Psykoterapimanual IV - Region Hovedstadens Psykiatri

Bussens monstre:
Formålet med Bussens monstre-metaforen er at illustrere for patienten, hvordan undgåelse af
ubehagelige tanker, følelser og erindringer kan forstyrre den værdibaserede livsretning (bilag 22).
Bussens monstre – metaforen
B: Nogle gange kan det, at leve dine værdier ud, være som at køre i en bus. Forestil dig, at du er
chaufføren i en bus og mens du kører busruten, samler du nogle passagerer op. Nogle af
passagererne er nemme at have med at gøre og nogle af dem kigger og opfører sig mere som
monstre. De truer og er store og grimme. De larmer og gør aldrig det du fortæller dem. Du
forsøger at ignorere dem, men det er alt for svært.
P: hvorfor smider man dem ikke bare ud?
B: Det lyder nok fornuftigt, men hvad er det første du er nødt til at gøre før du får dem ud af
bussen?
P: Holde op med at køre…
B: Korrekt. Du skal standse…plus, at de her er monstre er stærke og du kan ikke bare smide dem
ud. Så du fortsætter med at køre og lader som om de ikke går dig på. En af dem løber hen til dig og
skriger dig i øret: ”Drej til venstre! Jeg sætter mig ikke ned før du gør det”. Du bryder dig ikke
monstret og ønsker faktisk, at han bare forsvinder, derfor går du med til at dreje. Men så kommer
der et andet monster, der beder dig om at dreje til venstre igen og de samme ting gentager sig. Det
du opdager er, at du er faret vild, fordi du forsøgte at undgå monstrene. Kan du se ideen?
Monstrene får deres vilje, så du ikke behøver at opleve dem. De er der alligevel – du ser og hører
dem stadig.
P: Jo, kan jeg ikke bare smide dem ud af bussen?
B: Hvad fortæller dine erfaringer dig - hvor mange monstre har du smidt ud af bussen?
P: Ingen
B: Faktisk, så er det ikke muligt at komme af med monstrene. Mens vi kører gennem vores liv,
samler vi konstant den type passagerer op og da vi ikke kan slette historien, vil de altid være der til
en vis grad.
P: Jeg ville ønske at de ikke var der…
B: Hvad nu hvis monstrene kun kunne nå til den gule linje i bussen, så du kun kunne se dem? Hvad
hvis det er det eneste de kan gøre? Intet andet…du skal se dem, du skal vide, at de er der, men det
er det eneste de kan. De kan ikke tage styringen fra dig; de kan ikke engang tage fat i dig. Det
eneste de kan er at få dig til at se på dem og få dig til at se, at de er der….
P: Ja, det er så noget andet…
Gentofte Traumeklinik - Manual til individuel behandling af flygtninge med PTSD 40