Psykoterapimanual IV - Region Hovedstadens Psykiatri

Ressourceopbygning
Mange traumatiserede flygtninge er præget af opgivenhed og manglende håb, når de starter i
terapien. Det gør bl.a. at de kan have meget svært ved at arbejde motiveret og målrettet hen imod en
forbedring i deres funktionsniveau. Mange sidder fastlåst i deres fortid og med den indstilling at de,
grundet deres problemers kroniske karakter, befinder sig i en håbløs situation og ikke kan hjælpes. I
en sådan situation kan enhver opfordring til forandring let skabe modstand hos patienten. Afsnittet
ressourceopbygning er ment som et mere procesorienteret supplement til terapien i sådanne tilfælde.
Patienten hjælpes på forskellig vis til vedholdende at se sin livssituation i øjnene. Målet er at
opbygge en accept, der samtidigt giver plads til nyt håb. I det omfang dette lykkes, står vejen åben
for målsætning og forfølgelse af disse mål i de andre afsnit.
Fremgangsmåde:
1) Kreativ håbløshed: Første skridt mod opnåelsen af ovenstående mål er gennem kreativ
håbløshed at identificere patientens uhensigtsmæssige copingstrategier (fx fortrængning af
traumeerindringer) og lede patienten mod accept af sin afmagt og følelsen af håbløshed, for
herigennem at skabe plads for forandring og indøvning af nye og mere effektive
copingstrategier.
2) Den menneskelig natur og tilgivelse: For at hjælpe patienten med påtrængende spørgsmål
som ”hvorfor mig…”, ”hvorfor går det altid ud over uskyldige mennesker…?” …, der
holder dem fast i fortiden, er det vigtigt at give patienten et større indblik i og forståelse for
den menneskelige natur og mekanismerne bag, samt psykoedukere patienten i torturens mål
og processer, for på den måde at nærme sig en mulig forklaring eller svar på, hvorfor de er
blevet offerer for de grusomheder de er blevet udsat for. Dernæst arbejder man med at
hjælpe patienten gennem tilgivelse at acceptere og lære at leve med sine smertefulde
oplevelser og sin fortid.
Mange patienter vil imidlertid beskrive deres nuværende liv i Danmark ligeså problematisk
som i deres hjemmeland. Med henblik på at hjælpe patienten til at forholde sig mere
nuanceret til tilværelsen kan man arbejde på identificering og sammenligning af patientens
samfundsmæssige erfaringer fra henholdsvis hjemmelandet og Danmark. Ofte vil patienten
nå til en erkendelse af, at disse erfaringer og de dertil knyttet oplevelser kan minde om
hinanden, men er langt fra identiske.
Gentofte Traumeklinik - Manual til individuel behandling af flygtninge med PTSD 28