Psykoterapimanual IV - Region Hovedstadens Psykiatri

patienter i højere grad lede dem i processen, da denne patientgruppe i nogle tilfælde har vist
kognitiv ufleksibilitet og problemer med at tænke i positive fremadrettede baner.
For at kunne anvendes som supplerende effektmåling skal GAS udfyldes tidligt i forløbet (helst
inden 6. session), men redskabet kan på et hvert tidspunkt i terapien anvendes med henblik på at
bidrage til en fremtidsorienteret perspektivændring.
Udfyldelse af GAS indeholder tre punkter: 1) identifikation af mål, 2) vurdering af mål og 3)
niveauindeling af mål (se bilag 7). Disse tre punkter vil nedenfor blive gennemgået med forslag til,
hvordan hele processen kan forestås - startende med et indledende perspektivskifte til et mere
løsnings- og fremtidsorienteret fokus og selve konkretiseringen af GAS-målene. Man kan med
fordel anvende dette løsningsfokuserede redskab ad hoc gennem hele forløbet for at rette patientens
opmærksomhed mod bedring og opnåelse af ønskelige mål med henblik på at fremme samarbejdet
og patientens generelle motivation for bedring.
Anvendelse af GAS
Perspektivskifte
Da patientgruppen foruden en PTSD-lidelse ofte er præget af depression og i visse tilfælde synes
kognitivt udfordrede, kan det være svært for dem at indgå i denne form for refleksion. Derfor
anbefales det forud for GAS-registreringen, at terapeuten inddrager patienten i et perspektivskifte,
f.eks. v.h.a. ’Mirakelspørgsmålet’ (se bilag 5), så denne ledes ind i en fremtidsorienteret tankegang
og derved åbner muligheden for at forestille sig positivt forandrede omstændigheder, samt hvordan
disse konkret kan komme til udtryk i hverdagen.
Identifikation af mål
Via dette perspektivskifte er det ønskeligt, at patienten fremsætter forskellige forandringsønsker
inden for forskellige livsdomæner. Ud fra disse måske mere overordnede ønsker, guides patienten
til at udvælge to områder (måltemaer), som findes relevante for patientens ønskede tilstandsændring
(noget, der kan være et udtryk for en potentiel bedring eller noget, der ved aktivering forventes at
lindre og bedre patientens tilstand).
Til brug i eksploreringen af patientens ønsker og håb kan følgende sokratiske spørgsmål bruges:
“Hvordan ville dit liv se ud, hvis du var fri for ‘rygsækken’?”
”Hvad ville du gerne have var anderledes i din hverdag?” – ”hvordan anderledes?”
“Hvilke ting i din hverdag kunne du godt tænke dig, at du havde mere energi og overskud til?”
Gentofte Traumeklinik - Manual til individuel behandling af flygtninge med PTSD 18