Psykoterapimanual IV - Region Hovedstadens Psykiatri

Kognitive forvrængninger
Udover at forholde sig kritisk til selve tankerne og deres implikationer, kan man også rette et kritisk
blik imod den proces, hvori de bliver til. Nogle gange er vi pressede for tid og skal tage hurtige
beslutninger. Er vi f.eks. i overhængende fare, kan vi reagere hurtigt og intuitivt med angreb eller
flugt. Tanken i den situation kan være ”liv eller død”, ”alt eller intet”. Reagerer vi med samme
stress og angst i mindre truende situationer, risikerer vi at overse nogle vigtige nuancer. Man kan
f.eks. blive desperat over sit sygdomsforløb og tænke ”enten er man 100% rask, eller også er jeg
100% syg”. Dette kaldes en kognitiv forvrængning, i dette tilfælde mere specifikt ”dikotomisk
tænkning” (alt-eller-intet/sort-hvid-tænkning). Dette er illustreret nedenfor med en cirkel, der i et
snævert fokus er sort og hvid, men som, når man udvider perspektivet, har mange farver og
nuancer.
(Gengivet på bilag 27)
Det anbefales at kognitive forvrængninger kun italesættes i det omfang, de vurderes at spille ind på
patientens tanker. Kognitive forvrængninger introduceres altså ikke som et tema, men forsøges efter
behov vævet ind i dialogen. Terapeuten kan i udgangspunktet blot inddrage og spørge ind til det,
som patienten systematisk undlader i sin fremstilling. Når terapeut og patient erfarer, at der er et
mønster, der gentager sig i patientens tanker, kan man lede efter en dækkende betegnelse for dette
fænomen, f.eks. ”alt-eller-intet-tænkning”. I tabel 1 er oplistet en række typiske forvrængninger.
Terapeuten kan løbende tjekke i listen, om der er potentielle udeladelser, der er gået ubemærket
hen.
Gentofte Traumeklinik - Manual til individuel behandling af flygtninge med PTSD 48