Psykoterapimanual IV - Region Hovedstadens Psykiatri

forcere bevægelsen imod konkret forandring, men vil omvendt søge den, så snart patienten
er motiveret.
I figur 1’s øverste hjørner findes to spor, der løber parallelt med den netop gennemgåede
bevægelse i terapien. Til venstre er anført afspændingsøvelser, som formidles og afprøves i
terapien og derpå gives som hjemmearbejde på cd. Afspændingsarbejdet igangsættes
allerede i første eller anden session og går derefter (så vidt muligt) over til at blive et
selvkørende projekt i patientens hjem. Efterhånden som patienten får rutine med én cd-
øvelse, kan en ny øvelse afprøves i terapien og udleveres på en ny cd. Igennem hele
forløbet følger man jævnligt op på patientens hjemmearbejde med øvelserne – både for at
registrere om patienten øver, for at opfordre til fortsat at øve, samt for at tilpasse øvelserne
ved eventuelle vanskeligheder.
Det andet parallelle spor, anført øverst til højre på figur 1, afhænger i langt højere grad end
afspændingsøvelserne af patientens ressourcer. For så vidt patienten har tidligere interesser
og copingstrategier, som kan vækkes til live gennem sokratisk dialog, opfordres patienten
allerede tidligt i terapien til at tage disse op igen. Udover den sokratiske metode knytter der
sig ikke en bestemt metode, og derfor ikke et hovedafsnit, til dette spor. Det er i stedet
præsenteret kort under punktet ”ugeskema”, i sagsformuleringsafsnittet. Det er ikke ment
som et spor, der skal bruges lang tid på i terapien. Men det er værd kort at undersøge, om
et højere aktivitetsniveau – og dermed højere stimulationsniveau – allerede ved terapiens
begyndelse er indenfor umiddelbar rækkevidde.
Udover ovenstående gennemgang er hvert hovedafsnits profil og dets intenderede samspil
med andre dele af manualen optegnet kort og koncist i indledningen til de respektive afsnit.
Ønsker man et overblik over manualen anbefales det derfor, at man efter den følgende
introduktion til PTSD læser de respektive hovedafsnits indledninger.
8