glas Vodka må du stikke hånden dybt i lommen,<br />
for det koster 15 rubler. Det er fem gange mere end før […].<br />
Lad os <strong>tale</strong> om barberblade, der er ikke noget at barbere sig<br />
med. Og vaskepulver! Hvordan kan Gennadys kone stå i kø,<br />
når hun skal på arbejde? For et par dage siden […] så jeg 100<br />
mennesker i en kø for at få sæbe. Hvordan kan vi stole på ham<br />
(Gorbatjov), når han har bragt os dertil? Hvordan blev kvoterne*<br />
bestemt? Min far havde sin kvote – fem tons – men jeg skal bryde<br />
8 tons … Det er derfor, vi kæmper. For at kvoterne ikke bliver<br />
presset op.«<br />
* Hvor meget kul en minearbejder skulle bryde om dagen for at få fuld løn.<br />
(Kilde: Palle Roslyng-Jensen: Fra kold krig til ny verdensorden, 2003)
oprør i østeuropa<br />
Utilfredsheden med styret og<br />
med levevilkårene steg også i<br />
de østeuropæiske lande. I 1980<br />
udbrød der strejker på skibsværftet<br />
i Gdansk i Polen. Det førte til<br />
dannelsen af en uafhængig fagforening,<br />
Solidaritet. Lederne i<br />
det polske kommunistparti måtte<br />
lade hæren overtage magten. Den<br />
forbød Solidaritet og arresterede<br />
lederne, men bevægelsen eksisterede<br />
skjult. Udviklingen i Polen<br />
påvirkede også de andre østeuropæiske<br />
lande.<br />
I foråret 1989 havde det polske<br />
kommunistiske styre store problemer.<br />
Økonomien blev dårligere<br />
og dårligere. Men styret turde<br />
ikke sætte lønningerne ned eller<br />
priserne op af frygt for strejker<br />
og demonstrationer. Regeringen<br />
valgte at forhandle med den forbudte<br />
fagforening Solidaritet for at<br />
finde en løsning. Det blev aftalt, at<br />
forbuddet mod Solidaritet skulle<br />
ophæves. Der blev udskrevet valg<br />
til nogle af pladserne i parlamentet,<br />
og censuren blev afskaffet.<br />
Valgresultatet blev så dårligt for<br />
kommunistpartiet, at det måtte acceptere<br />
en regering, der blev ledet<br />
af ikke-kommunister. Tidligere<br />
ville Sovjetunionen have grebet ind<br />
og forhindret, at det skete. Men<br />
efter Gorbatjovs reformer blandede<br />
Sovjetunionen sig ikke.<br />
Udviklingen i Polen bredte sig<br />
til alle de andre østeuropæiske<br />
lande. Befolkningen demonstrerede<br />
i gaderne. Kommunistpartierne<br />
og regeringerne forsøgte sig med<br />
forsigtige reformer. De turde ikke<br />
sætte politi og militær ind mod de<br />
demonstrerende. I stedet forhandlede<br />
styret med oppositionen, og<br />
resultatet blev det samme som i<br />
Polen: Frie valg og nye ikke-kommunistiske<br />
regeringer og omfattende<br />
forandringer. Det var revolutioner,<br />
men de fleste steder foregik de<br />
227<br />
d Elektriker på Lenin-skibsværftet<br />
i Gdansk, Lech Walesa (1943-), blev<br />
strejkeleder i 1980, senere leder af det<br />
illegale fagforbund Solidaritet og senere<br />
igen polsk præsident. Her <strong>tale</strong>r<br />
han den 25. august 1980 i Gdansk til<br />
dem, der støtter strejken.<br />
næsten uden vold. Forandringerne<br />
kom uventet og i løbet af få uger.<br />
I Polen havde arbejderne begyndt<br />
protesterne mod styret.<br />
Fagforeninger og den katolske<br />
kirke spillede en stor rolle. I Tjekkoslovakiet<br />
var det forfattere og<br />
kunstnere, der førte an, og der var<br />
mange studenter blandt demonstranterne.<br />
Forfatteren Vaclav Havel<br />
(1936-) havde været ind og ud af<br />
fængslerne i ti år, og han blev leder<br />
af protesterne mod regeringen.<br />
Havel blev også præsident i det nye<br />
Tjekkoslovakiet (senere Tjekkiet).<br />
I løbet af kun én uge havde kæmpedemonstrationer<br />
i Prag tvunget<br />
styret bort. Forløbet er blevet kaldt<br />
Fløjlsrevolutionen.
228<br />
Den kolDe krig<br />
*<br />
kilDe 19 / oppositionen i tjekkosloVakiet<br />
I Polen, Ungarn, Tjekkoslovakiet og Østtyskland blev der dannet<br />
bevægelser, som stillede krav om demokrati. Den tjekkoslovakiske<br />
borgerretsbevægelse vedtog sit program lige før omvæltningen<br />
i Tjekkoslovakiet i november 1989:<br />
»Tjekkoslovakiet er i dyb krise, bl.a. ved: krænkelser af menneskerettigheder,<br />
især forsamlings- og foreningsfriheden, retten<br />
til frie meningsytringer […] ved falskheden i størstedelen af den<br />
officielle kultur […] (og mange andre store problemer).<br />
En løsning på disse problemer kan ikke ske ved blot at udskifte<br />
folk i magtpositioner, eller ved at de mest kompromitterede<br />
politikere træder tilbage […] Der må ske fundamen<strong>tale</strong>, effektive<br />
og varige forandringer i vort samfunds politiske og økonomiske<br />
system. Grundlaget herfor må […] nye demokratiske institutioner,<br />
som kan skabe virkelig […] borgerdeltagelse i offentlige<br />
anliggender og samtidig etablere et effektivt system, der kan<br />
forhindre misbrug af politisk og økonomisk magt.«<br />
(Kilde: Palle Roslyng-Jensen: Fra kold krig til ny verdensorden, 2003)<br />
............................................................................................................<br />
*<br />
kilDe 20 / et ViDunDerlanD aF VelstanD<br />
Især de veluddannede og kunstnerne stillede krav om demokrati<br />
og borgerrettigheder. Mange almindelige mennesker var mere optagede<br />
af at få en levestandard som i vesten. Lutz Rathenow var<br />
universitetslærer og journalist og tilknyttet den østtyske borgerrettighedsbevægelse:<br />
»Jeg var i foråret 1989 i et nattog fra Eisenach til Greifswald<br />
(Østtyskland). Jeg kom fra en forelæsning og fulgtes indtil Berlin<br />
med nogle bygningsarbejdere fra Thüringen, der skulle arbejde<br />
på atomkraftværket i Greifswald […].<br />
En af de rejsende gik frem til serveringsskranken i toget og<br />
bad om en pølse, og ekspedienten svarede ham med en omtåget<br />
stemme: »Er du kommunist, for vi sælger ikke til kommunister«.<br />
Jeg kom i snak med to af arbejderne. De var først i 20’erne, og<br />
efter DDR-forhold tjente de strålende, men de drømte om vesttyske<br />
lønninger. De havde kun hån til overs for deres skønne<br />
atomkraftværk. Det vil snart springe i luften, cementen er<br />
simpelthen for dårlig.«<br />
(Kilde: Hermann Glaser: Die Mauer fiel, die Mauer steht, 1999)<br />
berlinmurens FalD<br />
og soVjetunionens<br />
opløsning<br />
I Østtyskland var der særlig meget<br />
på spil, fordi Østtyskland var en<br />
stat, som var skabt af politiske<br />
grunde efter 2. verdenskrig. Derfor<br />
ville ikke kun Sovjetunionen, men<br />
også Vesttyskland, Storbritannien<br />
og USA have indflydelse på, hvad<br />
der skete.<br />
I Østtyskland kontrollerede<br />
det hemmelige politi omhyggeligt<br />
borgerne. Det havde omfattende<br />
kartoteker med oplysninger om<br />
borgernes meninger. I oktober<br />
1989 begyndte befolkningen at<br />
demonstrere under råbet »Vi er<br />
folket«. Det var en særlig ydmygelse<br />
for regimet, der lagde vægt<br />
på, at kommunistpartiet handlede<br />
i folkets navn og til gavn for folket.<br />
Kunstnere, videnskabsmænd m.fl.<br />
samledes i kirker, der fungerede<br />
som et fristed. Demonstranterne<br />
krævede demokrati og frihed for<br />
statens kontrol. Til gengæld var<br />
der få, som udtrykte ønske om, at<br />
Østtyskland og Vesttyskland skulle<br />
slås sammen – eller at et kapitalistisk<br />
system skulle indføres i<br />
Østtyskland.<br />
Da demonstrationerne begyndte,<br />
var de kontrolleret af politiet, der<br />
sammen med militæret gjorde sig<br />
rede til at gribe hårdt ind. Samme<br />
år – i 1989 – havde den kinesiske<br />
regering brugt militæret mod<br />
studenterdemonstrationer med<br />
krav om demokrati i Beijing. Den<br />
østtyske partiledelse vidste, at de<br />
ikke kunne få hjælp fra de sovjetiske<br />
tropper, så de tøvede med en<br />
»kinesisk løsning« på problemet.<br />
Samtidig steg antallet af demon-
d Berlinerne fester på Muren foran Brandenburger Tor.<br />
strationer, og flere og flere sluttede<br />
sig til dem. I løbet af få uger stod<br />
det klart, at det ville blive meget<br />
blodigt at nedkæmpe protesterne.<br />
Det østtyske styre var således<br />
under pres fra flere sider. Gorbatjov<br />
krævede reformer. Folk fra<br />
Østtyskland kunne nu komme til<br />
Vesttyskland, fordi det kommunistiske<br />
Ungarn havde åbnet sin<br />
grænse til Østrig. Og demonstranterne<br />
krævede demokrati og bedre<br />
levevilkår.<br />
Partiledelsen tøvede et par dage.<br />
Så afsatte den regeringschefen og<br />
gennemførte mindre reformer. Fx<br />
lovede partiledelsen at gøre det lettere<br />
for østtyske borgere at rejse til<br />
Vesttyskland.<br />
Den 9. november 1989 kom en af<br />
lederne ved en fejl til at sige, at de<br />
nye regler trådte i kraft øjeblikkeligt.<br />
Tusinder af østtyskere begav<br />
sig til grænseovergangene, hvor<br />
de pressede på for at komme over.<br />
Endnu engang besluttede styret<br />
sig for at give efter. Grænserne<br />
blev åbnet, og Berlin var reelt<br />
229<br />
genforenet. Få dage efter begyndte<br />
borgerne på egen hånd at hugge<br />
Muren ned.<br />
Den østtyske økonomi brød nu<br />
helt sammen. Det østtyske styre<br />
måtte tage lån i Vesttyskland og<br />
love frie valg snarest muligt. Ved<br />
dette valg mistede kommunistpartiet<br />
magten, og ved en folkeafstemning<br />
i sommeren 1990 besluttede<br />
østtyskerne, at de ønskede et fælles<br />
Tyskland. Denne store forandring<br />
var sket uden vold eller tab af<br />
menneskeliv.
230<br />
Den kolDe krig<br />
d Politifolk fra Østberlin og Vestberlin møder hinanden,<br />
efter at muren er åbnet og brudt ned.<br />
*<br />
kilDe 21 / østtysklanD eFter muren<br />
Den britiske forfatter og historiker Timothy Garton Ash (1955-) var til stede under flere<br />
af de store omvæltninger i Østeuropa. Her er hans beskrivelse af dagene omkring Murens<br />
fald i Berlin i november 1989:<br />
Kun et år senere – i 1991 – forsøgte<br />
konservative kommunister i<br />
Sovjetunionen et kup mod Gorbatjov.<br />
Kuppet slog fejl. Men mange<br />
af de forskellige republikker, som<br />
Sovjetunionen bestod af, benyttede<br />
lejligheden til at erklære sig selvstændige,<br />
afskaffe det kommunistiske<br />
system og på mange områder<br />
indføre privat ejendomsret. Rusland<br />
blev den største republik.<br />
Med Sovjetunionens opløsning<br />
og kommunismens fald var Den<br />
kolde Krig overstået. Den varede<br />
45 år, betød mange konflikter, voldsom<br />
oprustning og politisk kamp,<br />
men en atomkrig kom det ikke til,<br />
og heller ikke en omfattende krig<br />
mellem supermagterne i Europa.<br />
»Enhver har set billederne af glad jubel i Vestberlin, de mægtige menneskemængder, der<br />
stoppede trafikken på Kurfürstendamm, Sekt-propper, der sprang, fremmede som tårevædede<br />
faldt hinanden om halsen – den største gadefest i verdenshistorien. Ja, sådan var det.<br />
Men det var ikke kun sådan.<br />
De fleste af de ca. to millioner østberlinere, som strømmede til Vestberlin i løbet af weekenden,<br />
gik bare rundt i gaderne i stille grupper af familier, ofte med småbørn i klapvogne<br />
[…] Alle folk i Østberlins gader har lige været i Vestberlin eller er på vej dertil. Et forpustet<br />
par i cowboyjakker stopper mig for at spørge: »Er det her vejen ud?« De er kommet hertil<br />
i hast fra Leipzig … De ser alle sammen ud som før, da de vender hjem igen, bortset fra<br />
de afslørende vestlige indkøbstasker. Men indeni er de forandrede, totalt forandrede. »Nu<br />
retter folk sig op«, siger en hotelportier. »De siger, hvad de tænker. Selv arbejdet er blevet<br />
sjovere. Jeg tror snart, at de syge rejser sig fra deres hospitalssenge.« Og det var i Østberlin<br />
snarere end i Vestberlin, at denne weekend havde den magiske atmosfære […]«.<br />
(Kilde: T. Garton Ash: Den magiske Lanterne, 1993)
*<br />
SpørgSmål til kilderne<br />
kilde 17<br />
* Hvorfor<br />
* Hvordan<br />
fløj Mathias Rust mon til Moskva? Var det noget, han gjorde<br />
for at skaffe sig selv opmærksomhed – eller var det tænkt som en<br />
politisk handling?<br />
reagerer tilskuerne, der ser ham lande? Hvorfor?<br />
kilde 18<br />
*<br />
Hvad<br />
*<br />
Har<br />
er det, minearbejderne er utilfredse med?<br />
deres utilfredshed noget med Gorbatjovs reformer at gøre?<br />
Begrund.<br />
kilde 19 + 20 + 21<br />
* Baggrunden<br />
*<br />
Forstil<br />
*<br />
Ønsker<br />
*<br />
I<br />
for demonstrationerne mod det kommunistiske styre i de<br />
kommunistiske lande var ønske om demokrati og større politisk frihed,<br />
men også om en højere levestandard. Hvad var mon vigtigst?<br />
dig, at du lever i et fattigt land med et diktatorisk styre. Hvad, vil<br />
du synes, er vigtigst: Demokrati eller højere levestandard? Begrund.<br />
oppositionen og befolkningen i de kommunistiske lande en<br />
reform af kommunismen eller et vestligt system?<br />
nogle år efter genforeningen var forholdet mellem folk fra det<br />
tidligere Østtyskland og det tidligere Vesttyskland noget anstrengt.<br />
Hvorfor tror du, det var sådan? (Set ud fra kilde 19-21)<br />
231
232<br />
Den kolDe krig<br />
HVaD Der<br />
ViDere skete<br />
kolD krig eller<br />
lang FreD?<br />
Nogle historikere har foreslået, at<br />
perioden fra 1946-47 og til 1990-91<br />
ikke skulle kaldes Den kolde Krig,<br />
men Den lange Fred. Det giver mening,<br />
hvis man sammenligner med<br />
den første halvdel af 1900-tallet,<br />
der var præget af de store verdenskrige.<br />
I sammenligning hermed var<br />
Den kolde Krig en fredelig periode<br />
– i hvert fald i Europa. Alligevel<br />
var der under Den kolde Krig fl ere<br />
gange fare for atomkrig. En atomkrig<br />
ville have været værre end 1.<br />
og 2. verdenskrig.<br />
I Asien og Afrika kæmpede USA<br />
og Sovjetunionen fl ere gang mod<br />
stater eller oprørsbevægelser, der<br />
fi k hjælp af den anden part. Vietnam<br />
og Afghanistan er kun to af<br />
disse såkaldte stedfortræderkrige.<br />
optimismen<br />
I de første år efter Den kolde Krigs<br />
ophør var der en optimistisk stemning<br />
hos statsledere og befolkningerne<br />
i Europa. Demokratiet ville<br />
sejre overalt, og det ville være slut<br />
med krig og trusler om krig, mente<br />
man. Fremover ville verden være<br />
præget af internationalt samarbejde<br />
og større velstand, og udgif-<br />
terne til militær kunne spares. Der<br />
kom faktisk demokrati i mange af<br />
de tidligere kommunistiske lande,<br />
og især i de østeuropæiske lande<br />
fungerer det stabilt, selvom den<br />
politiske interesse ikke er lige så<br />
stor som lige efter kommunismens<br />
fald.<br />
Efter nogle vanskelige år med<br />
økonomisk omstilling til et kapitalistisk<br />
system er fattigdommen<br />
også på retur i fl ere af de tidligere<br />
kommunistiske lande, selv om<br />
de allerfattigste borgere har det<br />
hårdere i det nye end i det gamle<br />
system. Mange af landene er blevet<br />
optaget i EU, og dermed er der blevet<br />
friere muligheder for at rejse,<br />
for at arbejde og for at handle, og<br />
EU giver tilskud til forbedringer af<br />
veje, boliger og virksomheder.<br />
ny pessimisme<br />
Der var også skuffelser efter<br />
omvæltningerne. I det tidligere<br />
Jugoslavien kom det til borgerkrig<br />
mellem forskellige nationale grupper.<br />
Mange blev dræbt i de blodige<br />
krige, og endnu fl ere måtte fl ygte.<br />
Jugoslavien endte med at blive delt<br />
i fl ere uafhængige stater. I Kaukasusområdet<br />
har der også været<br />
krig og borgerkrig i fl ere tidligere<br />
Sovjetrepublikker.
Det gamle system med to supermagter<br />
og truslen om atomkrig var<br />
stabilt, men farligt. Det nye system<br />
er mere usikkert. Der er kun én<br />
supermagt, USA, der har styrke<br />
til at gribe ind overalt, men heller<br />
ikke USA’s styrke er ubegrænset,<br />
som krigene i Irak og Afghanistan<br />
har vist. Hertil kommer de problemer,<br />
der er fulgt med terrorangrebet<br />
mod World Trade Center i<br />
New York i 2001. USA’s økonomi<br />
har problemer på fl ere områder, og<br />
især Kina og Indien er på vej frem<br />
i verdensøkonomien. Alt tegner til,<br />
at verden i løbet af få år vil have<br />
fl ere stormagter og supermagter<br />
end nu.<br />
På trods af problemer og usikkerhed<br />
er der kun få, der ønsker<br />
sig tilbage til det gamle system.<br />
Mange kan beklage sig over demokratiet,<br />
og hvordan det virker, men<br />
kun meget få vil undvære det, og<br />
ingen beklager sig over, at truslen<br />
om atomkrig er blevet mindre.<br />
atomVåbenstater<br />
Årstal for den første prøvesprængning<br />
USA: 1945<br />
Sovjetunionen/Rusland: 1949<br />
Storbritannien: 1952<br />
Frankrig: 1960<br />
Kina: 1964<br />
Indien: 1974<br />
Pakistan: 1998<br />
Nordkorea: 2006<br />
Israel: Har siden 1970’erne haft atombomber,<br />
men har aldrig prøvesprængt<br />
en bombe.<br />
Hvem prøver på at få atomvåben?<br />
Sandsynligvis Iran.<br />
d Fra en fl ygtningelejr i Bosnien, 1995. Efter Den kolde Krig var der næsten fi re år fra 1992-96 med omfattende borgerkrig i det tidligere<br />
Jugoslavien og især i delstaten Bosnien. Her blev dræbt op imod 200.000 mennesker, og mindst to mio. blev fordrevet fra deres<br />
hjem. Set i det lys tænker man på Den kolde Krig som en rolig og sikker periode.<br />
233
234<br />
den kolde krig<br />
videre<br />
arbejde<br />
»dagligdagen og den<br />
kolde krig<br />
billedsøgning<br />
Find fotos, der kan illustrere artiklerne<br />
eller rapporten. De kan fx<br />
findes på www.scanpix.dk, www.<br />
polfoto.dk (disse to kræver login)<br />
eller ved billedsøgning på http://<br />
images.google.com.<br />
* I<br />
* Cuba-krisen<br />
* Murens<br />
grupper eller individuelt kan I undersøge, hvordan begivenheder under<br />
Den kolde Krig påvirkede almindelige mennesker. Udarbejd nogle spørgsmål,<br />
som I bruger i interviews med folk, der levede og kan huske noget<br />
fra dengang. I kan fx undersøge et af nedenstående emner:<br />
1962 og frygten for en ny verdenskrig<br />
Dine bedsteforældre eller andre i din familie, der nu er over 60 år gamle,<br />
var børn eller unge under Cuba-krisen i 1962. Spørg dem bl.a. om:<br />
\ Hvad de hørte om Cuba-krisen?<br />
\ Om de frygtede atomkrigen?<br />
\ Om de gjorde noget konkret for at beskytte sig selv og familien.<br />
fald og Den kolde Krigs ophør 1989-91<br />
Dine forældre eller andre voksne i din familie, der nu er over 30 år gamle,<br />
var børn eller unge under Berlinmurens fald i 1989. Spørg dem bl.a. om:<br />
\ Hvad hørte de om Berlinmurens fald og Sovjetunionens opløsning?<br />
\ Hvad troede de, der ville ske med Østberlin og Sovjetunionen?<br />
\ Troede de, at verden blev fredeligere og faren for krig mindre?<br />
På baggrund af jeres interviews kan I udarbejde artikler, som I samler til en<br />
avis, eller I kan skrive en rapport.
235
236<br />
den kolde krig<br />
at arbejde<br />
med historie<br />
»historiske spillefilm<br />
Mange spillefilm er historiske, dvs. handlingen foregår kortere eller længere<br />
tid før, filmen blev optaget. Det gælder fx Flammen og Citronen fra 2007,<br />
der fortæller om to modstandsfolk, der stod bag en række likvideringer af<br />
stikkere i de sidste år af besættelsen (1940-45). Handlingen i andre spillefilm<br />
foregår i den tid, filmen er blevet til. Et eksempel er Farlig Ungdom fra 1953.<br />
Den handler om en naiv, ung mand fra provinsen, der rejser til København,<br />
og her bliver han udsat for storbyens fristelser. En sådan film bliver historisk,<br />
når man bruger den som kilde til at fortælle noget om 1950’erne.<br />
Historiske spillefilm kan anvendes i historieundervisningen på to måder:<br />
\ Hvis man vil vide noget om besættelsestiden og modstandsbevægelsen,<br />
fortæller Flammen og Citronen én historie. På den måde bruger<br />
man filmen som en beretning eller fortælling – på samme måde<br />
som man læser i en historiebog for at få oplysninger om fx besættelsestiden.<br />
\ En spillefilm fortæller også noget om samfundet og tiden, den er<br />
blevet til i. I Flammen og Citronen er hovedpersonerne ikke helte, der<br />
målrettet og ufejlbarligt deltager i den barske side af modstandskampen.<br />
Seerne får også indtryk af, at motiverne til stikkerlikvideringerne<br />
kunne være tvivlsomme, samt at modstandsbevægelsen ikke var en<br />
samlet enhed. Hvis man lige efter krigen havde produceret en spillefilm<br />
om Flammen og Citronen, ville den have været helt anderledes.<br />
Dengang ville de og modstandsbevægelsen være fremstillet som<br />
ærlige, modige helte, der ofrede sig for Danmarks skyld.
Et andet eksempel er Sylvester Stallones Rambo III fra 1988. Her rejser John<br />
Rambo (Sylvester Stallone) på mission til Afghanistan, hvor han bliver<br />
involveret i de muslimske mujahediners heltmodige kamp mod den bru<strong>tale</strong><br />
sovjetiske besættelseshær. Det ville være utænkeligt, at film med dette<br />
forløb og med de helte- og skurkefigurer ville have været produceret i USA i<br />
de sidste 10-15 år. I 1990’erne blev Osama bin Ladens terrornetværk Al Qaeda<br />
dannet netop af mujahedinerne.<br />
Mange spillefilm handler om begivenheder under Den kolde Krig. Hovedparten<br />
af dem er amerikanske. Også i Sovjetunionen blev der fremstillet<br />
spillefilm om Den kolde Krig. Men de blev ikke vist i biografer i Vesteuropa<br />
eller USA.<br />
* I<br />
grupper kan I analysere hele spillefilm eller filmklip, der fortæller<br />
om episoder under Den kolde Krig. I kan bl.a. undersøge, hvad filmen<br />
fortæller om den tid og det samfund, den er blevet til i.<br />
EksEmplEr på spillEfilm<br />
Berlin Express, 1948<br />
The Manchurian Candidate, 1962<br />
(filmen er genindspillet i 2004)<br />
From Russia with Love, 1963 (Agent 007, James Bond)<br />
Thirteen Days, 2000 (om Cuba-krisen i 1962)<br />
Dr. Strangelove, 1964 (om atomkrig)<br />
Good Bye Lenin, 2003 (om hverdagsliv i Østberlin<br />
før og efter Murens fald)<br />
De andres liv, 2006 (om bl.a. overvågningssamfund<br />
og hverdagsliv i DDR)<br />
237
238<br />
register<br />
register<br />
1. verdenskrig (1914-18) 12, 16, 96, 126,<br />
140, 183, 194, 196<br />
2. verdenskrig (1939-45) 12, 43, 96, 131,<br />
136-183, 192, 193, 196, 198, 200, 203,<br />
206, 219, 228, 232<br />
a<br />
Afghanistan 190, 192, 202, 224, 225 232,<br />
233<br />
Aflægger 39<br />
afro-americans 14<br />
afspænding 221, 224<br />
allierede, De 141, 142, 151, 152, 153, 155,<br />
156, 158, 160, 195, 196, 212, 220, 238<br />
arbejdsløs/arbejdsløshed 18, 81, 94-95, 96,<br />
98, 99, 100, 105-106, 108-110, 112-116,<br />
118, 130, 134-135, 145-146, 196<br />
Atlanterhavsvolden 147<br />
atombombe 159, 181, 190, 192, 198, 201,<br />
202, 205, 212-220, 233<br />
Auburn-system 74-75<br />
Augustoprøret 1943 138-139, 142<br />
Auschwitz-Birkenau 163, 164, 166<br />
b<br />
Berlinmuren 192, 209-211, 228<br />
Bibelen 52, 53, 65, 67<br />
Bremerholm 69<br />
Buhl, Wilhelm 148<br />
Børnehuset 52-53, 68-69<br />
c<br />
cabin crazy (hytte skøre) 35<br />
Castle Garden 12, 25, 28<br />
Castro, Fidel 212<br />
Chicago 19, 20, 28, 32<br />
Churchill, Winston 196, 200<br />
CIA (Central Intelligence Agency) 200<br />
Columbus 14<br />
Cubakrisen 212-213, 223<br />
D<br />
Danmarks Kommunistiske Parti (DKP)<br />
96, 118, 120, 122, 123<br />
Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti<br />
(DNSAP) 96, 120, 121, 122<br />
Dannebrog News, The 43<br />
Dannebrog, Nebraska 10, 11, 32, 38, 40,<br />
43, 44, 45<br />
Dannevirke, Nebraska 39, 40, 44<br />
Danske Lov 54, 66, 67<br />
Darwin, Charles 54, 79<br />
demokrati 118-121, 124, 193, 194, 195,<br />
196, 208, 228, 229, 232, 233<br />
diktatur 118-119, 121, 124, 125, 196<br />
Dresden 158, 159<br />
Dug-out (jordhule) 33-34<br />
dårekiste 52, 53, 71<br />
e<br />
Ellis Island 12, 13, 27, 28<br />
Emigrant/emigration 10-45,<br />
EU 101, 183, 232<br />
eutanasi (medlidenhedsdrab) 84<br />
F<br />
flygtning 175-179, 209, 233<br />
Fløjlsrevolutionen 227<br />
FN 197<br />
Folketinget 95, 96, 113, 118, 120, 122, 130,<br />
147, 195, 215, 216<br />
Frankrig 29, 73, 97, 131, 140, 141, 148,<br />
175, 183, 192, 193, 195, 196, 202, 204,<br />
208, 233<br />
g<br />
Gestapo 170, 172<br />
Goebbels, Josef 120, 178<br />
Golden Spike 30<br />
Gorbatjov, Mihail 192, 226, 227, 229<br />
græstørv 33<br />
guldfeber 29<br />
guldgraver 29<br />
Göring, Hermann 126<br />
H<br />
Hansen, H.C. 215-216<br />
Happy Danes 40<br />
HiPo 170<br />
Hiroshima 159, 198<br />
Hitler, Adolf 84, 96, 119, 120, 121, 124,<br />
126, 127, 140, 141, 144, 166, 196<br />
Holocaust (folkedrab) 164<br />
Holy Danes 40<br />
Homestead-lov 16<br />
Hoover, Herbert 96, 97, 98<br />
Höss, Rudolf 166<br />
i<br />
indianer 13, 14, 28, 29, 30, 47<br />
industrialisering 74<br />
indvandrer/indvandring 10-45<br />
inuitter 14<br />
j<br />
Japan 140, 141, 142, 153, 154, 159, 181,<br />
192, 196, 198<br />
Jefferson, præsident 15, 28, 29<br />
jernbane 14, 16, 20, 28, 30, 37, 153, 169,<br />
171, 173<br />
jerntæppet 192, 193, 199<br />
Jyske Lov 54, 59<br />
jøder 84, 127, 139, 163-167<br />
Jødeaktionen oktober 1943 166-167<br />
k<br />
Kanslergadeforliget 96, 112-115, 118, 121,<br />
124, 129, 130<br />
kapitalisme 196<br />
Kennedy, John F. 211-213<br />
KGB 190, 191, 200<br />
Kimballton, Iowa 45<br />
Klipping, Erik 54, 58<br />
kommunisme 194-195, 196, 199, 201,<br />
204-205, 223, 230, 232<br />
konfirmation 54, 65<br />
Konservativ Ungdom (KU) 120, 122, 123<br />
Konservative Folkeparti, Det 113, 114,<br />
126, 127<br />
l<br />
Landbrugernes Sammenslutning (LS) 96,<br />
112, 121, 129<br />
Landstinget 95, 113, 126<br />
Larsen, Aksel 118<br />
Lenin, Vladimir 120, 194, 224<br />
Louisiana Purchase, The 29<br />
m<br />
Marshallplanen (Marshallhjælp) 203<br />
Marx, Karl 194, 195<br />
Mormon Trail, The 30
mormoner 12, 15, 16, 30<br />
Munk, Kaj 121<br />
Mussolini 96, 119, 120, 121, 124<br />
n<br />
Nagasaki 159, 198<br />
nationalitet (nationalisme) 195, 196<br />
NATO (North Atlantic Treaty Organisation)<br />
183, 190, 192, 193, 201, 202, 208,<br />
215, 217, 220, 221<br />
nazist/nazisme 54, 84, 96, 119, 120, 124,<br />
126, 127, 140, 141, 147, 163-165, 166,<br />
172, 176, 183, 192, 195, 196, 197<br />
nybygger 32-44<br />
Nysted 40<br />
o<br />
ombudsmand 59<br />
Oplysningstiden 54, 73<br />
Oregon Trail, The 30<br />
p<br />
parlamentarisme 113, 120, 124<br />
Pennsylvania-system 74, 75<br />
Pio, Louis 74<br />
pionér 17, 32-35, 38, 42, 43<br />
Polen 84, 119, 131, 140, 141, 163, 164,<br />
165, 175, 176, 179, 193, 197, 199, 209,<br />
217, 227, 228<br />
prærie/præriejord 11, 14, 16, 17, 20, 28-30,<br />
32-35, 37-44<br />
push/pull-effekt 18, 20<br />
r<br />
racehygiejne 80, 83<br />
Radikale Venstre, De<br />
Reagan, Ronald 190, 224<br />
Roosevelt, Franklin D. 196<br />
Rust, Mathias 224<br />
s<br />
sabotage 138-139, 148, 169-171, 173-174<br />
Salt Lake City 12, 30<br />
Sankt Hans Hospital 53, 70, 71, 76<br />
Sankt Jørgensgård 60, 61<br />
Scavenius, Erik 143, 144<br />
schalburgtage 170, 171<br />
selvbinder 39, 42<br />
Sjællandske Lov 54, 60<br />
slavehandel 15<br />
Socialdemokratiet 95, 101, 113, 114, 116,<br />
124, 126, 130<br />
Sorte Tirsdag, Den 98<br />
Sovjetunionen 99, 119, 120, 140-142,<br />
151-155, 163, 164, 175, 176, 179, 182,<br />
190-205, 208, 211-213, 217, 220, 221,<br />
223-230, 232, 233<br />
Stalin 99, 120, 196-197, 199, 205<br />
Stauning, Thorvald 95, 101, 114, 127, 130,<br />
143<br />
Steincke, K.K. 83, 95, 115, 116<br />
stikker 169, 170, 173<br />
Storbritannien 97, 99, 100, 101, 126, 131,<br />
140, 141, 145, 153, 154, 156, 183, 192,<br />
193, 195-196, 208, 221, 228, 233<br />
Struensee, Johan Friedrich 66, 70<br />
Sod-house (tørvehus) 33-34<br />
supermagt 200, 201, 204, 208, 223-224,<br />
230, 233<br />
t<br />
terrorbalance 213<br />
Thingvalla 12, 24<br />
Thulebasen 215-216<br />
Truman, Harry S. 200-201<br />
Trumandoktrinen 200-201<br />
Tugt- og Børnehuset 52-53, 54, 67, 68-69,<br />
74<br />
Tyskland 84, 96, 97, 99, 100, 119-121, 124,<br />
126-127, 131, 138-142, 144-146, 148,<br />
149, 151-155, 156, 159, 163-166, 169,<br />
176, 179, 183, 186, 191-197, 208-211,<br />
217, 228-230<br />
u<br />
U.S. Census 12, 45<br />
udryddelseslejr 84, 163-165<br />
udvandrer/udvandring 10-45<br />
USA 10-45, 73-75, 86, 87, 96-99, 140-142,<br />
153, 154, 183, 190-198, 200-206, 208,<br />
209, 212-213, 215-221, 223-224, 228,<br />
232-233<br />
Utah 12, 15, 16, 30<br />
239<br />
V<br />
Venstre 101, 113, 114, 126<br />
Versaillesfreden 1919 196<br />
Vesttyskland 192, 193, 203, 208-209, 211,<br />
228-229<br />
Vietnamkrigen 192, 220, 223, 232<br />
Vindmølle 38-40, 42<br />
værnepligt 215, 223<br />
w<br />
Walesa, Lech 227<br />
Wall Street 96, 98<br />
Warszawapagten 192, 193, 217-218, 220<br />
ø<br />
Østfronten 140, 142, 146, 157, 163<br />
Østtyskland 192, 200, 208, 211, 217,<br />
228-230
240<br />
bogens illustrationer<br />
bogens illustrationer<br />
Forside: Polfoto<br />
s. 10: Karsten Kjer Michaelsen<br />
s. 11: Karsten Kjer Michaelsen<br />
s. 13: Polfoto/Corbis<br />
s. 14: Polfoto/Corbis<br />
s. 15: Polfoto/Corbis<br />
s. 17: The Petersen family<br />
s. 18: Bridgeman Art Library<br />
s. 19: Bridgeman Art Library<br />
s. 20: Hit med Historien 6.kl./<br />
Gyldendal<br />
s. 21: Aros/Edvard Petersen<br />
s. 23: Polfoto/Corbis<br />
s. 25: Polfoto/Corbis<br />
s. 27: Polfoto/Corbis<br />
s. 29: Bridgeman Art Library<br />
s. 30tv: Bridgeman Art Library<br />
s. 30th: Statens Museum for<br />
Kunst/Christen Dalsgaard<br />
s. 33: Solomon D. Butcher<br />
Collection/Nebraska State<br />
Historical Society<br />
s. 34: Solomon D. Butcher<br />
Collection/Nebraska State<br />
Historical Society<br />
s. 35: Polfoto/Corbis<br />
s. 37: Polfoto/Corbis<br />
s. 39: Polfoto/Corbis<br />
s. 42: Hit med Historien 6.kl./<br />
Gyldendal<br />
s. 43: The Dannebrog<br />
News/1936<br />
s. 45: Karsten Kjer Michaelsen<br />
s. 52: Gyldendal<br />
s. 53ø: Københavns Bymuseum<br />
s. 53n: Det Kongelige Bibliotek<br />
s. 55: Gyldendal<br />
s. 56: Odense Bys Museer<br />
s. 57: Scanpix<br />
s. 58: Det Nationalhistoriske<br />
Museum på Frederiksborg<br />
s. 59: Gyldendal<br />
s. 60: Bridgeman Art Library<br />
s. 61: Bridgeman Art Library<br />
s. 62: Bridgeman Art Library<br />
s. 63: Bridgeman Art Library<br />
s. 65: Gyldendal<br />
s. 66: Det Kongelige Bibliotek<br />
s. 67: Illustreret Tidende<br />
s. 68: Bridgeman Art Library<br />
s. 69: Københavns Bymuseum/<br />
Johannes Senn<br />
s. 70: Bridgeman Art Library<br />
s. 71: Bridgeman Art Library<br />
s. 73: Biblioteque Nationale/<br />
Paris<br />
s. 74: Gyldendal<br />
s. 75: Polfoto/Corbis<br />
s. 76: Bridgeman Art Library<br />
s. 77: Bridgeman Art Library<br />
s. 77øth: Polfoto/Corbis<br />
s. 79: Bridgeman Art Library<br />
s. 80: Polfoto/Corbis<br />
s. 81: Bridgeman Art Library<br />
s. 82: Polfoto<br />
s. 84: Polfoto/Corbis<br />
s. 87: Polfoto/Corbis<br />
s. 90: Bridgeman Art Library<br />
s. 94: Scanpix/Fredslund<br />
Andersen<br />
s. 95: Scanpix<br />
s. 97tv: Polfoto/Corbis<br />
s. 97th: Scanpix/Corbis<br />
s. 98tv: Scanpix/Corbis<br />
s. 98th: Scanpix/Corbis<br />
s. 99ø: Scanpix/Corbis/John<br />
Springer<br />
s. 99n: Scanpix/Corbis<br />
s. 100: Scanpix/Bølling<br />
s. 102: Bo Lidegaard/Kampen<br />
om Danmark/Gyldendal<br />
s. 105: Polfoto<br />
s. 106: Københavns<br />
Bymuseum<br />
s. 107: Hvem Hvad Hvor/940<br />
s. 108: Gyldendal og Politikens<br />
Danmarkshistorie bd.13<br />
s. 109: Gyldendal<br />
s. 112: Blæksprutten/<br />
Gyldendal/1933<br />
s. 113: Gyldendal og Politikens<br />
Danmarkshistorie bd.13<br />
s. 114: Blæksprutten/<br />
Gyldendal/1933<br />
s. 115: Gyldendal og Politikens<br />
Danmarkshistorie bd.13<br />
s. 116: Gyldendal/ABA<br />
s. 118: Scanpix<br />
s. 120: Scanpix/Corbis<br />
s. 121: Scanpix<br />
s. 122: Gyldendal<br />
s. 123: Scanpix<br />
s. 126tv: Gyldendal<br />
og Politikens<br />
Danmarkshistorie bd.13<br />
s. 126th: Scanpix<br />
s. 129: Polfoto<br />
s. 130ø: Gyldendal<br />
og Politikens<br />
Danmarkshistorie bd.13<br />
s. 130n: Det Kongelige<br />
Bibliotek<br />
s. 131: Polfoto/Corbis<br />
s. 138: Møntergården/Odense<br />
Bys Museer<br />
s. 139: Gyldendal/Det<br />
Kongelige Bibliotek<br />
s. 141: Scanpix/Corbis<br />
s. 142: Gyldendal<br />
s. 143: Gyldendal<br />
s. 144ø: Polfoto<br />
s. 144n: Vejle Byhistoriske<br />
Arkiv<br />
s. 145: Lund Hansen/<br />
Gyldendal<br />
s. 146ø: Gyldendal<br />
s. 146n: Scanpix/<br />
Frihedsmuseet<br />
s. 147ø: Scanpix<br />
s. 147n: Lundstrøm/<br />
Frihedsmuseet<br />
s. 148: Gyldendal<br />
s. 149: Frihedsmuseet<br />
s. 151: Gyldendal<br />
s. 152ø: Polfoto/Corbis<br />
s. 152n: Gyldendal<br />
s. 153: Polfoto/Corbis<br />
s. 154: Polfoto/Corbis<br />
s. 156: Københavns<br />
Bymuseum<br />
s. 157: Gyldendal<br />
s. 158: Polfoto/Corbis<br />
s. 159: Gyldendal<br />
s. 160: Gyldendal<br />
s. 161: Polfoto/Corbis<br />
s. 163: Polfoto/Corbis<br />
s. 164: Scanpix<br />
s. 166: Scanpix<br />
s. 167: Scanpix<br />
s. 169: Gyldendal<br />
s. 170: Scanpix<br />
s. 171: Gyldendal<br />
s. 172tv: Frihedsmuseet<br />
s. 172th: Gyldendal<br />
s. 173: Gyldendal<br />
s. 175: Polfoto/Corbis<br />
s. 176: Scanpix<br />
s. 177: Gyldendal<br />
s. 178: Scanpix<br />
s. 181: Gyldendal<br />
s. 182ø: Scanpix<br />
s. 182n: Gyldendal<br />
s. 183: Scanpix<br />
s. 185: Bridgeman Art Library<br />
s. 191: Scanpix/AKG<br />
s. 194: Scanpix/AKG<br />
s. 194: Scanpix/AKG<br />
s. 195: Scanpix/Finn Føns<br />
s. 198ø: Polfoto<br />
s. 198n: Gyldendal<br />
s. 199: Scanpix/AKG<br />
s. 201: Polfoto/Corbis<br />
s. 203ø: Gyldendal<br />
s. 203ntv: Polfoto/Corbis<br />
s. 203nth: Scanpix/AKG<br />
s. 204: Scanpix<br />
s. 205øtv: Fra Tarantel/Satire<br />
im Kalten Krieg/2003<br />
s. 205ntv: Fra Bjørn Svensson/<br />
Sådan er kommunisterne/<br />
Fremad/1949<br />
s. 205th: Fra The Russians are<br />
coming/Oxford University<br />
Press/1998<br />
s. 206: Polfoto/Corbis<br />
s. 208: Scanpix/AKG<br />
s. 209: Gyldendal<br />
s. 210: Scanpix/Corbis<br />
s. 211: Scanpix/AKG<br />
s. 213ø: Polfoto/Corbis<br />
s. 213n: Gyldendal<br />
s. 215: Polfoto/Niels Reiter<br />
s. 216: Polfoto<br />
s. 218: Stevnsfortet<br />
s. 219: Polfoto/Corbis<br />
s. 221: Polfoto<br />
s. 223: Scanpix/AKG<br />
s. 224: Polfoto<br />
s. 225: Scanpix/AKG<br />
s. 226: Scanpix<br />
s. 227: Scanpix<br />
s. 230: Scanpix/AKG<br />
s. 233: Scanpix<br />
s. 237: Scanpix
Change language